Atuagagdliutit - 15.07.1997, Síða 12

12
Nr. 53 • 1997
/ftaaO'a&c/é/a £/£
ty—— —■ ■
GRØNLANDSPOSTEN
UPERNAVIK VED
VERDENS ENDE
Bedre trafikforhold til Upernavik står overst på borgmester
Jens Immanuelsens ønskeliste
NUUK(KK) - Det er langt til
Upernavik, og når man ende-
lig kommer til byen, ja så skal
man afsted med det samme.
Det er synd, både for gæster-
ne og for byen, for Upernavik
er en dejlig by.
Man kan selvfølgelig gøre
som dronning Margrethe og
Prins Henrik til august:
Regentparret sejler selv til
byen og bygderne Kulorsuaq
og Nuussuaq ombord i kon-
geskibet »Dannebrog«, og så
bliver der til tid at besøge
kommunen og snakke med
dens indbyggere. Men den
mulighed har de færreste,
men med den nye landingsba-
ne bliver det forhåbentligt
mere tid til at opleve Upema-
vik.
Upernavik fylder 225 år i
august, og kommunen har
gennem de mange år fyldt
meget i Grønlands historie. I
dag mener den nyvalgte bor-
gmester Jens Immanuelsen,
Atassut, at der er langt fra
Upernavik til hjemmestyret i
Nuuk, men han vil arbejde for
at gøre vejen kortere.
Ved kommunalvalget i
april mistede Siumut borgme-
sterposten. Atassut og Inuit
Ataqatigiit indgik et samar-
bejde, og ny bogremester blev
Jens Immanuelsen, Atassut,
mens Godmand Jensen, Atas-
sut, blev 1. viceborgmester og
Wilhelm Kristiansen, Inuit
Ataqatigiit, 2.viceborgmester.
Godmand Jensen blev også
formand for Kultur- og
Undervisningsudvalget, mens
Wilhelm Kristiansen blev for-
mand for Social- og Arbejds-
markedsudvalget.
Medindflydelse, ja tak!
?AG: - Hvad gør netop
din kommune til noget
helt specielt i Grøn-
% land?
Jens Immanuelsen: - Det,
der netop gør vores kommune
til noget helt specielt er, som
alle ved, de meget dårlige tra-
fikforhold. Med hensyn til
forbedringer i lufttrafikken
kommer Upernavik altid
allersidst i køen.
- Vi har med hensyn til
bygdetrafikken et stort behov
for forbedringer. Som eksem-
pel kan bygderne i juni og juli
måned slet ikke besejles på
grund af islæg, og lufttrafik-
ken stopper i denne periode.
Hvis der ikke sker noget helt
ekstraordinært, er der i den
periode slet ingen trafik over-
hovedet for ikke at tale om
passagertrafikken.
- Det er ikke bedre med be-
sejlingen. Med hensyn til
kystskibene er der kun en
eneste ugentlig ankomst til
byen. Den ugentlige ankomst
er så dårligt tilrettelagt, at
hvis der er turister ombord
kan de lige så godt blive
De vil så, udover at være skat-
teborgere, deltage i og have
medindflydelse på den servi-
ce, der gives fra kommunen.
Selvfølgelig skal beslutnin-
gerne tages i kommunalbesty-
relsen.
- Vi har med hensyn til ser-
vicering af borgerne ikke
noget som helst at udsætte, vi
skal samarbejde med borger-
ne, og det er den eneste vej
frem mod et godt samarbejde.
En dårlig vane
7AG: - Hvor stor er ar-
bejdsløsheden, og hvad
gør kommunen for at
• bekæmpe den?
Jens Immanuelsen: - Man
kan ikke sige, at arbejdsløshe-
den i de senere år har ændret
sig i forhold til de foregående
år. Med hensyn til byen er
november, december, januar,
februar til og med marts de
måneder, hvor der hersker
størst arbejdsløshed. En af
grundene er, at Grønlands
Hjemmestyre har fået for
vane at skære ned på sit med-
arbejderantal i deres selska-
ber. Denne dårlige vane bety-
der en tung byrde for kommu-
nen, når hjemmestyret fyrer
medhjælpere, når selskaberne
kører med overskud til glæde
for ejerne.
- Denne politik må ændres i
fremtiden, så den ikke giver
kommunen en byrde. Da
kommunen ikke har den nød-
vendige kapital, er der
grænser for at skabe nye
arbejdspladser.
- Jeg vil understrege, at
borgernes restancer til kom-
munen i det senere år ikke er
blevet mindre. Kommunalbe-
styrelsen arbejder nu på at
finde ud af, hvordan man
kommer restancerne til livs.
Vi bør gøre noget nu, hvor vi
har behov for flere og flere
penge. Hvis vi skal bruge de
penge, må vi jo selv hente
dem, og bruge dem til at etab-
lere nye arbejdspladser. Det
er kommunalbestyrelsens
mål.
Vi skal være vågne
?AG: - Hvilken rolle
spiller kultur og fritid
for din kommune?
•
Jens Immanuelsen: -1 den-
ne valgperiode er det meget
vigtigt, at være vågne om-
kring kulturlivet og mulighe-
derne for fritidsaktiviteter.
Det er vort mål i højere grad
at drøfte disse problemer i det
kommende efterår. Især med
hensyn til fritidsaktiviteter
står det igennem de senere år
mere og mere klart, hvor
mange mangler der er, og det
vil vi snakke om til efteråret.
ombord på skibet på grund af
den knappe tid, hvor skibet er
i havn. Skibet ankommer
først om aftenen efter lukke-
tid, og skibet er kun i havn i
en times tid.
- Selvom det ikke er på
særligt bekvemmelige sejlti-
der, går det lidt bedre med
hensyn til passagertrafikken
til og fra bygderne.
- Det er efterhånden blevet
således, at i vort land sker der
ikke nogen som helt forbed-
ringer ved den måde de for-
skellige selskaber drives på
selv efter kritik. Ejerne må
revurdere tingenes tilstand.
Hvis man skal kunne sige, at
selskaberne tilhører borgerne,
skal det ikke blot være ord,
men borgerne må kunne gøre
deres indflydelse gældende.
- Til det ovennævnte
spørgsmål om, hvad der gør
vores kommune til noget helt
specielt vil jeg tilsidst under-
strege, at på trods af at vi
siger vores mening, er det
meget svært at gøre sin ind-
flydelse gældende. Det er det
der gør os til noget specielt.
Som en af de første ting må vi
arbejde for at få medindfly-
delse.
Flere lagre
?AG: - Hvad er den
største opgave for kom-
munalbestyrelsen i
• denne valgperiode, og
hvordan vil kommunalbesty-
relsen løse denne opgave?
Jens Immanuelsen: - En af
de største opgaver for kom-
munalbestyrelsen er at rette
op på de problemer, det giver
med byggeriet i byen og i
bygderne.
- Med hensyn til bygderne
må det siges, at kommunen
ikke kan have ansvaret alene,
når der bygges veje i bygder-
ne. Grønlands Hjemmestyre
må også være med til at beta-
le anlæggelse af vejene.
- De hidtil høstede erfarin-
ger viser, at sålænge kommu-
nen er eneansvarlig for an-
læggelse af veje, kan man ik-
ke komme problemet til livs,
selvom vi bruger alle mu-
ligheder for at klare opgaven.
- Hvis det ikke bare skal
være en floskel, bør den øko-
nomimæssige side af sagen
tages op til revurdering ved
anlæggelse af veje.
- Som et af de vigtigste
mål, må der etableres fryse-
lagre til fisk i bygderne, og
udover at være lagre må de
give arbejdspladser, og her
tænker jeg på de offentlig-eje-
de selskaber. Lagrene må bli-
ve til mere gavn som arbejds-
pladser for det vil betyde
skatteindtægter for kommu-
nen. Hvis der kommer flere
indtægter, bliver der også fle-
re penge til at etablere flere
anlæg. Det vil være til gavn
for kommunen med flere
arbejdspladser.
Samarbejdet styrkes
?AG: - Hvordan funge-
rer samspillet mellem
borger og kommune i
• din kommune?
Jens Immanuelsen: -1 den-
ne valgperiode vil vi arbejde
for at borgerne bliver inddra-
get noget mere. Ved at udsen-
de informationsmateriale om
sager, der kan have borgernes
interesse, vil vi inddrage bor-
gere mere gennem debatter.
- Kommunalbestyrelsip suliassaasa annerit ilagaat
illoqarfimmi nunaqarfinnilu sanaartomerup ajornartorsiutit
pilersitaasa aaqqinniamissaat, borgmester Jens
Immanuelsen oqarpoq.
- En af de største opgaver for kommunalbestyrelsen er at
rette op på de problemer, som byggeriet i byen og i
bygderne giver, siger borgmester Jens Immaneulsen.
Royal Greenland-ip Aappilattumi aalisakkerivia Upemaviup
kommuneani nunaqarfinni aalisakkeriviit allat assigalugit
ukiukkut tunisassiornermik ajomartorsiuteqartarpoq.
Royal Greenlands fabrik i Aappilattoq er en af de
bygdefabrikker i Upernavik kommune, som hver vinter har
kapacitetsproblemer.
Lovens bogstav
?AG: - Hvilken rolle
spiller det sociale
område for din kommu-
• ne?
Jens Immanuelsen: - Det
må siges, at med hensyn til
det sociale område, arbejder
vi alle med al vor formåen, og
det har ikke altid været lige let
at følge sociallovens bogstav
på grund af kommunens be-
grænsede midler. Med hen-
syn til servicen, selvom vi
nok fra borgernes side anses
for ikke at arbejde tilfredsstil-
lende, gør vores allerbedste i
vores sociale arbejde.
Bedre trafik
7 AG: - Hvad står aller
øverst på kommunens
ønskeseddel - og hvor-
• når bliver dette ønske
opfyldt?
Jens Immanuelsen: - Det er
min overbevisning, at selv om
vi har mange ønsker, må for-
bedringen af passagertrafik-
ken stå øverst på kommunens
ønskeseddel. Det er på nuvæ-
rende blevet nødvendigt, at
Grønlands Hjemmestyre gi-
ver tilskud til at forbedre og
anlægge nye veje i bygderne.
- Igennem de senere år er
Grønlands Hjemmestyres
ansvarsområder blevet over-
draget til kommunerne. Men
den nødvendige kapital, der
skal bruges, følger ikke altid
med. Hvis økonomien, der
allerede er anstrengt i en min-
dre umidlet kommune, ikke
skal blive en yderligere byr-
de, må tilskudsordningen fra
hjemmestyret revurderes.
Bedre planlægning
7AG: - Hvordan får
kommunen sit budget
for 1997 til at hænge
• sammen? Er der et
misforhold mellem de opga-
ver, som hjemmestyret pålæg-
ger kommunerne, og det blok-
tilskud, som følger med fra
landskassen til kommunekas-
sen?
Jens Immanuelsen: - Med
hensyn til 1997 er budgettet
lagt med finansloven som
grundlag, og i de foregående
år har Grønlands Hjemmesty-
re ligeledes været grundlag
for kommunens budgetlæg-
ning. Dermed er økonomisty-
ringen foregået efter et reelt
grundlag. Det må tilføjes, at
Grønlands Hjemmestyre eller
Landstinget har lagt finanslo-
ven efter kommunens fleråri-
ge byggeplaner, og således
har kommunens budget ud-
gangspunkt i finansloven.
- Kommunen har således
igennem de seneste år be-
gyndt at prioritere byggeriet.
Det sker forud for næste års
budgetlægning. Sålænge bud-
getlægningen for næste år
kører således, er der ingen
problemer.
- Men det må lige nævnes,
at når hjemmestyret laver
byggeplanerne om, så opstår
der skævheder i budgetlæg-
ningen. Med hensyn til øko-
nomien er det ønskeligt, at
Grønlands Hjemmestyre skal
gennemtænke de pludselige
ændringer mere grundigt. Det
rammer jo kommunerne i sid-
ste ende.
- Når man skal se landskas-
setilskuddet som en helhed,
må man sige, at det går stort
set tilfredsstillende. Det bliver
nødvendigt i fremtiden ved
flytning af ansvarsområder til
kommunen må tilskuddene
også følge med.
Tættere samarbejde
7 AG: - Er der for langt
fra din kommune til
Grønlands Hjemmesty-
• re, Landstinget og
landsstyret?
Jens Immanuelsen: - I val-
gperioden 1997 til 2001 er det
hensigten, at kommunen ar-
bejder på at få et tættere sam-
arbejde med Grønlands
Hjemmestyre.
- Jeg regner med, at Grøn-
lands Hjemmestyre også
ønsker et tættere samarbejde
med vores kommune. Vi får
aldrig gennemført vore mål,
hvis vi, selvom vi har nogle
uenigheder engang imellem,
ikke samarbejder. Vi arbejder
på et tættere og mere åbent
samarbejde.
- Det gælder også Grøn-
lands Hjemmestyres virksom-
heder, som for eksempel Roy-
al Greenland A/S, men vi kan
ikke få alle vore ønsker
opfyldt på en gang, men et
tættere samarbejde er nød-
vendig.
Bedre økonomi
AG: - Hvordan ser din
kommune ud år 2005?
Jens Immanuelsen: - Hvis
der gives delvis tilskud fra
Grønlands Hjemmestyre til
de nye tiltag, som nævnt
ovenover, vil vi i år 2005,
efter min mening, have
opnået forbedringer i økono-
mimæssig henseende med
nye arbejdspladser og udvik-
ling i kommune.
- Alt det betragter jeg som
mål.
ASS./FOTO: LONE MADSEN