Atuagagdliutit - 23.10.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 82 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdl i utit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion

Paornånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (assVfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
^Correspondentør^
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormllt: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Mariun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassilvlk/Esklmo Press
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
ILE000RLUNNE0
TUSARLIUNNEQARPOQ, soorunami Inatsi-
sartut naammagittamerat killeqarpoq . Soor-
lumi taama paasigipput, upemaaq inatsisartuni
ilaasortat narrutsassimanerat, KNR-ip aningaa-
sanik tapiissutissanik 8,3 millioner kroninik
qinnuteqamera oqallisigineqarmat. Inatsisartut
isumaat kiisami paatsuugassaanngilaq, malin-
naasuullunilu nuannerpoq. KNR-imut aningaa-
saliissutit unioqqutittuamerat ilaasortanut par-
tiinullu ingasalerpoq, inatsisartullu isumaqati-
giillutik narrujuummissutigaat direktørit mar-
luullutik nutaanik inatsisinik unioqqutitsisunik
isumaqatigiissusiorfigineqarsimanerat, pisas-
sarinngisaraluaminnik amerlavallaamik akis-
sarsitinneqalerlutik.
Inatsisartut sakkortuunik oqaaseqartareerlu-
tik kiisalu KNR-imi siulersuisut siulittaasuat
soraarsereerlugu aningaasarpassuit akuersissu-
tigineqarput, aatsaalli pissutsit arlallit iluarsi-
neqareerpata, pissutsit Inatsisartut iluarinngi-
saat - ilaatigut direktørit inatsisinik unioqqutit-
sisunik akissarsiatigut atorfeqamikkullu inis-
sisimanerat.
Akerlerluinnaanilli pisoqarpoq. Siullermik
ilassutitut tapiissutissat allaffissomikkut kuk-
kusoqarluni tunniunneqarput, uffa qulakkeer-
neqannikkaluartoq piumasaqaatit eqquutsinne-
ri, kingomalu malunnarluinnartumik paasinar-
sivoq, direktørit marluullutik akissarsiatigut
atorfeqamikkullu inissisimanerat kingumut
atuuttumik iluarsineqarsimanngitsut.
Akerlianik pisortat qullersaat Jens Lyberth
soraamermini isumaqatigiissuteqarfigineqar-
poq, attuinngiivilluni 1,1 millioner kroninik
akissarsitinneqarluni. Soraamissap sioma di-
rektørinut akissarsiaqartitsivallaarsimanerit at-
tomeqamatik piinnarpaat.
ILEQQORLUNNEQ suliffimmullu piginnaa-
sakinneq soraamermut aaqqiissutitut pitsaaner-
paamik akissarsissutigitinneqamerat amerla-
nerit tupigusuutigigunarpaat. Pingaartumik
nalunaaquttap akunnermusialinnut paasiumi-
naassaaq, suliassaarukkaangamik ingerlaannaq
soraarsitaariataarsinnaasartut. Tamakkunun-
ngalu mamaatsuussaaq suliamik atorfimmillu
pikkorlulluni naammassinnissinnaanngissuseq
akileraarutiminnik akilemeqamissaat.
Quppemeq 3-mi inatsisilerituup naliliinera
allaaseraarput, eqqartomeqarluni KNR-imi
aqutsisuusimasut siulersuisullu taarsiisussan-
ngortinneqarsinnaanersut.
Taamaaliortoqarsinnaasimarneranik isum-
mertoqarpoq...
Naalakkersuisut Konrad Steenholdt aqutsi-
soralugu soraamermut isumaqatigiissut akueri-
nissaata tungaanut, naalakkersuisut soriarsin-
naajunnaarlutik Inatsisartut tapiissutitut ani-
ngaasaliissutissat 8,3 millioner kronit akuerinis-
saanut piumasaqaataat pinngitsoortimmatigit.
Tunngavissaqanngilluinnarpoq naalakkersui-
sut imaaliallaannarlutik KNR-imi direktøriu-
simasoq million kroni sinnerlugu tunimmassuk,
uffa KNR suliffeqarfittut aqunnerlussimanera-
tigut landskarsimut millionerpassuamik akis-
saajaatitsereersimasoq. Assersuutigalugu ta-
piissutitut aningaasaliissutit 8,3 millioner kronit.
ILEQQORINNEQ ilaatigut takujuminassinna-
asarpoq, ajomaanerulinngilarlu - soorlu matu-
mani taamaattoqartqo - inatsisinik unioqqutit-
silluni aningaasarsiaqartitsineq toqqaannartu-
mik peqqutaalluni Jens Lyberth soraamiuteqar-
nissaminut isumaqatigiinniamissamik periar-
fissiisoq. Qanoq ililluni soraamissamut isuma-
qatigiissusiortoqarsinnaava inatsisinik unioq-
qutitsilluni aningaasarsiaqarsimaneq atorfeqar-
simanerlu tunngavigiinnarlugit? Naalakkersui-
sut akileraartartunut qanoq nassuiaateqassap-
pat? Isumaqatigiissutip ajunnginnera tunngavi-
lersorlugu?
Naalakkersuisut oqarput eqqartuussivimmi
ajugaasinnaaneq qulakkeemeqarsinnaangitsoq.
Taamaakkaluarpalluunniit illuatungerisaq pit-
sassuamik siumut tunereertariaqanngilaq. Naa-
lakkersuisut aamma oqarput piaamerpaamik
KNR persuarsiutaajunnaartariaqartoq. Taamaal-
laalli anguaat Jens Lyberthip nammineq ani-
ngaasaataasa iluarsinerat. Sammisap ingerlan-
nera tamaat tusagassiuutit eqqumaffigaat, qular-
nanngitsumillu qaqugorsuarmut taamaassaaq.
Tamakku saniatigut aqutsisuusimasut eqqar-
tuussivimmi sammineqamerisa nalaanni KNR-
imi sulineq pitsanngortinneqarsinnaasimassaga-
luarpoq.
INUIT PISASSARINNGISAMINNIK akis-
sarsitinneqaraangata pingitsoomani apeqqutaa-
lersarpoq, sooq? Sooq Jens Lyberth soraamera-
nut atatillugu taama pitsaatigisumik pineqassa-
va, uffa tamaaliorfigineqartariaqanngikkaluar-
luni? Imaannerpa qunugineqarmat? Naalakker-
suisut imaluunniit Konrad sioorasaarsimaner-
pai? Naalakkersuisuunermi nalaani politikkik-
kut suleqatini pillugit sunik ilisimasaqarsima-
va? Ikinngutitut ajunngisaarfigineqarnerpa,
soraamerminut atatillugu aningaasanik tuni-
neqartariaqarluni?
Naalakkersuisut pasinartitsipput, ileqqorlunneq
imminut akilersinnaatikkamikku. Naalakkersui-
sut Inatsisartut suusupagaat, naak tapiissutitut
aningaasaliinissamut tamarmik isumaqatigiillutik
arlahnnik piumasaqareeraluartut, maannalu akue-
rineqanngitsut tunniunneqareersut.
Taamaaliomikkut naalakkersuisut paasinar-
sipput aqutsisuusimasut soraamerannut atatil-
lugu isumaqatigiissutaat akuerigamikkit aam-
ma inatsisinik unioqqutitsisimanerit akueralu-
git. Tamanna demokrati eqqarsaatigalugu isu-
makulunnarpoq.
Politikerit eqqortuliomissamik aalajangiisin-
naasumillu eqqarsarsinnaallutik aalajangikka-
minnik qimarratiginnittanngitsut nuannaaruti-
gisameri sivikittarpallaaqaaq akuttuallaarluni-
lu. Ilaannili upemaaq pivoq...
SKIDT MORAL
EN MELDING OM, at der naturligvis er
grænse for, hvad Landstinget finder sig i...
Det var ligesom det indtryk, vi fik af den vre-
de, landstingsmedlemmerne tidligere på året
fik afløb for under behandlingen af en tillægs-
bevillingsansøgning på 8,3 millioner kroner fra
KNR. Der var for en gangs skyld en snorlige
konsekvens i Landstingets holdning, og det var
godt at være vidne til. Efter overtrædelse på
overtrædelse af KNR-bevillingeme var det nu
blevet medlemmerne og partierne for meget,
og et enigt landsting var desuden opbragt over,
at de to direktører havde fået nye, ulovlige kon-
trakter, der gav dem langt højere løn, end de til-
kom.
Landstinget gik efter hårde ord og fyring af
KNR-bestyrelsens formand ind for at bevilge
de mange penge, men kun hvis der blev bragt
orden i en række forhold, som Landstingets var
utilfreds med - blandt andet direktørernes ulov-
lige løn- og ansættelsesforhold.
Der skete imidlertid det helt modsatte. Først
blev tillægsbevillingen ved en administrativ fejl
udbetalt, før det var sikret, at betingelserne var
opfyldt, og senere viste det sig med alt, alt for
overbevisende tydelighed, at netop løn- og ansæt-
telsesforholdene for de to direktører ikke ville bli-
ve bragt i orden med tilbagevirkende kraft.
Tvært imod fik den administrerende direktør
Jens Lyberth en fratrædelsesaftale, der gav ham
1,1 million kroner uden, at han behøver røre en
finger. Den for meget udbetalte løn for perio-
den forud for fratrædelsen får de to direktører
også lov at beholde.
AT DÅRLIG moral og tjenstlig utilstrækkelig-
hed belønnes med en guldrandet fratrædelses-
ordning kommer nok bag på det fleste. Det må
især været vanskeligt at forstå for timelønsan-
satte, der ofte bliver fyret på klokkeslet, når der
ikke er mere arbejde den dag. Og det må fore-
komme dem helt urimeligt, at de over skatten
skal være med til at belønne denne faglige og
tjenstlige utilstrækkelighed.
På side 3 bringer vi en artikel om en juridisk
vurdering af, om der kan gøres krav gældende
overfor den tidligere direktion og bestyrelse i
KNR.
Konklusionen er, at det kunne der...
Indtil landsstyret med Konrad Steenhold i
spidsen godkendte en frædelsesordning, der
uigenkaldeligt hindrede landsstyret i at indfri
Landstingets betingelser for tillægsbevillingen
på 8,3 millioner kroner.
Det virker helt umotiveret, at landsstyret
uden videre forærer mere end en million kro-
ner bort til den tidligere KNR-direktør, som i
forvejen har kostet landskassen millioner af
kroner gennem lemfældig virksomhedsledelse
i KNR. For eksempel de 8,3 millioner kroner i
tillægsbevilling.
MORAL kan ind imellem være vanskelig at få
øje på, og det bliver ikke nemmere af, at det -
som i dette tilfælde - var de ulovlige lønninger,
der var den direkte årsag til, at Jens Lyberth til-
bød fratrædelsesforhandlinger. Elvordan kan
det føre til en fratrædelsesordning, der blot
bygger videre på den ulovlige løn og ulovlige
ansættelse? Hvordan vil landsstyret forklare
dette overfor skatteyderne? Altså begrunde det
rigtige i aftalen?
Landsstyret siger, at man ikke var sikker på
at kunne vinde en sag. Men derfor behøver det
ikke at forgylde modparten på forhånd. Land-
styret siger også, at der hurtigt skulle skabes ro
omkring KNR. Men den har ikke skabt ro om
andet end Jens Lyberths privatøkonomi. Sagen
har gennem hele sit forløb haft pressens
bevågenhed og vil formentlig have det længe
endnu. Desuden kunne en eller anden forbedret
dagligdag sagtens være indført i KNR, selvom
der blev kørt sager mod den tidligere ledelse.
BELØNNES folk, der ikke har fortjent det, rej-
ses der uundgåeligt spørgsmål om, hvorfor?
Hvorfor skal Jens Lyberth have et guldrandet
fratrædelsespapir, når han ikke har gjort sig
fortjent til det? Er det for ikke at få vrøvl med
ham? Har han truet landsstyret eller Konrad?
Hvad ved han om sine gamle politiske venner
fra velmagtsdagene som landsstyremedlem? Er
det simpelthen en vennetjeneste, at han skal
have penge ved fratrædelsen?
Landsstyret sender uheldige signaler om, at
dårlig moral betaler sig. Landsstyret tilsidesæt-
ter Landstinget, der enstemmigt vedtog en ræk-
ke betingelser for en tillægsbevilling, som nu er
udbetalt uden at blive indfriet.
Landstyret vedkender sig, at man med sin
godkendelse af direktionens fratrædelsesord-
ning samtidig godkender de ulovligheder, der
har fundet sted. Det er demokratisk betænke-
ligt.
Det er alt for kort og alt for sjældent, at vi
kan glædes over »rettænkende« og konsekven-
te politikere, der står fast på deres beslutninger.
Men der var engang i foråret...