Atuagagdliutit - 15.07.1997, Síða 9
Nr. 53 • 1997
9
GRØNLANDSPOSTEN
Qooqquni ikuallannerup
misissugaanera naammaimgilaq
Købmagergade-mi allakkerivimmi tillinniarnerup nalaani toqutsinermut tunngatillugu
assigiissusit arlaliupput. Ataatsimoorussamik eqqartuussisoqarsinnaanngilaq
NUUK(JB) - 1992-imi Qooq-
quni hotel-iutiminnik ikual-
latitsisimasut eqqartuunne-
qartut Inger aamma Rudolf
Burghardt-ip eqqartuunne-
qartut Nuummi inuit eqqar-
tuunneqaqqinnissaannut suli-
niuteqartut amerliartorput.
Uani aviisimi siusinnerusuk-
kut kredsret-imi landsret-imi-
lu pineqartumik paasiniaaneq
kingusinnerusukkut eqqar-
tuussinermi suliap ingerlan-
neqamerani kukkunerit ami-
gaatillu allaaserineqarput.
Paasiniaaneq qaaginnaatigut
ingerlanneqarsimavoq. Ikual-
lannermut ilisimannittut ta-
marmik killisiomeqarsiman-
ngillat, appariillu ikuallatit-
sisimaneq iluamik upernar-
sineqanngilaq. Aammattaaq
aappariit ikuallatitsinissamin-
nut patsiseqanngillat, kreds-
ret-milu eqqartuussisumit a-
torsinnaanngitsumit eqqar-
tuussineq ingerlanneqarpoq.
Burghardt-ikkut taperser-
sortai maannakkut Nuummi
atsiortitsipput, suliallu inger-
lateqqinnissaanut soqutigin-
nittoqartoq paasinarsivoq.
Siullermik amerlanemut pi-
neqartoq eqqartuussinemi ta-
matigut tunngavissaavoq pis-
sutigalugu taama eqqartuus-
sineq qalliinnarsiortumik
uppernarsiniarneqarsimasoq
aappariinnut Qooqqumeersu-
nut eqqartuussutaasimasoq
kimulluunnit navianaateqar-
sinnaagami.
Tapersersuisut inunnik pi-
neqartumut attuumassutilin-
nik imaluunniit allatigut pine-
qartumut suleqataasimasunik
oqaloqateqarsimapput. Ilaati-
gut oqallisigineqarsimavoq
aappariit »ataatsimoorlutik
eqqartuunneqarsimanerat«
aamma kukkunerunersoq.
Danmarkimi Blekingegade-
mi pineqartumut assersuun-
neqarpoq, tassanimi Købma-
gergade-mi allakkerivimmi
tillinniamermut atatillugu po-
litiimik toqutsisimasut unner-
luussisut pinerlussimasut eq-
qartuussinermi ilumut pisuu-
nersut uppernarsitinnginna-
mikkit. Inuk ataaseq kisimi
aallaasimavoq, pinerlunnia-
qatigiinnili kiarliup taamaali-
orsimaneranik uppemarsine-
qarsinnaasimanngilaq. Taan-
na pissutigalugu toqutsiner-
mut arlaannaalluunnit eqqar-
tuunneqanngilaq.
Ataatsikkut
eqqartuunneqarput
Uppernarsarneqanngilaq
taakku Burghardt-it marluk
akomanni kiarliup hotel-imik
ikuallatsitsisimanera - arlaa
taamaaliorsimassappat. Ataa-
tsikkut marluullutik eqqar-
tuunneqarput minnerpaamil-
luunnit paasiniameqarsiman-
ngilarluunnit aappaata ima-
luunnit arlaata taamaliorsima-
nersoq. Politiit unnerluussi-
sullu isumaqarsimapput ta-
marmik pinerluuteqarsima-
sut, taamaattumik ataatsimut
eqqartuunneqarsimapput.
Blekingegade-mi pisima-
soq Østre Landsret-imi eq-
qartuussummut malunnartu-
mik Qoqquni pineqartumut
assigiissuteqarput, siullerpaa-
jusumillu eqqartuussivimmi
qaffasinnerusumi taama piso-
qarpoq pissutigalugu inuup
ataasiinnaap pinerluutaanut
inuit marluk pisuusinnaan-
ngimmata. Kisiannili inuit
Hotel Qooqqut
- imaluunnit 1992-imi
ikuallareernerup kingoma.
Hotel Qooqqut
- eller det, der var tilbage
- efter branden i 1992.
marluk akomanni inuup ataa-
tsip iliuusaa minnerpaamil-
luunnit paasiniameqarsiman-
ngilaq.
Politiit paasiniaanerat suli
ataatsimik amigaateqarpoq
qajassuartutullu isikkoqarlu-
ni. Tamanna tunuliaquteqar-
sinnaaratarpoq aamma politiit
Inger aamma Rudolf Burg-
hardt-ikkut ikuallatsitsimane-
rat ilimageermassuk.
Akerlilemeqarpoq
Kisianni taamaattoqarsiman-
nginneranut ilimanartoqa-
qaaq. Brandinspektør-iusima-
sup Poul Kurdahl-ip, hotel-ip
kujataatungaani ikuallajasu-
nik hotel-i ikuallanneqarsi-
maneraasup nassuiaatai tun-
ngavigalugit unnerluussisut
eqqartuussimmata.
Kisianni ikuallannermut ta-
kunnissimasut neriniartarfiup
ikuallannera takusimanngi-
laat, aatsaat ikualanerit etage-
mut qullermut anngummata.
Ikuallajasunik ikuallatsitsi-
soqarsimappat ikuallanneq
tassani qaamertut issagaluar-
poq.
Aammattaaq brandteknisk
institut-i, tassa ikuallannemik
paasiniaasartut, siusinneru-
sukkut uani aviisimi eqqaa-
neqarsimasutut, isumaqarpoq
ikuallanneq iggaveqarfim-
miittut eqqagassat iluannit
nammineq aallartissimasoq,
tassanimi ikuallanneq siuller-
mik paasineqarpoq.
Brandteknisk institut-ip
akissutaat kingulliit naaper-
torlugit uppemarsaatissaqan-
ngilluinnarpoq Inger aamma
Rudolf Burghardt-ikkut ho-
tel-imik ikuallaasimanissaan-
nut.
Atinik katersuineq sulias-
sanngortitseqqinnissamut ta-
persersuisut Kalaallit Lands-
ret-ianut augustimi tunniun-
neqartussaagunarput. Eqqar-
tuussissutigitinniakkat siusin-
nerusukkut itigartissutigine-
qarsimapput pineqartumut
nutaanik paasissutissaqan-
nginnera pissutigalugu.
Maannakkulli taamaattoqar-
poq.
Mangelfuld efterforskning
i sagen om Qooqqut-brand
Visse paralleller til drabssagen i forbindelse med postrøveriet i
Købmagergade. Der kan ikke dømmes kollektivt
NUUK(JB) -1 Nuuk arbejder
en stadigt større gruppe men-
nesker med at bane vejen for
en genoptagelse af sagen mod
Inger og Rudolf Burghardt,
der i 1992 blev dømt for at
sætte ild til hotellet i
Qooqqut. I en række artikler
her i avisen har vi påpeget fejl
og mangler ved efterforsknin-
gen af sagen og det senere
forløb i kredsretten og lands-
retten. Efterforskningen har
været overfladisk. Der er ikke
foretaget afhøring af samtlige
vidner til branden, og der er
reelt ikke ført bevis for, at
parret har påsat branden. Des-
uden var ikke noget motiv, og
kredsretten blev ført af en
inhabil dommer.
Burghardt’ernes støtte-
gruppe i Nuuk har startet en
underskriftsindsamling, der i
øjeblikket cirkulerer i byen,
og der har vist sig at være
interesse for at få sagen gen-
optaget. Det er for de fleste
først og fremmest et principi-
elt spørgsmål, fordi en så
tyndbenet bevisførelse, som
har fældet parret fra Qooqqut,
kan føre enhver borger i ulyk-
ke.
Støttegruppens medlemmer
har haft kontakt med folk, der
enten tidligere har været
involveret i sagen, eller som
på anden måde har beskæfti-
get sig med den. Det har
blandt andet været diskuteret,
om ikke der foreligger endnu
en fejl i den omstændighed, at
parret er »dømt kollektivt«.
Der trækkes paralleller til
Blekingegade-sagen, hvor det
netop ikke lykkedes for
anklagemyndigheden at døm-
me de skyldige fra postrøveri-
et i Købmagergade for drabet
på en politimand. Kun én
havde skudt, og det var ikke
muligt at bevise, hvem af
bandens medlemmer, det var.
Derfor blev ingen dømt for
drabet.
Dømt sammen
Der er ikke ført bevis for,
hvem af de to Burghardt’er,
der har sat ild på hotellet -
hvis nogen af dem har. De er
blevet dømt under et, hvilket
også ses af, at der ikke er ble-
vet gjort forsøg på af finde ud
af, om den ene kunne have
gjort det uden den andens
viden. Politi- og anklagemyn-
dighed gik ud fra, at de har
været sammen om forbrydel-
sen, og de blev dømt sam-
men.
Det er tydeligvis paralleller
til Østre Landsrets dom i
Pekingegade-sagen, og der er
således ved en højere ret
skabt præcedens for, at der
ikke kan dømmes kollektivt
for en forbrydelse, som kun
én har begået. Men mulighe-
den for, at kun én af de to er
skyldige, har ikke på mindste
måde været belyst.
Det er endnu en mangel i
politiets efterforskning, som i
det hele taget forekommer
lemfældig. Baggrunden her-
for kan muligvis være, at også
politiet har været forudindta-
get i sagen og fra begyndelsen
har været af den overbevis-
ning, at Inger og Rudolf
Burghardt har påsat branden.
Beviset modbevist
Men meget tyder på, at det
ikke har været tilfældet.
Anklagemyndighedens væs-
entligste argumenter bygger
på en redegørelse fra tidligere
brandinspektør Poul Kurdahl,
der havde en teori om, at
branden var påsat ved hjælp
af brændbare væsker, som var
hældt ud i fuld længde langs
hotellets sydvæg.
Vidner til branden har
imidlertid ikke set ild i restau-
ranten, før flammerne brød ud
fra overetagen. En antændelse
af brændbare væsker i stuee-
tagen ville have startet en eks-
plosiv brand her før noget
andet sted i bygningen.
Desuden er brandteknisk
institut, som tidligere nævnt
her i avisen, af den opfattelse,
at branden kunne være startet
som selvantændelse i nogle
affaldssække, som var hen-
stillet i køkkenregionen, hvor
branden først blev obsererve-
ret.
Efter brandteknisk instituts
seneste besvarelser er der
ikke ringeste dokumentation
for, at parret Inger og Rudolf
Burghardt har brændt hotellet
af.
Underskriftindsamlingen
bliver formentlig afleveret til
Grønlands Landsret i august
til støtte for en beslutning om
genoptagelse af sagen.
Begæringer herom er tidlige-
re blevet afvist med den
begrundelse, at der ikke er nyt
i sagen.
Det er der nu.
ASS J FOTO: KNUD JOSEFSEN