Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 25.09.1997, Side 3

Atuagagdliutit - 25.09.1997, Side 3
Nr. 74 • 1997 3 GRØNLANDSPOSTEN KNR-imi direktørit marluk soraarsitat iluanaartut Naalakkersuisut Konrad Steenholdt piginnaatippaat pisariaqartunik aalajangeeqqullugu, KNR-imi direktørit soraarsitat marluk »nipituuliorpallaarnatik« qimagunniassammata -------------------------------" 7 KNR betaler i de kommende 14 måneder, til og med juli 1998, di- rektørens sædvanlige månedsløn i henhold til kontrakt af | 03.09.1996. Herudover betales pensionsvederlag i henhold til kontraktens § 6, hvorved bemærkes, at ikke betalt pensionsveder- ■ lag bringes ajour og indbetales til en pensionsordning efter 1 nærmere aftale med Jens Lyberth. Pensionsbidraget betales med de J i kontrakten nævnte 10%. * r De i kontraktens § 7 nævnte goder knyttet til kontrakten, bil og telefon, udbetales månedsvis med 1/12 af den kapitaliserede skat- KNR-imi direktøriusimasup Jens Lyberthip soraarnerani isumaqatigiissutip ilamema: »Qaammatini tulliuttuni 14-ini, juni 1998 ilanngullugu, direktørip qaammammusiai isumaqatigiissut 03.09.1996-imeersoq naapertorlugu KNR-ip akilertassavai. Taakku saniatigut soraarnerussutisiassaq akilemeqartassapput isumaqatigiissummi paragraf 6 naapertorlugu, oqaatigineqassarlu, soraamerussutisiassat akilerneqarsimanngitsut malinnaatinniarlugit iluarsineqassapput, Jens Lyberth isumaqatigalugu soraarnerussutisiassatut isumaqatigiissummut akilemeqartassallutik. Soraamerussutisiassat isumaqatigiissummi taaneqartutut 10 procentiussapput. Isumaqatigiissutip paragraf 7-iani taaneqartut ajunngitsorsiassat isumaqatigiissummut attuumassuteqartut, biileqartitaaneq oqarasuaateqartitaanerlu, qaammammoortumik akilemeqartassapput, ajunngitsorsiassat taaneqartut akileraarutitigut nalingisa 1/12-iisa nalingannik. Uddrag af aftrædelsesaftalen med tidligere direktør i KNR, Jens Lyberth. NUUK(TK) - Naalakkersui- sut 27. maj aalajangerput naalakkersuisunut ilaasortaq Konrad Steenholdt piginnaa- titaassasoq »KNR-imi tun- ngasuni pisarialinnik aalaja- ngeeqqullugu«. Tamanna pivoq Konrad Steenholdt nalunaaruteqarmat ulloq taanna kingusinneru- sukkut KIIP-p allakkiaa naa- lakkersuisuni pilertortumik suliaritikkusummagu. Allak- kiami - taamani naalakkersui- sut ataatsimiinnerisa nalaanni suli suliarineqarunartoq - pi- neqarpoq KNR-p siuler- suisuini siulittaasup, Daniel Thorleifsen-ip ulloq taanna direktørinik marlunnik so- raarsitanik Jens Lyberth aam- ma Niels Pavia Lynge-mik isumaqatigiinniutaata naam- masseriikkap kingunerisin- naasaat, tassa KNR-imi direk- tørisut soraarsinniarlugit »ni- pituuliorpallaannginniassam- mata« aalajangersimasumik sivisussusilimmik ajunngit- sorsiassartalinnik isumaqati- giissusiaq. Ilisimatitsineq Aningaasaqamermut ataatsi- miititaliaq 30. maj isumasio- qatigineratigut Konrad Steen- holdt nassuiaammik piumaf- figineqarpoq, direktørit so- raarsitat marluk isumaqati- giissuteqarfiginerisigut KNR- mut aningaasatigut kingunis- saanik nassuiaatitalimmik. Ulloq taanna kingusinneru- sukkut nassiunneqarpoq, ima- risai pillugit aningaasaqamer- mut ataatsimiititaliaq pisorta- tigoortumik ilisimatinneqar- luni. Tamatumunnga ilutigitillu- gu Daniel Skifte - Sulisoqar- nermut Pisortaqarfimmut aki- sussaasoq - qinnuigineqarpoq nassuiaaqqullugu direktørit marluk soraarsitat immikkut isumaqatigiissusiorfigineqar- simanersut Sulisoqarnermut Pisortaqarfimmit akuerine- qartunik. Tamanna pivoq Su- lisoqamermut Pisortaqarfik kisimi pisinnaatitaagami suli- nermik isumaqatigiissusior- nemut tunngavilinnik inunnut ataasiakkaanut isumaqatigiis- sutinik akuersisinnaammat. Aqaguani Daniel Skiftep aningaasaqamermut ataatsi- miititaliaq akivaa isumaqati- giissusianik akuerineqarsima- sunik peqanngitsoq, aammalu KNR »aningaasanik akuersis- sutit iluini pisinnaatitaanngit- soq sulisut ataasiakkaat im- mikkut isumaqatigiissusior- figalugit aningaasarsiatigut aningaasartuuteqamissaminut«, Sulisoqarnermut Pisortaqar- fimmit akuerineqaqqaartinna- git- Ajunngitsorsisitsineq KNR-imi direktørit soraarsi- tat marluk soraamerannut ata- tillugu isumaqatigiissummi allassimavoq, »KNR-ip Jens Lyberth qaammatini tulluittu- ni 14-ini akissarsiaqartissa- gaa« ukioq manna 1. juni aal- larnerfigalugu, »isumaqati- giissut 3. september 1996- imeersoq naapertorlugu«, aammattaaq soraarnerussu- tisiassat 10 procent akilerne- qartartussaallutik. Tamatumani ilassut pi- ngaartumik soqutiginaateqar- poq, allassimagami isumaqa- tigiisstu 3. september 1996- imeersoq naapertorlugu. Isu- maqatigiissut taannarpiaavoq Sulisoqarnermut Pisortaqarfi- up akuerisimanngisaannagaa, peqqutigalugu KNR »ani- ngaasanik akuersissutit iluini pisinnaatitaanngitsoq sulisut ataasiakkaat immikkut isuma- qatigiissusiorfigalugit ani- ngaasarsiatigut aningaasar- tuuteqarnissaminut...isuma- qatigiissut Sulisoqarnermut Pisortaqarfimmit akuerine- qaqqaartinnagit«. KNR-imi direktørit marluk soraarsitat ajunngitsorsiassa- qartinneqarput, akissarsiat inatsisit atuuttut unioqqutillu- git akilemeqartarsimasut tun- ngavigalugit. Piumasarisat eqquutsikkuminaatsut Ulloq 3. juni 1997-imut ilas- sutitut aningaasanut inatsisis- sat Inatsisartuni pingajussaa- neemeqarput. Aningaasaqar- nermut ataatsimiititaliap i-su- maliuutissiissummini piuma- saraa piumasarisat arfineq marluk naalakkersuisut eq- quutsissagaat, KNR 7,3 milli- oner kroninik aningaasaliiffi- ginnginnerani - aningaasat 1996-imi ingerlatsinermi amigartoorutinut matussutis- sat - piumasarisallu Inatsisar- tut tamarmik isumaqatigaat. Taamaakkaluartoq naalak- kersuisunut ilaasortaq Konrad Steenholdt Inatsisartut oqa- luttarfiani oqaaseqanngilaq piumasarisaq »pisortanut ani- ngaasarsiarititat atorfininner- ni isumaqatigiissutit inatsisi- nut atuuttunut naapertuuttun- ngorlugit suliarineqassasut« eqquutsinneqarsinnaanngillu- innartoq. Piviusunngorsinnaanngilarmi! Konrad Steenholdtimmi na- lunngilluinnarpaa - imaluun- niit ilisimasariaqarpaa KNR-ip siulersuisuinut siulit- taasup direktørinut marlunnut soraarsitanut isumaqatigiissu- taata oqaasertai. Tassanimi allassimavoq »illuatungeriit imminnut piumasaqarfigin- ngitsut, isumaqatigiissut man- na allanngortinneqarsinnaa- nani inaarutaasumik isuma- qatigiissutaammat, taamaalil- lunilu illuatungeriit arlaanna- alluunniit aningaasanik uterti- tsinissamut piumasaqaateqar- sinnaanngimmata imaluunniit imminnut allanik piumasa- qaateqarsinnaanngimmata«. Eqqunngitsunik paasissutissiisoq pillarneqarsinnaavoq 1. juni 1993 Kalaallit Nu- naanni naalakkersuisunut i- laasortat akisussaassuseqarfii erseqqissunik malittarisassiu- unneqarput. Inatsimmi tassani Inatsisartut upemaakkut ataa- tsimiinnermi akuerisaanni allassimavoq »naalakkersui- sunut ilaasortap Inatsisartut eqqunngitsunik imaluunniit paasinerluutaasunik tammar- saataasinnaasunik paasissu- tissiippat, imaluunniit inatsi- sartut suliarinninnerini paa- sissutissanik nipangiussiguni, pineqartup inatsisartunit nali- lemeqamissaanut pingaarute- qarluinnarpat« - pineqartoq pineqaatissinneqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni pinerlun- nermut inatsimmi aalajanger- sakkat malillugit. Inatsimmi tassani aamma allassimavoq, naalakkersui- sunut ilaasortaq kinaluunniit naalakkersuisut ataatsimee- qatigiinneranni isumaqatigiis- sutigalugit aalajangikkanut a- kisussaasoq, allatulluunniit oqaatigalugu: naalakkersuisut ataatsimoortuusut, aalaja- ngikkanut imminnut akisus- saaqatigiittut. Apeqqut suli akineqanngit- soq tassaalerpoq, naalakker- suisunut ilaasortaq Konrad Steenholdt ilisimannereeralu- arluni paasissutissanik nipa- ngiussisimanersoq, »pine- qartup inatsisartunit nalileme- qamissaanut pingaaruteqarlu- innartoq« - taamaassappallu akisussaaffik sumut tutsin- neqassanersoq. Politikkikkut suliaqartut ilaat qinersisartunut akisussa- affimminnik sumiginnaaru- jussuarsimapput, qinersisartut tunngavilimmik tatiginnillu- tik isumaqaramik, aningaasat akileraarutimikkut akilertak- katit inatsisit atuuttut naaper- torlugit atomeqartartussaasut. Det gyldne håndtryk til KNR's to fyrede direktører Landsstyret bemyndigede Konrad Steenholdt til at træffe de nødvendige beslutninger, for at få de direktører til at gå uden »for meget støj i kulissen« NUUK(TK) - Landsstyret besluttede på sit møde den 27. maj at bemyndige landsstyre- medlem Konrad Steenholdt »til at tage de nødvendige beslut- ninger vedrørende KNR«. Det skete, da Konrad Steenholdt meddelte, at han senere på dagen ønskede et udarbejdet notat fra KIIP hastebehandlet i landsstyret. Notatet - der formentlig sta- dig var under udarbejdelse under mødet i landsstyret - omhandlede konsekvenser- ne af det gyldne håndtryk KNR’s bestyrelsesformand, Daniels Thorleifsen, samme dag havde forhandlet på plads med de to fyrede direktører - Jens Lyberth og Niels Pavia Lynge, for at få dem til at gå som direktører i KNR, uden for meget »støj i kulissen«. Finansudvalget orienteres I et samråd med finansudval- get den 30. maj blev Konrad Steenholdt bedt om en rede- gørelse, der beskriver de øko- nomiske konsekvenser for KNR af aftalen med de to fyrede direktører. Denne frem- sendes senere samme dag, hvorved finansudvalget offici- elt orienteres om indholdet. Sideløbende beder finans- udvalget Daniel Skifte - der er ansvarlig for Personaledirek- toratet - om at redegøre for, om der foreligger individuelle kontrakter med de to fyrede direktører, der er godkendt af Personaledirektoratet. Det sker, fordi Personaledirekto- ratet er den eneste myndig- hed, der kan godkende indivi- duelle kontrakter på overens- komstvilkår. Dagen efter svarer Daniel Skifte finansudvalget, at der ikke foreligger nogen god- kendte kontrakter, og at KNR ikke har »bevillingsmæssig hjemmel til at afholde løn- udgifter i medfør af en indivi- duel kontrakt«, før disse er godkendt af Personaledirek- toratet. Det gyldne håndtryk Af den fratrædelsesaftale der indgås med de to fyrede KNR-direktører fremgår det, at »KNR betaler løn til Jens Lyberth i de kommende 14 måneder« med virkning fra den 1. juni i år, »i henhold til kontrakt af 3. september 1996«, ligesom der skal beta- les et pensionsbidrag på 10 procent. Her er det især tilføjelsen om, at det skal ske i henhold til kontrakten af 3. september 1996, der er interessant. Det er nemlig den kontrakt Perso- naledirektoratet aldrig har fået til godkendelse, fordi KNR »ikke har bevillings- mæssig hjemmel til at afholde lønudgifter ... før der forelig- ger en godkendelse af kon- trakten fra Personaledirekto- ratet«. De to fyrede KNR-direk- tører får altså et gyldent hånd- tryk, på baggrund af løn, udbetalt i strid med gældende lovgivning. Umuligt at efterleve henstillingerne Den 3. juni er der 3. behand- ling af den første tillægsbevil- lingslov for 1997 i Lands- tinget. I sin betænkning stiller finansudvalget krav om, at landsstyret efterlever syv hen- stillinger, for at sige ja til at bevilge 7,3 millioner kroner til KNR - penge, der skal bru- ges til dækning af undersku- det på driften i 1996 - og et enigt Landsting tilslutter sig henstillingerne. Alligevel går landsstyre- medlem Konrad Steenholdt ikke på Landstingets talerstol og fortæller, at det vil være umuligt at efterleve henstil- lingen om, at »lønudbetalin- ger til ledelsen bringes i over- ensstemmelse med ansættel- seskontrakter udfærdiget i henhold til gældende lovgiv- ning«. For det vil være umuligt! Konrad Steenholdt er nemlig fuldt vidende - eller burde i hvert fald være det - om ind- holdet af de kontrakter, KNR’s bestyrelsesformand har indgået med de to fyrede direktører. Heraf fremgår det nemlig, at »parterne intet krav (har) mod hinanden, idet nær- værende aftale indgås til fuld og endelig afgørelse, og så- ledes at ingen af parterne kan rejse tilbagebetalingskrav eller andre krav mod hin- anden«. Den, der giver urigtige oplysninger, kan straffes Den l.juni 1993 fik Grønland helt klare regler for landstyre- medlemmers ansvarlighed. I den lov Landstinget vedtog på forårssamlingen hedder det, at »såfremt et medlem af landsstyret giver Landstinget urigtige eller vildledende oplysninger, eller under landstingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for landstingets bedømmelse af sagen« - ja, så kan vedkom- mende straffes efter bestem- to fyrede KNR- melseme i den grønlandske kriminallov. I den samme lov står der også, at ethvert medlem af landsstyret har ansvaret for de afgørelser som er truffet på landsstyremødet, eller med andre ord: landsstyret er et kollektiv, der gensidigt er ansvarlige for beslutningerne. Det spørgsmål, der står til- bage at besvare, er om lands- styremedlem Konrad Steen- holdt bevidst fortiede oplys- ninger, »der er af væsentlig betydning for landstingets bedømmelse af sagen« - og hvor ansvaret så i givet fald skal placeres. Nogen i det politiske system har i hvert fald groft svigtet deres ansvar i forhold til vælgerne, der må formodes at have en begrundet formod- ning om, at de penge de ind- betaler i skat, forvaltes i hen- hold til gældende lovgivning.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.