Atuagagdliutit - 14.10.1997, Blaðsíða 5

Nr. 79 • 1997
5
GRØNLANDSPOSTEN
Juliane »Mini« Hennings
pineqaatissinneqanngilaq
Qitornani marluk toqukkamigit malugisimaarniutitorlunilu sinissaatitorsim
alluni silaarulluni malugisimaarsimavoq
NUUK(TEAM) - Anaanaq i-
nuusuttoq, Juliane »Mini«
Hennings, siorna malugisi-
maamiutinik akuleriisitsilluni
silaarulluni malugisimaamer-
mini ernerminik marlunnik
toqutsisoq pineqaatissinne-
qassanngilaq. Pisimasoq alia-
narluinnartoq, Juliane Hen-
nings-ip pinerlunnermi nalaa-
ni silaarutivilluni malugisi-
maarsimaneranik aallaave-
qarpoq, silaarunneralu malu-
gisimaamiutinik assigiinngit-
sunik atuisimanermik, tamik-
kut nanertungaarujussuamer-
mik timikkullu qasorujussu-
amermik peqquteqarpoq.
Dronning Ingrid-ip nappar-
simavissuani tamit nakorsaa-
ta tamillu plssusiinik ilinniar-
simasup ataatsip imminnut o-
qaloqatigeeqqaaratik misis-
suinerminni paasisimavaat
Juliane »Mini« Hennings pi-
nerlunnermi nalaani silaqarsi-
manngitsoq. Unnerluussisulli
saqqummiussinermini ilan-
ngullugu inuartarinninnerit
marluk pilersaarutaasimane-
rarpai, unnerluussap qitornani
marluk ilanngullugit immi-
nornissani siunertarisimam-
magu. Imminunngitsoorlunili
siunertaqarani Nuup eqqaani
angalaareerluni aqagukkut il-
loqarfiliarpoq, politiinut saaf-
figinnikkiartorluni.
Illoqarfiup eqqartuussiviata
Juliane »Mini« Hennings pi-
nerluuteqarsimasunik isuma-
ginnittoqarfimmit nakkutigi-
neqartussanngorlugu tamik-
kullu katsorsameqartussan-
ngorlugu pineqaatissippaa,
pineqaatissiinerit piffissami
aalajangersimanngitsumi a-
tuuttussanngorlugit. Unner-
luussisut piumasaqaraluarput
ukiuni arfmeq pingasuni pi-
nerluuteqarsimasunik inissii-
sarfimmiitinneqassasoq, suli-
arlu nunatta eqqartuussivia-
nut ingerlateqqillugu.
Pineqaatissinneqanngilaq
Nunattali eqqartuussiviani eq-
qartuussisoqatigiit Juliane
»Mini« Hennings-ip pinerlun-
nermi nalaani silaqarsiman-
nginnera uppemarsineqartutut
isumaqarfigaat, tamannalu
peqqutigalugu iliuuserisami-
nut akisussaatinneqarsinnaan-
nginnerarlugu. Taamaammat
pinerluuteqarsimasunik inis-
siisarfimmut inissinneqassan-
ngilaq, nakkutigineqartussaa-
nani katsorsameqartussaana-
niluunniit.
- Silanngajaartuunngilaq,
toqutsinermili najaani silaqar-
simanngilaq, landsdommer
Søren Søndergaard Hansen o-
qarpoq. - Ernerminik marlun-
nik toqutsinermi nalaani si-
laarutivilluni malugisimaarsi-
mavoq, taamaammallu piffis-
sami aalajangersimanngitsu-
mi atuuttussamik pineqaatis-
sinneqarsinnaanngilaq.
Unnerluussisut suli aalaja-
nginngillat suliaq højesteret-
imut ingerlateqqinneqassa-
nersoq.
Inuttut tunuliaqutaa
Eqqartuussinerup nalaani Ju-
liane »Mini« Hennings-ip i-
nuunermini tunuliaqutai mi-
sissueqqissaarfigineqarput.
Misissuinikkut paasineqarpoq
naalungiarsuunermini paaq-
qutarinerlunneqarsimasoq, ta-
matumalu kingoma angajoq-
qaavissiaqarluni peroriartor-
simasoq. Kisianni arfmeq pi-
ngasunik ukioqartoq angajoq-
qaavissiai avissimapput, avin-
nerisalu kingoma inersima-
sortami avinnerannut nam-
mineq peqqutaasutut imminut
pisuutittualersimavoq.
Juliane »Mini« Hennings
qaratsamigut annikitsumik
ajoquteqarpoq, 1988-imi kul-
ilte-p toqunartuanik sunner-
neqamermi kingoma ajoquti-
gilersimasaminik. Peroriar-
tomermini amerlasoorsuamik
piumasaqarfigineqartarsima-
voq, naammassisinnaasamitut
isumaqarfiginngisaminik. Ta-
matuma kingunerisaanik suli
ullumikkut allat piumasaan-
nik naammassinnissinninniar-
luni iliuuseriniarsinnaasani
nalomisarpai. Imminut pui-
gorajuttarpoq, annilaangatul-
luni ilaannilu noqissinnaan-
ngisaminik kamalertarluni.
Alianartumik pisoqamissaa
sioqqutitsiarlugu Juliane
»Mini« Hennings ilaqutariin-
nut pingasunik meeralinnut
akiitsoqarpoq. Akiitsuni
10.000 kronit missaanniittut
taarsersinnaanngikkunigit ila-
qutariit inissiamit najukka-
minnit anisitaariaannaapput.
Tamimigut
timimigullu qasuvoq
Juliane »Mini« Hennings to-
qutsinngitsiarluni tamimigut
timimigullu qasorujussuarsi-
mavoq. Imminut naatsorsuu-
taasut naammassisisinnaana-
git misigisimavoq, aningaasa-
qamerlunninilu pillugu amilu
saqitsaanertik ilasaatigisimal-
lugu.
Unnummi alianartumik pi-
soqarfiusumi imigassartoreer-
luni, hashitoreerluni arlalin-
nillu sinissaatitoreerluni nia-
qulaartutut pissuseqalerpoq,
timaata illersorsinnaanera ta-
marluinnarmi atomnnaarluni.
Eqqartuussinemp nalaani
unnerluussisut pingaartippaat
unnerluussaq nammineerluni
niaqulaartutut pissuseqaler-
nerminut pisuusimammat,
taamaalioqqeriaannaaneralu
ilimanamerarlugu.
Tamannali nunatta eqqar-
tuussiviata aalajangemeranut
sunniuteqanngilaq. Juliane
»Mini« Hennings, suliaq
ukioq naallugu ingerlareer-
soq, pinngitsuutinneqarpoq.
Namminerli akisussaaffim-
misut misigisani aniguiffigin-
ngilaa inuunermilu sinnerani
malersorneqaatigisussaallu-
gu-
Ingen foranstaltning til
Juliane »Mini« Hennings
Hun var påvirket af stoffer og sovepiller, da hun i en patologisk rus dræbte
sine to børn
NUUK(TEAM) - Den unge
mor Juliane »Mini« Hen-
nings, der sidste år dræbte
sine to små drenge i en
såkaldt patologisk ras, bliver
ikke idømt foranstaltning for
drabene. Der var tale om en
dybt tragisk hændelse, der
blev fremkaldt af, at Juliane
Hennings var sindsyg i ger-
ningsøjeblikket, en sindsyge,
der skyldtes påvirkning af
forskellige stoffer, et stort
psykisk pres og fysisk udmat-
telse.
En psykiater og en psyko-
log ved Dronning Ingrids
Hospital har uafhængigt af
hinanden fundet frem til, at
Juliane »Mini« Hennings var
i en patologisk ms i gernings-
øjeblikket. Anklagemyndig-
heden har imidlertid været
inde på, at de to drab var plan-
lagt, idet den tiltalte havde til
hensigt at tage sine to børn
med sig i døden. Hun opgav
dog at tage sit eget liv og van-
drede rundt uden mål og med
i omegnen af Nuuk, indtil hun
dagen efter begav sig mod
byen for at henvende sig til
politiet.
Kredsretten dømte Juliane
»Mini« Hennings til tilsyn af
kriminalforsorgen og psykia-
trisk behandling, begge for-
anstaltninger på ubestemt tid.
Anklagemyndigheden havde
forlangt otte års anbringelse i
anstalt og ankede sagen til
landsretten.
Ingen foranstaltning
Men i landsretten fandt fandt
dommerne det dokumenteret,
at Juliane »Mini« Hennings
havde været sindsyg i ger-
ningsøjeblikket, og at hun
derfor ikke kunne drages til
ansvar for sine handlinger.
Derfor skal hun ikke i anstalt
og hverken under tilsyn eller i
behandling.
- Hun er ikke sindsyg, men
var sindsyg i selve gernings-
øjeblikket, sagde landsdom-
mer Søren Søndergaard Han-
sen. - Hun var i en såkaldt
patologisk rus, da hun dræbte
sine to sønner, og kan derfor
ikke idømmes foranstaltnin-
ger på ubestemt tid.
Anklagemyndigheden har
endnu ikke taget stilling til,
om den vil søge sagen anket
til højesteret.
Den personlige baggrund
Under retssagen er Juliane
»Mini« Hennings baggrund
blevet grundigt gennemgået.
Undersøgelser har vist, at hun
har været udsat for omsorgs-
svigt som spæd, hvorefter hun
er opvokset hos adoptivforæl-
dre. De blev imidlertid skilt,
da hun var otte år, og hun har
siden skilsmissen anklaget sig
selv for at være årsag til de
voksnes beslutning om at gå
fra hinanden.
Juliane »Mini« Hennings«
har en mindre hjerneskade,
som hun pådrog sig i 1988
efter en kulilteforgiftning.
Gennem sin opvækst har hun
været stillet overfor mange
krav, som hun ikke selv me-
ner, hun har levet op til. Det
har bevirket, at hun stadig i
dag ikke ved alt det, hun skal
gøre for at prøve at tilfreds-
stille andres behov. Hun
glemmer tit sig selv, bliver let
ængstelig, og overmandes
somme tider af en vrede, som
hun har svært ved at holde til-
bage.
I tiden op til den tragiske
hændelse var Juliane »Mini«
Hennings i gæld til en familie
med tre bøm. Hvis hun ikke
betalte sin gæld på omkring
10.000 kroner, kunne fami-
lien risikere at blive smidt ud
af deres lejlighed.
Psykisk og
fysisk udmattet
På tidspunktet for drabene var
Juliane »Mini« Hennings bå-
de psykisk og fysisk udmat-
tet. Hun kunne ikke indfri de
forventninger, der var til hen-
de, og et sammenstød med
moderen om datterens rodede
økonomi havde lagt yderlige-
re pres på hende.
Den skæbnesvangre aften
kom hun efter indtagelse af
alkohol, hash og flere sove-
piller i en psykotisk tilstand,
hvor alle forsvarsmekanismer
blev nedbrudt.
Anklagemyndigheden har
under retssagerne lagt vægt
på, at den tiltalte selv havde
bragt sig i den sindssyge-
lignende tilstand, og at det vil
kunne ske igen.
Det havde imidlertid ikke
indflydelse på landsrettens
kendelse. Juliane »Mini«
Hennings er fri efter en åre-
lang sagsbehandling. Men
hun er ikke fri for det person-
lige ansvar, hun føler, og som
vil forfølge hende resten af
livet.
Ukiuunerani
nalunaaqutaq
(JB) - Ukiuunera Kalaallit
Nunaanni sumiiffinni tamani
atuutilereersimanngippat,
oktoberip 25-iani nalunaaqu-
taq unnukkut aqqanemut a-
tuutilivittussaavoq. Soorlumi
qallunaat ukiuunerani nalu-
naaqutaat oktoberip 26-iani
unnuakkut nalunaaqutaq pi-
ngasunut atuutilertussaasoq.
Tamatuma kingunerisaa-
nik arfminngomermi tassani
kalaallit nalunaaqutaat malil-
lugu nuannisamissarput alla-
milluunniit sammisaqamis-
sarput akunnermik ataatsi-
mik sivitsussaaq. Tassami
nalunaaqutaq aqqaninngor-
pat qulinngortillugu kinguar-
tissavarput. Innamissarpullu
aalangiutissagutsigu sa-
paammi ullaakkut sininnis-
sarput akunnermik ataatsi-
mik sivitsortussaavoq.
Pituffik amerikarmiut na-
lunaaqutaat malillugu inger-
lavoq, taamaammat oktobe-
rip 26-iani nalunaaqutaq
02.00 nallerpagu amerikar-
miut peqatigalugit nalunaa-
qutaq nikisinneqassaaq. Taa-
mak sivisutigisumik eqqu-
manissaq eqiaginngikkaani
nalunaaqutaq 01.00-imut ki-
nguartinneqartussaavoq. Ta-
matuma kingoma Pituffimmi
nalunaaqutaq pisamertut ka-
laallit nalunaaqutaannit a-
kunnermik ataatsimik kingu-
sinninngoqqissaaq.
Ittoqqortoormiit Nuum-
mut naleqqiullugu nalunaa-
quttap akunnerinik marlun-
nik kingulliuvoq. Tassani
aasaanerani nalunaaqutaq
oktoberip 26-iani nalunaaqu-
taq 01.00 naasussaavoq, na-
lunaaqutarlu akunnermik
ataatsimik kinguartillugu
00.00-imut nuunneqassaaq.
Vintertid
25. oktober
(JB) - Hvis ikke vinteren er
begyndt alle steder i Grøn-
land, så sker det definitivt
den 25. oktober klokken 23.
Det svarer til den danske vin-
tertid, der træder i kraft 26.
oktober klokken tre om nat-
ten.
Det betyder, at vi, der føl-
ger den grønlandske normal-
tid den pågældende lørdag
får en time mere til skæg og
ballade, eller hvad vi nu bru-
ger en sen lørdag aften til.
Urene stilles nemlig fra klok-
ken 23. til 22. Går man i seng
alligevel, ja så betyder det, at
der bliver en hel time længe-
re til morgensøvnen søndag.
Pituffik hører tidsmæssigt
under den amerikanske
»eastern time«, og basen
skifter derfor tid med ameri-
kanerne den 26. oktober
klokken 02.00. Hvis man
gider sidde så længe oppe,
skal urene stilles til klokken
01.00. Herefter vil Pituffik
som sædvanlige være en
time bagefter grønlandsk
normaltid.
Ittoqqortoormiit er to
timer forskudt for Nuuk. Her
ophører sommertiden klok-
ken 01.00 den 26. oktober,
hvor urene stilles en time til-
bage til 00.00.