Atuagagdliutit - 15.07.1997, Síða 24

Denne sten faldt fra mit hjerte
78888
00
0017
Granitstenen udenfor Uummannaq Museum har en spændende fortælling
Ophobet galde
Forhenværende landsfoged
Ph. Rosendahl skriver om ste-
nen i Tidsskriftet Grønland:
- Da Daugaard-Jensen i
1912 tiltrådte som direktør for
Styrelsen af Grønland, antog
han en kemisk ingeniør, cand.
polyt. K. Fæster. Ingeniøren
var en mand med mange
interesser. Han havde sans for
kuriositeter og opsporede
således, i det år han var i
Uummannaq, et minde, som
nødig skulle gå tabt.
Før sin død sagde han til
landsfogeden:
- Rosendahl, der er en ting,
der ligger mig på sinde. I
Uummannaq ligger i diget
bag det gamle sygehus en
mægtig sten, som kun de alle-
rældste vidste noget om. En
sten, der nødig skulle blive
sprængt til skærver. På denne
sten har engang en tiltræden-
de kolonibestyrer i mange
dage i træk med mejsel siddet
og med al kraft hugget en i
ham ophobet galde ind i ste-
nen, til han helt blev sin galde
kvit.
Rosendahl skriver videre,
at han så godt kan forstå den-
ne unge kolonibestyrer for
stenen viser nemlig, at der har
været en tyngende kontrovers
mellem ham og den kollega,
han afløste. Det fortaltes, at
denne havde sat sig vel hårdt
på sin efterfølger under over-
leveringen af koloniområdets
store varebeholdninger. Den-
gang stod jo selv det mindste
søm såvel for den bortdragen-
de som for den tiltrædende
bestyrers personlige regning
og risiko, og Uummannaq,
der dengang tilmed hørte til et
af de betydeligste af landets
koloniområder, var derfor
næppe helt let for en tiltræ-
dende at overse.
Ifølge indberetningerne
mener museumspersonalet, at
befrielsen er personificeret i
den fratrædende kolonibesty-
rer Anthon F. S. Møldrup, der
er født i Grønland, søn af
købmand Rasmus Møldrup,
og som rejste med »Peru« den
29. juli 1891 som 47-årig.
1 samme beretning for 1890
står der, at assistent Christian
M. Maigaard ankom til Uum-
mannaq i 1889.
Museumslederen i Uum-
mannaq Museum skriver, at
det er mest nærliggende at
tro, at det var assistent Maig-
aard, der huggede i stenen.

10 40 80 95
atuag@greennet.gl
Lag.teknik@greennet.gl i
Vi kan også modtage via ISDN (EasyTransfer) • Ring 2 10 83 og hor nærmere.
soq.
1890-imi nalunaarusiami
aamma allassimavoq, assi-
stent Christian M. Maigaard
1889-imi Uummannamut ti-
kissimasoq.
Uummannami katersugaa-
sivimmi pisortaq allappoq ili-
manarnerpaasoq Maigaard
ujarassuarmut kigartuisuusi-
massasoq.
Ukiut 100-rut matuma sioma ujarassuarmut kigartomeqarsimasoq pillugu ilimagineqarpoq niuertup ikiortaatalu akomanni
akerleriinneq annertusimaqisoq.
Teorien omkring inskriptionen i den store granitsten går ud på, at der har været en tyngende kontrovers mellem kolonibe-
styreren og hans assistent for cirka 100 år siden.
UUMMANNAQ(KKL) -
Denne Sten faldt fra mit Hjer-
te ved »Peru«’s Afrejse Den
29. Juli 1891.
Denne sætning, der giver
udtryk for stor lettelse over et
fartøjs afrejse for over 100 år
siden, står mejslet ind i en stor
granitsten udenfor indgangen
til Uummannaq Museum.
Personalet på museet har
med hjælp af Statistiske Ind-
beretninger for Kolonien
Uummannaq fra tiden om-
kring århundredskiftet udar-
bejdet en pjece omkring ste-
nen og dens historie. Det er
ikke en kedelig historie.
- Da der er tale om en afrej-
se, er det mest nærliggende at
gætte på, at at en bestemt per-
son har følt sig utrolig lettet
over, at en anden person har
forladt Uummannaq.
Dette falder da også i hak
med de beretninger, som nog-
le få nulevende er i stand til at
fortælle. Alligevel tør pjecens
forfatter ikke garantere for, at
historien er sand.
Det er for eksempel fortalt,
at der var tale om, at en dansk
sømand, der på grund af syg-
dom skulle være sat i land fra
et af årets sidste skibe for så at
påmønstre næste års første
skib.
Vinteren over skulle denne
sømand have forstyrret det
ægteskabelige samliv hos det
ægtepar, som havde huset
sømanden.
En anden version er, at to
samboende personer i den
daværende assistentbolig og
nuværende museum, havde
set sig så arrige på hinanden,
at den tilbageblevne havde
følt det utroligt befriende, da
den anden rejste med »Peru«.
Eqqissiallaqaanga
Ujarak granit-iusoq Uummannap Katersugaasiviata
silataanittoq pissanganartumik oqaluttuassartaqarpoq
UUMMANNAK(KKL) -
Ujarak una uummatinnit nak-
karpoq PERU-p aallamerani
ulloq 29de juli 1891.
Oqaaseqatigiit annakkuum-
memerujussuarmik imaqartut
ujararujussuarmi granit-iusu-
mi qussaataq atorlugu kigar-
torneqarsimasoq Uumman-
nap Katersugaasiviata silataa-
ni takuneqarsinnaavoq.
Katersugaasivimmi sulisut
»Niuertoqarfik Uummannaq
pillugu kisitsisinik nalunaar-
suutit« 1800-kkut 1900-kullu
nalaanneersut ikiorsiullugit
ujaqqap oqaluttuassartaani
kikkut pineqarsimasinnaaneri
pillugit allassimavoq.
- Aallamermik tunngasute-
qarmat eqqoriameqarsinnaa-
voq kigartuisimasup inuup
allap Uummannamit aallame-
ra annakkuummemartorujus-
suartut misigisimagaa.
Tamannalumi tunngave-
qarpoq nalunaarusiaasimasu-
ni maanna suli inuusunit ikit-
tuaqqanit oqaluttuareqqitta-
qattaamemi, naak taama i-
ngerlateqqititsisamermi qa-
noq eqqortiginersut nalomi-
nartaraluartut.
Assersuutigalugu oqaluttu-
arineqarpoq, umiartortoq qal-
lunaaq napparsimanini pillu-
gu umiarsuarmit kingullermit
niusitaasimasoq ukiullu tulli-
ani umiarsuarmik siullermik
inuttanngorsimalluni. Ukiuu-
nerata nalaani umiartortoq
taanna aappariinnut najuga-
qarfigisimasaminut akornu-
sersuisimavoq.
Kamaattarsimaqaat
Oqaluttuaq alla tassaavoq as-
sistentip illuani, maanna ka-
tersugaasiviusumi, inuit mar-
luk najugaqatigiit assut im-
minnut kamaattarsimasut, ki-
semgoruttullu assut oqilial-
laatigisimagaa apparisani aal-
larmat.
Landsfoged-iusimasoq Ph.
Rosendahl atuagassiami
»Grønland«-imi ujarak pillu-
gu ima allassimavoq:
- Daugaard-Jensen 1912-
imi Styrelsen af Grønland-imi
direktør-itut sulilerami Uum-
mannami atorfinitsissimavaa
kemisk ingeniør, cand. polyt.
K. Fæster, taannalu angutaa-
simavoq soqutigisarpassua-
lik. Taamaalilluni Uumman-
namiilluni nassaarisimavaa
eqqaassutissaq annaaneqarta-
riaqanngitsoq.
Toqunngikkallarnermini
uannut oqarpoq:
- Rosendahl, oqaatigerusu-
taqarpunga. Uummannami
napparsimavitoqqap tunua-
niippoq ujarassuaq taamaal-
laat utoqqaanerpaanit ilisima-
ne-qartoq. Ujarak qaartin-
neqar-tariaqanngivissoq uja-
raaranngorlugu. Atorfilitoq-
qat oqaluttuuppaannga ujaq-
qamut tassunga qanga niuer-
tussaq sulilertussaq ullorpas-
suami qussaataq sakkugalugu
issia-rusaarsimasoq, nukinilu
tamaasa atorlugit ujaqqamut
kigartuisimasoq uummammi-
orisani uninngatiinnakkani
anisinniarlugit. Taamaaliorsi-
mavorlu uummammiorisami
anisinnissaata tungaanut.
Rosendahl nangilluni ima
allappoq:
- Niuertussaq taanna inuu-
suttoq paasineqarluarsinnaa-
voq, ujaqqammi takutippaa
nammineq suleqatimilu taar-
sikkami akomanni assorujus-
suaq isumaqatigiinngitssute-
qarsimasut.
Oqaluttuarineqarpoq taan-
na assut sakkortusaarsimasoq
kinguaartissaminut niuerto-
qarfiup nioqqutissaaterpassui
tunniunnialeramigit. Taama-
nikkummi sumininnguilluun-
niit niuertorutsimit paarine-
qarluartussaasarput aallaler-
sumut tikittumullu, niuertu-
mullu namminermut akiligas-
saasarlutik. Taamanikkut
Uummannaq Kalaallit-Nu-
naanni niuertoruseqarfinni
pingaamerpaat ilagisimavaat,
taamaattumillu ajomaatsuin-
naasimassanani niuertorutsi-
mut nutaamut tikerlaamut
paasissallugu suut akisussaaf-
figissallugit suullu naamik.
Nalunaarusiat najoqquta-
ralugit oqiliallaatigineqarsi-
masuusinnaassasoq ilimagi-
neqarpoq Anthon F.S. Møl-
drup-iusumassasoq, niuertup
Rasmus Møldrup-ip emeraa,
Kalaallilu Nunaani inunngor-
simasoq, kiisalu Peru-mut i-
laalluni julip 29-iani 1981 47-
inik ukioqarluni aallarsima-
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet