Atuagagdliutit - 25.09.1997, Blaðsíða 17

Nr. 74 • 1997
17
GRØNLANDSPOSTEN
Htlll
m ' 1
Turen til Kapisillit foregik fra juni til september, men
kommer man højt nok op er der stadig sne. Her på Qassi.
Junimiit septemberimut Kapisilliartoqarpoq, qaqqanulli
qajfakkaanni aput naammattuugassaasarpoq. Una Qassimi
assilisaavoq.
går, siger Knudsigne.
- Jeg var ellers oppe, men
jeg gad ikke, siger Ville, som
skal tilbage til Aasiaat. Han er
ikke helt klar over, hvad han
skal, men han vil gerne tjene
penge, så han kan komme til
Norge for at klatre i fjeldene
der. - Måske kommer jeg til-
bage til projektet her næste år
for at hjælpe til, siger han for-
håbningsfuldt.
Kæmpe succes
- Det er en kæmpesucces,
siger Stephen Hakesberg selv
om det foreløbige resultat af
projekt »Matu«. - Jeg håber,
det bliver en metode, der får
rodfæste i fremtiden.
Meningen er, at de tre må-
neders naturophold, skal føl-
ges op af en efterbehandling,
så hele forløbet varer et års tid.
Begejstringen for projektet
er ikke mindre hos de to, der
havde ansvaret for de unge,
under naturoplevelsen.
-1 starten var de unge noget
ulydige. De var voldsomme.
Da vi sluttede havde de meget
bedre styr på deres aggressio-
ner. De er blevet bedre til at
snakke om tingene. De er ble-
vet åbne, siger Jan Erik.
- Naturen i sig selv opdra-
ger. Naturen har sine egne
kræfter, som man må lytte til,
og det lærte de unge meget af.
Det nytter ikke at planlægge
en vandring til næste dag, hvis
det viser sig, at vi får storm,
for så kan vi ikke vandre. Man
må lære at tage en dag ad gan-
gen, siger Ole.
Rolig
- Det nytter heller ikke, at man
ikke selv er rolig, når man
befinder sig i naturen. Man
kan ikke læse naturen eller få
noget ud af den, hvis ikke man
har ro over sig, siger Ole.
Til det siger Ville, at han
efterhånden er så rolig, så han
er helt tom indeni.
Han griner mens han siger
det. Og tilføjer:
- Men det var dejligt hver
morgen at vågne op til menne-
sker med smil om munden.
Specielt Jan Erik var så frisk
og glad altid.
- De unge mennesker skal
behandles, som enhvert andet
menneske. Men det er også
vigtigt, at der bliver talt grøn-
landsk til dem. Det kan give
for mange frustrationer og
problemer med misforståelser,
hvis man ikke taler samme
sprog, siger Ole.
- Men det var et stort ansvar
vi påtog os, og rent fysisk var
det også hårdt at være sam-
men med så mange unge men-
nesker på så lang en tur. Men i
det store og hele var det posi-
tivt, siger Jan Erik.
Ole håber i fremtiden at
være tilknyttet projektet med
fysisk undervisning, mens det
allerede er besluttet, at Jan
Erik skal have fast job i pro-
jektet med at arrangere ud-
flugter, jagt og fiskeri for de
unge.
- Vi har virkelig lært os selv
at kende på turen, siger Knud-
signe. - Jeg brugte mange
timer på at tale med de andre
om mig selv. De sagde ganske
vist ikke selv meget om sig
selv, men jeg lærte meget på
turen.
- Jamen, jeg talte måske
ikke så meget med jer om mig
selv. Jeg benyttede mig af det
at være alene. Når jeg sad på
en fjeldtop eller andre steder,
talte jeg med mig selv om mig
selv og min situation. Jeg lær-
te også meget om mig selv på
turen, siger Ville.
Inuusuttui pinngortitqp tunniusassaanik akuttunngit-
sunrik inuussuteqarlarput. Aqisseq una unnukkorsiutis
saq erisurneqarpoq.
De unge naturmennesker levede ofte af naturens egne
ressourcer. Her plukkes en rype til aftensmaden.
lnunnik isumaginninnernii inuusuttuaqqat malinnaa-
sinnaanngitsut pisarnemit allaanerusumik katsorsar-
neqartamerannik isumassarsisuuvoq Sydafrikamiu
Stephen Hakesberg
Sydafrikaneren Stephen Hakesberg fik ideen til den
utraditionelle behandling af unge. der ikke kunne
klares inden for det etablerede sociale system.