Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 18.09.1997, Page 5

Atuagagdliutit - 18.09.1997, Page 5
Nr. 72 • 1997 5 /jCaa^g^c/f/a GRØNLANDSPOSTEN Qasigiannguit »nutaamik« aalisakkerivittaassapput - kisiannili nassuerutigisariaqarpoq suliariumannittussarsiuussineq eqqunngitsumik ingerlasimammat piffissarlu iluamik iluatsinniarneqarsimanani, taamalu unitsiinnartariaqalerluni, Royal Greenland-imi direktøri Ole Ramlau-Hansen oqarpoq QASIGIANNGUIT (TK) - Ole Ramlau-Hansen: - Royal Greenland nassuerpoq suliariumannittussarsiuussineq eqqunngitsumik ingerlasimasoq piffissarlu iluamik iluatsinniameqarsimanngitsoq, taamaattumik Qasigiannguani nutaamik aalisakkeriviliornissaq pillugu suliariumannittussarsiuussineq unitsiinnartariaqarsimavoq, tamannali piumaneruarput sulisartut piffissaajarnissaannit. Ole Ramlau-Hansen: - Royal Greenland indrømmer, at det er noget rod og dårlig timing, at det har været nødvendigt at stoppe licitationen på en ny fabrik i Qasigiannguit, men hellere det, end vi spilder håndværkernes tid. Qasigiannguani qalerallit avaleraannut raajanullu fain- tails-inut aalisakkeriviliomis- sap suliariumannittussarsiu- unneqarnera Royal Green- land-ip unitsikkallarsimavaa, ullut arlaqanngitsut qaangiu- tiinnartut ingerlatseqatigiiffi- up sulisartut neqeroorfigeree- raalu aalisakkerivissamik nu- taamik sanaartomissamik. Suliariumannittussarsiuus- sinerup unitsinneqameranut Royal Greenland-ip pissutaa- tinnerarpaa nutaamik aalisak- keriviliomissaq akisuallaalis- sasoq, pilersaarutigineqartu- tut umiarsualivimmi qerititsi- veqarfiup eqqaanut inissin- neqassaguni. Tamannali aat- saat ingerlatseqatigiiffiup tek- nikeriinit paasineqarpoq suli- ariumannittussarsiuussinissaq aviisinut annonceliunneqa- reersorlu. N angeqqinneqassaaq Kisiannili Qasigiannguani su- liariumannittussarsiuussiso- qassaq, Royal Greenland-imi pisortaaneq Ole Ramlau-Han- sen erseqqissaavoq. - Paasigatsigu nutaamik aalisakkeriviliornissaq 50 millioner koruunit pallillugit akeqartussaasoq - Royal Greenland-ip Qasigiannguani suliaqarsinnaanera eqqarsaat- igalugu 38 millioner koruunit aalisakkeriviliornissamut a- tomeqartussatut immikkoor- tinneqarsimasut - aalajanger- simavugut suliariumannittus- sarsiuussineq unitsikkumallu- gu- - Tamanna piumaneruar- put, sulisartut akinik naatsor- suinissamik piffissaajamis- saannut taarsiullugu, nalun- nginnatsigu suliaq akisuallaa- lissasoq. Kisianni nassueruti- gisariaqarpoq: suliariuman- nittussarsiuussineq eqqun- ngitsumik ingerlasimavoq piffissarlu iluamik iluatsinni- ameqarsimanani. Imermik ajomartorsiut Royal Greenland-ip pilersaa- rutigigaluarpaa umiarsuali- vimmi nutaamik aalisakkeri- viliornissaq, umiarsualivilli ukioq naallugu imermik pi- lersomeqameq ajorpoq. Sa- naartomissamut akigitinne- qartussatut naatsorsukkat sa- niatigut taamaattumik ani- ngaasat 8 aamma 10 millioner koruunit akornanni atorne- qassapput imeqarfitoqqamit umiarsualivimmut imermut aqqusiinissamut pisariaqar- tinneqartumut. Taamatut aningaasartuute- qamissaq - Namminersome- rullutik Oqartussat imaluun- niit Royal Greenland-ip - ani- ngaasaliiffigissallugu piareer- simaffiginngisaat. Tamatu- mani ajomartorsiutaavoq Namminersomerullutik Oqar- tussat emgup aqqutissaanut taamaallaat akiliuteqartarma- ta, inissiaqarfissat nutaat sa- naartorfigineqaleraangata. - Isumarput malillugu Qasi- giannguani taamatut pisoqar- tussaanngilaq, Hans Lindahl oqarpoq, Aningaasaqarner- mut Pisortaqarfimmi Ani- ngaasatigut Pilersaarusiortar- fimmi allaffimmi pisortaq. - Taamaattumik imermik pilersuilernissami Royal Greenland nammineerluni a- kiliisussaavoq, atuisartut i- mermut aqqusiinissamut kis- saateqartut allat assigalugit. Allanngortiterlugu - Taamaatmmik eqqarsaatigi- sariaqarparput aalisakkerivik »nutaaq« umiarsualivimmi inissinneqartussaq 60 millio- ner koruuninik akeqartussan- ngortoq, atugassanngortin- neqartunut 38 millioner ko- ruuninut taarsiullugu, Ole Ramlau-Hansen oqarpoq. - Maannakkullu angunia- lerparput »aalisakkerivitoq- qap« allanngortiterneqamis- saa. Tassani imeq amigaatigi- neqanngilaq, isumaqarpugul- lu ajomanngitsoq aningaasat atugassanngortinneqarsimasut atorlugit aalisakkerivik allan- ngortitersinnaallugu. Taama- tut aaqqiineq Royal Green- land-imut naammaginarpian- ngikkaluarpoq, tamannali taa- maallaat aningaasassaqartip- parput. Royal Greenland har fore- løbig stoppet licitationen på opførelsen af en helt ny fabrik, der skulle producere friller og fantails-rejer, kun få dage efter at selskabet bad håndværkerne om at komme med et bud på, hvad den ny fabrik i Qasigiannguit kunne Ole Ramlau-Hansen-ip naatsorsuutigaa aalisakkerivi- toqqap allanngortiternissaa pillugu suliariumannittussar- siuussineq pissasoq oktoberip ingerlanerani. Tamatuma ki- ngoma allanngortiterineq pia- artumik aallartinneqassaaq, taamaalilluni Qasigiannguani aalisakkerivik aasakkut/uki- akkut 1998-imi naammassi- neqarsimassalluni. Qalerallit Qagiannguani aalisakkeriviup allanngortiterneqarnera naammassippat sulisut 80-t missaat sulisorineqalissapput - ullumikkut sulisorineqartut amerlaqataat. Eqqarsaatigine- qassaarli Qeqertarsuup Tunu- ani qaleralinniameq ingerlal- luartomjussuanngorsimammat. Ima pitsaatigisumik, allaat bygges for. Royal Greenlands begrun- delse for at stoppe licitationen er, at det vil blive uforholds- mæssigt dyrt at bygge den nye fabrik, hvis den skal pla- ceres i forbindelse med fryse- huset på atlantkajen, som det oprindelig var planen. Det fandt selskabets teknikere dog først ud af, efter at annon- cerne om licitationen var bestilt hos aviserne. Der bliver licitation Men der bliver licitation i Qasigiannguit, forsikrer Roy- al Greenlands administreren- de direktør, Ole Ramlau-Han- sen. - Da vi kunne se, at bygge- riet af en helt ny fabrik for- mentlig ville komme til at koste i nærheden af 50 millio- ner kroner, i stedet for de 38 millioner, der er afsat og øre- o mærket i forbindelse med til- 3 pasningen af Royal Green- il lands kapacitet i Qasigian- < nguit, valgte vi at stoppe lici- ° tationen. § - Hellere det, end en masse 3 håndværkere spilder tid på at < udregne priser på noget, som vi ved bliver alt for dyrt. Men indrømmet:Det er noget rod og udtryk for dårlig timing. Problemer med vand Royal Greenlands oprindelige plan var at bygge den ny Ilulissani qaleralinnut tisasar- fik malinnaasinnaajunnaarsi- malluni. - Taamaattumik pilersaaru- tigaarput qalerallit Ilulissani suliarineqarsinnaanngitsut Qasigiannguanut assartome- fabrik på atlantkajen, men her er der ikke helårsvand. Oveni i den beregnede byggepris ville der derfor skulle investe- res mellem otte og 10 millio- ner kroner til etablering af den nødvendige vandforsy- ning fra det gamle vandværk til atlantkajen. En udgift ingen - hverken Hjemmestyret eller Royal Greenland - umiddelbart er indstillet på at finansiere. Pro- blemet er, at hjemmestyret kun betaler etablering af vandledninger, hvis der er tale om byggemodning af nye boligområder. - Og det er der efter vores bedste opfattelse ikke tale om i Qasigiannguit, siger Hans Lindahl, der er kontorchef i Økonomisk Planlægningsaf- deling i Økonomidirektoratet. - Derfor er det Royal Gre- enland, der selv må betale for etablering af vandforsynin- gen, på linie med alle andre forbrugere, der ønsker etable- ret en stikledning. Vil ombygge »den gam- le« fabrik - Derfor måtte vi se i øjnene, at prisen for en »ny« fabrik på atlantkajen nærmere ville være 60 millioner kroner, i stedet for de 38 millioner kro- ner vi har til rådighed, siger Ole Ramlay-Hansen. - Nu satser vi i stedet på at qartalemissaat, tassanilu suli- areqqinneqartassallutik, ta- matumunngalu atatillugu qa- lerallit avaleraat raajallu fain- tails-it tunisassiarineqartas- sallutik, Ole Ramlau-Hansen oqarpoq. ombygge »den gamle« fabrik. Her er der vand nok, og vi anser det for sandsynligt at kunne bygge om for de penge vi har til rådighed. Løsningen er ikke den ideelle for Royal Greenland, men er det, der er råd til. Ole Ramlau-Hansen regner med, at der kan holdes licita- tion på ombygningen af den gamle fabrik i løbet af okto- ber. Derefter sættes ombyg- ningen igang så hurtigt det er muligt, så den ombyggede fabrik i Qasigiannguit kan stå klar i løbet af sommeren/efte- råret 1998. Hellefisk til Qasigian- nguit #t Der vil blive beskæftiget cirka 80 medarbejdere, når den ombyggede fabrik står klar i Qasigiannguit - samme antal som i dag. Hertil kom- mer dog, at udviklingen i fiskeriet efter hellefisk i Diskobugten er yderst positiv. Så positiv, at den nye fillette- ringsfabrik i Ilulissat ikke kan følge med. - Derfor arbejder vi med planer om, at de hellefisk der ikke kan forarbejdes i Ilulis- sat, »eksporteres« til Qasigi- annguit, og videreforarbejdes der, samtidig med at der vil blive produceret friller og fantails-rejer, siger Ole Ram- lau-Hansen. Royal Greenland-ip aalisakkerivissaq nutaaq umiarsualivimmi qerititsiviup eqqaani sananiaraluarpaa, naatsorsuinerilli takutippaat tamanna akisuallaassasoq. Taamaattumik maannakkut aalisakkeriviusup allanngortitemeqamissaa pillugu oktoberimi suliariumannittussarsiuussisoqassaaq. Royal Greenland ville placere den ny fabrik ved siden af frysehuset på atlantkajen, men beregninger viste det blev for dyrt. Derfor bliver der i løbet af oktober i stedet licitation på ombygningen af den nuværende fabrik. Qasigiannguit får »ny« fabrik til friller og fantail - men indrømmet, det er noget rod og dårlig timing, at vi fik sat licitationen igang og måtte stoppe op, siger Royal Greenlands direktør, Ole Ramlau-Hansen QASIGIANNGUIT(TK) ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.