Atuagagdliutit - 23.10.1997, Page 11

Nr. 82 • 1997
11

GRØNLANDSPOSTEN
Tikisitanik nakkutilliineq
Folketingimut inatsisartunullu ilaasortap Otto Steenholdt-ip, Atassut,
eqqumiiginartippaa Nuummi suliffeqarteqarmat qallunaaginnarnik
sulisulinnik
Nunaqavissut sapinngisamik sulisorinissaannut naalakker-
suisut anguniagaat piviusunngortikkiartuaarneqarpoq,
naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael Petersen isumaqarpoq.
Landsstyret er nået langt i realiseringen af målet om
optimal anvendelse af hjemmehørende arbejdskraft,
mener landsstyremedlem Mikael Petersen.
NUUK(LRH) - »Kalaallit
aamma ilinniarluarsimasut
sulisorineqartarneri annikip-
pallaaqaaq« folketingimut
inatsisartunullu ilaasortap
Otto Steenholdtip, Atassut,
isumaginninnermut, suliffis-
saqartitsinermullu naalakker-
suisumut Mikael Peterseni-
mut, Siumut, apeqqutaa taa-
ma qulequtaqarpoq.
- Qanga Inatsisartut isuma-
qatigiipput suliffeqarfiit suul-
lunniit kalaallinik sulisoqar-
nissaminnik pingaartitsisut
suliakkerneqamissaminnut
salliutinneqartassasut. Ta-
manna qanga atorunnaarami,
Otto Steenholdt aperaaq.
- Soorunami assigiinngisit-
sisoqarnissaa kissaatiginngi-
lara. Inuusuttulli amerlaval-
laaqaat, qaffasinnerusumik
ilinniaqarnissamik Inatsisar-
tut piumasaqamerat tusareer-
lugu qaffasinnerusumut ilin-
niareeraluarlutik misigisartut
atorfissaqartinneqarnatik sa-
neqqutaannameqarlutillu, al-
laat Danmarkimut nuuttaria-
qartarlutik, Otto Steenholdt
isumaqarpoq.
Nuummi qallunaat
- Eqqumiiginartippara Nuum-
mi suliffeqarfeqarmat qallu-
naaginnarnik sulisulinnik.
Namminersornerusunit suli-
assarpassuarnik tuniorarne-
qartarput, Otto Steenholdt
oqarpoq.
- Suliffeqarfiit sulisunik
Danmarkimit tikisitsisartut
nakkutigineqarnerusariaqar-
put, suliffissarsiuussisarfinni-
lu oqartussaasut kiisalu pi-
sortat suliffeqarfiutaat misis-
suiffigineqartariaqalerput, su-
lisut kalaallit salliutinneqar-
nissaannik piumasaqaatinik
eqquutsitsinersut, Otto Steen-
holdt oqarpoq.
- Suliffeqarfiit piumasaqaa-
tinik unioqqutitsisut amerla-
suunik akiliisittameri iluaqu-
taanngilaq. Pisortaqarfiit suli-
assani agguaasartut piumasa-
qaatinut ilannguttariaqarput,
Otto Steenholdt isumaqarpoq.
Atorluaaneq
Naalakkersuisunut ilaasortap
Mikael Petersen Otto Steen-
holdtimut akissuteqamermini
oqarpoq naalakkersuisut ta-
matumunnga politikkiat a-
ngusaqarfiulluarsimasoq.
- Naalakkersuisut politikki-
minni pingaartippaat sulisut
nunaqavissut tamakkiisumik
atorneqarnissaat. Naalakker-
suisut politikkeraat tikisitat
taamaallaat sulisorineqartas-
sasut, nunaqavissut immikkut
Tilsyn med tilkaldt arbejdskraft
Folketings- og landstingsmedlem Otto Steenholdt, Atassut, finder det meget
mærkeligt, at der i Nuuk er arbejdspladser, der udelukkende har dansk arbejdskraft
NUUK(LRH) - »Grønlædere,
også dem med højere uddan-
nelser, bliver benyttet for lidt
som arbejdskraft« er over-
skriften på en forespørgsel
folketings- og landstingsmed-
lem Otto Steenholdt, Atassut,
stiller landsstyremedlemmet
for sociale anliggender, ar-
bejdsmarked og offentlige ar-
bejder, Mikael Petersen, Siu-
mut.
- Der var engang, Landstin-
get blev enig om, at enhver
arbejdsplads, der prioriterer
grønlændere som arbejds-
kraft, vil blive prioriteret
højest med hensyn til at give
arbejdspladsen opgaver.
Hvornår er dette blevet op-
hævet, spørger Otto Steen-
holdt.
- Selvfølgelig ønsker jeg
ikke forskelsbehandling. Men
der er alt for mange unge, der
efter at have hørt Landstingets
krav om højere uddannelser,
har gennemført højere uddan-
nelser, men som føler, at man
ikke har brug for dem og for-
bigår dem så meget, at de bli-
ver nødt til at tage til Dan-
mark, mener Otto Steenholdt.
Danskere i Nuuk
- Jeg finder det meget mærke-
ligt, at der i Nuuk er ar-
bejdpladser, der udelukkende
har danskere som arbejds-
kraft. Disse får masser af ar-
bejdsopgaver fra Hjemmesty-
ret, siger Otto Steenholdt.
- Arbejdspladser, der tilkal-
der arbejdskraft fra Danmark,
må man holde bedre tilsyn
med, og man må til at lave en
undersøgelse af de overord-
nede på arbejdsmarkedskon-
torene og de offenltige insti-
tutioner for at finde ud af om
de efterlever kravet om at
prioritere grønlændere som
arbejdskraft, siger Otto Steen-
holdt.
- Det er ikke nok med høje-
re bøder til de arbejdspladser,
der overtræder kravene. De
offentlige, der uddelegerer
opgaverne må med i kravene,
mener Otto Steenholdt.
Optimal anvendelse
1 sit svar til Otto Steenholdt,
svarer landsstyremedlem Mi-
kael Petersen, at realiseringen
af landsstyrets politik på om-
rådet er nået relativt langt.
- Landsstyrets politik på
dette område prioriterer, at
den hjemmehørende arbejds-
kraft skal anvendes optimalt.
Det er også landsstyrets poli-
tik, at den tilkaldte arbejds-
kraft alene skal benyttes i det
omfang, hvor den hjemmehø-
rende arbejdskraft endnu ikke
har tilegnet sig tilstrækkelig
kvalifikationer vedrørende
specialviden, teknik og så
videre, siger Mikael Petersen
og fortsætter:
- Der skal foretages en lø-
bende registrering af den til-
kaldte arbejdskraft i forhold
til stillingskategorier, så det er
muligt at målrette og intensi-
vere uddannelse, efteruddan-
nelse og anden form for dyg-
tiggørelse af den hjemme-
hørende arbejdskraft. Løn- og
ansættelsesvilkårene skal så
vidt muligt også fastlægges
således, at det er attraktivt for
en hjemmehørende at erhver-
ve sig de nødvendige kvalifi-
kationer med henblik på at
varetage en funktion i sam-
fundet, som vedkommende
har tilstrækkelige evner til,
siger Mikael Petersen.
Mikael Petersen mener, at
man er kommet langt med
disse mål, idet den seneste
statistiske undersøgelse ved-
rørende den offentlige be-
skæftigelse viser, at omkring
70 procent af samtlige stillin-
ger inden for hjemmestyre-
området er besat af personer
født her i landet.
Ledighed i perioder
Mikael Petersen henviser i sit
svar til Otto Steenholdt til den
uddannelsespolitiske redegø-
relse fra 1995, som fastslår, at
det på ingen måde kan ude-
lukkes, at en nyuddannet gen-
nemgår en vis ledighedsperi-
ode umiddelbart efter den
afsluttende eksamen.
- Dette forhold skyldes
dels, at der inden for visse
områder som eksempelvis
ingeniør-, datalog- og arkitek-
tområdet i mange tilfælde
efterspørges arbejdskraft med
erhvervserfaring. Dels må det
konstateres, at mange akade-
miske ansættelsesområder er
så små, at udbud og efters-
pørgsel ikke altid kan synkro-
niseres. Disse forhid, der
samlet kan karakteriseres som
flaskehalsproblemer, er me-
get vanskelige helt at undgå,
siger Mikael Petersen.
-1 forhold til ansættelsespo-
litikken vil det være hensigts-
mæssigt, såfremt der frem-
voksede en mere nuanceret
forståelse med hensyn til hvil-
ke kvalifikationer, der skal
lægges vægt på ved besættelse,
af ledige stillinger. Den ud-
dannelsesmæssige baggrund
og eventuelle erhvervserfa-
ring er i denne sammenhæng
naturligvis vigtige faktorer -
og i en række tilfælde altaf-
gørende - men vi skal bestemt
ikke glemme de kvalifikatio-
ner, der ligger i beherskelsen
af det grønlandske sprog samt
kendskabet til den grønland-
ske kultur og levestil, siger
Mikael Petersen.
- Disse elementer skal tilli-
ge og helt naturligt indgå i en
samlet vurdering af en given
persons kvalifikationer. Dette
gælder inden for alle stillings-
typer i det grønlandske sam-
fund. Landsstyrets overordne-
de målsætning er dermed at få
sammenkædet de fire kvalifi-
kationselsementer:uddannel-
se, erfaring, sprog og kultur.
På den måde opnås den bedst
mulige varetagelse af en
given jobfunktion, mener
Mikael Petersen.
ilisimasatigut, teknikkikkut
allatigullu piginnaasaqarnerat
naammanngikkaanga, Mikael
Petersen oqarpoq, nangilluni-
lu:
- Atorfiit suunersut najoq-
qutaralugit tikisitat ingerlaa-
vartumik nalunaarsorneqar-
tassapput, taamaalilluni nuna-
qavissut anguniagalimmik
ilinniamerat, ilinniaqqinnerat
allatullu pikkorissartinneqar-
nerat sakkortusarneqarnias-
sammat. Akissarsiatigut ator-
fininnermilu atugarisat sapin-
ngisamik ima iluarsineqas-
sapput, nunaqavissut pigin-
naasanik pisarialinnik pissar-
sinissaminnut kajungersinni-
arlugit, inuiaqatigiinni sulia-
qarfiit ingerlassinnaalissallu-
git, naammattunik piginnaa-
neqarfigisaminni, Mikael Pe-
tersen oqarpoq.
Mikael Petersen isumaqar-
poq, anguniakkat tamakku
angusaqarfigilluarneqarsima-
sut, naatsorsueqqissaanermi
kingullermi ersermat pisorta-
ni sulisut atorfiit namminer-
sornerusuniittut tamaasa eq-
qarsaatigalugit, 70 procentii
nunatsinni inunngorsimasunit
atorfigineqarmata.
Suliffeqanngittameq
Mikael Petersenip Otto
Steenholdtimut akissuteqar-
nermini ilinniartitaanermut
politikkikkut nassuiaat 1995-
imeersoq innersuussutigaa,
tassani ersikkami pinngit-
soomeqarsinnaanngitsoq ilin-
niagaqaqqammersoq soraa-
rummeernermi kingunitsiaa
piffissap ilaani suliffeqan-
ngissinnaanera.
- Tamatumunnga peqqutit
ilagaat suliaqarfiit ilaanni,
soorlu ingeniørit, qarasaasia-
lerisut illussanillu titartaasar-
tut sulinermik misilittagaqar-
simasut piumaneqartarnerat.
Paasinarportaaq ilinniagar-
tuut akornanni atorfiniffigi-
sinnaasat ima ikitsigimmata,
atorfinissinnaasut piumane-
qarnermut naleqqersuunne-
qarsinnaannginnerat. Tamak-
ku aporfiusartut ataatsimut
isigalugit pinngitsoornissaat
ajomakusooqaaq, Mikael Pe-
tersen oqarpoq.
- Atorfinitsitsisarnemi poli-
tikki eqqarsaatigalugu omigi-
narsinnaavoq, piginnaasaqar-
fiit annertunerusumik paasi-
neqarsinnappata suliffiit inut-
taqanngitsut inuttalemeqame-
rini tamakku pingaartinneqar-
nissaat. Ilinniarsimanermi tu-
nuliaqutit sulinermillu misilit-
tagaqamerit tamatumani soo-
runami pingaaruteqarput -
ilaatigutllu aalajangiisuullu-
innarlutik - piginnaasalli pui-
gortariaqanngilagut, tassa ka-
laallisut oqalussinnaaneq kii-
salu kalaallit kulturiannik
inuusaasiannillu ilisimasaqar-
neq, Mikael Petersen oqar-
poq.
- Piginnaasat tamakku i-
nuup piginnaasaanut ataatsi-
mut naliliiniarnermi eqqar-
saatigisariaqarput. Tamakku
inuiaqatigiinni kalaallini ator-
finni tamani atuupput. Naa-
lakkersuisut angunigaraat pi-
ginnaasaqarfiit sisamat ataat-
simut kattunnissaat: ilinnia-
gaqarneq, misilittagaqameq,
oqaatsit kulturilu. Taamaali-
ornikkut atorfik pitsaanerpaa-
mik isumagineqarsinnaavoq,
Mikael Petersen isumaqar-
poq.

ARKTIS
QIMUTTUNUT NERUKKAATISSAT
30%-imik orsullit
Qimmit nerisassaat allat qimminut qimuttunut
nukissaqartitsinngillat atorluarsinnaatitsisunik.
Tamanna akikitsitsinerpullu peqqutaalluni
ARKTIS qimminut qimuttunut ilungersortuartunut
pitsaanerpaamik neqeroorutissaateqarpoq.
C-vitaminimik akoqarput. Vitamini nappaatinut
akiuussutissanik sakkortusaataavoq, uippajaar-
naveersaataallunilu.
ARKTIS soyaprotein-imi akoqanngillat.
Kalaallit Nunaannut pilersuineq
immikkut pikkoriffigaarput.
ARKTIS akillu pillugit
erseqqinnerusumik
paasiniaagit sianerlutit,
allallutit imaluunniit
fax-erlutit.
SKYTTENS hundefoder
Tingvej 44, DK-9380 Vestbjerg
Tlf. 98 29 66 21, Fax 98 29 60 41
SKYTTEN ukiut 25-t sinnerlugit pitsaalluinnartunik qimminut
nerukkaatissiortarpoq, tunisassiagut nunarpassuarnut
tunineqartarput.