Atuagagdliutit - 29.07.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 57 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Domprovst Emma Balslev:- Palasiussagaanni inuhnik kiffartuussineq soqutigisariaqarpoq
imaluunniit miannarisariaqarlutii.
Domprovst Emma Balslev:- Man skal være interesseret i eller glad for at have med
mennesker at gøre, hvis man vil være præst.
Oqaluffiup allajfia aalajangersimasumik ammasaqarfeqaraluartoq inuit oqaluffimmut
saafftginnittarput ullukkut unnuakkullu.
Selvom der er fast åbningstider på kirkekontoret, søger mennesker alligevel kirken på alle
tider af døgnet.
Præster arbejder ikke kun om søndagen
Domprovst Emma Balslev fortæller om et job, hvor man skal være til rådighed året rundt i 24 timer i døgnet i alle
ugens syv dage
NUUK(LRH) - Drømmer
man om et job, hvor man kan
slappe af og kun arbejde et
par timer om søndagen, så er
det ikke vejen til præsteger-
ningen man skal søge. Men
hvad får en præst egentlig 40
timer om ugen til at gå med.
Det har AG spurgt domprovst
Emma Balslev om.
- Ja, det er rigtigt, at vi sta-
dig kan tale med mennesker,
som tror, vi kun arbejder om
søndagen, griner Emma Bals-
lev.
- I vores ansættelsespapirer
står der, at vi skal have en
ugentlig fridag. Men der er så
meget for os at lave, at vi ikke
engang kan få denne ene fri-
dag indfriet, siger Emma
Balslev.
Emma Balslev har endelig
sat sig til rette til et interview
efter flere telefonsamtaler
denne tilfældige fredag mor-
gen, hvor AG kommer på be-
søg.
- Jeg siger lige, at der ikke
skal stilles flere telefonsamta-
ler ind til mig, siger Emma
Balslev, før hun får ro til at
fortælle, hvad hun og hendes
kolleger får ugen til at gå
med.
Til rådighed
Præster skal være til rådighed
døgnet rundt, forklarer Emma
Balslev.
- Mennesker, der har behov
for det, skal kunne ringe til os,
uanset på hvilket tidspunkt af
døgnet det drejer sig om. Og
det er noget befolkningen be-
nytter sig af. Så selvom vi
fysisk går hjem fra kirken, så
er vi fortsat i arbejde, når vi
kommer hjem.
- Men her på kontoret får vi
også mange henvendelser fra
mennesker, der har behov for
at tale med os. Det er et bredt
udsnit af befolkningen, som
på den ene eller anden måde
føler behov for at tale med en
præst. Og det er ikke nødven-
digvis religiøse spørgsmål der
bliver taget op. De fleste hen-
vendelser drejer sig om per-
sonlige problemer.
- Jeg tror folk henvender
sig til os, fordi de har tillid til,
at det de taler med os om bli-
ver imellem os. Vi har jo tavs-
hedspligt. For eksempel har
vi henvendelser fra menne-
sker, som er blevet ramt af
kræft. De har behov for at
dele deres tanker med et andet
menneske. I det daglige tæn-
ker vi ikke på døden som
noget nærtstående, men når
man rammes af kræft bliver
der for nogle sat grænser for
livet. Det chok mennesker
med kræft oplever, ønsker de
at dele med andre, og det bli-
ver nogle gange med os
præster.
- Vi præster er med til at
lytte og tale. 1 nogle tilfælde
ønsker de mennesker vi taler
med også at vi beder sammen
med dem.
Skilsmisse
- Der er mange andre persoli-
ge problemer, som folk kom-
mer med til os. For eksempel
har vi også en del henvendel-
ser fra mænd, men specielt fra
kvinder, som står i en svær
krise i ægteskabet og som
måske går og overvejer skils-
misse.
- De har også behov for at
tale og for at blive lyttet til.
, - Når folk bliver viet i kir-
ken, siger man ja til døden
dem skiller. Betyder det, at I
præster i disse tilfælde råder
Palasit suliaasa annerit ilagaat allaffimmi suliassanik
suliaqameq.
En meget stor del af arbejdstiden for præsterne går med
kontorarbejde.
til at ægtepar bliver sammen
for enhver pris?
- Nej, jeg gør i alt fald ikke.
Jeg mener ikke man kan råde
til, at ægtefolk bliver sam-
men, hvis det kun er til skade
for alle parter. Hvis jeg ved, at
kvinden jeg taler med lever i
et ægteskab fyldt med vold og
hun har gjort det i mange år.
Så kan jeg ikke fraråde hende
at gå fra hendes mand. Det vil
ingen af parterne være tjent
med.
- Men ud over henvendel-
ser fra ægtefolk selv, så har vi
også en mæglende funktion i
skilsmissesager. Rigsombu-
det, hvor man søger om skils-
misse, kan rette henvendelse
til os præser for at høre, om vi
kan mægle mellem ægtepar,
som måske har en mulighed
for at løse deres problemer
gennem hjælp. Det er dog
sjældent, at det går den vej.
Folk henvender sig for det
meste til os enkeltvis og per-
sonligt.
Kontorarbejde
Ud over de mange personlige
henvendelser fra befolknin-
gen, har præsterne en del kon-
torarbejde, der skal udføres.
Når et barn bliver født
meddeler sygehuset fødslen
til kirken, som skal registrere
barnets fødsel. Først skal det
undersøges, om navnet på
moderen er helt korrekt. Det
sker ved en gennemgang af
kirkebogen. Hvis moderen er
født et andet sted end i dette
tilfælde Nuuk skal kirken i
den respektive fødeby kon-
taktes. Når svaret foreligger
sender præsten besked om
fødslen til Folkeregisteret, så
barnet kan få et CPR-num-
mer. Når CPR-nummeret
foreligger skal barnet føres
ind i kirkebogen.
Når barnet skal navngives
eller døbes træder kirken igen
til. Efter dåben eller navngiv-
ningen sendes et register med
navngivningen og med be-
sked til folkeregistret om
hvorvidt barnet er medlem af
folkekirken eller ej.
Derudover har præsterne
travlt med det traditionelle
arbejde med konfirmation,
bryllupper og begravelser.
Specielt i år, siger Emma
Balslev, har der været mange
bryllupper i løbet af somme-
ren.
Gudstjeneste
Selvom gudstjenesterne om
søndagen er nøje planlagt og
hver søndag går efter et fast
mønster, så er der alligevel en
del forberedelser for præsten.
- Når jeg har holdt en guds-
tjeneste søndag, kan jeg bedst
lide, at jeg allerede mandag
begynder at forberede næste
søndags gudstjeneste. Så har
jeg gudstjenesten fra dagen i
forvejen i frisk erindring, for-
tæller Emma Balslev.
- Når jeg har læst om det
emne, der skal tages op til
gudstjenesten, har jeg resten
af ugen til at tænke over,
hvordan min prædiken skal
være. Om fredagen skriver
jeg som regel prædiken, som
jeg retter til i løbet af lørda-
gen. Og så er lørdagen som
regel også den dag, hvor folk
bliver gift.
AG: - Hvordan holder man
til at arbejde, uden at have
fridage?
- Man skal være interesse-
ret i eller glad for at have med
mennesker at gøre, siger
domprovst Emma Balslev.
ASS./ FOTO: LOUISE-INGER KORDON