Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 15.07.1997, Page 8

Atuagagdliutit - 15.07.1997, Page 8
8 Nr. 53 • 1997 £a ag'ag'c/é/'a É/É GRØNLANDSPOSTEN Johansen salluvoq All.: Kristian Poulsen, Pablo, Nuuk - Naalakkersuisunut siulittaasoqarsinnaanngilagut innuttaasunut salluliortumik, Kristian Pablo Poulsen oqarpoq. - Vi kan ikke have en landsstyreformand, der lyver for befolkningen, siger Kristian Pablo Poulsen. Lais Emil Johansen lyver Af Kristian Poulsen, Pablo, Nuuk Søndag den 29. juni 1997 var der et grønlandsksproget spørgeprogram i KNR med journalist Elna Egede som vært. Her kunne lytterne stille spørgsmål til landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen og iøvrigt give udtryk for deres holdninger. Under den direkte udsen- delse spurgte jeg landsstyre- formanden om disse »uskade- lige våbendele«, som jeg se- nere i RAND-rapporten har læst er selve sprænghoveder- ne i atomvåben, altså bom- ben, der udløser de nucleare kræfter. De indeholder højt beriget uran og det ligeså ra- dioaktive plutonium. Det ra- dioaktive plutonium er kun- stigt fremstillet ved en kerne- proces. Landsstyre- og Siumutfor- mand Lars Emil Johansen svarede, at disse »uskadelige våbendele« overhovedet ikke indeholder beriget uran eller andet radioaktivt stof! Landsstyreformanden re- klamerede flittigt med RAND-rapporten i hånden under sin pressekonference torsdag den 26. juni og efter- lod her det indtryk, at LEJ har læst denne rapport, også mel- lem linierne. Af rapporten fremgår det klart - det nævnes i alt mindst 54 gange - at der er tale om 1.000 tons Highly Enriched Uranium, HEU, (Højt Beriget Uran), der kan bruges til fremstilling af atombomber, og hertil kommer USA’s og Ruslands mere end 100.000 sprænghoveder med plutini- um og HEU. Det fremgår også, at nogle af disse sprænghoveder er demonterede, andre klar til brug. Nogle er villige til at de- montere flere, andre ikke. Hensigten er, at de demon- terede sprænghoveder bruges som brændstof til atomkraft- reaktorer til elektricitetsforsy- ning. Deponeringen skulle vare i 90 år, og imellemtiden må ejerne af de gemte sprænghoveder hente den mængde brændstof, de får brug for til deres reaktorer. • Af formandens svar kan må få den tanke, at han udeluk- kende har læst rapportens af- snit fra side 20 til og med 22, der alene omhander mulige lokaliteter og de nødvendige anlæg hertil, og som ganske vist uofficielt skulle være oversat til dansk. Ikke længere Når formanden for landssty- ret og partiet Siumut er be- gyndt at lyve overfor hele fol- ket for at nå et eller andet uklart mål, er det på tide, at han selvstændigt og seriøst - her mener jeg for folkets og landets skyld - overvejer at trække sig ud af aktiv politik. Da LEJ blev landsstyrefor- mand erklærede han, at han elsker »koncernmodellen«. Ja, »koncemmodellen« er jo et eneherskersystem eller i bedste fald et oligarki. Histo- rien har lært os, at »førere«, der åbenlyst er begyndt at an- vende løgnen, netop er diktat- orspirer eller bliver diktatorer. Folkene bag hans »private tænketank« kan af uransalige grunde have samme motiver som Krupps folk havde over- for Hitler. Hvordan sådanne alliancer udarter sig, har historien ellers belært os nok af, hvis bare vi er modtageli- ge for disse erfaringer. Stem ikke på ham Såfremt LEJ ikke vil overveje sin situation på nævnte betin- gelser, må jeg - som medlem af Siumut, og som den, der har uarbejdet udkastene til partiets første love og stan- dardvedtægter for dets lokal- afdelinger samt dets første ressourcepolitik, som den, der har været med til at udsprede partiets tanker både som med- redaktør af partiets første avi- ser »Sujumut« og »Siumut«, som medlem af partiets første hovedbestyrelse og som de- battør i grønlandske og dan- ske aviser - opfordre hans vælgere eller dem, der første gang skal stemme i 1999, om ikke at stemme på en mand, der lyver overfor hele sit folk. Det er heller ikke ukendt blandt Siumuts medlemmer, at LEJ gennem tiden siden partiets stiftelse har udspredt denne opfattelse, at man kan ikke være valgt politiker, når man er dårlig til at lyve! Det kan folket ikke leve med læn- gere! Der er ingen i dette land, der ved fornuftens fulde brug kan anbefale opbevaring af højt beriget uran, der kan bruges i atomvåben, i vort land. Vi må håbe, at den danske regering afviser »den private tænketank«’s ideer om place- ring af de nucleare våbendele i vort land og afvise den fore- slåede undersøgelse som unødvendig. Deponeringen af atomsprænghoveder strider imod adskillige internationale konventioner, som Danmark har sat i kraft, og som også behandles i de respektive landsstyreområder. Indlandsisen dur ikke RAND-rapporten anbefaler opbevaring under indlandsi- sen, men da isen jo hele tiden bevæger sig uliniært og tilfæl- digt, egner den sig næppe som noget sikkert fængsel. Allerede i 1895 beviste den norske polarforsker Fridtjof Nansen, at der går en po- larstrøm fra Sibirien norden- om Grønland og derpå blandt andet sydover mellem Island og vort land. Placering af højt beriget uran i Mestersvig på- lægger os et enormt ansvar. Det er almindeligt kendt, at den enorme »kilde«, der væl- der op fra havets dyb, og som nogen kalder »Alle Verdens- havenes Moder«, befinder sig i betænkelig nærhed af Øst- kysten. Det skal heller aldrig blive sådan, at LEJ’s »private tæn- ketank« erstatter eller sidestil- les med folket, Landstinget, landsstyret, kommunerne, partierne samt interesseorga- nisationerne, når det gælder folkets og landets ønsker, og når det drejer sig om brugsret- ten til vort land og luftrum samt vore havområder. Emner så alvorlige som deponering af latente eller intakte sprænghoveder med indhold af højt beriget uran og det i sig selv radioaktive plutonium bør i ærlig folke- styreånd opstartes blandt par- tiforeningernes medlemmer ved møder med dagsordenen: Opbevaring af Højt Beriget Uran og Plutonium samt eventuelle følger heraf. Sapaammi juulip 29-anni 1997-imi nal. 11.15-imiit 12.15-imut naalakkersuisut siulittaasuannut Lars Emil Johansenimut oqarasuaatik- kut apeqqarissaarnermik namminerlu isummanik anit- sisinnaaffiusumik aviisilior- toq Elna Egede aaqqissuiso- ralugu aallakaatitsisoqarpoq. Toqqaannartumik aalla- kaatitsinerup ingerlanerani naalakkersuisut siulittaasuat aperaara eqqartugai »sakkut ilamemi ulorianaateqanngit- sut« uranimik pinngortitami piunerminit s akkortu s akka- mik aammalu immini qin- ngomemik radioaktiviusunik akoqareersumik plutoniumi- mik imaqarnersut. Tassami RAND-ikkut nalunaarusiaat nammineerluni atuaraani tas- sani pineqartut tassaammata atominit qaartartorsualiat qaartartuissui qaartitsinikkut aniasoomikkulluunniit atom- ip qinngornerinik uloriana- ngaartunik pilersitsisartut. Plutonium ujaqqat akuisa minnersaasa imminnut akuli- utitinneqamerisigut inuit pili- araat immini radioaktiviusu- nik sakkortusakkanillu qin- ngomiligaareersoq. Apeqqu- tinnut naalakkersuisut Siu- mullu siulittaasuat Lars Emil Johansen akivoq tamakku »sakkut ilamemi ulorianaate- qanngitsut« uraanimik alla- milluunniit sakkortusakkanik qinngornilinnik imaqanngit- sut! Sisamanngornermi juunip 26-anni aviisiliortunik kater- sortitsinermini RAND-ikkut nalunaarutaat nittarsaati- ngaarmagu najuuttut unnuk- kullu TV-mik isiginnaartut isumaqalersimassagunarput nalunaarut pineqartoq LEJ-ip aamma isumasiuutigalugu a- tuarluarsimaqigaa. Nalunaa- rummi erseqqilluinnartumik pineqartut tassaapput Urani Sakkortusagaangaartoq (Hig- hly Enriched Uranium, HEU) - ilatta tamanna qarssupiin- narsimassappassuk imaluun- niit tamatuma takkuitsoomis- saanut pinngitsaalineqarsi- massappata oqaatigiinnassa- vara Urani Sakkortusagaa- ngaartoq (HEU) nalunaarum- mi ikinnerpaamik 54-eriarlu- ni taaneqarmat - atominit qaartartorsualiarineqarnissa- minut piareerluinnarsimasoq 1.000 tonsi aammalu USA-p Ruslandillu qaartartorsuaata- asa qaartartortavissui plutoni- umimik Uranimillu Sakkortu- sagaangaartumik imallit 100.000-init amerlanerusut. Atuarneqarsinnaavortaaq qaartartortavissuit tamakku ilaat ingutserneqarsimagalu- artut ilaat atoriaannaasut aam- malu tamakkuutillit ilaat i- ngutsererusukkaluartut allat taamaaliorusunngitsut. Siu- nertarineqarpormi qaartartor- tavissuit ingutsikkat atomimit nukiliomermut sakkutooqar- nermut atugassaanngitsumut reaktorini ikummatissatut a- tomeqartamissaat. Ukiuni 90- ini toqqortarineqamissaat isu- maliutigineqarpoq ukiullu taakku ingerlaneranni pigin- nittut reaktoriminnut ikum- matissaminnik naammattunik aallersinnaatitaasassapput. Siulittaasup akissutaanit isu- maqartoqalersinnaavoq taas- suma nalunaarutip quppeme- risa 20-anniit 22-at ilanngul- lugu - tassa toqqorsiviit su- miissinnaanerannut atortuler- suusersornissaannullu tun- ngasut - kisiisa atuarsimagai, taakkumigooq pisortatiguun- ngikkaluamik danskisuun- ngortitaammata. Tamaanga killilli Naalakkersuisut Siumullu si- ulittaasuat arlaannik erseqqar- luttumik anguniagaqarluni i- nuiannut salluliortalerami qi- nikkatut sulinini kisimiilluni pimoorussilluinnarlunilu matumani isumagaara inuiaat uagut nunarpullu pillugit - isumaliutigeqqittariaqalerpaa. LEJ naalakkersuisunut siulit- taasunngorami oqarpoq nam- mineq »ingerlatsivissuarni ingerlatseriaaseq« nuannari- sorujussuullugu. Tassami »ingerlatsivissuarni 'ingerlat- seriaaseq« kisermaassilluni ingerlatsinissamut aaqqis- suussineruvoq - ajunnginne- rumaaraangami inuit ikittua- raannaat naalagaanerannik ki- nguneqartartoq. Oqaluttuari- saanermi ilikkarpavut »siut- tut« sorralataqaratik sallulior- tartut tassaasartut kisermaas- siniarumatuut aammalu kiser- maassisunngortartut. Inuit »i- sumaliutersortartuutitai« paa- sissaanngitsunik tunngave- qarlutik Krupp-ikkut Hitleri- mut pissusilersuutaasa assi- nginik pissusilersomiarluarsi- masinnaapput. Peqatigiinnerit taamaattut qanoq kinguneqar- sinnaanerinik Nunarsuaq ta- makkerlugu misilittakkat pui- orusuinnanngikkutsigit aam- ma oqaluttuarisaanerup naam- mattumik ilinniartereeraluar- paatigut. Qinemagu LEJ-ip killiffini pimoorussil- luinnarluni isumaliutigeqqik- kumanngippagu Siumumi i- laasortatut, partiip inatsiseq- qaavinik immikkoortortaqar- fiillu malittarisassaasa tun- ngavissaqqaavinnik partiillu isumalluutitsinnik ingerlatse- riaaseqqaavanik - taasarialin- nik allanguuteqartinneqama- tik partiip pilersinneqamera- ni, LEJ-ip peqataaffiginngi- saani, akuersissutigineqartu- nik suliarinnittutut aviisini »Sujumut«-mi »Siumut«-mi- lu aaqqissuisooqataanikkut, partiip siulersuisuuneqqaavi- ni ilaasortatut aammalu ukiut ingerlanerini nunatsinni Dan- markimilu Siumup isumaanik siaruartereqataasarsimasutut qinersisai aammalu 1999-imi qinerseqqaartussat angummik taassuminnga qinerserusuler- simagaluartut innuttaasunut salluliortalersumik qinerseq- qunagit kajumissaartariaqar- pakka. Aammami Siumukkut akomanni tusamartaanngilaq LEJ-ip qinikkatut sulialinnik paasinneriaaseq imaattoq par- tiip pilersinneqarnerata ki- ngomagut siaruartertaanna- raa: »Illit qinigaanissannut salluneq naluallaarputit!« Ta- manna inooqataaffigineqar- sinnaajunnaarpoq! Nunami maani isumatusaarluni inu- usup kialuunniit nunatta Ura- nimik Sakkortusagaangaartu- mik qaartartorsualiarineqaria- annarmik imaluunniit tamak- ku qaartartortavissuinik toq- qorteriffigineqarnissaa inas- sutigisinnaanngilaa. Neriuuti- giniartigu »isumaliutersortar- tuutitat« nunat sinnisakkut ilaannik ulorianangaartunik qinngornilinnik imalinnik inissiisoqarsinnaaneranik isu- massarsiaat aammalu naalak- kersuisutta misissuisitsinissa- mik siunnersuutaat naalagaaf- fiit tamalaat akomanni isuma- qatigiissutit arlallit Danmark- ip atortuulersissimasai aam- malu naalakkersuisoqarfinni tamakkununnga tunngasunik suliaqareersuni suliarineqar- tartut tunngavigalugit pisaria- qanngivissutut nalilissagaat. Sermersuaq naleqqutinngilaq RAND-ikkut nalunaamtaanni sermersuup ataani toqqorteri- soqarnissaa inassutigineqar- poq. Sermersuarli sangujo- raaqaluni nalinginnaanavillu sammiveqarluni ingerlaavar- tuugami isumannaatsumik pamaarussivigineqarsinnaan- ngilaq. Norskip issittuni ilisima- sassarsiortartup Fridtjof Nan- senip 1895-imili uppemarsar- paa sarfaq Sibiriap sineriaa- neersoq nunarput avannaq- qullugu ilaatigut Island nu- narpullu akomaqqullugit ku- jammut ingerlaartoq. Urani- mik sakkortusagaangaartu- mik Mestersvigimi inissiiso- qassappat immitsinnut aki- sussaaferujussuarmik tunis- saagut, nalinginnaasumimmi ilisimaneqarpoq immamit pu- ilasorsuaq pikialaartuartoq i- laasa »Imaviit Tamarmik Ar- naat«-nik taagugaat Tunup sineriaanut qanittuararsuarmi inissisimasoq. Aamma LEJ-ip »isumaliu- tersortartuutitai« tassaalinngi- saannassapput inuiaat, Inatsi- sartut, naalakkersuisut, kom- munit, partiit soqutigisaqaqa- tigiiffilluunniit taarserlugit imaluunniit naligalugit inuia- at nunattalu nunatta, silaan- nartatta imartattalu qanaq atorneqartarnissaannik isu- maliutiginnittartut. Atomimit qaartartorsualiat qaartartorta- vissui Uraninik Sakkortusa- gaangaartunik imallit ima- luunniit Uranit Sakkortusa- gaangaartut qaartartorsualia- reriaannaat innuttaasut oqar- tussaaqataanerat ilumoortu- mik tunngavigalugu oqaluu- serineqassappata taama oqal- linneq partiip immikkoortor- taqarfiini ilaasortanik nali- nginnaasumik ataatsimiigiaq- qusinikkut ataasiinnarmik i- maattumik oqaluuserisassa- qarluni aallamemeqartariaqa- raluarput: Uranimik Sakkor- tusagaangaartumik Plutoniu- mimillu toqqortaqameq tama- tumalu kingunerisinnaasai.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.