Atuagagdliutit - 14.10.1997, Qupperneq 11

Nr. 79 • 1997
11
fftaaO'aO'c/f/a t/t
y "tr™.
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaanni sumiiffinni tamani meeqqat atuarfii iluarsaattariaqarput. Folketingimut
ilaasortaq Otto Steenholdt, Atassut, isumaqarpoq iluarsaassassarujussuamut qallunaat
naalakkersuisui akileeqataasariaqartut.
Folkeskolerne overalt i Grønland trænger til at få et ansigtsløft. Folketingsmedlem Otto
Steenholdt, Atassut, mener den danske regering skal være med til at betale for det store
renoveringsarbejde, der ligger og venter.
Atomikut akisoqaat
Folketingimut ilaasortaq Otto Steenholdt qallunaat
naalakkersuisuinut kajumissaarivoq Kalaallit Nunaanni
atuarfiit iluarsaanneqarnissaannut tapiissuteqaqqullugit
KØBENHAVN(LRH) - Fol-
ketingimut ilaasortaq Otto
Steenholdt, Atassut, sisaman-
ngormat folketingimi ammaa-
nermut atatillugu oqaaseqa-
rami isumalluarluni nuan-
naarlunilu aallartippoq. Otto
Steenholdt-ip nuannaarutigi-
saasa ilagaat nammineq isu-
mani malillugu Kalaallit Nu-
naata Danmarkillu imminnut
atanerat aatsaat ullumikkut
taama nukittutigimmat.
- Soorunami kalaallit a-
komanni naalagaaffeqatigiin-
nerup namminersulersinnaa-
nerullu oqallisiginissaat suli
kajungerineqarpoq. Nuanner-
porli paasillugu pingaartumik
naalakkersuisunit partiit tu-
ngaannit isumaqatigiissu-
taammat naalagaaffeqatigiin-
nermi tunngaviusoq allan-
ngortinneqassanngitsoq.
- Qallunaat naalakkersuisui
naalakkersuisugullu qanittuk-
kut aatsitassat agguarneqar-
tamerat pillugu nutaamik isu-
maqatigiissuteqarput, tassani-
lu Danmarkip Kalaallillu Nu-
naata assigiimmik avitsisar-
nissaat tunngavigineqarpoq.
Inemeq pitsaasoq, ataatsimut
susassarisanut periarfissanik
pitsaasunik ammaasoq - aam-
mattaaq kalaallit isaannit. Aa-
tsitassalerinermik allaffiup
Namminersomerullutik Oqar-
tussanut nuunneqamissaa pil-
lugu isumaqatigiissuteqamik-
kut siumut ingerlanerup i-
ngerlatiinnarnissaa tunnga-
vissaqarlualerpoq. Taamatut
isumaqatigiissusiomikkut nu-
narsuarmi suliffissuit uuliasi-
ortut aatsitassarsiortullu toq-
qaannarlutik nunap nammi-
neq oqartussaasuinut attave-
qarsinnaalerput, Otto Steen-
holdt oqarpoq.
Atomikunik pisiortomeq
Otto Steenholdt nuannersunik
oqaaseqareerluni Kalaallit
Nunaata ajornartorsiutaasa
annerit ilaat tikippaa - meeq-
qat atuarfiisa iluarsaanneqar-
nissaat.
- Tamaani nunamissaaq
(Danmarkimi, aaqq.) biilinik,
angallatinik illunilluunniit
atomikunik pisisameq tusar-
nartaanngilaq. Tunisisup tuni-
sinnginnermini ajoqutitoqqat
aaqqissimanngikkaagagit
naggataagut pisisumut akisu-
unngortarput. Aammattaaq
Kalaallit Nunaanni taamaat-
toqarpoq. Matumani atuarfi-
toqqagut, qallunaat naala-
gaaffiannit tigusimasagut eq-
qarsaatigaakka.
- Taamani, qallunaat naala-
gaaffiata uatsinnut tunnium-
magit iluarsaassinissaq piu-
masarisimannginnatsigu ua-
Otto Steenholdt, folketingsmedlem, Atassut:- Skolebygningerne i Grønland viser, hvor dyrt
det kan være at købe brugt.
Otto Steenholdt, folketingimut ilaasortaq, Atassut:- Kalaallit Nunaanni atuarfiit illutaasa
takutippaatigut atornikut pisisameq qanoq akisutigisoq.
gut namminneq kukkussuti-
gisimagunarparput. Maanna
Kalaallit Nunaanni aningaa-
sakilliomitta nalaani tamanna
ajomartorsiutigilerp arput.
- Statsministeri naalakker-
suisullu siulittaasuat sapaatip
akunnerani uani ataatsimiissi-
mammata nalunngilara, qula-
rinngilaralu tamanna oqallisi-
gisimassagaat, ajomartorsiu-
tillu taassuma pitsaasumik
aaqqinneqarnissaa qilanaa-
raara, Otto Steenholdt oqar-
poq.
Naluneqanngitsutut naalak-
kersuisunut siuluittaasup qal-
lunaat naalakkersuisuini ilaa-
sortanik ataatsimeeqateqar-
nermini Kalaallit Nunaanni
annertuumik iluarsaassinissa-
nut pisariaqartunut aningaa-
sanik tapiinissamut neriorsor-
neqamissaq iluatsinngitsoor-
paa.
Sapaatip akunnerani ki-
ngullermi ataatsimiinnerup
kingoma Jonathan Motzfeldt
imatut oqarpoq:
- Ataatsimiinneq iluatsillu-
arpoq. Tupinnanngilarlu ataa-
tsimut tapiissutit isumaqati-
ginninniutiginissaat sioqqul-
lugu ajornartorsiutigut nas-
suiaatigigatsigit.
Nikanarsaat
Aammattaaq Otto Steenholdt-
ip ammaanermut atatillugu
oqaaseqamermini Thule pil-
lugu suliaq tikippaa:
- Kalaallit Inatsisartuisa
naalakkersuisalu siusinneru-
sukkut qallunaat naalakkersu-
isuinut nalunaarutigisareer-
paat Danmark-ip USA-llu il-
lersomissamut isumaqatigiis-
sutaat 1951-imeersoq naam-
maginagu. Arlaleriarlunga i-
nersuarmi maani oqaatigisa-
riigara uteqqillara: Thulemi
pisimasut ukiullu ingerlaneri-
ni nipangiussisamerpassuit
qallunaat kalaallillu naala-
gaaffeqatiginneranni pitsaa-
ngaluaqisumi nikanarsaataap-
put.
- Pereersut allanngortissin-
naanngilagut, siunissamili ka-
laallit qulaatiinnarlugit iliu-
useqartamerit pinngitsoortin-
nissaat qulakkeersinnaavar-
put. Naalagaaffimmut ameri-
karmiunullu illersomissamut
isumaqatigiissutip iluarsar-
tuulluamissaanut nutarteme-
qamissaanullu piumasaqar-
nerput paasinarluarpoq, ta-
matumanilu siunertaassaaq
Kalaallit Nunaata sillimanis-
samut politikkiata kalaallinit
isummerfigineqartariaqamis-
saa, Otto Steenholdt sisaman-
ngormat Folketingimi oqar-
poq.
Dyrt at købe brugt
Folketingsmedlem Otto Steenholdt opfordrer den
danske regering til at yde bidrag til renoveringen af
skolebygningerne i Grønland
KØBENHAVN(LRH) - Fol-
ketingsmedlem Otto Steen-
holdt, Atassut, startede med
fuld optimisme og i en positiv
ånd sin tale ved Folketingets
åbningsdebat torsdag. Otto
Steenholdt glædede sig blandt
andet over, at båndene mel-
lem Grønland og Danmark,
efter hans mening, aldrig har
været stærkere end de er i
dag.
- Selvfølgelig er der blandt
den grønlandske befolkning
en stadig trang til at diskutere
rigsfællesskabet og en even-
tuel selvstændighed. Men det
er dejligt at konstatere, at der,
ihvertfald hos landsstyreparti-
eme, er enighed om ikke at
rokke ved fundamentet for
rigsfællesskabet.
- Regeringen og landsstyret
er fomylig kommet til enig-
hed om en ny råstoffordeling,
som bygger på det grund-
læggende princip, at Dan-
mark og Grønland er lige. Et
godt resultat, som åbner mu-
lighed for en reel indflydelse
på fælles anliggender - også
set med grønlandske øjne. I
den indgåede aftale om rå-
stofforvaltningens overførsel
til hjemmestyret, er der skabt
et godt grundlag for videre-
førsel af den gode udvikling.
Med den aftale kan den inter-
nationale olie- og mineralin-
dustri få direkte kontakt med
landets egne myndigheder,
sagde Otto Steenholdt.
Købe brugt
Efter disse positive udmeldin-
ger kom Otto Steenholdt ind
på et af Grønlands store pro-
blemer - renovering af folke-
skolerne.
- Det er ikke ukendt også
her i landet (Danmark red.) at
købe brugte biler, fartøjer
eller huse. Det kan blive dyrt
for køberen i sidste ende, når
sælgeren ikke har sørget for at
forbedre gamle skader inden
salget. Sådan noget foregår
også i Grønland. Og her tæn-
ker jeg på vore gamle skole-
bygninger, som vi har overta-
get fra den danske stat.
- Det er måske vores egen
fejl, at vi ikke dengang kræ-
vede, at den danske stat skul-
le renovere dem, før de vide-
regav dem til os. Nu står vi i
Grønland med disse proble-
mer under vores nuværende
økonomiske vanskelige situa-
tion.
- Jeg ved, at statsministeren
og landsstyreformanden har
haft møde i denne uge, og jeg
er sikker på, at de har drøftet
sagen, og jeg ser frem til en
positiv løsning på dette pro-
blem, sagde Otto Steenholdt.
Det lykkedes, som bekendt,
ikke landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt på sine
møder med medlemmer af
den danske regering at frem-
lokke et tilsagn om øget øko-
nomisk støtte til Grønland på
baggrund af de store renove-
ringsarbejder, der står for
døren.
Jonathan Motzfeldt udtalte
efter mødet i sidste uge:
- Det var et meget positivt
møde. Og der er intet odiøst i,
at vi gør opmærksom på
vores problemer op til bloktil-
skudforhandlingeme.
Skamplet
I sin tale til åbningsdebatten
kom Otto Steenholdt også ind
på Thulesagen:
- Det grønlandske Lands-
ting og landsstyre har tidlige-
re udtalt deres store utilfreds-
hed over for den danske rege-
ring med forsvarsaftalen mel-
lem Danmark og USA ffa
1951. Må jeg gentage, hvad
jeg har sagt så mange gange
før her i salen: Hændelserne
omkring Thule samt de man-
ge fortielser i årenes løb er en
skamplet på det ellers gode
dansk-grønlandske forhold.
- Vi kan ikke lave om på
fortiden, men vi kan sikre, at
der ikke i fremtiden handles
hen over hovedet på det grøn-
landske folk. Det er meget
forståeligt, at vi vil forstærke
vores krav til regeringen og
amerikanerne om en tilbunds-
gørende revision og moderni-
sering af forsvarsaftalen med
det sigte, at sikkerhedspolitik-
ken for Grønland bør anskues
med grønlandske øjne, sagde
Otto Steenholdt til Folketin-
get torsdag i sidste uge.
ASSJ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON