Atuagagdliutit - 25.09.1997, Blaðsíða 11
Nr. 74 • 1997
11
Hingitaq ’53 taarsiiffi-
gineqamissamik
piumasaqamermi
eqqartuussivimmut
akiliuteqassanngillat,
ilanngullugulu
avanersuarmiut nunamik
piginnittussaanerat
akuereqquneqarpoq,
1953-imi majimi
nunaqarfimmit Dundas-
imit pinngitsaaliissummik
nuutsitaasimanertik
peqqutigalugu.
Hingitaq '53 har fået fri
proces til rettens behand-
ling af deres krav om
erstatning, og påstanden
om anerkendelse af den
oprindelige befolknings
territorielle rettigheder,
fordi de i maj 1953 blev
tvangsforflyttet fra deres
historiske boplads ved
Dundas.
Hingitaq 53: Danmark salluliorpoq
- Thule Air Base-illi 1953-imi allineqarnerani inuit 88-it pinngitsaaliissummik nuutsitaasut pillugit Danmark
taamaaliorpoq. Inugisimasaasa taarsiiffigineqarnissartik 253 millioner kroninut amerlisippaat
Peqatigiiffiup Hingitaq '53
ulloq 20. december 1996 qal-
lunaat naalagaaffiat eqqar-
tuussisunut tunniuppaat Ava-
nersuarmiuviit siunissami pi-
ginnittussaanerat pillugu aku-
erineqaqqullutik. Piumasa-
qaataavorlu qallunaat naala-
gaaffiat ilaqutariit 1953-imi
Thule Air Base allilemeqar-
mat pinngitsaalisaallutik nuu-
tsitaanerannut taarsiiffigin-
nissasoq.
1953-imi majimi Avaner-
suarmiut Uummannatoqqap
qimannissaanut ullunik sisa-
manik periarfissinneqarput,
najugaqarfigineqanngitsumut
Qaanaamut nooqqullugit, 150
kilometerinik avannarpasin-
nerusumut. Aatsaalli septem-
barimi - nuutsitaanermit
qaammatit sisamat qaangiuttut
- illut iserterfissaat piareerput.
Qallunaat naalagaaffiat
taarseerusunngilaq, inner-
suussutigalugu 1953 sioqqul-
lugu inatsisit tunngaviusut
Nunatsinnut tunnganngim-
mata, taamaalillunilu inuii
inatsisit tunngaviusut kiffaan-
ngissusermut pisinnaatitaa-
nermut attuumassutaannut a-
tuutinngimmata, ilaallutik pi-
ginnittussaatitaaneq kiisalu il-
lorisap inniminartinnissaa.
FN-imut allamik oqarput
Taamak tunngavilersuineq
Danmarkip ukiuni 1947-mit
1954-imut FN-imut oqaatigi-
sartagaanut akerliulluinnar-
poq. Taamani qallunaat naa-
lakkersuisui ingerlaavartumik
Nunatsinni pissutsit pillugit
FN-imut nalunaartartussaa-
voq, taamani Nunarput qallu-
naat nunasiarimmassuk.
- Taamani qallunaat naa-
lakkersuisui FN-imut nalu-
naarsuummini allattarpoq ina-
tsisit tunngaviusut kiffaann-
gissusermut pisinnaatitaanerit
atuuttut, inatsisileritooq Chri-
stian Harlang oqarpoq, pinngi-
tsaaliissummik nuutsitanik
Østre Landsret-imi sullissisoq.
- Taamaattumik piumasa-
qarpunga, eqqartuussiviup
pinngitsoomani qallunaat
naalagaaffiata tunngaviler-
suutai akuerissanngikkai. Sal-
lulluni oqaaseqartoqartaria-
qanngilaq: Inatsisit tunngavi-
usut atuupput - imaluunniit
atuutinngillat, Christian Har-
lang AG-mut oqarpoq.
Sivitsorsaarineq
Eqqartuussut landsretip sivit-
sorsarpaa. Qallunaat statsmis-
tereqarfiat paasissutissanik
ilassuteqarusunngilaq, pin-
ngitsaaliissummik nuutsitsi-
nermi uppernarsaatit saaq-
qummiukkusunnginnamikkit
aammalu 1953-imi amerik-
amiunik isumaqatigiinninni-
ameq pillugu.
- Taamaattumik najoqqu-
tassarpassuit saqqummiup-
pakka, nammineq toqqorsi-
vinnit pissarsiarisagut - na-
joqqutassat Danmarkip FN-
imut qanoq nalunaartamera-
nut uppemarsaataasut.
- Najoqqutassat ilaat naa-
lakkersuisut iluanni allakka-
nik imaqarpoq, Statsminister-
eqarfiup Nunanut allanut mi-
nistereqarfik qinnuigigaa, FN
oqaluttuutissanngikkaa aarrit
pisarineqartartut qanorsuaq
ikilisimatigisut ukiuni 1951-
imit 1953-imut Thule Air
Base-ip sananeqamerata na-
laani peqquteqartoq.
Saqqummiupparattaaq
Nunanut allanut Minister-
eqarfiup allakkiaa, 1953-imi
qallunaat aallartitaasa FN-imi
isumasioqatigiinnermi atu-
gassaat. Tassani allassimavoq
Kalaallit Nunaannut isuma-
qatigiissummi (Thule Air
Base-imik piviusunngortitsi-
soq - aaqq.) »taavani najugal-
lit maleqquttumik eqqarsaati-
gineqartut«, ilaalluni USA
neriorsuisimasoq, »inatsisit,
malittarisassat ileqqullu taa-
vani najugalinnut tunngasut
ataqqiniarlugit«.
Taarsiiffigeqquneq
Hingitaq ’53 taarsiiffigeqqul-
luni eqqartuussinermi akilii-
sussaanngilaq, piumasaqaap-
puttaaq taavani inuiit nuna-
mik piginnittussaatitaanerat
kiisalu aallaaniarsinnaaner-
mut piniarsinnaanermullu pi-
ginnaatitaanerit.
Aallaqqaammut 1 million
kroninik taarsiiffigeqquneqar-
poq. Kingoma qinnutigineqar-
poq eqqartuussinermi akiliute-
qannginnissaq, taarsiiffigeq-
quneqamerlu 235 millioner
kroninut amerlisinneqarluni, i-
nunullu ataasiakkaanut pinngi-
tsaaliissumik nuutsitaasunut
taarsiiffigitinnissamik piumasa-
qaatit 250.000 kronit akiliute-
qamani tiguneqarsinnaanissaat.
- Pinngitsaaliissummik nuu-
tsitsinermi avanersuarmiut
Thule-p eqqaani terianniami-
arsinnaanermut periarfissarisi-
masamik annersaat annaavaat,
taamaalilluni ilaqutariit ataa-
siakkaat aningaasarsiorsinnaa-
nerminnut tunngavigisaat,
Christian Harlang oqarpoq.
Oqarportaaq taarsiiffigineqar-
nissamik piumasaqaatit tun-
ngavigigaa nunap akia, 1946-
mi avanersuarmiunut taarsiis-
sutitut akigitinneqartoq, ullu-
mikkut Thule Air Base-ip inis-
sisimaffiani qallunaat/ameri-
kamiut silasiorfdiormata aki-
gineqartoq.
- Taamaattumik Landsret-
tenimut piumasariniarparput
taarsiiffigitinnissap akimigut
minnerpaaffigissagaa taavani
akit atomeqarsimasut tunnga-
vigalugit.
Landsret Qaanaamut
Oktobarip qeqqani Østre
Landsret Qaanaaliassaaq. Ti-
keraamermi eqqartuussivim-
mi eqqartuussisut illuatunge-
riillu inatsisilerituuisa taama-
ni pinngitsaaliissummik nut-
sinneqartut ilaat 17-it killisi-
omeqassapput.
Hingitaq '53: Danmark kan ikke tale med to tunger
- og det gør Danmark i sagen om de 88, der blev tvangsforflyttet i forbindelse med udvidelsen af Thule Air Base i
1953. Den oprindelige befolkning øger nu deres krav om erstatning til 235 millioner kroner
QAANAAQ(TK) - Forenin-
gen Hingitaq '53 - der betyder
de udstødte - anlagde den 20.
december 1996 sag mod den
danske stat, repræsenteret ved
Statsministeriet, for at få
anerkendt den oprindelige
befolknings fremtidige ret til
Thule Distrikt. Desuden er
kravet, at den danske stat be-
taler erstatning til de familier,
der i 1953 blev tvangsforflyt-
tet ved udvidelsen af Thule
Air Base.
I maj 1953 fik hele befolk-
ningen i Thule Distrikt en
frist på fire dage til at forlade
deres historiske boplads ved
Thule, til det ubeboede Qaa-
naaq, 150 kilometer nordpå,
men først i september 1953
stod de huse klar, de tvangs-
forflyttede skulle flytte ind i.
Den danske stat har afvist
kravet med henvisning til, at
grundloven ikke var gældende
i Grønland før 1953, og at den
oprindelige befolkning derfor
heller ikke var omfattet af
grundlovens frihedsrettighe-
der, herunder ejendomsrettens
og boligens ukrænkelighed.
Fortalte FN noget andet
Denne argumentation er i dia-
mentral modstrid med de op-
lysninger, Danmark har givet
FN i årene fra 1947 til 1954.
Dengang skulle den danske
regering løbende rapportere til
FN om forholdene i Grønland,
fordi Grønland endnu havde
status som en dansk koloni.
-1 rapporterne til FN skrev
den daværende danske rege-
ring, at grundlovens friheds-
rettigheder var gældende,
siger advokat Christian Har-
lang, der fører sagen for de
tvangsforflyttede beboere i
Østre Landsret.
- Derfor har jeg nu nedlagt
påstand om, at retten nødven-
digvis må afvise den danske
stats argumentation. Det er
uden for al rimelighed at tale
med to tunger på en gang:
Enten gjaldt grundloven - eller
også gjorde den ikke, siger
Christian Harlang til AG.
Sagen trukket i langdrag
Landsrettens behandling af
sagen er trukket i langdrag.
Det danske statsministerium
har afvist at bidrage til sagens
oplysning, idet de nægter at
fremlægge dokumentation for
tvangsflytningen og forhand-
lingerne med amerikanerne i
1953.
- Derfor har jeg nu fremlagt
et omfattende materiale, vi
selv har været nødt til at støve
frem fra arkiverne - materiale,
der dokumenterer, hvad Dan-
mark fortalte FN.
- Et af bilagene indeholder
blandt andet en intern notits,
hvor Statsministeriet anmo-
der Udenrigsministeriet om
ikke at fortælle FN om den
katastrofale nedgang, der ske-
te i fangsten af hvalros, som
en følge af anlæggelsen af
Thule Air Base i årene fra
1951 til 1953.
- Desuden har jeg fremlag
et notat, udarbejdet af Uden-
rigsministeriet, der skulle
bruges af den danske delega-
tion ved FNs plenarforsam-
ling i 1953. Heri står der, at
der i Grønlandsoverenskom-
sten (den aftale, der formali-
serer anlæggelsen af Thule
Air Base - red.) er »taget til-
børligt hensyn til den stedlige
befolkning«, herunder at
USA har givet tilsagn om »at
respektere alle love, bestem-
melser og sædvaner, som
vedrører den stedlige befolk-
ning«.
Erstatningskrav
Hingitaq '53 har fået fri pro-
ces til rettens behandling af
deres krav om erstatning, og
påstanden om anerkendelse af
den oprindelige befolknings
territorielle rettigheder, samt
jagt- og fangstrettigheder.
1 første omgang rejstes krav
om en erstatning på en milli-
on kroner. Efterfølgende er
der netop indgivet ansøgning
om fri proces til at forhøje
erstatningskravet til 235 mil-
lioner kroner, ligesom der
kræves fri proces til at hæve
de individuelle krav om er-
statning, til de der blev
tvangsforflyttet til 250.000
kroner.
- Da tvangsforflytningen
blev gennemført mistede den
oprindelige befolkning stør-
stedelen af deres hidtidige
muligheder for at drive ræ\ ej-
agt ved Thule, og dermed
grundlaget for de enkelte
familiers indkomst, siger
Christian Harlang, der samti-
dig oplyser at erstatningskra-
vet er baseret på den arealpris,
der blev anvendt ved udbeta-
ling af erstatning til den op-
rindelige befolkning i 1946,
hvor der blev opført en dansk-
/amerikansk vejrstation, der
hvor Thule Air Base i dag lig-
ger.
- Derfor vil vi over for
Landsretten hævde, at erstat-
ningen som minimum må
sættes til den pris, der tidlige-
re har været anvendt i områ-
det.
Landsretten til Qaanaaq
Østre Landsret kommer midt
i oktober til Qaanaaq. Under
besøget skal rettens dommere
og parternes advokater afhøre
17 af de vidner, der i sin tid
blev tvangsflyttet.
ASS J FOTO: AG