Atuagagdliutit - 23.10.1997, Blaðsíða 14

14
Nr. 82 • 1997
a£'ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
TRE-DOBBELT DRABSMAND
VIL HJEM TIL GRØNLAND
Men han har før virket resocialiseret og velafbalanceret. Det kostede hans ofre livet
kopat - red).
Martin Efraimsen skal op-
holde sig i Herstedvester,
mens han venter på, at sagen
om hans eventuelle flytning
kan blive genoptaget, og her i
Danmark mødte AG ham
endnu engang. Siden sidste
samtale havde han tænkt en
del over alt det, han havde
fortalt i Nuuk og var blevet
betænkelig. Derfor indgik vi
en aftale om ikke konkret at
omtale de belastende op-
vækstvilkår, han har levet
under. Både hans plejemor
mosteren og bedsteforældre-
ne er døde for år tilbage.
Var på ferie
Det er langt fra altid, at de
domfældte er til stede, når
deres anmodninger om over-
flyttelse til Grønland behand-
les i kredsretterne. Martin
Efraimsen var kun til stede,
fordi han i forvejen var i
Grønland - på bevilget »led-
saget ferietur« til Nanortalik,
hvor tre af hans søskende bor.
Kort efter retten blev sat,
begærede Martin Efraimsens
bisidder dørene lukket. Det
ville være for belastende for
hans klient og dennes familie
at læse om behandlingen af
sagen, hver eneste gang der
drøftes en overflytning til
Grønland.
Men begæringen afvist, og
retsmødet blev holdt for åbne
døre.
På baggrund af ønsket om
et lukket retsmøde var det
overraskende, at den dom-
fældte selv henvendte sig til
AG’s medarbejder i en pause
under retsmødet. Han var
meget interesseret i en sam-
tale med avisen. Han ville tale
om forholdene i Hersted-
vester, men blev også fra star-
ten gjort opmærksom på, at
der ville blive stillet spørgs-
mål omkring hans barndom
og hans kriminalitet. Han er-
klærede sig villig til at svare
på alle spørgsmål, og vi aftal-
te at mødes på anstalten et par
dage senere.
Ingen tremmer
i Grønland
Under opholdet i Nuuk var
Martin Efraimsen anbragt på
en afdeling for kriminelle, der
tilbageholdes midlertidigt.
Der var kun få indsatte på
afdelingen, og de var samlet
om et fjernsynsprogram med
lokkende billeder fra brede,
hvide sandstrande med let
påklædte mennesker. Bille-
der, der satte drømme i gang
om en tilværelse langt borte
fra den isolerede verden, der
omgiver de indsatte på anstal-
ten.
Martin Efraimsen bød på
the, og vi fortsatte snakken i
hans celle. Det er et rum på
omkring 12 kvadratmeter, det
samme som i Herstedvester,
men i Grønland er der ikke
Når man taler med 51-årige
Martin Efraimsen, er det
svært at forestille sig ham
som tredobbelt drabsmand.
Han er venlig har et åbent
ansigt, er velsoigneret, meget
imødekommende og har i det
hele taget et stille og roligt
væsen. Han svarer behersket
og fattet, også på de ubehage-
lige spørgsmål, AG stiller
ham om hans misgeminger.
Martin Efraimsen begik de tre
drab hver for sig med års mel-
lemrum. I dag er han anbragt
på ubestemt tid i det lukkede
fængsel Herstedvester, der
ligger lidt udenfor Alberts-
lund ved København.
Det eneste tidspunkt, der
piblede lidt sved frem på den
tre-dobbelte drabsmands
overlæbe, var da han fik stillet
nærgående spørgsmål om sin
barndom.
Martin Efraimsen sad et
kort øjeblik uroligt på stolen,
og stammede lidt, før han for-
talte om sin opvækst hos
mosteren, der var enlig og
boede hos sine forældre.
Den første samtale med
Martin Efraimsen fandt sted i
anstalten for domfældte i
Nuuk, hvor han havde et kort
ophold, mens hans anmod-
ning om at blive flyttet hjem
til Grønland blev behandlet i
kredsretten. I denne samtale
lagde han ikke fingrene imel-
lem, når han fortalte om op-
levelser i barndommen, ople-
velser, der uden tvivl har
været med til at præge hans
personlighed. Han fortalte om
traumatiske tildragelser, der
aldrig er blevet bearbejdet, og
som til tider kommer op til
overfladen og påvirker hans
handlinger, hver gang hjulpet
godt på vej af spiritus og
hash.
Den anden samtale fandt
sted i Herstedvester en må-
neds tid senere, men her var
Martin allerede blevet lidt
mere tilknappet.
Endnu en
mentalobservation
Under sagsbehandlingen i
Nuuk kredsret blev der ikke
taget stilling til, om den 51-
årige skulle overflyttes til en
åben anstalt i Grønland. Mens
politiet fortsat kræver ham
anbragt i Herstedvester, vil
bisidderen have ham flyttet til
en anstalt i Grønland og på-
pegede, at han ikke er be-
handlingskrævende. Desuden
er opholdet i Herstedvester
forløbet problemfrit, og der
har ikke været nogen discipli-
nære problemer, heller ikke
når han har fået bevilget »led-
saget udgang« fra anstalten.
Kredsretten besluttede, at
Martin Efraimsen skal have
foretaget endnu en mental-
observation, der kan kaste lys
over hans nuværende mentale
tilstand. Han fik foretaget en
lignende undersøgelse flere år
tilbage, hvor man fandt frem
til, at han var karakterafviger
(tidligere betegnet som psy-
Martin Efraimsen isumaqarpoq upperisarsiorneq aqqutigalugu ajunngitsumik
siunissaqarsinnaalluni.
Kontakten med indremissionen har givet Martin Efraimsen nyt håb i livet. Dem vil han
gerne etablere et tæt forhold til igen.
tremmer for vinduerne.
Martin Efraimsen har været
enebarn hos sin moster, mens
seks andre søskende boede
hos deres mor. Ikke alle bør-
nene havde samme far. Mar-
tin husker, at han blev gjort
ekstremt forkælet af sine
bedsteforældre. De holdt så
meget af ham, at de kun sjæl-
dent satte sig imod hans
ønsker. Når det en sjælden
gang skete, brød drengens
verden sammen, og han var
uforsonlig.
Ud af tredje klasse
Den helt overdrevne forkæ-
lelse gjorde også, at Martin
Efraimsen kun mødte op på
skolen, når det passede ham.
Han kom og gik efter forgodt-
befindende, og resultatet blev
derefter. Han kunne hverken
læse eller skrive, før han blev
konfirmeret, og han gik ud
efter tredje klasse.
- Jeg husker, at min mor
havde forskellige kærester,
mens jeg var barn. Hun blev
gift efter min konfirmation,
og jeg ville ønske, at jeg var
opvokset hos hende.
Hjemmebrygning af im-
miaq var tilladt i Martin Efra-
imsens barndom, og umåde-
holdent drikkeri satte sit uund-
gåelige præg på drengens ud-
vikling.
- Efter konfirmationen kom
jeg ud at fiske sammen med
mine onkler. Jeg fiskede ind-
til 1972, da jeg først blev
besætningsmedlem på Disko,
og derefter på Kunuunnguaq.
Det var en herlig tid, og jeg
nød at besøge de forskellige
byer på kysten.
Det har også været en tid,
hvor interessen for piger blev
vakt, og Martin Efraimsen har
været ringforlovet.
Dræbte en homoseksuel
Det første drab gik ud over en
homoseksuel i Qaqortoq
1975. Inden Martin Efraim-
sen fortalte nærmere om de
forskellige omstændigheder,
understregede han, at det
aldrig har været hans mening
at slå nogen ihjel.
- Men jeg bliver meget
rasende, når jeg bliver provo-
keret. Der er ikke noget med,
at jeg hidser mig selv op til
raserianfaldende. Der skal en
provokation til.
Der havde været drikkelag
hos en af Martins bekendte.
Han havde fået så meget at
drikke, at han var faldet i
søvn, og han vågnede først
ved, at værten havde klædt
ham nøgen af og var godt i
gang med at befamle ham.
- Jeg husker meget lidt af,
hvad der skete. Pludselig var
jeg igang med at slå ham. Jeg
nåede slet ikke at tænke mig
om, og jeg har slået ham så
meget, at han døde af læsio-
nerne.
Efter drabet på den homo-
seksuelle gik Martin Efraim-
sen hvileløst rundt i byen,
indtil han fik overtalt en af
sine venner til at gå med til
den afdødes lejlighed.
Martin blev idømt til fem
års anstaltsophold for drabet
på den homoseksuelle.
Dræbte midaldrende
Det var tilsyneladende også
en provokation der førte til
Martin Efraimsens næste
drab. Det skete i Nanortalik i
1981.
Han boede til leje hos en
53-årig mand, han kendte me-
get godt. En eftermiddag, da
han kom hjem, var indholdet
af hans kuffert blevet spredt
ud over jorden udenfor huset.
Hans vært ville ikke lukke
ham ind, og det følte Martin
sig usigeligt krænket over.
Han skubbede døren ind og
gik til angreb på sin vært, der
døde af læsionerne.
- Det var første gang, jeg
blev sendt til Herstedvester på
ubestemt tid. Selvfølgelig
angrer jeg mine handlinger,
og det har aldrig været menin-
gen., at jeg ville slå de men-
nesker ihjel. Jeg bliver ærger-
lig på mig selv. Tænker på
min egen og de dræbtes fami-
lier.
- Jeg har været igennem
forskellige undersøgelser. Jeg
har fået at vide, at jeg ikke er
sindssyg, men mindre bega-
vet. Det er også konkluderet,
at jeg udgør en fare for det
omgivende samfund, når jeg
har drukket. Men jeg vil ger-
ne påpege, at jeg ikke er far-
lig, hver gang jeg har drukket.
»Inutsialassuuvunga imi-
gassartortinnannga«. »Jeg er
en alletiders fyr, når jeg ikke
har drukket«, karakteriserer
Martin Efraimsen sig selv.
På prøveløsladelse
Under sine forskellige an-
staltsophold, har Martin Efra-
imsen altid opført sig eksem-
plarisk. Der har ikke været
nogen form for disciplinære
problemer, og det har også
været grunden til, at han blev
overført til anstalten for dom-
fældte i Nuuk efter afsoning
på Herstedvester fra 1981 til
1988.
Heller ikke i Nuuk var der
problemer med at have Mar-
tin Efraimsen på anstalten, og
han blev prøveløsladt i 1990.
Inden et år begik han sit tredje
drab. Endnu en gang gik det
ud over en homoseksuel.
Martin var både meget skæv
og meget fuld.
- Da jeg var i puberteten har
jeg været udsat for tilnærmel-
ser fra en homoseksuel, og
har været udsat for andre sek-
suelle tilnærmelser i barn-
dommen, forklarer han.
Drabet skete efter et drik-
kelag, der blev holdt hos den
afdøde. Martin Efraimsen
vidste udmærket, at han ikke