Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.10.1997, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 14.10.1997, Blaðsíða 11
Nr. 79 • 1997 11 fftaaO'aO'c/f/a t/t y "tr™. GRØNLANDSPOSTEN Kalaallit Nunaanni sumiiffinni tamani meeqqat atuarfii iluarsaattariaqarput. Folketingimut ilaasortaq Otto Steenholdt, Atassut, isumaqarpoq iluarsaassassarujussuamut qallunaat naalakkersuisui akileeqataasariaqartut. Folkeskolerne overalt i Grønland trænger til at få et ansigtsløft. Folketingsmedlem Otto Steenholdt, Atassut, mener den danske regering skal være med til at betale for det store renoveringsarbejde, der ligger og venter. Atomikut akisoqaat Folketingimut ilaasortaq Otto Steenholdt qallunaat naalakkersuisuinut kajumissaarivoq Kalaallit Nunaanni atuarfiit iluarsaanneqarnissaannut tapiissuteqaqqullugit KØBENHAVN(LRH) - Fol- ketingimut ilaasortaq Otto Steenholdt, Atassut, sisaman- ngormat folketingimi ammaa- nermut atatillugu oqaaseqa- rami isumalluarluni nuan- naarlunilu aallartippoq. Otto Steenholdt-ip nuannaarutigi- saasa ilagaat nammineq isu- mani malillugu Kalaallit Nu- naata Danmarkillu imminnut atanerat aatsaat ullumikkut taama nukittutigimmat. - Soorunami kalaallit a- komanni naalagaaffeqatigiin- nerup namminersulersinnaa- nerullu oqallisiginissaat suli kajungerineqarpoq. Nuanner- porli paasillugu pingaartumik naalakkersuisunit partiit tu- ngaannit isumaqatigiissu- taammat naalagaaffeqatigiin- nermi tunngaviusoq allan- ngortinneqassanngitsoq. - Qallunaat naalakkersuisui naalakkersuisugullu qanittuk- kut aatsitassat agguarneqar- tamerat pillugu nutaamik isu- maqatigiissuteqarput, tassani- lu Danmarkip Kalaallillu Nu- naata assigiimmik avitsisar- nissaat tunngavigineqarpoq. Inemeq pitsaasoq, ataatsimut susassarisanut periarfissanik pitsaasunik ammaasoq - aam- mattaaq kalaallit isaannit. Aa- tsitassalerinermik allaffiup Namminersomerullutik Oqar- tussanut nuunneqamissaa pil- lugu isumaqatigiissuteqamik- kut siumut ingerlanerup i- ngerlatiinnarnissaa tunnga- vissaqarlualerpoq. Taamatut isumaqatigiissusiomikkut nu- narsuarmi suliffissuit uuliasi- ortut aatsitassarsiortullu toq- qaannarlutik nunap nammi- neq oqartussaasuinut attave- qarsinnaalerput, Otto Steen- holdt oqarpoq. Atomikunik pisiortomeq Otto Steenholdt nuannersunik oqaaseqareerluni Kalaallit Nunaata ajornartorsiutaasa annerit ilaat tikippaa - meeq- qat atuarfiisa iluarsaanneqar- nissaat. - Tamaani nunamissaaq (Danmarkimi, aaqq.) biilinik, angallatinik illunilluunniit atomikunik pisisameq tusar- nartaanngilaq. Tunisisup tuni- sinnginnermini ajoqutitoqqat aaqqissimanngikkaagagit naggataagut pisisumut akisu- unngortarput. Aammattaaq Kalaallit Nunaanni taamaat- toqarpoq. Matumani atuarfi- toqqagut, qallunaat naala- gaaffiannit tigusimasagut eq- qarsaatigaakka. - Taamani, qallunaat naala- gaaffiata uatsinnut tunnium- magit iluarsaassinissaq piu- masarisimannginnatsigu ua- Otto Steenholdt, folketingsmedlem, Atassut:- Skolebygningerne i Grønland viser, hvor dyrt det kan være at købe brugt. Otto Steenholdt, folketingimut ilaasortaq, Atassut:- Kalaallit Nunaanni atuarfiit illutaasa takutippaatigut atornikut pisisameq qanoq akisutigisoq. gut namminneq kukkussuti- gisimagunarparput. Maanna Kalaallit Nunaanni aningaa- sakilliomitta nalaani tamanna ajomartorsiutigilerp arput. - Statsministeri naalakker- suisullu siulittaasuat sapaatip akunnerani uani ataatsimiissi- mammata nalunngilara, qula- rinngilaralu tamanna oqallisi- gisimassagaat, ajomartorsiu- tillu taassuma pitsaasumik aaqqinneqarnissaa qilanaa- raara, Otto Steenholdt oqar- poq. Naluneqanngitsutut naalak- kersuisunut siuluittaasup qal- lunaat naalakkersuisuini ilaa- sortanik ataatsimeeqateqar- nermini Kalaallit Nunaanni annertuumik iluarsaassinissa- nut pisariaqartunut aningaa- sanik tapiinissamut neriorsor- neqamissaq iluatsinngitsoor- paa. Sapaatip akunnerani ki- ngullermi ataatsimiinnerup kingoma Jonathan Motzfeldt imatut oqarpoq: - Ataatsimiinneq iluatsillu- arpoq. Tupinnanngilarlu ataa- tsimut tapiissutit isumaqati- ginninniutiginissaat sioqqul- lugu ajornartorsiutigut nas- suiaatigigatsigit. Nikanarsaat Aammattaaq Otto Steenholdt- ip ammaanermut atatillugu oqaaseqamermini Thule pil- lugu suliaq tikippaa: - Kalaallit Inatsisartuisa naalakkersuisalu siusinneru- sukkut qallunaat naalakkersu- isuinut nalunaarutigisareer- paat Danmark-ip USA-llu il- lersomissamut isumaqatigiis- sutaat 1951-imeersoq naam- maginagu. Arlaleriarlunga i- nersuarmi maani oqaatigisa- riigara uteqqillara: Thulemi pisimasut ukiullu ingerlaneri- ni nipangiussisamerpassuit qallunaat kalaallillu naala- gaaffeqatiginneranni pitsaa- ngaluaqisumi nikanarsaataap- put. - Pereersut allanngortissin- naanngilagut, siunissamili ka- laallit qulaatiinnarlugit iliu- useqartamerit pinngitsoortin- nissaat qulakkeersinnaavar- put. Naalagaaffimmut ameri- karmiunullu illersomissamut isumaqatigiissutip iluarsar- tuulluamissaanut nutarteme- qamissaanullu piumasaqar- nerput paasinarluarpoq, ta- matumanilu siunertaassaaq Kalaallit Nunaata sillimanis- samut politikkiata kalaallinit isummerfigineqartariaqamis- saa, Otto Steenholdt sisaman- ngormat Folketingimi oqar- poq. Dyrt at købe brugt Folketingsmedlem Otto Steenholdt opfordrer den danske regering til at yde bidrag til renoveringen af skolebygningerne i Grønland KØBENHAVN(LRH) - Fol- ketingsmedlem Otto Steen- holdt, Atassut, startede med fuld optimisme og i en positiv ånd sin tale ved Folketingets åbningsdebat torsdag. Otto Steenholdt glædede sig blandt andet over, at båndene mel- lem Grønland og Danmark, efter hans mening, aldrig har været stærkere end de er i dag. - Selvfølgelig er der blandt den grønlandske befolkning en stadig trang til at diskutere rigsfællesskabet og en even- tuel selvstændighed. Men det er dejligt at konstatere, at der, ihvertfald hos landsstyreparti- eme, er enighed om ikke at rokke ved fundamentet for rigsfællesskabet. - Regeringen og landsstyret er fomylig kommet til enig- hed om en ny råstoffordeling, som bygger på det grund- læggende princip, at Dan- mark og Grønland er lige. Et godt resultat, som åbner mu- lighed for en reel indflydelse på fælles anliggender - også set med grønlandske øjne. I den indgåede aftale om rå- stofforvaltningens overførsel til hjemmestyret, er der skabt et godt grundlag for videre- førsel af den gode udvikling. Med den aftale kan den inter- nationale olie- og mineralin- dustri få direkte kontakt med landets egne myndigheder, sagde Otto Steenholdt. Købe brugt Efter disse positive udmeldin- ger kom Otto Steenholdt ind på et af Grønlands store pro- blemer - renovering af folke- skolerne. - Det er ikke ukendt også her i landet (Danmark red.) at købe brugte biler, fartøjer eller huse. Det kan blive dyrt for køberen i sidste ende, når sælgeren ikke har sørget for at forbedre gamle skader inden salget. Sådan noget foregår også i Grønland. Og her tæn- ker jeg på vore gamle skole- bygninger, som vi har overta- get fra den danske stat. - Det er måske vores egen fejl, at vi ikke dengang kræ- vede, at den danske stat skul- le renovere dem, før de vide- regav dem til os. Nu står vi i Grønland med disse proble- mer under vores nuværende økonomiske vanskelige situa- tion. - Jeg ved, at statsministeren og landsstyreformanden har haft møde i denne uge, og jeg er sikker på, at de har drøftet sagen, og jeg ser frem til en positiv løsning på dette pro- blem, sagde Otto Steenholdt. Det lykkedes, som bekendt, ikke landsstyreformand Jo- nathan Motzfeldt på sine møder med medlemmer af den danske regering at frem- lokke et tilsagn om øget øko- nomisk støtte til Grønland på baggrund af de store renove- ringsarbejder, der står for døren. Jonathan Motzfeldt udtalte efter mødet i sidste uge: - Det var et meget positivt møde. Og der er intet odiøst i, at vi gør opmærksom på vores problemer op til bloktil- skudforhandlingeme. Skamplet I sin tale til åbningsdebatten kom Otto Steenholdt også ind på Thulesagen: - Det grønlandske Lands- ting og landsstyre har tidlige- re udtalt deres store utilfreds- hed over for den danske rege- ring med forsvarsaftalen mel- lem Danmark og USA ffa 1951. Må jeg gentage, hvad jeg har sagt så mange gange før her i salen: Hændelserne omkring Thule samt de man- ge fortielser i årenes løb er en skamplet på det ellers gode dansk-grønlandske forhold. - Vi kan ikke lave om på fortiden, men vi kan sikre, at der ikke i fremtiden handles hen over hovedet på det grøn- landske folk. Det er meget forståeligt, at vi vil forstærke vores krav til regeringen og amerikanerne om en tilbunds- gørende revision og moderni- sering af forsvarsaftalen med det sigte, at sikkerhedspolitik- ken for Grønland bør anskues med grønlandske øjne, sagde Otto Steenholdt til Folketin- get torsdag i sidste uge. ASSJ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.