Atuagagdliutit - 29.07.1997, Blaðsíða 15

Nr. 57 • 1997
15
GRØNLANDSPOSTEN
- Aalisartut umiatsiaararsortullu ukioq kaajallallugu pisa- - Vi skal give fiskerne og jollefiskerne mulighed for at kunne
minnik tunitsiveqartinnissaat periarfissittariaqarparput, indhandle deres fangst året rundt, mener Ruth heilmann.
Ruth Heilmann isumaqarpoq.
lede byer.
- Ved fiskens forsvinden er
mange familier, der udeluk-
kende ernærer sig som
erhvervsfiskere, blevet ramt.
Fabrikken har til stadighed
foretaget rationalisering af
arbejdskraften, og det har
også haft en ikke ubetydelig
indflydelse på lønmodtager-
nes muligheder i Maniitsoq.
- Efterfølgende er kommu-
nens skatteindtægter faldet
drastisk. Det lagde vi meget
mærke til, da vi i 1989 blev
valgt ind i kommunalbesty-
relsen. Siden dengang har vi
gennemført store besparelser,
hvor vi ligeledes også har
gennemført grønlandisering
og næsten halveret vores
arbejdskraft.
- Der er indtil 1989 gen-
nemført megen byggeri, hvor
blandt andet kommunens nye
administrationsbygning har
resulteret i store kreditter til
Hjemmestyret og til banker-
ne.
Højt skattetryk
- For at kunne tilbagebetale
gælden har kommunen i peri-
oden 1989-93 været nødsaget
til at forhøje skatten med op
til fem procent, hvorfor skat-
teprocenten i dag er på 43.
Det er tre procent højere end
vore nabokommuner. Det kan
ikke undre, at den høje skatte-
procent gør, at folk afholder
sig fra at søge arbejde i
Maniitsoq, og det afskrækker
initiativtagere fra at starte
virksomheder.
- Jeg tager nok ikke meget
fejl, når jeg siger, at kommu-
nens administrationsbygning
er en af de flotteste og største
i Grønland. Derfor har vi
siden 1991 udlejet en stor del
af den til KNI-Pilersuisoq.
Det har forbedret vores øko-
nomi betydeligt, og det har
været med til at fremskynde
afviklingen af vores gæld. Nu
bliver KNI’s hovedkontor
flyttet til Sisimiut, og vi kan
til vores store fortrydelse se
de stadig mere og mere tom-
me lokaler.
- En stor del af administra-
tionsbygningen venter kun
på, at der skal komme en per-
manent arbejdsplads. Derfor
har jeg overfor landsstyret
foreslået forskellige tiltag, så
nogle af de hjemmestyreejede
selskaber kan flyttes her til
Maniitsoq. Samtalerne blev
påbegyndt i forbindelse med
landsstyreformandens besøg i
Maniitsoq den 5. juni. Vi reg-
ner også med, at de indledte
emner bliver taget op igen,
idet landsstyret har meddelt,
at det vil være her i byen i
perioden 29. august til 1. sep-
tember.
Erstatning
- Jeg regner jo bestemt med,
at det, vi mister ved KNI’s
flytning, får vi lige så meget
tilbage. Det, som vi til
gengæld får tilbage, skal
imidlertid ikke bruges til en
undskyldning for af forsinke
det, som vi vil igangsætte.
- Bestræbelserne for at ska-
be varige arbejdspladser er
stort arbejde, der skal tages
seriøst.
- Som bekendt er der de
sidste år gjort en hel del for at
tilbagebetale gælden. Det har
blandt andet medført, at vi har
været nødsaget til at være til-
bageholdende med at realise-
re planlagte tiltag og ønsker.
Blandt andet har der ikke
været boligbyggeri i Maniit-
soq, selv om der er mange
boligsøgende.
- For at kunne indhente de
udskudte tiltag og ønsker, er
det tvingende nødvendig, at
kommunalbestyrelsen arbej-
der aktivt.
- Da vi anser det for vigtigt
at have nær kontakt og samar-
bejde med borgerne, har vi i
juni besøgt alle bygderne. Vi
har i samarbejde med bygde-
bestyrelserne holdt borger-
møder, hvilket blev godt
modtaget.
- Vi har planlagt at gentage
initiativet her i byen. Grundet
de mange ønsker, men med
de få midler vi har, er vi nødt
til at tage borgerne med på
råd, når vi i det omfang, det er
nødvendigt, skal prioritere.
Mere demokrati
- Vi gik i begyndelsen af
1990’eme gik i gang med at
effektivisere administratio-
nen. Dette arbejde skal følges
op, og vi skal ligeledes for-
bedre databasesystemet, så vi
kan servicere erhverslivet
bedre og i det hele taget virke
i et tæt samarbejde med de
private.
- Vi arbejder for, at fritid,
kultur og forebyggelse får en
fælles administration.
- Vi skal tage initiativer for,
at bygdebestyrelserne får
mere kompetance. Det ville
være det sundeste for bygde-
beboeme, hvis der er nærde-
mokrati, så de føler mere
medansvarlighed.
- Der skal sættes kraftigt
ind på at fremme turismen
med hensyn til personale,
kontor, og der bliver arrange-
ret kurser for outfittere. Det er
også nødvendigt at tage byg-
debeboerne med på dette
arbejde.
- Meget arbejde skal rettes
mod vore borgere, så de vil
være forberedte på, at skicen-
tret i Apussuit bliver en reali-
tet. Området ved Maniitsoq er
jo meget attraktivt som turist-
mål. Der skal også nedsættes
en arbejdsgruppe, så borgerne
skal være forberedte på, at
byen bliver mere trafikeret,
når vi får landingsbane i
1999.
- For at Maniitsoq kommu-
ne skal være ren, må vi igang
med at anskaffe og et for-
brændingsanlæg. Natrenova-
tionsanlægget, der i dag er
beliggende i bymidten, skal
flyttes til et andet sted.
- Kommunalbestyrelsen vil
opnå, at der laves en byplan
frem til år 2005, og på længe-
re sigt skal erhvervslivet være
med i planlægningen, siger
Ruth Heilmann, som svarer
på resten af AGs spørgsmål i
næste nummer.
Ukioq manna Maniitsoq tunngavilernerminit ukiut 250-inngussavai. Inuttus- Maniitsoq fejrer i år 215 året for byens grundlæggelse. Da befolkningstallet
eruttormat kommuni 4.100-nik inoqarpoq, ullumikkut 3009-ginnanngorsi- toppede, boede der 4.100 indbyggere i kommunen, men i dag er der kun
mallutik. Kommunertik siuarsassallugu piumassuseqarput. 3009 indbyggere. De har viljen til at skabe et samfund i vækst.
10 SPØRGSMÅL T!L
BORGMESTEREN
NUUK(KK) - Ved forårets
kommunalvalg skete der
store udskiftninger i de 18
kommunalbestyrelser.
14 af kommunerne fik
_ny borgmester; kun Ivittu-
ut, Nuuk, Sisimiut og Ilu-
lissat genvalgte deres bor-
gmester.
Hen over sommeren vil
AG forsøge at tage tempe-
raturen på de grønlandske
kommuner.
- Hvordan har kommu-
nerne det på den økonomi-
ske, sociale og kulturelle
område? Hvilke ønsker har
kommunerne, og hvordan
skal disse ønsker realise-
res? Hvordan er forholdet
til de centrale myndigheder
i Nuuk? Hvordan ser frem-
tiden ud for kommuner?
Der er nok af spørgsmål,
og svarene er meget varie-
ret fra kommune til kom-
mune.
Vi har stillet 10 af
spørgsmålene til de 14
nyvalgte og fire genvalgte
borgmestre.
ASS./FOTO: KNUD JOSEFSEN