Atuagagdliutit - 25.09.1997, Blaðsíða 3

Nr. 74 • 1997
3
GRØNLANDSPOSTEN
KNR-imi direktørit marluk soraarsitat iluanaartut
Naalakkersuisut Konrad Steenholdt piginnaatippaat pisariaqartunik aalajangeeqqullugu, KNR-imi direktørit
soraarsitat marluk »nipituuliorpallaarnatik« qimagunniassammata
-------------------------------" 7
KNR betaler i de kommende 14 måneder, til og med juli 1998, di-
rektørens sædvanlige månedsløn i henhold til kontrakt af |
03.09.1996. Herudover betales pensionsvederlag i henhold til
kontraktens § 6, hvorved bemærkes, at ikke betalt pensionsveder-
■
lag bringes ajour og indbetales til en pensionsordning efter
1
nærmere aftale med Jens Lyberth. Pensionsbidraget betales med de J
i kontrakten nævnte 10%. *
r
De i kontraktens § 7 nævnte goder knyttet til kontrakten, bil og
telefon, udbetales månedsvis med 1/12 af den kapitaliserede skat-
KNR-imi direktøriusimasup Jens Lyberthip soraarnerani isumaqatigiissutip ilamema:
»Qaammatini tulliuttuni 14-ini, juni 1998 ilanngullugu, direktørip qaammammusiai
isumaqatigiissut 03.09.1996-imeersoq naapertorlugu KNR-ip akilertassavai. Taakku
saniatigut soraarnerussutisiassaq akilemeqartassapput isumaqatigiissummi paragraf 6
naapertorlugu, oqaatigineqassarlu, soraamerussutisiassat akilerneqarsimanngitsut
malinnaatinniarlugit iluarsineqassapput, Jens Lyberth isumaqatigalugu
soraarnerussutisiassatut isumaqatigiissummut akilemeqartassallutik. Soraamerussutisiassat
isumaqatigiissummi taaneqartutut 10 procentiussapput. Isumaqatigiissutip paragraf 7-iani
taaneqartut ajunngitsorsiassat isumaqatigiissummut attuumassuteqartut, biileqartitaaneq
oqarasuaateqartitaanerlu, qaammammoortumik akilemeqartassapput, ajunngitsorsiassat
taaneqartut akileraarutitigut nalingisa 1/12-iisa nalingannik.
Uddrag af aftrædelsesaftalen med tidligere direktør i KNR, Jens Lyberth.
NUUK(TK) - Naalakkersui-
sut 27. maj aalajangerput
naalakkersuisunut ilaasortaq
Konrad Steenholdt piginnaa-
titaassasoq »KNR-imi tun-
ngasuni pisarialinnik aalaja-
ngeeqqullugu«.
Tamanna pivoq Konrad
Steenholdt nalunaaruteqarmat
ulloq taanna kingusinneru-
sukkut KIIP-p allakkiaa naa-
lakkersuisuni pilertortumik
suliaritikkusummagu. Allak-
kiami - taamani naalakkersui-
sut ataatsimiinnerisa nalaanni
suli suliarineqarunartoq - pi-
neqarpoq KNR-p siuler-
suisuini siulittaasup, Daniel
Thorleifsen-ip ulloq taanna
direktørinik marlunnik so-
raarsitanik Jens Lyberth aam-
ma Niels Pavia Lynge-mik
isumaqatigiinniutaata naam-
masseriikkap kingunerisin-
naasaat, tassa KNR-imi direk-
tørisut soraarsinniarlugit »ni-
pituuliorpallaannginniassam-
mata« aalajangersimasumik
sivisussusilimmik ajunngit-
sorsiassartalinnik isumaqati-
giissusiaq.
Ilisimatitsineq
Aningaasaqamermut ataatsi-
miititaliaq 30. maj isumasio-
qatigineratigut Konrad Steen-
holdt nassuiaammik piumaf-
figineqarpoq, direktørit so-
raarsitat marluk isumaqati-
giissuteqarfiginerisigut KNR-
mut aningaasatigut kingunis-
saanik nassuiaatitalimmik.
Ulloq taanna kingusinneru-
sukkut nassiunneqarpoq, ima-
risai pillugit aningaasaqamer-
mut ataatsimiititaliaq pisorta-
tigoortumik ilisimatinneqar-
luni.
Tamatumunnga ilutigitillu-
gu Daniel Skifte - Sulisoqar-
nermut Pisortaqarfimmut aki-
sussaasoq - qinnuigineqarpoq
nassuiaaqqullugu direktørit
marluk soraarsitat immikkut
isumaqatigiissusiorfigineqar-
simanersut Sulisoqarnermut
Pisortaqarfimmit akuerine-
qartunik. Tamanna pivoq Su-
lisoqamermut Pisortaqarfik
kisimi pisinnaatitaagami suli-
nermik isumaqatigiissusior-
nemut tunngavilinnik inunnut
ataasiakkaanut isumaqatigiis-
sutinik akuersisinnaammat.
Aqaguani Daniel Skiftep
aningaasaqamermut ataatsi-
miititaliaq akivaa isumaqati-
giissusianik akuerineqarsima-
sunik peqanngitsoq, aammalu
KNR »aningaasanik akuersis-
sutit iluini pisinnaatitaanngit-
soq sulisut ataasiakkaat im-
mikkut isumaqatigiissusior-
figalugit aningaasarsiatigut
aningaasartuuteqamissaminut«,
Sulisoqarnermut Pisortaqar-
fimmit akuerineqaqqaartinna-
git-
Ajunngitsorsisitsineq
KNR-imi direktørit soraarsi-
tat marluk soraamerannut ata-
tillugu isumaqatigiissummi
allassimavoq, »KNR-ip Jens
Lyberth qaammatini tulluittu-
ni 14-ini akissarsiaqartissa-
gaa« ukioq manna 1. juni aal-
larnerfigalugu, »isumaqati-
giissut 3. september 1996-
imeersoq naapertorlugu«,
aammattaaq soraarnerussu-
tisiassat 10 procent akilerne-
qartartussaallutik.
Tamatumani ilassut pi-
ngaartumik soqutiginaateqar-
poq, allassimagami isumaqa-
tigiisstu 3. september 1996-
imeersoq naapertorlugu. Isu-
maqatigiissut taannarpiaavoq
Sulisoqarnermut Pisortaqarfi-
up akuerisimanngisaannagaa,
peqqutigalugu KNR »ani-
ngaasanik akuersissutit iluini
pisinnaatitaanngitsoq sulisut
ataasiakkaat immikkut isuma-
qatigiissusiorfigalugit ani-
ngaasarsiatigut aningaasar-
tuuteqarnissaminut...isuma-
qatigiissut Sulisoqarnermut
Pisortaqarfimmit akuerine-
qaqqaartinnagit«.
KNR-imi direktørit marluk
soraarsitat ajunngitsorsiassa-
qartinneqarput, akissarsiat
inatsisit atuuttut unioqqutillu-
git akilemeqartarsimasut tun-
ngavigalugit.
Piumasarisat
eqquutsikkuminaatsut
Ulloq 3. juni 1997-imut ilas-
sutitut aningaasanut inatsisis-
sat Inatsisartuni pingajussaa-
neemeqarput. Aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliap i-su-
maliuutissiissummini piuma-
saraa piumasarisat arfineq
marluk naalakkersuisut eq-
quutsissagaat, KNR 7,3 milli-
oner kroninik aningaasaliiffi-
ginnginnerani - aningaasat
1996-imi ingerlatsinermi
amigartoorutinut matussutis-
sat - piumasarisallu Inatsisar-
tut tamarmik isumaqatigaat.
Taamaakkaluartoq naalak-
kersuisunut ilaasortaq Konrad
Steenholdt Inatsisartut oqa-
luttarfiani oqaaseqanngilaq
piumasarisaq »pisortanut ani-
ngaasarsiarititat atorfininner-
ni isumaqatigiissutit inatsisi-
nut atuuttunut naapertuuttun-
ngorlugit suliarineqassasut«
eqquutsinneqarsinnaanngillu-
innartoq.
Piviusunngorsinnaanngilarmi!
Konrad Steenholdtimmi na-
lunngilluinnarpaa - imaluun-
niit ilisimasariaqarpaa
KNR-ip siulersuisuinut siulit-
taasup direktørinut marlunnut
soraarsitanut isumaqatigiissu-
taata oqaasertai. Tassanimi
allassimavoq »illuatungeriit
imminnut piumasaqarfigin-
ngitsut, isumaqatigiissut man-
na allanngortinneqarsinnaa-
nani inaarutaasumik isuma-
qatigiissutaammat, taamaalil-
lunilu illuatungeriit arlaanna-
alluunniit aningaasanik uterti-
tsinissamut piumasaqaateqar-
sinnaanngimmata imaluunniit
imminnut allanik piumasa-
qaateqarsinnaanngimmata«.
Eqqunngitsunik
paasissutissiisoq
pillarneqarsinnaavoq
1. juni 1993 Kalaallit Nu-
naanni naalakkersuisunut i-
laasortat akisussaassuseqarfii
erseqqissunik malittarisassiu-
unneqarput. Inatsimmi tassani
Inatsisartut upemaakkut ataa-
tsimiinnermi akuerisaanni
allassimavoq »naalakkersui-
sunut ilaasortap Inatsisartut
eqqunngitsunik imaluunniit
paasinerluutaasunik tammar-
saataasinnaasunik paasissu-
tissiippat, imaluunniit inatsi-
sartut suliarinninnerini paa-
sissutissanik nipangiussiguni,
pineqartup inatsisartunit nali-
lemeqamissaanut pingaarute-
qarluinnarpat« - pineqartoq
pineqaatissinneqarsinnaavoq
Kalaallit Nunaanni pinerlun-
nermut inatsimmi aalajanger-
sakkat malillugit.
Inatsimmi tassani aamma
allassimavoq, naalakkersui-
sunut ilaasortaq kinaluunniit
naalakkersuisut ataatsimee-
qatigiinneranni isumaqatigiis-
sutigalugit aalajangikkanut a-
kisussaasoq, allatulluunniit
oqaatigalugu: naalakkersuisut
ataatsimoortuusut, aalaja-
ngikkanut imminnut akisus-
saaqatigiittut.
Apeqqut suli akineqanngit-
soq tassaalerpoq, naalakker-
suisunut ilaasortaq Konrad
Steenholdt ilisimannereeralu-
arluni paasissutissanik nipa-
ngiussisimanersoq, »pine-
qartup inatsisartunit nalileme-
qamissaanut pingaaruteqarlu-
innartoq« - taamaassappallu
akisussaaffik sumut tutsin-
neqassanersoq.
Politikkikkut suliaqartut
ilaat qinersisartunut akisussa-
affimminnik sumiginnaaru-
jussuarsimapput, qinersisartut
tunngavilimmik tatiginnillu-
tik isumaqaramik, aningaasat
akileraarutimikkut akilertak-
katit inatsisit atuuttut naaper-
torlugit atomeqartartussaasut.
Det gyldne håndtryk til KNR's to fyrede direktører
Landsstyret bemyndigede Konrad Steenholdt til at træffe de nødvendige beslutninger, for at få de
direktører til at gå uden »for meget støj i kulissen«
NUUK(TK) - Landsstyret
besluttede på sit møde den 27.
maj at bemyndige landsstyre-
medlem Konrad Steenholdt »til
at tage de nødvendige beslut-
ninger vedrørende KNR«.
Det skete, da Konrad
Steenholdt meddelte, at han
senere på dagen ønskede et
udarbejdet notat fra KIIP
hastebehandlet i landsstyret.
Notatet - der formentlig sta-
dig var under udarbejdelse
under mødet i landsstyret
- omhandlede konsekvenser-
ne af det gyldne håndtryk
KNR’s bestyrelsesformand,
Daniels Thorleifsen, samme
dag havde forhandlet på plads
med de to fyrede direktører -
Jens Lyberth og Niels Pavia
Lynge, for at få dem til at gå
som direktører i KNR, uden
for meget »støj i kulissen«.
Finansudvalget
orienteres
I et samråd med finansudval-
get den 30. maj blev Konrad
Steenholdt bedt om en rede-
gørelse, der beskriver de øko-
nomiske konsekvenser for
KNR af aftalen med de to
fyrede direktører. Denne frem-
sendes senere samme dag,
hvorved finansudvalget offici-
elt orienteres om indholdet.
Sideløbende beder finans-
udvalget Daniel Skifte - der er
ansvarlig for Personaledirek-
toratet - om at redegøre for,
om der foreligger individuelle
kontrakter med de to fyrede
direktører, der er godkendt af
Personaledirektoratet. Det
sker, fordi Personaledirekto-
ratet er den eneste myndig-
hed, der kan godkende indivi-
duelle kontrakter på overens-
komstvilkår.
Dagen efter svarer Daniel
Skifte finansudvalget, at der
ikke foreligger nogen god-
kendte kontrakter, og at KNR
ikke har »bevillingsmæssig
hjemmel til at afholde løn-
udgifter i medfør af en indivi-
duel kontrakt«, før disse er
godkendt af Personaledirek-
toratet.
Det gyldne håndtryk
Af den fratrædelsesaftale der
indgås med de to fyrede
KNR-direktører fremgår det,
at »KNR betaler løn til Jens
Lyberth i de kommende 14
måneder« med virkning fra
den 1. juni i år, »i henhold til
kontrakt af 3. september
1996«, ligesom der skal beta-
les et pensionsbidrag på 10
procent.
Her er det især tilføjelsen
om, at det skal ske i henhold
til kontrakten af 3. september
1996, der er interessant. Det
er nemlig den kontrakt Perso-
naledirektoratet aldrig har
fået til godkendelse, fordi
KNR »ikke har bevillings-
mæssig hjemmel til at afholde
lønudgifter ... før der forelig-
ger en godkendelse af kon-
trakten fra Personaledirekto-
ratet«.
De to fyrede KNR-direk-
tører får altså et gyldent hånd-
tryk, på baggrund af løn,
udbetalt i strid med gældende
lovgivning.
Umuligt at
efterleve henstillingerne
Den 3. juni er der 3. behand-
ling af den første tillægsbevil-
lingslov for 1997 i Lands-
tinget. I sin betænkning stiller
finansudvalget krav om, at
landsstyret efterlever syv hen-
stillinger, for at sige ja til at
bevilge 7,3 millioner kroner
til KNR - penge, der skal bru-
ges til dækning af undersku-
det på driften i 1996 - og et
enigt Landsting tilslutter sig
henstillingerne.
Alligevel går landsstyre-
medlem Konrad Steenholdt
ikke på Landstingets talerstol
og fortæller, at det vil være
umuligt at efterleve henstil-
lingen om, at »lønudbetalin-
ger til ledelsen bringes i over-
ensstemmelse med ansættel-
seskontrakter udfærdiget i
henhold til gældende lovgiv-
ning«.
For det vil være umuligt!
Konrad Steenholdt er nemlig
fuldt vidende - eller burde i
hvert fald være det - om ind-
holdet af de kontrakter,
KNR’s bestyrelsesformand
har indgået med de to fyrede
direktører. Heraf fremgår det
nemlig, at »parterne intet krav
(har) mod hinanden, idet nær-
værende aftale indgås til fuld
og endelig afgørelse, og så-
ledes at ingen af parterne kan
rejse tilbagebetalingskrav
eller andre krav mod hin-
anden«.
Den, der giver urigtige
oplysninger, kan straffes
Den l.juni 1993 fik Grønland
helt klare regler for landstyre-
medlemmers ansvarlighed. I
den lov Landstinget vedtog
på forårssamlingen hedder
det, at »såfremt et medlem af
landsstyret giver Landstinget
urigtige eller vildledende
oplysninger, eller under
landstingets behandling af en
sag fortier oplysninger, der er
af væsentlig betydning for
landstingets bedømmelse af
sagen« - ja, så kan vedkom-
mende straffes efter bestem-
to fyrede KNR-
melseme i den grønlandske
kriminallov.
I den samme lov står der
også, at ethvert medlem af
landsstyret har ansvaret for de
afgørelser som er truffet på
landsstyremødet, eller med
andre ord: landsstyret er et
kollektiv, der gensidigt er
ansvarlige for beslutningerne.
Det spørgsmål, der står til-
bage at besvare, er om lands-
styremedlem Konrad Steen-
holdt bevidst fortiede oplys-
ninger, »der er af væsentlig
betydning for landstingets
bedømmelse af sagen« - og
hvor ansvaret så i givet fald
skal placeres.
Nogen i det politiske
system har i hvert fald groft
svigtet deres ansvar i forhold
til vælgerne, der må formodes
at have en begrundet formod-
ning om, at de penge de ind-
betaler i skat, forvaltes i hen-
hold til gældende lovgivning.