Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 15.07.1997, Síða 12

Atuagagdliutit - 15.07.1997, Síða 12
12 Nr. 53 • 1997 /ftaaO'a&c/é/a £/£ ty—— —■ ■ GRØNLANDSPOSTEN UPERNAVIK VED VERDENS ENDE Bedre trafikforhold til Upernavik står overst på borgmester Jens Immanuelsens ønskeliste NUUK(KK) - Det er langt til Upernavik, og når man ende- lig kommer til byen, ja så skal man afsted med det samme. Det er synd, både for gæster- ne og for byen, for Upernavik er en dejlig by. Man kan selvfølgelig gøre som dronning Margrethe og Prins Henrik til august: Regentparret sejler selv til byen og bygderne Kulorsuaq og Nuussuaq ombord i kon- geskibet »Dannebrog«, og så bliver der til tid at besøge kommunen og snakke med dens indbyggere. Men den mulighed har de færreste, men med den nye landingsba- ne bliver det forhåbentligt mere tid til at opleve Upema- vik. Upernavik fylder 225 år i august, og kommunen har gennem de mange år fyldt meget i Grønlands historie. I dag mener den nyvalgte bor- gmester Jens Immanuelsen, Atassut, at der er langt fra Upernavik til hjemmestyret i Nuuk, men han vil arbejde for at gøre vejen kortere. Ved kommunalvalget i april mistede Siumut borgme- sterposten. Atassut og Inuit Ataqatigiit indgik et samar- bejde, og ny bogremester blev Jens Immanuelsen, Atassut, mens Godmand Jensen, Atas- sut, blev 1. viceborgmester og Wilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit, 2.viceborgmester. Godmand Jensen blev også formand for Kultur- og Undervisningsudvalget, mens Wilhelm Kristiansen blev for- mand for Social- og Arbejds- markedsudvalget. Medindflydelse, ja tak! ?AG: - Hvad gør netop din kommune til noget helt specielt i Grøn- % land? Jens Immanuelsen: - Det, der netop gør vores kommune til noget helt specielt er, som alle ved, de meget dårlige tra- fikforhold. Med hensyn til forbedringer i lufttrafikken kommer Upernavik altid allersidst i køen. - Vi har med hensyn til bygdetrafikken et stort behov for forbedringer. Som eksem- pel kan bygderne i juni og juli måned slet ikke besejles på grund af islæg, og lufttrafik- ken stopper i denne periode. Hvis der ikke sker noget helt ekstraordinært, er der i den periode slet ingen trafik over- hovedet for ikke at tale om passagertrafikken. - Det er ikke bedre med be- sejlingen. Med hensyn til kystskibene er der kun en eneste ugentlig ankomst til byen. Den ugentlige ankomst er så dårligt tilrettelagt, at hvis der er turister ombord kan de lige så godt blive De vil så, udover at være skat- teborgere, deltage i og have medindflydelse på den servi- ce, der gives fra kommunen. Selvfølgelig skal beslutnin- gerne tages i kommunalbesty- relsen. - Vi har med hensyn til ser- vicering af borgerne ikke noget som helst at udsætte, vi skal samarbejde med borger- ne, og det er den eneste vej frem mod et godt samarbejde. En dårlig vane 7AG: - Hvor stor er ar- bejdsløsheden, og hvad gør kommunen for at • bekæmpe den? Jens Immanuelsen: - Man kan ikke sige, at arbejdsløshe- den i de senere år har ændret sig i forhold til de foregående år. Med hensyn til byen er november, december, januar, februar til og med marts de måneder, hvor der hersker størst arbejdsløshed. En af grundene er, at Grønlands Hjemmestyre har fået for vane at skære ned på sit med- arbejderantal i deres selska- ber. Denne dårlige vane bety- der en tung byrde for kommu- nen, når hjemmestyret fyrer medhjælpere, når selskaberne kører med overskud til glæde for ejerne. - Denne politik må ændres i fremtiden, så den ikke giver kommunen en byrde. Da kommunen ikke har den nød- vendige kapital, er der grænser for at skabe nye arbejdspladser. - Jeg vil understrege, at borgernes restancer til kom- munen i det senere år ikke er blevet mindre. Kommunalbe- styrelsen arbejder nu på at finde ud af, hvordan man kommer restancerne til livs. Vi bør gøre noget nu, hvor vi har behov for flere og flere penge. Hvis vi skal bruge de penge, må vi jo selv hente dem, og bruge dem til at etab- lere nye arbejdspladser. Det er kommunalbestyrelsens mål. Vi skal være vågne ?AG: - Hvilken rolle spiller kultur og fritid for din kommune? • Jens Immanuelsen: -1 den- ne valgperiode er det meget vigtigt, at være vågne om- kring kulturlivet og mulighe- derne for fritidsaktiviteter. Det er vort mål i højere grad at drøfte disse problemer i det kommende efterår. Især med hensyn til fritidsaktiviteter står det igennem de senere år mere og mere klart, hvor mange mangler der er, og det vil vi snakke om til efteråret. ombord på skibet på grund af den knappe tid, hvor skibet er i havn. Skibet ankommer først om aftenen efter lukke- tid, og skibet er kun i havn i en times tid. - Selvom det ikke er på særligt bekvemmelige sejlti- der, går det lidt bedre med hensyn til passagertrafikken til og fra bygderne. - Det er efterhånden blevet således, at i vort land sker der ikke nogen som helt forbed- ringer ved den måde de for- skellige selskaber drives på selv efter kritik. Ejerne må revurdere tingenes tilstand. Hvis man skal kunne sige, at selskaberne tilhører borgerne, skal det ikke blot være ord, men borgerne må kunne gøre deres indflydelse gældende. - Til det ovennævnte spørgsmål om, hvad der gør vores kommune til noget helt specielt vil jeg tilsidst under- strege, at på trods af at vi siger vores mening, er det meget svært at gøre sin ind- flydelse gældende. Det er det der gør os til noget specielt. Som en af de første ting må vi arbejde for at få medindfly- delse. Flere lagre ?AG: - Hvad er den største opgave for kom- munalbestyrelsen i • denne valgperiode, og hvordan vil kommunalbesty- relsen løse denne opgave? Jens Immanuelsen: - En af de største opgaver for kom- munalbestyrelsen er at rette op på de problemer, det giver med byggeriet i byen og i bygderne. - Med hensyn til bygderne må det siges, at kommunen ikke kan have ansvaret alene, når der bygges veje i bygder- ne. Grønlands Hjemmestyre må også være med til at beta- le anlæggelse af vejene. - De hidtil høstede erfarin- ger viser, at sålænge kommu- nen er eneansvarlig for an- læggelse af veje, kan man ik- ke komme problemet til livs, selvom vi bruger alle mu- ligheder for at klare opgaven. - Hvis det ikke bare skal være en floskel, bør den øko- nomimæssige side af sagen tages op til revurdering ved anlæggelse af veje. - Som et af de vigtigste mål, må der etableres fryse- lagre til fisk i bygderne, og udover at være lagre må de give arbejdspladser, og her tænker jeg på de offentlig-eje- de selskaber. Lagrene må bli- ve til mere gavn som arbejds- pladser for det vil betyde skatteindtægter for kommu- nen. Hvis der kommer flere indtægter, bliver der også fle- re penge til at etablere flere anlæg. Det vil være til gavn for kommunen med flere arbejdspladser. Samarbejdet styrkes ?AG: - Hvordan funge- rer samspillet mellem borger og kommune i • din kommune? Jens Immanuelsen: -1 den- ne valgperiode vil vi arbejde for at borgerne bliver inddra- get noget mere. Ved at udsen- de informationsmateriale om sager, der kan have borgernes interesse, vil vi inddrage bor- gere mere gennem debatter. - Kommunalbestyrelsip suliassaasa annerit ilagaat illoqarfimmi nunaqarfinnilu sanaartomerup ajornartorsiutit pilersitaasa aaqqinniamissaat, borgmester Jens Immanuelsen oqarpoq. - En af de største opgaver for kommunalbestyrelsen er at rette op på de problemer, som byggeriet i byen og i bygderne giver, siger borgmester Jens Immaneulsen. Royal Greenland-ip Aappilattumi aalisakkerivia Upemaviup kommuneani nunaqarfinni aalisakkeriviit allat assigalugit ukiukkut tunisassiornermik ajomartorsiuteqartarpoq. Royal Greenlands fabrik i Aappilattoq er en af de bygdefabrikker i Upernavik kommune, som hver vinter har kapacitetsproblemer. Lovens bogstav ?AG: - Hvilken rolle spiller det sociale område for din kommu- • ne? Jens Immanuelsen: - Det må siges, at med hensyn til det sociale område, arbejder vi alle med al vor formåen, og det har ikke altid været lige let at følge sociallovens bogstav på grund af kommunens be- grænsede midler. Med hen- syn til servicen, selvom vi nok fra borgernes side anses for ikke at arbejde tilfredsstil- lende, gør vores allerbedste i vores sociale arbejde. Bedre trafik 7 AG: - Hvad står aller øverst på kommunens ønskeseddel - og hvor- • når bliver dette ønske opfyldt? Jens Immanuelsen: - Det er min overbevisning, at selv om vi har mange ønsker, må for- bedringen af passagertrafik- ken stå øverst på kommunens ønskeseddel. Det er på nuvæ- rende blevet nødvendigt, at Grønlands Hjemmestyre gi- ver tilskud til at forbedre og anlægge nye veje i bygderne. - Igennem de senere år er Grønlands Hjemmestyres ansvarsområder blevet over- draget til kommunerne. Men den nødvendige kapital, der skal bruges, følger ikke altid med. Hvis økonomien, der allerede er anstrengt i en min- dre umidlet kommune, ikke skal blive en yderligere byr- de, må tilskudsordningen fra hjemmestyret revurderes. Bedre planlægning 7AG: - Hvordan får kommunen sit budget for 1997 til at hænge • sammen? Er der et misforhold mellem de opga- ver, som hjemmestyret pålæg- ger kommunerne, og det blok- tilskud, som følger med fra landskassen til kommunekas- sen? Jens Immanuelsen: - Med hensyn til 1997 er budgettet lagt med finansloven som grundlag, og i de foregående år har Grønlands Hjemmesty- re ligeledes været grundlag for kommunens budgetlæg- ning. Dermed er økonomisty- ringen foregået efter et reelt grundlag. Det må tilføjes, at Grønlands Hjemmestyre eller Landstinget har lagt finanslo- ven efter kommunens fleråri- ge byggeplaner, og således har kommunens budget ud- gangspunkt i finansloven. - Kommunen har således igennem de seneste år be- gyndt at prioritere byggeriet. Det sker forud for næste års budgetlægning. Sålænge bud- getlægningen for næste år kører således, er der ingen problemer. - Men det må lige nævnes, at når hjemmestyret laver byggeplanerne om, så opstår der skævheder i budgetlæg- ningen. Med hensyn til øko- nomien er det ønskeligt, at Grønlands Hjemmestyre skal gennemtænke de pludselige ændringer mere grundigt. Det rammer jo kommunerne i sid- ste ende. - Når man skal se landskas- setilskuddet som en helhed, må man sige, at det går stort set tilfredsstillende. Det bliver nødvendigt i fremtiden ved flytning af ansvarsområder til kommunen må tilskuddene også følge med. Tættere samarbejde 7 AG: - Er der for langt fra din kommune til Grønlands Hjemmesty- • re, Landstinget og landsstyret? Jens Immanuelsen: - I val- gperioden 1997 til 2001 er det hensigten, at kommunen ar- bejder på at få et tættere sam- arbejde med Grønlands Hjemmestyre. - Jeg regner med, at Grøn- lands Hjemmestyre også ønsker et tættere samarbejde med vores kommune. Vi får aldrig gennemført vore mål, hvis vi, selvom vi har nogle uenigheder engang imellem, ikke samarbejder. Vi arbejder på et tættere og mere åbent samarbejde. - Det gælder også Grøn- lands Hjemmestyres virksom- heder, som for eksempel Roy- al Greenland A/S, men vi kan ikke få alle vore ønsker opfyldt på en gang, men et tættere samarbejde er nød- vendig. Bedre økonomi AG: - Hvordan ser din kommune ud år 2005? Jens Immanuelsen: - Hvis der gives delvis tilskud fra Grønlands Hjemmestyre til de nye tiltag, som nævnt ovenover, vil vi i år 2005, efter min mening, have opnået forbedringer i økono- mimæssig henseende med nye arbejdspladser og udvik- ling i kommune. - Alt det betragter jeg som mål. ASS./FOTO: LONE MADSEN

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.