Atuagagdliutit - 14.10.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 79 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterlsltalsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende Institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
^Jestyrels^^

J
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(slulittaasup tullia/naestform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqlssulsuuneqarflk
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Paornånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmldt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutasslortut
J
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Manlitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasillaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlusslffissaq klngulleq:
Mariun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqameq
Abonnement

Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlsslk
Atu;
alk Reklame I
agaeallvlk/Eaklmo Pnwi-^iJ
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
ajt'a&'c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
KALAALLIT NUNAANNI assigiinngissute-
qaqaaq. Taama Henrik Skydsbjerg ullumikkut al-
lappoq, nunatsinni kommunini equngasunik atu-
gassaqartitaaneq pillugu nassuiaanermini. Qula-
rutiginngilaa Kangaatsiami politikeriuneq Nuum-
misut nuannertiginavianngitsoq.
Ilumoorluinnarpoq. Assersuutigalugu ilisima-
varput Kangaatsiami meeqqat atuarfiannit inger-
laqqittoqarsinnaanngitsoq, atuartullu tamarmik
meeqqat atuarfiannit soraarummiissagunik Aasi-
annut nuuttariaqartut. Kangaatsiap akilertarpaa,
kommunip akileraamermut isertitaasa pingajo-
rartemtaasa nalingannik.
Ilisimavarputtaaq, Henrik Skydsbjerg taama al-
lappoq, kommunip ukiorpassuami timersortar-
feeqqap kissaatigisaata ingerlannera akileraar-
nermi procentinik marlunnik amerliliisariaqassa-
galuarluni.
Kangaatsiami kommunalpolitikeriuneq nuan-
nerpallaanngilaq.
Nunatsinni kommunit pisuujunersaanni Nuum-
mi soorunami allarluinnaavoq. Aningaasat amer-
lanerit atorsinnaavaat, allaaserinnittullu taavaa
kommunimi ukiumut missingersuusiortarneq
pinnguamerinnartut taaneqarsinnaasoq. Siunner-
suutigerusuppaalu nuna tamakkerlugu assi-
giimmik akileraamermut procenteqalissasoq, aki-
leraamermullu isertitat pisariaqartitat tunngavi-
galugit agguaanneqartassasut, taamaalilluni Nu-
natsinni kommunalbestyrelsit assigiimmik atu-
gassaqartilerlugit.
Tupinnanngitsutut ilumoortutullu nipeqarpoq.
Isertitat agguaannerini assigiinngissutit ilaat ilu-
arsineqassagaluarput, tamarmiunngitsorli. Apeq-
qutaaginnassaaq ilumut tamanna anguniamerip-
put.
PISARIAQARTIPPAGUT assigeeqqissaartumik
isertitatsigut tunngaveqamiassalluta? Taamaas-
sappat ineriartomermut qanoq kinguneqassava?
Kommunit piitsuunerit isertitassanut qulamaa-
rissagaluarput, inuttussutsit, atuartut, meeqqat,
utoqqalinersiutillit, sumiissuseq pisariallillu aala-
jangersimasut allat tunngavigalugit allanut naleq-
qiullutik naligiinnerulemissamut, qulamanngit-
sumillu Kangaatsiaq pisariaqartitaminik timer-
sortarfeerartaassagaluarpoq. Sumiiffiilli ilaat
isertitassanut qulakkeerissunneqassanerpat, su-
miiffiit ilaat ukiut ingerlanerini inuussutissarsior-
nerit ikiliartomeri tunngavigalugit pinngitsooma-
tik qimagameqartussat siunertaqassanerluni?
Aaqqissuisoqarfimmi maanna taama isuma-
qanngilagut. Nassatarisinnaavaami ineriartomer-
mik siunertaqanngitsumik piginnitsitsiinnameq,
inuiaqatigiit aningaasaqamikkut aaqqissuussine-
rannik akomusiiginnarsinnaasoq. Soomnami
apeqqutaassaaq politikkikkut anguniakkat qanoq
innerat, naalakkersuisunilu pissaaneq allamit
ingerlanneqalermat suli paasinngilarput.
Paasivarpullu naalakkersuisunut siulittaasun-
ngortoq Nunatsinni aningaasaqamikkut ineriar-
tomermik allatut isiginnittoq, siuliminut naleqqi-
ulluni. Aningaasaqameq sakkortuseqqinneqas-
saaq, ukiualunnguimmi qaangiuppata karsi i-
maarutissaaq. Nutaanik isertitaqamissamut isu-
malluameq Lars Emil Johansenip isumaatut pit-
saatiginngilaq, inuiaqatigiillu allatut tulluameru-
sumillu iluarsaassiffigineqamerat sakkortusitsi-
nermut iliuutaasinnaavoq.
NUKITTUUT ARLALLIT kommunit nunap an-
nersaata sinneranut naleqqiullugu tupinnan-
ngitsumik peqquteqarluni atugassarinnerusut na-
lilertariaqanngillat nammaqatigiinngitsutut. Nuna
tamaat eqqarsaatigalugu aningaasaqamikkut inis-
sisimanermut qaffaasseqataasinnaapput, soom-
nami sumiiffiit arlalillit »pilliuteqannginnatik«,
kommuninimmi ingerlalluamemsunit pinngit-
soomatik qaangemeqartussaagamik. Nussomerit
inuemkkiartomerillu ineriartomempput nunarsu-
armi tamarmik inuiaqatigiinni ilisimaneqartut.
Ajornartorsiutinik pilersitsisarput, tamakkulu
soomnami sillimaffiginiartussaavagut. Siunis-
samilu aningaasaqamikkut ineriartomermut pit-
saasunik atugassaqalemissamut pilersitsisinnaap-
put.
Nunarput ukiorpassuanngulersuni ilisimane-
qartutut kikkut tamarmik atugarlioqatigiinnis-
saannik eqqarsamermik sunnemeqarlunilu ilu-
ngersortitaavoq, pisoqaavallaalersumik eqqarsar-
nermik tunngaveqartoq, tamatta assigiimmik atu-
gaqassasugut (paasiuk assigiimmik atugarliomis-
satsinnik). Tamannali unittoomermik atugarlior-
nermillu kinguneqaannassaaq.
»Atugarlioqatigiinneq« qaangissagutsigu eq-
qarsaatitoqqat pigiliutiinnakkat qimattariaqar-
pagut, qanorluunniit ikorfartoqatigiinnissamik
eqqarsaraluamtta - misigissutsikkullu - periarfis-
saqarfinni pitsaanemsunik atugassaqalemissap
sulissutiginissaa aalluttariaqarparput. Aammalu
soomnami kommunit eqqugaasut akornuser-
neqamissaat pinngitsoomiarlugit.
SIKUNIK ASERORTERUTIT aserorterilluame-
msarput orsussaqarluaraangamik. Nukii millisa-
mtsigit siuttuunerisut sakkortunerisullu pisinnaa-
neri sanngiillisissavagut.
Nunatta kommuniini isumaginninnikkut ani-
ngaasaqamikkullu assiigiilluinnarmik ingerlatsi-
niameq kommunistit tunngaviatut ajomartigaaq
kinguarsaatigalunilu, tassagooq kikkut tamarmik
assigiimmik aningaasarsiaqassasut sunilluunniit
suliaqaraluamnik. Suliniutinik kajungememillu
suujunnaarsitsisarpoq, unittuuinnermik kinguari-
amermilluunniit pilersitsisarluni.
Soomnami assigiinngissutsit ingasannerit ilu-
arsineqassapput, soorlu Henrik Skydsbjerg
oqartoq. Immikkut kommuniulemeq Kangaat-
siamut akisusimaqaaq. Meeqqat atuarfianni
ingerlaqqinnissamut aningaasartuutit kommunip
akilersugarai, tassa Aasiaat. Taamaakkunnaar-
poq, soomnalumi kommuni pitsaasumik atuga-
qamissaminut ikiomeqartariaqarpoq.
Soorunami Kangaatsiami politikeriuneq
Nuummisut »nuannertiginissaa« pisariaqanngi-
laq.
RIMELIG SKÆVHED
GRØNLAND er et land med helt utrolige
skævheder. Det skriver Henrik Skydsbjerg om i
dagens kronik, hvori han redegør for de ulige vil-
kår, der gælder for de grønlandske kommuner.
Han er helt sikker på, at det ikke er nær så sjovt
at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk.
Det har han uden tvivl ret i. Vi ved for eksem-
pel, at Kangaatsiaq ikke har nogen overbygning
på folkeskolen, og at samtlige elever, der ønsker
folkeskolens afgangsprøve, flytter til Aasiaat for
at få den. Det betaler Kangaatsiaq med et beløb,
der svarer til en trediedel af kommunens skatte-
indtægter.
Vi ved også, for det skriver Henrik Skydsbjerg
i sin kronik, at alene driften af den minihal, kom-
munen har ønsket sig i årevis, svarer til en øget
skat på to procent.
Nej, det er ikke sjovt at være kommunalpoliti-
ker i Kangaatsiaq.
Anderledes er det naturligvis i Grønlands rige-
ste kommune, Nuuk. Her er der flere penge at
gøre godt med, og dagens kronikør kalder den
årlige budgetlægning i kommunen en ren leg.
Han lægger i øvrigt op til, at der fastsættes en ens
skatteprocent for hele landet, og at skatteindtæg-
terne fordeles efter objektive kriterier, så alle
kommunalbestyrelser i Grønland får ens vilkår.
Det lyder unægteligt både logisk og rigtigt. Det
vil rette op på nogle af skævhederne i indtægts-
fordelingen, men næppe dem alle. Spørgsmålet er
blot, om det er det mål, vi skal sætte os.
BEHØVER vi virkelig et fuldstændig lige ind-
tægtsgrundlag? Og hvad ville det i givet fald
betyde for udviklingen?
De fattige kommuner vil naturligvis få en
garanteret indtægt, som stiller dem lige med alle
andre i forhold til befolkningstal, antal skole-
søgende børn, pensionister, geografisk beliggen-
hed og hvilke andre kriterier, der nu kunne kom-
me på tale, og Kangaatsiaq ville uden tvivl få sin
minihal, som byen har så stort behov for. Men er
det formålstjenligt at sikre et indtægtsgrundlag i
områder, der måske ad åre burde reduceres i takt
med den fraflytning, som erhvervsgrundlaget
uundgåeligt bør føre med sig?
Det tror vi ikke på her på redaktionen. Det kun-
ne nemlig betyde en uhensigtsmæssig fastlåsning
af et udviklingstrin, som spænder ben for en øko-
nomisk samfundsstruktur. Men det kommer selv-
følgelig helt an på, hvad den politiske målsætning
er, og den har vi ikke helt rede på efter magtskif-
tet i landsstyret.
Men vi har fået indtryk af, at den nye landssty-
reformand er anderledes opmærksom på den øko-
nomiske udvikling i Grønland, end hans forgæn-
ger. Der skal strammes yderligere op på økono-
mien, for om føje år er kassen tom. Udsigterne til
nye indtægter er knap så gode, som Lars Emil
Johansen gav udtryk for, og en anden og mere
rationel samfundsstruktur er en af måderne at
stramme op på.
ET ANTAL STÆRKE kommuner, hvor væksten
af naturlige årsager har bedre vilkår end i største-
delen af landet, er ikke nødvendigvis en usolida-
risk tilstand. De kan hjælpe med til at hæve den
økonomiske standard for landet som helhed, men
naturligvis ikke uden »omkostninger« for en ræk-
ke lokalområder, der uundgåeligt vil blive
opslugt af de mere driftige kommuner. Fraflyt-
ning og affolkning er en udvikling, som kendes
fra alle samfund verden over. Den skaber mange
problemer, og dem må vi naturligvis være
opmærksomme på og imødegå. Men den er også
med til at skabe gunstigere vilkår for den økono-
miske udvikling fremover.
Grønland har i mange år være præget og plaget
af det efterhånden velkendte elendighedssyn-
drom, som bygger på en alt for gammel sandhed
om, at vi alle skal have det ens (læs lige elendigt).
Men det fører ikke til andet end stagnation og
elendighed.
Hvis vi skal ud af »elendighedssuppedasen«,
må vi sluge nogle kameler, og uanset, hvor soli-
dariske vi er af indstilling, sind - og følelsesmæs-
sigt - så bør vi koncentrere vor indsats om at ska-
be optimale vilkår der, hvor mulighederne er til
stede. Og så naturligvis afbøde ulemperne for de
kommuner, det går ud over.
ISBRYDERE arbejder bedst, når de har godt med
brændstof ombord. Hvis vi tapper dem for ener-
gien, svækker vi deres egenskaber som frontbry-
dere og trækkraft.
Den fuldstændigt sociale og økonomiske lig-
hed mellem de grønlandske kommuner er lige så
tung og hæmmende som det kommunistiske prin-
cip om, at alle mennesker skal have lige løn uan-
set hvilket arbejde de udfører. Det dræber initia-
tivet og lysten og skaber stagnation eller tilbage-
gang.
Naturligvis skal de mest urimelige skævheder,
som Henrik Skydsbjerg nævner, udlignes. Det
har været urimelig dyrt for Kangaatsiaq af få
selvstændig kommunestatus. Før i tiden var
omkostningen til folkeskolens overbygning kom-
munens, nemlig Aasiaats. Sådan er det ikke mere,
og kommunen skal selvfølgelig have hjælp til en
anstændig tilværelse.
Men det behøver ikke nødvendigvis at være
lige så »sjovt« at være politiker i Kangaatsiaq
som i Nuuk.