Atuagagdliutit - 18.09.1997, Qupperneq 5

Nr. 72 • 1997
5
/jCaa^g^c/f/a
GRØNLANDSPOSTEN
Qasigiannguit »nutaamik«
aalisakkerivittaassapput
- kisiannili nassuerutigisariaqarpoq suliariumannittussarsiuussineq
eqqunngitsumik ingerlasimammat piffissarlu iluamik
iluatsinniarneqarsimanani, taamalu unitsiinnartariaqalerluni, Royal
Greenland-imi direktøri Ole Ramlau-Hansen oqarpoq
QASIGIANNGUIT (TK) -
Ole Ramlau-Hansen: - Royal Greenland nassuerpoq
suliariumannittussarsiuussineq eqqunngitsumik
ingerlasimasoq piffissarlu iluamik
iluatsinniameqarsimanngitsoq, taamaattumik
Qasigiannguani nutaamik aalisakkeriviliornissaq pillugu
suliariumannittussarsiuussineq unitsiinnartariaqarsimavoq,
tamannali piumaneruarput sulisartut piffissaajarnissaannit.
Ole Ramlau-Hansen: - Royal Greenland indrømmer, at det
er noget rod og dårlig timing, at det har været nødvendigt at
stoppe licitationen på en ny fabrik i Qasigiannguit,
men hellere det, end vi spilder håndværkernes tid.
Qasigiannguani qalerallit
avaleraannut raajanullu fain-
tails-inut aalisakkeriviliomis-
sap suliariumannittussarsiu-
unneqarnera Royal Green-
land-ip unitsikkallarsimavaa,
ullut arlaqanngitsut qaangiu-
tiinnartut ingerlatseqatigiiffi-
up sulisartut neqeroorfigeree-
raalu aalisakkerivissamik nu-
taamik sanaartomissamik.
Suliariumannittussarsiuus-
sinerup unitsinneqameranut
Royal Greenland-ip pissutaa-
tinnerarpaa nutaamik aalisak-
keriviliomissaq akisuallaalis-
sasoq, pilersaarutigineqartu-
tut umiarsualivimmi qerititsi-
veqarfiup eqqaanut inissin-
neqassaguni. Tamannali aat-
saat ingerlatseqatigiiffiup tek-
nikeriinit paasineqarpoq suli-
ariumannittussarsiuussinissaq
aviisinut annonceliunneqa-
reersorlu.
N angeqqinneqassaaq
Kisiannili Qasigiannguani su-
liariumannittussarsiuussiso-
qassaq, Royal Greenland-imi
pisortaaneq Ole Ramlau-Han-
sen erseqqissaavoq.
- Paasigatsigu nutaamik
aalisakkeriviliornissaq 50
millioner koruunit pallillugit
akeqartussaasoq - Royal
Greenland-ip Qasigiannguani
suliaqarsinnaanera eqqarsaat-
igalugu 38 millioner koruunit
aalisakkeriviliornissamut a-
tomeqartussatut immikkoor-
tinneqarsimasut - aalajanger-
simavugut suliariumannittus-
sarsiuussineq unitsikkumallu-
gu-
- Tamanna piumaneruar-
put, sulisartut akinik naatsor-
suinissamik piffissaajamis-
saannut taarsiullugu, nalun-
nginnatsigu suliaq akisuallaa-
lissasoq. Kisianni nassueruti-
gisariaqarpoq: suliariuman-
nittussarsiuussineq eqqun-
ngitsumik ingerlasimavoq
piffissarlu iluamik iluatsinni-
ameqarsimanani.
Imermik ajomartorsiut
Royal Greenland-ip pilersaa-
rutigigaluarpaa umiarsuali-
vimmi nutaamik aalisakkeri-
viliornissaq, umiarsualivilli
ukioq naallugu imermik pi-
lersomeqameq ajorpoq. Sa-
naartomissamut akigitinne-
qartussatut naatsorsukkat sa-
niatigut taamaattumik ani-
ngaasat 8 aamma 10 millioner
koruunit akornanni atorne-
qassapput imeqarfitoqqamit
umiarsualivimmut imermut
aqqusiinissamut pisariaqar-
tinneqartumut.
Taamatut aningaasartuute-
qamissaq - Namminersome-
rullutik Oqartussat imaluun-
niit Royal Greenland-ip - ani-
ngaasaliiffigissallugu piareer-
simaffiginngisaat. Tamatu-
mani ajomartorsiutaavoq
Namminersomerullutik Oqar-
tussat emgup aqqutissaanut
taamaallaat akiliuteqartarma-
ta, inissiaqarfissat nutaat sa-
naartorfigineqaleraangata.
- Isumarput malillugu Qasi-
giannguani taamatut pisoqar-
tussaanngilaq, Hans Lindahl
oqarpoq, Aningaasaqarner-
mut Pisortaqarfimmi Ani-
ngaasatigut Pilersaarusiortar-
fimmi allaffimmi pisortaq.
- Taamaattumik imermik
pilersuilernissami Royal
Greenland nammineerluni a-
kiliisussaavoq, atuisartut i-
mermut aqqusiinissamut kis-
saateqartut allat assigalugit.
Allanngortiterlugu
- Taamaatmmik eqqarsaatigi-
sariaqarparput aalisakkerivik
»nutaaq« umiarsualivimmi
inissinneqartussaq 60 millio-
ner koruuninik akeqartussan-
ngortoq, atugassanngortin-
neqartunut 38 millioner ko-
ruuninut taarsiullugu, Ole
Ramlau-Hansen oqarpoq.
- Maannakkullu angunia-
lerparput »aalisakkerivitoq-
qap« allanngortiterneqamis-
saa. Tassani imeq amigaatigi-
neqanngilaq, isumaqarpugul-
lu ajomanngitsoq aningaasat
atugassanngortinneqarsimasut
atorlugit aalisakkerivik allan-
ngortitersinnaallugu. Taama-
tut aaqqiineq Royal Green-
land-imut naammaginarpian-
ngikkaluarpoq, tamannali taa-
maallaat aningaasassaqartip-
parput.
Royal Greenland har fore-
løbig stoppet licitationen på
opførelsen af en helt ny
fabrik, der skulle producere
friller og fantails-rejer, kun få
dage efter at selskabet bad
håndværkerne om at komme
med et bud på, hvad den ny
fabrik i Qasigiannguit kunne
Ole Ramlau-Hansen-ip
naatsorsuutigaa aalisakkerivi-
toqqap allanngortiternissaa
pillugu suliariumannittussar-
siuussineq pissasoq oktoberip
ingerlanerani. Tamatuma ki-
ngoma allanngortiterineq pia-
artumik aallartinneqassaaq,
taamaalilluni Qasigiannguani
aalisakkerivik aasakkut/uki-
akkut 1998-imi naammassi-
neqarsimassalluni.
Qalerallit
Qagiannguani aalisakkeriviup
allanngortiterneqarnera
naammassippat sulisut 80-t
missaat sulisorineqalissapput
- ullumikkut sulisorineqartut
amerlaqataat. Eqqarsaatigine-
qassaarli Qeqertarsuup Tunu-
ani qaleralinniameq ingerlal-
luartomjussuanngorsimammat.
Ima pitsaatigisumik, allaat
bygges for.
Royal Greenlands begrun-
delse for at stoppe licitationen
er, at det vil blive uforholds-
mæssigt dyrt at bygge den
nye fabrik, hvis den skal pla-
ceres i forbindelse med fryse-
huset på atlantkajen, som det
oprindelig var planen. Det
fandt selskabets teknikere
dog først ud af, efter at annon-
cerne om licitationen var
bestilt hos aviserne.
Der bliver licitation
Men der bliver licitation i
Qasigiannguit, forsikrer Roy-
al Greenlands administreren-
de direktør, Ole Ramlau-Han-
sen.
- Da vi kunne se, at bygge-
riet af en helt ny fabrik for-
mentlig ville komme til at
koste i nærheden af 50 millio-
ner kroner, i stedet for de 38
millioner, der er afsat og øre-
o mærket i forbindelse med til-
3 pasningen af Royal Green-
il lands kapacitet i Qasigian-
< nguit, valgte vi at stoppe lici-
° tationen.
§ - Hellere det, end en masse
3 håndværkere spilder tid på at
< udregne priser på noget, som
vi ved bliver alt for dyrt. Men
indrømmet:Det er noget rod
og udtryk for dårlig timing.
Problemer med vand
Royal Greenlands oprindelige
plan var at bygge den ny
Ilulissani qaleralinnut tisasar-
fik malinnaasinnaajunnaarsi-
malluni.
- Taamaattumik pilersaaru-
tigaarput qalerallit Ilulissani
suliarineqarsinnaanngitsut
Qasigiannguanut assartome-
fabrik på atlantkajen, men her
er der ikke helårsvand. Oveni
i den beregnede byggepris
ville der derfor skulle investe-
res mellem otte og 10 millio-
ner kroner til etablering af
den nødvendige vandforsy-
ning fra det gamle vandværk
til atlantkajen.
En udgift ingen - hverken
Hjemmestyret eller Royal
Greenland - umiddelbart er
indstillet på at finansiere. Pro-
blemet er, at hjemmestyret
kun betaler etablering af
vandledninger, hvis der er
tale om byggemodning af nye
boligområder.
- Og det er der efter vores
bedste opfattelse ikke tale om
i Qasigiannguit, siger Hans
Lindahl, der er kontorchef i
Økonomisk Planlægningsaf-
deling i Økonomidirektoratet.
- Derfor er det Royal Gre-
enland, der selv må betale for
etablering af vandforsynin-
gen, på linie med alle andre
forbrugere, der ønsker etable-
ret en stikledning.
Vil ombygge »den gam-
le« fabrik
- Derfor måtte vi se i øjnene,
at prisen for en »ny« fabrik på
atlantkajen nærmere ville
være 60 millioner kroner, i
stedet for de 38 millioner kro-
ner vi har til rådighed, siger
Ole Ramlay-Hansen.
- Nu satser vi i stedet på at
qartalemissaat, tassanilu suli-
areqqinneqartassallutik, ta-
matumunngalu atatillugu qa-
lerallit avaleraat raajallu fain-
tails-it tunisassiarineqartas-
sallutik, Ole Ramlau-Hansen
oqarpoq.
ombygge »den gamle« fabrik.
Her er der vand nok, og vi
anser det for sandsynligt at
kunne bygge om for de penge
vi har til rådighed. Løsningen
er ikke den ideelle for Royal
Greenland, men er det, der er
råd til.
Ole Ramlau-Hansen regner
med, at der kan holdes licita-
tion på ombygningen af den
gamle fabrik i løbet af okto-
ber. Derefter sættes ombyg-
ningen igang så hurtigt det er
muligt, så den ombyggede
fabrik i Qasigiannguit kan stå
klar i løbet af sommeren/efte-
råret 1998.
Hellefisk til Qasigian-
nguit
#t Der vil blive beskæftiget
cirka 80 medarbejdere, når
den ombyggede fabrik står
klar i Qasigiannguit - samme
antal som i dag. Hertil kom-
mer dog, at udviklingen i
fiskeriet efter hellefisk i
Diskobugten er yderst positiv.
Så positiv, at den nye fillette-
ringsfabrik i Ilulissat ikke kan
følge med.
- Derfor arbejder vi med
planer om, at de hellefisk der
ikke kan forarbejdes i Ilulis-
sat, »eksporteres« til Qasigi-
annguit, og videreforarbejdes
der, samtidig med at der vil
blive produceret friller og
fantails-rejer, siger Ole Ram-
lau-Hansen.
Royal Greenland-ip aalisakkerivissaq nutaaq umiarsualivimmi qerititsiviup eqqaani
sananiaraluarpaa, naatsorsuinerilli takutippaat tamanna akisuallaassasoq. Taamaattumik
maannakkut aalisakkeriviusup allanngortitemeqamissaa pillugu oktoberimi
suliariumannittussarsiuussisoqassaaq.
Royal Greenland ville placere den ny fabrik ved siden af frysehuset på atlantkajen, men
beregninger viste det blev for dyrt. Derfor bliver der i løbet af oktober i stedet licitation på
ombygningen af den nuværende fabrik.
Qasigiannguit får »ny«
fabrik til friller og fantail
- men indrømmet, det er noget rod og dårlig timing, at vi fik sat licitationen
igang og måtte stoppe op, siger Royal Greenlands direktør, Ole Ramlau-Hansen
QASIGIANNGUIT(TK)
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER