Atuagagdliutit - 31.07.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 58 • 1997
aj^ajZ'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
MANIITSOQ SKAL SAMARBEJDE
Borgmester Ruth Heilmann, Siumut, har fantasi til at se en lys fremtid for sin by
Kompensation
?AG: - Hvad står aller
øverst på kommunens
ønskeseddel - og hvor-
• når bliver dette ønske
opfyldt?
Ruth Heilmann: - Der er
mange ønsker i kommunen.
- For det første skal vi have
kompensation for tabet af
KNI.
- Jeg vil også sige, at vi skal
arbejde for at realisere Apus-
suit som Grønlands center for
turisme.
- Dette ønske håber vi vir-
kelig vil blive en realitet
senest år 2001.
NUUK(KK) - Hvis vi kan
samarbejde i Maniitsoq, kan
vi også skabe en god og tryg
ramme om vor fremtid.
Det siger borgmester Ruth
Heilmann, Siumut, som i sid-
ste nummer af AG svarede på
de første af de i alt 10 spørgs-
mål, som vi denne sommer
stiller til vore borgmestre.
Resten af svarene følger i
denne artikel.
Flere borgermøder
?AG: - Hvordan funge-
rer samspillet mellem
borger og kommune i
• din kommune?
Ruth Heilmann: - Lokalra-
dioen »Akisuasoq« blev op-
rettet i vinter, og vi har fået en
lokalavis. Men vi har proble-
mer med at formidle nyheder
til omverdenen, da lokal-TV
ikke kører, og KNR vil ikke
købe udsendelser, da de har
brugt alle deres årlig bevilling
til Sisimiut og Nuuk’s lokal-
radio.
- Derfor er det nødvendigt,
at der seriøst arbejdes for at
samle de forskellige medier
under ét.
- Sammenholdet skal styr-
kes. Kommunalbestyrelsen
har for at styrke forbindelsen
med vore bygder rejst rundt i
juni, hvilket sidst blev prakti-
seret i 1990’eme. Forbindel-
sen til bygderne skal styrkes.
- For nylig fik vi besøg fra
vores venskabsby Esbjerg,
hvor borgmesteren og økono-
miudvalget deltog. Blandt an-
det på grund af vores an-
strengte økonomi har forbin-
delsen til vore venskabsbyer
på det nærmeste været dødt.
Da denne form for venskabs-
relationer kan være med til at
fremme turismen, skal forbin-
delserne igen styrkes. For det
er meget nødvendigt, at Ma-
niitsoq reklamere udadtil.
- Der skal være flere bor-
germøder. Vi har indledt mø-
derækker med forskellige fir-
maer, hvor vi indkalder dem
og taler sammen, og denne
fremgangsmåde skal være
permanent.
- Man har altid mulighed
for at møde borgmesteren og
udvalgsformændene, og hvis
det bliver nødvendigt kan
man indføre bestemte tids-
punkter.
-1 forbindelse med effekti-
visering af administrationen
er et af målene, at de forskel-
lig ledere og formænd får eget
kontor.
- For at fremme borgernes
nærdemokrati, skal der frem-
lægges forslag om, at der op-
rettes forskellige arbejdsgrup-
per, der alle skal være rådgi-
vende; Trafikudvalget, Apus-
suit’s venner, Bybududvalget,
Samarbejdsgruppen for indvi-
elsen af lufthavnen, Samar-
bejdsgruppen til forskønnelse
af byen, Samarbejdsgruppen
til mediernes sammenslutning
osv., og jeg håber, at borgerne
har vilje til at samarbejde. De
valgte har brug for borgerne,
og borgerne har ligeledes
brug for at samarbejde med
de valgte.
Styrket folkeskole
?AG: - Hvor stor er ar-
bejdsløsheden, og hvad
gør kommunen for at
• bekæmpe den?
Ruth Heilmann: - Arbejds-
løsheden er meget stor, og det
er på sin plads at have ud-
gangspunkt i tallene for vinte-
ren, da de er mere pålidelige,
hvor der inklusiv bygder er op
til 450 arbejdsløse. Derfor er
der mange sociale udgifter i
kommunen.
- For at mindske arbejds-
løsheden er det nødvendigt at
oprette varige arbejdspladser.
Ligeledes er det meget nød-
vendigt at foretage en til-
bundsgående undersøgelse af
de arbejdsløse.
- Der skal undersøges,
hvorfor man bliver arbejds-
løs, og hvad der kan gøres for
at få arbejde igen eller at
begynde en uddannelse. Det
kan blandt andet gøres i sam-
arbejde med SIP.
- De eksisterende ung-
domsbeskæftigelser skal ud-
vikles, og ved udvikling kan
man tænke sig, at disse udvi-
des, og med hensyn til fremti-
den skal folkeskolen styrkes
til det bedste, på med hensyn
til niveau og forbedring af
skolerne.
Fælles administration
?AG: - Hvilken rolle
spiller kultur og fritid
for din kommune?
Ruth Heilmann: - Vi skal
bestræbe os på en fælles
administration af fritid, kultur
og forebyggelse.
- Der skal fortsat arbejdes
for at fremme sport og skiløb.
MS 89’s skiløjpe skal forbed-
res, og i forbindelse med KS
69’s 30 års jubilæum skal vi
støtte deres bestræbelser for
at genoptage arrangementer
af mesterskaber, og der skal
være et tæt samarbejde med
Apussuit.
- Foreninger og turisme har
meget med hinanden at gøre.
Det, turisterne gerne vil se og
høre, bliver arrangeret af for-
eningerne, såsom sangkor,
qajaq og kvindeforening. I
dag mangler vi traditionelle
grønlandske og moderne dan-
setrupper, og det skal vi gen-
oplive i samarbejde med fri-
tidsforvaltningen.
- Der er taget initiativer for
at oplive byen, blandt andet
med Festivalkomite, der skal
støttes kraftigt, i tæt samar-
bejde med blandt andet ind-
kvarteringer og hoteller.
- For at fremme kulturtil-
tag, skal de arbejder, der blev
udført før 1989 genoptages,
for eksempel skal der oprettes
en Idrætshøjskole, der kan
kombineres med fritidshøj-
skole.
Psyke
?
Psykolog kan hjælpe
|AG: - Hvilken rolle
1 spiller det sociale om-
rådefor din kommune?
•
Ruth Heilmann: - Vi anser
det som meget vigtigt, at det
sociale område kører efter
loven.
- Der er for nylig ansat en
familierådgiver for at fremme
familierådgivningen. Vi kan
allerede mærke, at ansættelse
af en forebyggelseskonsulent
har hjulpet, men vi skal opnå,
at der bliver større samarbej-
de med folkeskolen.
- Vi har indledt et tæt sam-
arbejde med alkoholbehand-
lingsstedet Qaqiffik i Nuuk,
hvor vi fra dens indvielse al-
lerede har sendt op til 30 til
behandling.
- Hjemmet for de handicap-
pede Elisibannguaq, hvor der
bor hjemsendte handicappede
fra Danmark, er blevet så stor
en succes, at vi synes det skal
udvikles mere. Vi har ellers i
lang tid arbejdet på at ansætte
en psykolog, med hidtil uden
held, hvorfor vi vil arbejde for
det, indtil det lykkes. Der er
meget brug for en psykolog:
Vi har blandt andet et hjem
for handicappede, vi vil gerne
hjælpe de domfældte, der ger-
ne vil tilbage, vi har også
mange ældre borgere og fa-
milier, der har problemer, og
de der vender hjem efter be-
handling i Qaqiffik osv. har
hårdt brug for en psykolog.
Det ville også afhjælpe de an-
satte i socialforvaltningen i
deres daglige arbejde.
- Heldigvis er gennemsnits-
alderen steget så meget, at vi i
dag har mange ældre borgere,
og det alderdomshjem vi har
er så gammelt, at der ikke
engang er et værksted, som de
ældre ellers har brug for at
kunne komme hen til. Bygge-
ri af et nyt alderdomshjem er
et presserende mål. Vi mang-
ler også ældreboliger til de
ældre, der endnu kan klare sig
selv, og det er en af de presse-
rende sager, vi skal arbejde
med.
- Kommunip innuttaasullu attaveqaqatigiinnerat annertusamiarlugu - For at styrke kontakten mellem kommunen og borgerne skal der i
Maniitsumi innuttaasut siunissami ataatsimiitinneqamerusariaqarput. fremtiden holdes flere borgermøder i Maniitsoq. Billedet er taget ved et
Una KNI-Pilersuisoq innuttanut ataatsimiissutigitinneqarmat assilisaavoq. tidligere borgermøde omkring KNI-Pilersuisoq.
Dyrt at have
fabrikken lukket
?AG: - Hvordan får
kommunen sit budget
for 1997 til at hænge
9 sammen ? Er der et mis-
forhold mellem de opgaver,
som hjemmestyret pålægger
kommunerne, og det bloktil-
skud, som følger med fra land-
skassen til kommunekassen?
Ruth Heilmann: - For at
overholde budgettet for 1997,
holder de ledende embeds-
mændene møde med borgme-
steren hver måned, hvor vi
sikrer, at kommunen køres
efter hensigten.
10 SPØRGSMÅL TIL
BORGMESTEREN
NUUK(KK) - Ved forårets
kommunalvalg skete der
store udskiftninger i de 18
kommunalbestyrelser.
14 af kommunerne fik
ny borgmester; kun Ivit-
tuut, Nuuk, Sisimiut og Ilu-
lissat genvalgte deres borg-
mester.
Hen over sommeren vil
AG forsøge at tage tempe-
raturen på de grønlandske
kommuner.
- Hvordan har kommu-
nerne det på den økonomi-
ske, sociale og kulturelle
område? Hvilke ønsker har
kommunerne, og hvordan
skal disse ønsker realise-
res? Hvordan er forholdet
til de centrale myndigheder
i Nuuk? Hvordan ser frem-
tiden ud for kommuner?
Der er nok af spørgsmål,
og svarene er meget varie-
ret fra kommune til kom-
mune.
Vi har stillet 10 af
spørgsmålene til de 14
nyvalgte og fire genvalgte
borgmestre.