Atuagagdliutit - 15.07.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 53 • 1997
£a ag'ag'c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Johansen salluvoq
All.: Kristian Poulsen, Pablo, Nuuk
- Naalakkersuisunut siulittaasoqarsinnaanngilagut innuttaasunut salluliortumik, Kristian
Pablo Poulsen oqarpoq.
- Vi kan ikke have en landsstyreformand, der lyver for befolkningen, siger Kristian Pablo
Poulsen.
Lais Emil Johansen lyver
Af Kristian Poulsen, Pablo, Nuuk
Søndag den 29. juni 1997 var
der et grønlandsksproget
spørgeprogram i KNR med
journalist Elna Egede som
vært. Her kunne lytterne stille
spørgsmål til landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen og
iøvrigt give udtryk for deres
holdninger.
Under den direkte udsen-
delse spurgte jeg landsstyre-
formanden om disse »uskade-
lige våbendele«, som jeg se-
nere i RAND-rapporten har
læst er selve sprænghoveder-
ne i atomvåben, altså bom-
ben, der udløser de nucleare
kræfter. De indeholder højt
beriget uran og det ligeså ra-
dioaktive plutonium. Det ra-
dioaktive plutonium er kun-
stigt fremstillet ved en kerne-
proces.
Landsstyre- og Siumutfor-
mand Lars Emil Johansen
svarede, at disse »uskadelige
våbendele« overhovedet ikke
indeholder beriget uran eller
andet radioaktivt stof!
Landsstyreformanden re-
klamerede flittigt med
RAND-rapporten i hånden
under sin pressekonference
torsdag den 26. juni og efter-
lod her det indtryk, at LEJ har
læst denne rapport, også mel-
lem linierne.
Af rapporten fremgår det
klart - det nævnes i alt mindst
54 gange - at der er tale om
1.000 tons Highly Enriched
Uranium, HEU, (Højt Beriget
Uran), der kan bruges til
fremstilling af atombomber,
og hertil kommer USA’s og
Ruslands mere end 100.000
sprænghoveder med plutini-
um og HEU.
Det fremgår også, at nogle
af disse sprænghoveder er
demonterede, andre klar til
brug. Nogle er villige til at de-
montere flere, andre ikke.
Hensigten er, at de demon-
terede sprænghoveder bruges
som brændstof til atomkraft-
reaktorer til elektricitetsforsy-
ning. Deponeringen skulle
vare i 90 år, og imellemtiden
må ejerne af de gemte
sprænghoveder hente den
mængde brændstof, de får
brug for til deres reaktorer. •
Af formandens svar kan må
få den tanke, at han udeluk-
kende har læst rapportens af-
snit fra side 20 til og med 22,
der alene omhander mulige
lokaliteter og de nødvendige
anlæg hertil, og som ganske
vist uofficielt skulle være
oversat til dansk.
Ikke længere
Når formanden for landssty-
ret og partiet Siumut er be-
gyndt at lyve overfor hele fol-
ket for at nå et eller andet
uklart mål, er det på tide, at
han selvstændigt og seriøst -
her mener jeg for folkets og
landets skyld - overvejer at
trække sig ud af aktiv politik.
Da LEJ blev landsstyrefor-
mand erklærede han, at han
elsker »koncernmodellen«.
Ja, »koncemmodellen« er jo
et eneherskersystem eller i
bedste fald et oligarki. Histo-
rien har lært os, at »førere«,
der åbenlyst er begyndt at an-
vende løgnen, netop er diktat-
orspirer eller bliver diktatorer.
Folkene bag hans »private
tænketank« kan af uransalige
grunde have samme motiver
som Krupps folk havde over-
for Hitler. Hvordan sådanne
alliancer udarter sig, har
historien ellers belært os nok
af, hvis bare vi er modtageli-
ge for disse erfaringer.
Stem ikke på ham
Såfremt LEJ ikke vil overveje
sin situation på nævnte betin-
gelser, må jeg - som medlem
af Siumut, og som den, der
har uarbejdet udkastene til
partiets første love og stan-
dardvedtægter for dets lokal-
afdelinger samt dets første
ressourcepolitik, som den, der
har været med til at udsprede
partiets tanker både som med-
redaktør af partiets første avi-
ser »Sujumut« og »Siumut«,
som medlem af partiets første
hovedbestyrelse og som de-
battør i grønlandske og dan-
ske aviser - opfordre hans
vælgere eller dem, der første
gang skal stemme i 1999, om
ikke at stemme på en mand,
der lyver overfor hele sit folk.
Det er heller ikke ukendt
blandt Siumuts medlemmer,
at LEJ gennem tiden siden
partiets stiftelse har udspredt
denne opfattelse, at man kan
ikke være valgt politiker, når
man er dårlig til at lyve! Det
kan folket ikke leve med læn-
gere! Der er ingen i dette
land, der ved fornuftens fulde
brug kan anbefale opbevaring
af højt beriget uran, der kan
bruges i atomvåben, i vort
land.
Vi må håbe, at den danske
regering afviser »den private
tænketank«’s ideer om place-
ring af de nucleare våbendele
i vort land og afvise den fore-
slåede undersøgelse som
unødvendig. Deponeringen af
atomsprænghoveder strider
imod adskillige internationale
konventioner, som Danmark
har sat i kraft, og som også
behandles i de respektive
landsstyreområder.
Indlandsisen dur ikke
RAND-rapporten anbefaler
opbevaring under indlandsi-
sen, men da isen jo hele tiden
bevæger sig uliniært og tilfæl-
digt, egner den sig næppe
som noget sikkert fængsel.
Allerede i 1895 beviste den
norske polarforsker Fridtjof
Nansen, at der går en po-
larstrøm fra Sibirien norden-
om Grønland og derpå blandt
andet sydover mellem Island
og vort land. Placering af højt
beriget uran i Mestersvig på-
lægger os et enormt ansvar.
Det er almindeligt kendt, at
den enorme »kilde«, der væl-
der op fra havets dyb, og som
nogen kalder »Alle Verdens-
havenes Moder«, befinder sig
i betænkelig nærhed af Øst-
kysten.
Det skal heller aldrig blive
sådan, at LEJ’s »private tæn-
ketank« erstatter eller sidestil-
les med folket, Landstinget,
landsstyret, kommunerne,
partierne samt interesseorga-
nisationerne, når det gælder
folkets og landets ønsker, og
når det drejer sig om brugsret-
ten til vort land og luftrum
samt vore havområder.
Emner så alvorlige som
deponering af latente eller
intakte sprænghoveder med
indhold af højt beriget uran
og det i sig selv radioaktive
plutonium bør i ærlig folke-
styreånd opstartes blandt par-
tiforeningernes medlemmer
ved møder med dagsordenen:
Opbevaring af Højt Beriget
Uran og Plutonium samt
eventuelle følger heraf.
Sapaammi juulip 29-anni
1997-imi nal. 11.15-imiit
12.15-imut naalakkersuisut
siulittaasuannut Lars Emil
Johansenimut oqarasuaatik-
kut apeqqarissaarnermik
namminerlu isummanik anit-
sisinnaaffiusumik aviisilior-
toq Elna Egede aaqqissuiso-
ralugu aallakaatitsisoqarpoq.
Toqqaannartumik aalla-
kaatitsinerup ingerlanerani
naalakkersuisut siulittaasuat
aperaara eqqartugai »sakkut
ilamemi ulorianaateqanngit-
sut« uranimik pinngortitami
piunerminit s akkortu s akka-
mik aammalu immini qin-
ngomemik radioaktiviusunik
akoqareersumik plutoniumi-
mik imaqarnersut. Tassami
RAND-ikkut nalunaarusiaat
nammineerluni atuaraani tas-
sani pineqartut tassaammata
atominit qaartartorsualiat
qaartartuissui qaartitsinikkut
aniasoomikkulluunniit atom-
ip qinngornerinik uloriana-
ngaartunik pilersitsisartut.
Plutonium ujaqqat akuisa
minnersaasa imminnut akuli-
utitinneqamerisigut inuit pili-
araat immini radioaktiviusu-
nik sakkortusakkanillu qin-
ngomiligaareersoq. Apeqqu-
tinnut naalakkersuisut Siu-
mullu siulittaasuat Lars Emil
Johansen akivoq tamakku
»sakkut ilamemi ulorianaate-
qanngitsut« uraanimik alla-
milluunniit sakkortusakkanik
qinngornilinnik imaqanngit-
sut!
Sisamanngornermi juunip
26-anni aviisiliortunik kater-
sortitsinermini RAND-ikkut
nalunaarutaat nittarsaati-
ngaarmagu najuuttut unnuk-
kullu TV-mik isiginnaartut
isumaqalersimassagunarput
nalunaarut pineqartoq LEJ-ip
aamma isumasiuutigalugu a-
tuarluarsimaqigaa. Nalunaa-
rummi erseqqilluinnartumik
pineqartut tassaapput Urani
Sakkortusagaangaartoq (Hig-
hly Enriched Uranium, HEU)
- ilatta tamanna qarssupiin-
narsimassappassuk imaluun-
niit tamatuma takkuitsoomis-
saanut pinngitsaalineqarsi-
massappata oqaatigiinnassa-
vara Urani Sakkortusagaa-
ngaartoq (HEU) nalunaarum-
mi ikinnerpaamik 54-eriarlu-
ni taaneqarmat - atominit
qaartartorsualiarineqarnissa-
minut piareerluinnarsimasoq
1.000 tonsi aammalu USA-p
Ruslandillu qaartartorsuaata-
asa qaartartortavissui plutoni-
umimik Uranimillu Sakkortu-
sagaangaartumik imallit
100.000-init amerlanerusut.
Atuarneqarsinnaavortaaq
qaartartortavissuit tamakku
ilaat ingutserneqarsimagalu-
artut ilaat atoriaannaasut aam-
malu tamakkuutillit ilaat i-
ngutsererusukkaluartut allat
taamaaliorusunngitsut. Siu-
nertarineqarpormi qaartartor-
tavissuit ingutsikkat atomimit
nukiliomermut sakkutooqar-
nermut atugassaanngitsumut
reaktorini ikummatissatut a-
tomeqartamissaat. Ukiuni 90-
ini toqqortarineqamissaat isu-
maliutigineqarpoq ukiullu
taakku ingerlaneranni pigin-
nittut reaktoriminnut ikum-
matissaminnik naammattunik
aallersinnaatitaasassapput.
Siulittaasup akissutaanit isu-
maqartoqalersinnaavoq taas-
suma nalunaarutip quppeme-
risa 20-anniit 22-at ilanngul-
lugu - tassa toqqorsiviit su-
miissinnaanerannut atortuler-
suusersornissaannullu tun-
ngasut - kisiisa atuarsimagai,
taakkumigooq pisortatiguun-
ngikkaluamik danskisuun-
ngortitaammata.
Tamaanga killilli
Naalakkersuisut Siumullu si-
ulittaasuat arlaannik erseqqar-
luttumik anguniagaqarluni i-
nuiannut salluliortalerami qi-
nikkatut sulinini kisimiilluni
pimoorussilluinnarlunilu
matumani isumagaara inuiaat
uagut nunarpullu pillugit -
isumaliutigeqqittariaqalerpaa.
LEJ naalakkersuisunut siulit-
taasunngorami oqarpoq nam-
mineq »ingerlatsivissuarni
ingerlatseriaaseq« nuannari-
sorujussuullugu. Tassami
»ingerlatsivissuarni 'ingerlat-
seriaaseq« kisermaassilluni
ingerlatsinissamut aaqqis-
suussineruvoq - ajunnginne-
rumaaraangami inuit ikittua-
raannaat naalagaanerannik ki-
nguneqartartoq. Oqaluttuari-
saanermi ilikkarpavut »siut-
tut« sorralataqaratik sallulior-
tartut tassaasartut kisermaas-
siniarumatuut aammalu kiser-
maassisunngortartut. Inuit »i-
sumaliutersortartuutitai« paa-
sissaanngitsunik tunngave-
qarlutik Krupp-ikkut Hitleri-
mut pissusilersuutaasa assi-
nginik pissusilersomiarluarsi-
masinnaapput. Peqatigiinnerit
taamaattut qanoq kinguneqar-
sinnaanerinik Nunarsuaq ta-
makkerlugu misilittakkat pui-
orusuinnanngikkutsigit aam-
ma oqaluttuarisaanerup naam-
mattumik ilinniartereeraluar-
paatigut.
Qinemagu
LEJ-ip killiffini pimoorussil-
luinnarluni isumaliutigeqqik-
kumanngippagu Siumumi i-
laasortatut, partiip inatsiseq-
qaavinik immikkoortortaqar-
fiillu malittarisassaasa tun-
ngavissaqqaavinnik partiillu
isumalluutitsinnik ingerlatse-
riaaseqqaavanik - taasarialin-
nik allanguuteqartinneqama-
tik partiip pilersinneqamera-
ni, LEJ-ip peqataaffiginngi-
saani, akuersissutigineqartu-
nik suliarinnittutut aviisini
»Sujumut«-mi »Siumut«-mi-
lu aaqqissuisooqataanikkut,
partiip siulersuisuuneqqaavi-
ni ilaasortatut aammalu ukiut
ingerlanerini nunatsinni Dan-
markimilu Siumup isumaanik
siaruartereqataasarsimasutut
qinersisai aammalu 1999-imi
qinerseqqaartussat angummik
taassuminnga qinerserusuler-
simagaluartut innuttaasunut
salluliortalersumik qinerseq-
qunagit kajumissaartariaqar-
pakka. Aammami Siumukkut
akomanni tusamartaanngilaq
LEJ-ip qinikkatut sulialinnik
paasinneriaaseq imaattoq par-
tiip pilersinneqarnerata ki-
ngomagut siaruartertaanna-
raa: »Illit qinigaanissannut
salluneq naluallaarputit!« Ta-
manna inooqataaffigineqar-
sinnaajunnaarpoq! Nunami
maani isumatusaarluni inu-
usup kialuunniit nunatta Ura-
nimik Sakkortusagaangaartu-
mik qaartartorsualiarineqaria-
annarmik imaluunniit tamak-
ku qaartartortavissuinik toq-
qorteriffigineqarnissaa inas-
sutigisinnaanngilaa. Neriuuti-
giniartigu »isumaliutersortar-
tuutitat« nunat sinnisakkut
ilaannik ulorianangaartunik
qinngornilinnik imalinnik
inissiisoqarsinnaaneranik isu-
massarsiaat aammalu naalak-
kersuisutta misissuisitsinissa-
mik siunnersuutaat naalagaaf-
fiit tamalaat akomanni isuma-
qatigiissutit arlallit Danmark-
ip atortuulersissimasai aam-
malu naalakkersuisoqarfinni
tamakkununnga tunngasunik
suliaqareersuni suliarineqar-
tartut tunngavigalugit pisaria-
qanngivissutut nalilissagaat.
Sermersuaq
naleqqutinngilaq
RAND-ikkut nalunaamtaanni
sermersuup ataani toqqorteri-
soqarnissaa inassutigineqar-
poq. Sermersuarli sangujo-
raaqaluni nalinginnaanavillu
sammiveqarluni ingerlaavar-
tuugami isumannaatsumik
pamaarussivigineqarsinnaan-
ngilaq.
Norskip issittuni ilisima-
sassarsiortartup Fridtjof Nan-
senip 1895-imili uppemarsar-
paa sarfaq Sibiriap sineriaa-
neersoq nunarput avannaq-
qullugu ilaatigut Island nu-
narpullu akomaqqullugit ku-
jammut ingerlaartoq. Urani-
mik sakkortusagaangaartu-
mik Mestersvigimi inissiiso-
qassappat immitsinnut aki-
sussaaferujussuarmik tunis-
saagut, nalinginnaasumimmi
ilisimaneqarpoq immamit pu-
ilasorsuaq pikialaartuartoq i-
laasa »Imaviit Tamarmik Ar-
naat«-nik taagugaat Tunup
sineriaanut qanittuararsuarmi
inissisimasoq.
Aamma LEJ-ip »isumaliu-
tersortartuutitai« tassaalinngi-
saannassapput inuiaat, Inatsi-
sartut, naalakkersuisut, kom-
munit, partiit soqutigisaqaqa-
tigiiffilluunniit taarserlugit
imaluunniit naligalugit inuia-
at nunattalu nunatta, silaan-
nartatta imartattalu qanaq
atorneqartarnissaannik isu-
maliutiginnittartut. Atomimit
qaartartorsualiat qaartartorta-
vissui Uraninik Sakkortusa-
gaangaartunik imallit ima-
luunniit Uranit Sakkortusa-
gaangaartut qaartartorsualia-
reriaannaat innuttaasut oqar-
tussaaqataanerat ilumoortu-
mik tunngavigalugu oqaluu-
serineqassappata taama oqal-
linneq partiip immikkoortor-
taqarfiini ilaasortanik nali-
nginnaasumik ataatsimiigiaq-
qusinikkut ataasiinnarmik i-
maattumik oqaluuserisassa-
qarluni aallamemeqartariaqa-
raluarput: Uranimik Sakkor-
tusagaangaartumik Plutoniu-
mimillu toqqortaqameq tama-
tumalu kingunerisinnaasai.