Atuagagdliutit - 15.07.1997, Síða 2

2
Nr. 53 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqlterlsitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersulsut
JSIestyrelse^
——J
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
mim
J
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk i
Chefredaktion ......|
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Lone Madsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
.<r.e—J
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
immm
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement

Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
j
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfla

Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
-j
Nissik Reklame
Atuagasslivlk/Eskimo Press
Ulla Arlbjorn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
li
GRØNLANDSPOSTEN
AVANERSUARMIPERIAASEO
KALAALLIT NUNAAT periarfissat nunagaat.
Taamaattumik Avanersuup Kommuneani siunis-
sami inuussutissarsiomerup suliffissaqartitsiniar-
nerullu siuarsameqamissaat pillugu pilersaarusiaq
atuarlugu qiimmaallannartuuvoq. Pilersaarut taanna
aqutsisussanit 1995-imi pilersinneqartunit aallartin-
neqarpoq, naalakkersuisut siulittaasuata Lars Emil
Johansen-ip aamma brogmester August Eipe-p naa-
lakkiinerisigut. Aqutsisussanut ilaasortaapput Ava-
nersuup kommuneanit, aningaasaqamermut pisor-
taqarfimmit aamma inuussutissarsiomermut, angal-
lanermut pilersuinermullu pisortaqarfimmit sinnii-
sut.
Atuarlugu qiimmaallannartuuvoq, tassami sulif-
fipput qanoq ilillugu paarissaneripput ukiorpassuar-
ni ileqquliussarput pingaartutigut kipitinneqarmat.
Atuarlugulu toqqissiallannarpoq, tassami nammi-
nersomerullutik oqartussani pisortaqarfiit pingaaru-
tillit marluk suliniuteqamissamik pilersaarummut
pingaarutilimmik sunniuteqarsimammata.
- Qaqqaq Muuamaamut ornigutissanngippat,
taava Muuamaat qaqqamukartariaqarpoq. Taman-
na qangali oqaasitoqaavoq, oqariaaserlu taanna
Avanarsuarmi imatut allanngortinneqarpoq: - Innut-
taasut suliffimmut ornigutissanngippata, taava
suliffiit innuttaasunut omiguttariaqarput.
Suliniuteqamissamik pilersaarummi eqqarsaatigi-
neqarpoq Avanersuarmi innuttaasut tassaammata
piniartut, inuussutissarsiomermikkut eqqarsartar-
nermikkullu. Taamaattumik ullumikkut ukiunilu
aggersuni isumassaqanngilaq allaffinnik suliffissu-
amillu ullaakkut arfmeq-pingasuniit ualikkut sisa-
manut suliffiusinnaasunik pilersitsinissaq. Ullumik-
kut Avanersuarmi taamatut atorfinittussanik pia-
reersimasoqanngilaq. Inuiannut 1963 tikillugu pini-
artut rådiannit ingerlanneqarsimasumut akissarsior-
tutut inuussutissarsiorneq atortilissallugu kultu-
reqamermi »nunasiaqamiartutut« pissusilersome-
russaaq ingasaalluinnagaq. Taamatullu pisuutitsini-
ameq Nuummi nuna tamakkerlugu politikerinut pi-
suutitsiniutaassappat ikittuinnat akuersaarumassa-
vaat.
Taamaattumik tamatumunnga taarsiullugu Ava-
nersuarmi pilersinneqartariaqarput suliassaqartitsi-
niamermut pilersaarutit arlallit, innuttaasut akissar-
siomissamik pisariaqartitsinerannik piviusunngor-
titsisussamik, sila pissutigalugu piniamiarsinnaaneq
akomusemeqaraangat. Aasaanerani ukiuuneranilu
piniamissamut aalisamissamullu periarfissaqarlu-
artoqarpoq, taamaattumik upemaakkut ukiakkullu
suliffissanik pilersitsisoqartariaqarpoq, inuit sapinn-
gisaannik, nuannaarutissaannik iluaqutissaannillu.
ILUMUT PAASISAQ qiimmaallannartoq.
Iliuuseqamissamut pilersaarummi annertuumik
pingaartinneqarpoq isumaginninnermi-aningaasar-
siomermi pissutsit ilaatinneqamissaat Avanersuup
kommuneani inuussutissarsiutit siuarsameqamis-
saannut atatillugu aningaasatigut ingerlatsinermik
eqqarsaateqamermut. Pilersaarut aningaasatigut
ingerlatsinermi imminut akilersinnaanngitsoq ki-
nguneqartariaqanngilaq isumaginninnikkut-ani-
ngaasarsiomikkut ilaqutaassanngitsoq.
Isuma tamanna torrallataavoq. Taamatullu isuma-
qameq Avanersuarmiit Kalaallit Nunaata sinneranut
siammartinneqartariaqarpoq. Ullumikkut nukissar-
passuit atorneqartarput suliffinnik ataavartunik
imminullu akilersinnaasunik pilersitsiniarnermi,
kisiannili angusat assigineq ajorpaat suliniuteqar-
nermi ilungersorsimaneq. Najugaqarfinni ataasiak-
kaani amerlanertigut pilersinneqartarput mersortar-
fiit kommunenit pilersinneqartartut, kommunellu
Inatsisartuni ilaasortaatitaqartut saqitsaassutigiuar-
tarpaat suliffiit pisortanit pilersinneqarsimasut im-
mallu pisuussutaasa »tilligamissaat«. Tamannalu
tunngavissaqarpianngilaq.
Kalaallit Nunaata ilaani amerlasoorpassuarni
Avanersuarmi periaaseq atorluarsinnaassaaq. Inuus-
sutissarsiomeq suliffissaqartitsiniamerlu avanersu-
armiut eqqarsartaasiannik isigalugit erseqqinneru-
sumik takuneqarsinnaalissaaq inuusuttut suliffissaa-
leqinerata aamma utoqqasaat 60-t tikillugit ukiullit
suliuaannamissaasa aaqqiivigineqamissaannut.
Allassimasut tunngavigalugit iluarinameruvoq
sap. akunneranut nal. akunnerini 40-ni suliffimmi
ataatsimi ukioq tamaat sulisamissaq. Pissusiviusulli
taamaanngillat. Suliffik sunaluunniit akissarsiat uki-
umoortumik naatsorsomeqamerannik nassiussui-
sartoq oqaluttuarsinnaavoq ukiup ingerlanerani
sulinngitsoomerpassuamik. Aammalu nunaqarfinni
illoqarfinnilu isorliunemsuni aalajangersimasumik
aalajaatsumillu suliffeqamissaq ikittuinnamut pivi-
usunngortarpoq.
Avanersuarmi periaatsimi allassimavoq apeqqu-
taassanngitsoq suliffissaaleqisoqamersoq imaluun-
niit aalajangersimasumik suliffeqartoqarnersoq.
Avanersuarmi periaatsimi allassimavoq isumatu-
saamerusoq inuunermi atukkat saniatigut annikitsu-
nik suliffeqartamissaq, ukioq naallugu arfmeq-pi-
ngasuniit sisamanut suliffeqamikkut atugarliomer-
mut taarsiullugu - taamalu suliffissaaleqiualerluni.
Affat marluk ilivitsunngortarput, 3/4-illu inuunermi
atukkanut isumaqamerulersarput, suliaqannginner-
mut taarsiullugu.
KALAALLIT NUNAATTUT ANGITIGISUMI
soorunami inuunermi atugarisat assigiinngitsoruju-
suupput. Taamaattumik inuunermi atugarisat pitsaa-
sut assigiinngitsut pillugit isummertamerit assigiin-
ngitsunik isummertoqarsinnaavoq.
Kisiannili namminersomerunerup ukiuni 18-imi
atuuffigisaani akuttunngitsumik takusarsimavarput
kulturikkut »nunasiaateqamiameq« siammartinne-
qartartoq nunaqarfinnut isorliunerusunullu Inatsi-
sartut ataatsimiittarfiannit aamma Nuummi allaffis-
suarmit. Tamannalu eqqarsaataasimagunanngilaq
namminersomeruneq atulersinneqarmat.
Kisiannili Kalaallit Nunaanni ineriartomeq assi-
giimmik sukkassuseqanngilaq. Tamatuma akerleri-
saanik oqamiameq Kalaallit Nunaannut sakkortu-
saamiamerussaaq. Nuummut iluaqutaasut imaan-
ngilaq Avanersuarmut aamma iluaqutaasut. Savaa-
tilimmut iluaqutaasut imaanngilaq aalisartumut ilu-
aqutaasut.
Ullumikkut naalakkersuisuni inatsisartunilu aala-
jangiusimaneqarpoq assigiimmik pinninnissaq ilua-
mik tunngaveqanngitsoq, Nuullu isumaqassanngi-
laq allanit immikkut pineqartariaqarluni. Taamatut
isummemerup kingunerissavaa tamatta atugarliuler-
nissarput, uagut nammineq atugassarisavut tunnga-
vigalugit ajunngitsunik atugaqamissatsinnut taarsi-
ullugu.
Taamaattumik Kalaallit Nunaat isigisariaqarpar-
put tæppetut assigiinngitsunik qalipaatigissaartunik
katitemeqarsimasutut, tamarmik immikkut ilusilit-
tut angissusilittullu. Avanersuarmi periaaseq ilusi-
lersomeqaqqammersimasoq tæppemik taamaattu-
mik sananissamut ilitsersuutaalluarsinnaavoq.
IHULE-MODELLEN
GRØNLAND ER mulighedernes land.
Derfor er det så forfriskende at læse den hand-
lingsplan for den fremtidige erhvervs- og beskæfti-
gelsessituation i Avanersuaq kommune, som en sty-
regruppe, nedsat i 1995 på foranledning af landssty-
reformand Lars Emil Johansen og borgmester
August Eipe, har udarbejdet. Styregruppen består af
repræsentanter fra Avanersuaq kommune, Direkto-
ratet for økonomiske anliggender og Direktoratet
for erhverv, trafik og forsyning.
Det er forfriskende læsning, fordi handlingspla-
nen på afgørende områder bryder med mange års
vanetænkning om den måde, som vi skal passe vort
arbejde på. Og det er betryggende læsning, fordi to
af hjemmestyrets tunge direktorater har haft
afgørende indflydelse på handlingsplanen.
- Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må
Muhammed komme til bjerget. Sådan lyder et gam-
mel ord, og i Avanersuaq har man omskrevet denne
sentens:- Hvis borgerne ikke vil komme til arbejds-
pladserne, må arbejdspladserne komme til borger-
ne.
Filosofien i handlingsplanen er, at befolkningen i
Avanersuaq er fangere, af erhverv og i sind. Derfor
har det i dag og i de kommende år slet ingen mening
at etablere en stribe traditionelle 8-16 arbejdspladser
på kontorer eller fabrikker. Der er i dag ingen i Ava-
nersuaq, som er klar til at besætte disse stillinger. At
presse en moderne lønmodtagerkultur ned over det-
te samfund, som indtil 1963 var ledet af et fanger-
råd, er kulturimperialisme, så det batter. Og den
beskyldning vil nok de færreste landspolitikere i
Nuuk have på sig.
Derfor skal der i stedet i Avanersuaq etableres en
række arbejdsprojekter, som tilfredsstiller befolk-
ningens behov for lønarbejde, når vejrliget sætter
hindringer for den traditionelle fangst. De gode jagt-
og fiskeriperioder er sommer og vinter, og så kan
der om efteråret og om foråret skabes nogle arbejds-
pladser, som folk kan magte og have glæde og gavn
af.
I SANDHED forfriskende læsning.
Handlingsplanen lægger nemlig stor vægt på at
inddrage en social-økonomisk synsvinkel sammen-
holdt med de driftsøkonomiske overvejelser
omkring en erhvervsudvikling i Avanersuaq. At et
projekt ikke er driftsøkonomisk rentabelt er langt fra
ensbetydende med, at det ikke er samfunds- og soci-
aløkonomisk værdifuldt.
Det er helt rigtigt set. Og denne tanke bør videre-
føre fra Avanersuaq til resten af Grønland. Der bli-
ver i dag sat mange ressourcer ind på at skabe ved-
varende og rentable arbejdspladser, men resultatet
har hidtil ikke stået mål med indsatsen. I lokalsam-
fundene drejer det sig oftest om en kommunal
systue, og så kan de kommuner, som er repræsente-
ret i Landstinget, slå hinanden oven i hovedet i kam-
pen om at stjæle offentlige arbejdspladser og havets
ressourcer fra hinanden. Det er ikke særligt kon-
struktivt.
Thule-modellen vil være ideel i en lang række
situationer i andre dele af Grønland. At betragte den
samlede erhvervs- og beskæftigelsessituation med
Thule-briller vil give et mere klart syn på løsningen
af ungdomsarbejdsløsheden og på mulighederne for
at fastholde de ældre medborgere på arbejdsmarke-
det efter deres fyldte 60. år.
Det er på papiret naturligvis mest bekvemt at
have en 40 timers arbejdsuge hos den samme
arbejdsgiver året rundt. Sådan ser virkeligheden
imidlertid ikke ud. Enhver virksomhed kan, når
årets lønsedler sendes ud, berette om et utroligt gen-
nemtræk hen over året. Og i bygderne og i yderdi-
strikteme er drømmen om en fast og stabil arbejds-
plads en luksus, som kun går i opfyldelse for de
færreste.
Thule-modellen siger, at det ikke skal være et
enten-eller. Ikke et spørgsmål om at være arbejdsløs
eller have fast arbejde. Thule-modellen siger, at det
vil være langt mere fornuftigt at stykke et aktivt liv
sammen af en række småjobs end at knække nakken
på et 8-16 job året rundt - og så ryge helt af arbejds-
karussellen. To halve giver jo en hel, og tre kvarte
giver større mening i tilværelsen end lediggang.
ET STORT LAND som Grønland har naturligvis
meget forskellige vilkår at leve livet på. Derfor skal
der også være plads til forskellige opfattelser af et
godt liv.
Vi har imidlertid i de første 18 år af hjemmesty-
rets historie lidt for ofte set en kulturimperialisme
sprede sig fra landstingssalen og administrations-
komplekset i Nuuk til bygder og yderdistrikter. Det
var vel ikke meningen med indførelsen af hjemme-
styret.
Men udviklingen har ikke samme hastighed over-
alt i Grønland. At hævde det modsatte er at gøre
vold på Grønland. Hvad der er godt for Nuuk
behøver ikke at være godt for Avanersuaq. Hvad der
er godt for fåreholderen, behøver ikke at være godt
for fangeren.
I dag er der i landsstyret og i landstingssalen en
klar tendens til at fastholde et kunstigt lighedsbe-
greb, og Nuuk skal i hvert fald ikke tro, at den by er
noget særligt. Denne holdning vil i sidste ende bety-
der, at vi alle sammen får det lige elendigt i stedet
for at vi alle får det godt ud fra vore egne forudsæt-
ninger.
Derfor skal vi lære at se Grønland som et klude-
tæppe, sammensat af mange farverige og skønne
lapper, hver med deres form og størrelse. Thule-
modellen, som den netop er blevet skitseret, kan
være strikkeopskriften til dette kludetæppe.