Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 15.07.1997, Síða 2

Atuagagdliutit - 15.07.1997, Síða 2
2 Nr. 53 • 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqlterlsitsisoq Udgiver Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Siulersulsut JSIestyrelse^ ——J Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Allaffissorneq Administration mim J Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarflk i Chefredaktion ......| Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Kurt Kristensen John Jakobsen Lone Madsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) UtertoK Nielsen (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Nanortallk: Qaqortoq: Narsaq: Paamlut: Manlitsoq: Kangaatslaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Taslilaq: Ittoqqormiit: Annoncet Annoncer .<r.e—J Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund immm Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299) 2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste Indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion j David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfla Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri -j Nissik Reklame Atuagasslivlk/Eskimo Press Ulla Arlbjorn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 li GRØNLANDSPOSTEN AVANERSUARMIPERIAASEO KALAALLIT NUNAAT periarfissat nunagaat. Taamaattumik Avanersuup Kommuneani siunis- sami inuussutissarsiomerup suliffissaqartitsiniar- nerullu siuarsameqamissaat pillugu pilersaarusiaq atuarlugu qiimmaallannartuuvoq. Pilersaarut taanna aqutsisussanit 1995-imi pilersinneqartunit aallartin- neqarpoq, naalakkersuisut siulittaasuata Lars Emil Johansen-ip aamma brogmester August Eipe-p naa- lakkiinerisigut. Aqutsisussanut ilaasortaapput Ava- nersuup kommuneanit, aningaasaqamermut pisor- taqarfimmit aamma inuussutissarsiomermut, angal- lanermut pilersuinermullu pisortaqarfimmit sinnii- sut. Atuarlugu qiimmaallannartuuvoq, tassami sulif- fipput qanoq ilillugu paarissaneripput ukiorpassuar- ni ileqquliussarput pingaartutigut kipitinneqarmat. Atuarlugulu toqqissiallannarpoq, tassami nammi- nersomerullutik oqartussani pisortaqarfiit pingaaru- tillit marluk suliniuteqamissamik pilersaarummut pingaarutilimmik sunniuteqarsimammata. - Qaqqaq Muuamaamut ornigutissanngippat, taava Muuamaat qaqqamukartariaqarpoq. Taman- na qangali oqaasitoqaavoq, oqariaaserlu taanna Avanarsuarmi imatut allanngortinneqarpoq: - Innut- taasut suliffimmut ornigutissanngippata, taava suliffiit innuttaasunut omiguttariaqarput. Suliniuteqamissamik pilersaarummi eqqarsaatigi- neqarpoq Avanersuarmi innuttaasut tassaammata piniartut, inuussutissarsiomermikkut eqqarsartar- nermikkullu. Taamaattumik ullumikkut ukiunilu aggersuni isumassaqanngilaq allaffinnik suliffissu- amillu ullaakkut arfmeq-pingasuniit ualikkut sisa- manut suliffiusinnaasunik pilersitsinissaq. Ullumik- kut Avanersuarmi taamatut atorfinittussanik pia- reersimasoqanngilaq. Inuiannut 1963 tikillugu pini- artut rådiannit ingerlanneqarsimasumut akissarsior- tutut inuussutissarsiorneq atortilissallugu kultu- reqamermi »nunasiaqamiartutut« pissusilersome- russaaq ingasaalluinnagaq. Taamatullu pisuutitsini- ameq Nuummi nuna tamakkerlugu politikerinut pi- suutitsiniutaassappat ikittuinnat akuersaarumassa- vaat. Taamaattumik tamatumunnga taarsiullugu Ava- nersuarmi pilersinneqartariaqarput suliassaqartitsi- niamermut pilersaarutit arlallit, innuttaasut akissar- siomissamik pisariaqartitsinerannik piviusunngor- titsisussamik, sila pissutigalugu piniamiarsinnaaneq akomusemeqaraangat. Aasaanerani ukiuuneranilu piniamissamut aalisamissamullu periarfissaqarlu- artoqarpoq, taamaattumik upemaakkut ukiakkullu suliffissanik pilersitsisoqartariaqarpoq, inuit sapinn- gisaannik, nuannaarutissaannik iluaqutissaannillu. ILUMUT PAASISAQ qiimmaallannartoq. Iliuuseqamissamut pilersaarummi annertuumik pingaartinneqarpoq isumaginninnermi-aningaasar- siomermi pissutsit ilaatinneqamissaat Avanersuup kommuneani inuussutissarsiutit siuarsameqamis- saannut atatillugu aningaasatigut ingerlatsinermik eqqarsaateqamermut. Pilersaarut aningaasatigut ingerlatsinermi imminut akilersinnaanngitsoq ki- nguneqartariaqanngilaq isumaginninnikkut-ani- ngaasarsiomikkut ilaqutaassanngitsoq. Isuma tamanna torrallataavoq. Taamatullu isuma- qameq Avanersuarmiit Kalaallit Nunaata sinneranut siammartinneqartariaqarpoq. Ullumikkut nukissar- passuit atorneqartarput suliffinnik ataavartunik imminullu akilersinnaasunik pilersitsiniarnermi, kisiannili angusat assigineq ajorpaat suliniuteqar- nermi ilungersorsimaneq. Najugaqarfinni ataasiak- kaani amerlanertigut pilersinneqartarput mersortar- fiit kommunenit pilersinneqartartut, kommunellu Inatsisartuni ilaasortaatitaqartut saqitsaassutigiuar- tarpaat suliffiit pisortanit pilersinneqarsimasut im- mallu pisuussutaasa »tilligamissaat«. Tamannalu tunngavissaqarpianngilaq. Kalaallit Nunaata ilaani amerlasoorpassuarni Avanersuarmi periaaseq atorluarsinnaassaaq. Inuus- sutissarsiomeq suliffissaqartitsiniamerlu avanersu- armiut eqqarsartaasiannik isigalugit erseqqinneru- sumik takuneqarsinnaalissaaq inuusuttut suliffissaa- leqinerata aamma utoqqasaat 60-t tikillugit ukiullit suliuaannamissaasa aaqqiivigineqamissaannut. Allassimasut tunngavigalugit iluarinameruvoq sap. akunneranut nal. akunnerini 40-ni suliffimmi ataatsimi ukioq tamaat sulisamissaq. Pissusiviusulli taamaanngillat. Suliffik sunaluunniit akissarsiat uki- umoortumik naatsorsomeqamerannik nassiussui- sartoq oqaluttuarsinnaavoq ukiup ingerlanerani sulinngitsoomerpassuamik. Aammalu nunaqarfinni illoqarfinnilu isorliunemsuni aalajangersimasumik aalajaatsumillu suliffeqamissaq ikittuinnamut pivi- usunngortarpoq. Avanersuarmi periaatsimi allassimavoq apeqqu- taassanngitsoq suliffissaaleqisoqamersoq imaluun- niit aalajangersimasumik suliffeqartoqarnersoq. Avanersuarmi periaatsimi allassimavoq isumatu- saamerusoq inuunermi atukkat saniatigut annikitsu- nik suliffeqartamissaq, ukioq naallugu arfmeq-pi- ngasuniit sisamanut suliffeqamikkut atugarliomer- mut taarsiullugu - taamalu suliffissaaleqiualerluni. Affat marluk ilivitsunngortarput, 3/4-illu inuunermi atukkanut isumaqamerulersarput, suliaqannginner- mut taarsiullugu. KALAALLIT NUNAATTUT ANGITIGISUMI soorunami inuunermi atugarisat assigiinngitsoruju- suupput. Taamaattumik inuunermi atugarisat pitsaa- sut assigiinngitsut pillugit isummertamerit assigiin- ngitsunik isummertoqarsinnaavoq. Kisiannili namminersomerunerup ukiuni 18-imi atuuffigisaani akuttunngitsumik takusarsimavarput kulturikkut »nunasiaateqamiameq« siammartinne- qartartoq nunaqarfinnut isorliunerusunullu Inatsi- sartut ataatsimiittarfiannit aamma Nuummi allaffis- suarmit. Tamannalu eqqarsaataasimagunanngilaq namminersomeruneq atulersinneqarmat. Kisiannili Kalaallit Nunaanni ineriartomeq assi- giimmik sukkassuseqanngilaq. Tamatuma akerleri- saanik oqamiameq Kalaallit Nunaannut sakkortu- saamiamerussaaq. Nuummut iluaqutaasut imaan- ngilaq Avanersuarmut aamma iluaqutaasut. Savaa- tilimmut iluaqutaasut imaanngilaq aalisartumut ilu- aqutaasut. Ullumikkut naalakkersuisuni inatsisartunilu aala- jangiusimaneqarpoq assigiimmik pinninnissaq ilua- mik tunngaveqanngitsoq, Nuullu isumaqassanngi- laq allanit immikkut pineqartariaqarluni. Taamatut isummemerup kingunerissavaa tamatta atugarliuler- nissarput, uagut nammineq atugassarisavut tunnga- vigalugit ajunngitsunik atugaqamissatsinnut taarsi- ullugu. Taamaattumik Kalaallit Nunaat isigisariaqarpar- put tæppetut assigiinngitsunik qalipaatigissaartunik katitemeqarsimasutut, tamarmik immikkut ilusilit- tut angissusilittullu. Avanersuarmi periaaseq ilusi- lersomeqaqqammersimasoq tæppemik taamaattu- mik sananissamut ilitsersuutaalluarsinnaavoq. IHULE-MODELLEN GRØNLAND ER mulighedernes land. Derfor er det så forfriskende at læse den hand- lingsplan for den fremtidige erhvervs- og beskæfti- gelsessituation i Avanersuaq kommune, som en sty- regruppe, nedsat i 1995 på foranledning af landssty- reformand Lars Emil Johansen og borgmester August Eipe, har udarbejdet. Styregruppen består af repræsentanter fra Avanersuaq kommune, Direkto- ratet for økonomiske anliggender og Direktoratet for erhverv, trafik og forsyning. Det er forfriskende læsning, fordi handlingspla- nen på afgørende områder bryder med mange års vanetænkning om den måde, som vi skal passe vort arbejde på. Og det er betryggende læsning, fordi to af hjemmestyrets tunge direktorater har haft afgørende indflydelse på handlingsplanen. - Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. Sådan lyder et gam- mel ord, og i Avanersuaq har man omskrevet denne sentens:- Hvis borgerne ikke vil komme til arbejds- pladserne, må arbejdspladserne komme til borger- ne. Filosofien i handlingsplanen er, at befolkningen i Avanersuaq er fangere, af erhverv og i sind. Derfor har det i dag og i de kommende år slet ingen mening at etablere en stribe traditionelle 8-16 arbejdspladser på kontorer eller fabrikker. Der er i dag ingen i Ava- nersuaq, som er klar til at besætte disse stillinger. At presse en moderne lønmodtagerkultur ned over det- te samfund, som indtil 1963 var ledet af et fanger- råd, er kulturimperialisme, så det batter. Og den beskyldning vil nok de færreste landspolitikere i Nuuk have på sig. Derfor skal der i stedet i Avanersuaq etableres en række arbejdsprojekter, som tilfredsstiller befolk- ningens behov for lønarbejde, når vejrliget sætter hindringer for den traditionelle fangst. De gode jagt- og fiskeriperioder er sommer og vinter, og så kan der om efteråret og om foråret skabes nogle arbejds- pladser, som folk kan magte og have glæde og gavn af. I SANDHED forfriskende læsning. Handlingsplanen lægger nemlig stor vægt på at inddrage en social-økonomisk synsvinkel sammen- holdt med de driftsøkonomiske overvejelser omkring en erhvervsudvikling i Avanersuaq. At et projekt ikke er driftsøkonomisk rentabelt er langt fra ensbetydende med, at det ikke er samfunds- og soci- aløkonomisk værdifuldt. Det er helt rigtigt set. Og denne tanke bør videre- føre fra Avanersuaq til resten af Grønland. Der bli- ver i dag sat mange ressourcer ind på at skabe ved- varende og rentable arbejdspladser, men resultatet har hidtil ikke stået mål med indsatsen. I lokalsam- fundene drejer det sig oftest om en kommunal systue, og så kan de kommuner, som er repræsente- ret i Landstinget, slå hinanden oven i hovedet i kam- pen om at stjæle offentlige arbejdspladser og havets ressourcer fra hinanden. Det er ikke særligt kon- struktivt. Thule-modellen vil være ideel i en lang række situationer i andre dele af Grønland. At betragte den samlede erhvervs- og beskæftigelsessituation med Thule-briller vil give et mere klart syn på løsningen af ungdomsarbejdsløsheden og på mulighederne for at fastholde de ældre medborgere på arbejdsmarke- det efter deres fyldte 60. år. Det er på papiret naturligvis mest bekvemt at have en 40 timers arbejdsuge hos den samme arbejdsgiver året rundt. Sådan ser virkeligheden imidlertid ikke ud. Enhver virksomhed kan, når årets lønsedler sendes ud, berette om et utroligt gen- nemtræk hen over året. Og i bygderne og i yderdi- strikteme er drømmen om en fast og stabil arbejds- plads en luksus, som kun går i opfyldelse for de færreste. Thule-modellen siger, at det ikke skal være et enten-eller. Ikke et spørgsmål om at være arbejdsløs eller have fast arbejde. Thule-modellen siger, at det vil være langt mere fornuftigt at stykke et aktivt liv sammen af en række småjobs end at knække nakken på et 8-16 job året rundt - og så ryge helt af arbejds- karussellen. To halve giver jo en hel, og tre kvarte giver større mening i tilværelsen end lediggang. ET STORT LAND som Grønland har naturligvis meget forskellige vilkår at leve livet på. Derfor skal der også være plads til forskellige opfattelser af et godt liv. Vi har imidlertid i de første 18 år af hjemmesty- rets historie lidt for ofte set en kulturimperialisme sprede sig fra landstingssalen og administrations- komplekset i Nuuk til bygder og yderdistrikter. Det var vel ikke meningen med indførelsen af hjemme- styret. Men udviklingen har ikke samme hastighed over- alt i Grønland. At hævde det modsatte er at gøre vold på Grønland. Hvad der er godt for Nuuk behøver ikke at være godt for Avanersuaq. Hvad der er godt for fåreholderen, behøver ikke at være godt for fangeren. I dag er der i landsstyret og i landstingssalen en klar tendens til at fastholde et kunstigt lighedsbe- greb, og Nuuk skal i hvert fald ikke tro, at den by er noget særligt. Denne holdning vil i sidste ende bety- der, at vi alle sammen får det lige elendigt i stedet for at vi alle får det godt ud fra vore egne forudsæt- ninger. Derfor skal vi lære at se Grønland som et klude- tæppe, sammensat af mange farverige og skønne lapper, hver med deres form og størrelse. Thule- modellen, som den netop er blevet skitseret, kan være strikkeopskriften til dette kludetæppe.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.