Atuagagdliutit - 04.11.1997, Side 3

Nr. 85 • 1997
3
GRØNLANDSPOSTEN
Aningaasanut inatsit
tutsuiginamemsoq
Naalakkersuisunut ilaasortap Daniel Skifte-p
sanaartornissamut missingersuutit nunatsinni
teknikikkut isumalluutinut naleqqussarsimavai
(JB) - 1998-imut aningaasa-
nut inatsisissaq kiisami akue-
rineqarpoq. Siullermeerluni
saqqummiunneqarnermisut
akuerineqanngilaq. Tassani
145 millioner kroninik ami-
gartoornissaq pilersaarutaasi-
magaluarpoq, maannali inat-
sisissatut akuerineqartoq 82,6
millioner kroninik amigar-
toorfiusussaavoq.
Taamatut aaqqiineq Siu-
mup Atassutillu isumaqati-
giissutaata nutaap kingune-
raa. Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen
tunuarmat, aammalu Jona-
than Motzfeldt naalakkersui-
sunut siulittaasunngoqqim-
mat aningaasaqamikkut suka-
ngasumik ingerlatsineq, sior-
natigut naalakkersuisooqati-
giit atorsimasaat uterfigeq-
qinneqassasoq aalajangeme-
qarpoq.
Kiisalu aningaasanut inatsi-
sissatut akuerineqartup ki-
ngunerisaanik 1999-iuliinnar-
pat landskarsi sinneqartooru-
teqartussaavoq. Siunnersuut
siulleq inatsisartunut saqqum-
miunneqarmat 1999-imi ami-
gartooruteqarnissaq missi-
ngersuusiarineqarsimagaluar-
poq.
1999-imi 30 millioner kro-
ninik sinneqartooruteqarto-
qassaaq, aammalu 2000-imi
2001-imilu sinneqartoorutis-
sat 82 aamma 49 millioner
kroniussapput.
Ukiuni missingersuusiorfi-
usuni nutaanik taarsigassarsi-
nissaq pisariaqartussaanngi-
laq, akiitsunullu taarsersuineq
pilersaarutigineqartutut inger-
laannartussaalluni.
Sanaartomeq
Aningaasanut inatsisissatut
iluarsaassaq siullermik saq-
qummiunneqartumit sukan-
nemerunngilaq. Sanaartomis-
samut missingersuutit 130
millioner kroninik ikilisinne-
qarput, tamannali aliasuuti-
gissanngikkipput aningaasa-
qarnermut ineqamermullu
naalakkersuisoq Daniel Skifte
AG-mut oqarpoq.
- Paasinarsisimavormi uki-
ut ingerlanerini atorfissaqarti-
tatsinnit amerlanerusunik
aningaasaliisoqartarsimasoq.
Teknikimut tunngasortai eq-
qarsaatigalugit aningaasaliis-
sutit tamakkerlugit atomeqar-
nissaat ajomakusoorsimavoq.
Isumalluutigineqartummi Ka-
laallit Nunaanni ikippallaarsi-
mapput, aammalu avataanit
sulisussanik tikisitsisamissaq
kissaatigisimanngilarput, pin-
ngitsoorani sanaartomermut
akitsorsaataasussaammata.
Tamanna siomatigut takusa-
reerparput.
- Isumarput malillugu Ka-
laallit Nunaanni sanaartomis-
saq teknikikkut isumalluuti-
nut naleqqussarsimavarput,
tamatumalu kingunerisaanik
130 millioner kronit taakku
kingunerluuteqanngitsumik
ilanngaatigisinnaasimavagut.
Aningaasammi taakku ator-
navianngillat.
Tutsuiginarnerusumik
missingersuusiorpugut, tassa-
nilu aamma arlalippassuarti-
gut pitsanngorsaanissaq inis-
saqartissimavarput.
Tamatuma saniatigut Daniel
Skifte oqaluttuarpoq 1997-imi
sanaartornissamut missinger-
suutaasut amerlavallaarujus-
suarsimasut, ilaatigut 1996-
imi atomeqanngitsoortut ukiu-
mut nutaamut nuunneqarsi-
mammata. Kisiannili isumal-
luutit atorlugit aningaasaliissu-
taareersut atorneqarnissaat
ajomakusoorsimasoq.
Akiliisinnaassuseq
Ukioq 2001 tikillugu missi-
ngersuutit naapertorlugit su-
kannersumik ingerlatsinissa-
mik aalajangemerup kingune-
risaanik landskarsip akiliisin-
naassusia assigiiaarnerusus-
sanngorpoq, siusinnerusukkut
aningaasanut inatsisissatut
siunnersuummi naalakkersui-
sut pilersaarutigisaattut an-ni-
killeriarujussuarani.
Ukiut missingersuusiorfiu-
sut 1997 aamma 1998 ami-
gartoorfiusussatut akiitsunillu
akilersuiinnarfissatut pilersaa-
rutaasimagaluarnerat lands-
karsip akiliisinnaassuseqame-
ranut eqquingaatsiartussaasi-
magaluarpoq. Tamannali
maanna allanngortinneqarpoq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Daniel aningaasanut inat-
sisissaq nutaaq naammagisi-
inaarluarpaa. - Ineriartortit-
sineq pitsaasoq aallartippar-
put, oqarpoq, - aammalu inat-
sisissap akuerineqamera nu-
annaarutigaara.
Aamma Daniel Skifte oqa-
luttuarpoq aningaasanut inat-
sisissami nutaami suliniutis-
sarpassuit nutaat inissaqartin-
neqarsimasut. Assersuutigal-
ugu pinaveersaartitsineq, ava-
tangiisit, iluarsaassinissat siu-
liani taaneqartut, piniamermi
nakkutilliisoqameq, piginne-
qatigiilluni inissialiortiterneq,
innarluutilinnik sullissineq,
peqqinnissaqarfik, ilinniarti-
taanermi qarasaasiaqarneq,
ungasianit ilinniartitsisarne-
rup nakorsiartitsisarnerullu
misiligutitut ingerlanneqar-
nissaa, atuakkiortunut kalaal-
linut tapiisameq kiisalu nuna-
nut allanut tunngasut inis-sa-
qartinneqarsimapput.
Kingusinnerusukkut allaa-
serineqartussani suliaqarfmni
ataasiakkaani qanoq ingerla-
soqarnissaa nassuiarneqaru-
maarpoq.
1998-imi amigartooruteqarnissaq ataasiaannartumik pisussaavoq, tamatumunngalu
ilaatigut mittarfiliortiternerit peqqutaapput.
Underskuddet i 1998 er et engangsforetagende og skyldes blandt andet landingsbanerne.
Jordbunden finanslov
vedtaget i Landstinget
Landsstyremedlem Daniel Skifte har tilpasset
anlægsbudgettet til Grønlands tekniske kapacitet
Aningaasanut inatsisissaq tutsuiginamerusoq Daniel Skifte-p
nuannaarutigaa
Daniel Skifte er glad for den mere jordnære finanslov.
(JB) - Finansloven for 1998 er
endelig vedtaget. Men det var
ikke i sin første version. Da
var der nemlig planlagt et
underskud på 145 millioner
kroner, mens den nu vedtagne
finanslov har et underskud på
82,6 millioner kroner.
Denne opstramning er en
direkte følge af det reviderede
aftalegrundlag mellem Siu-
mut og Atassut. Da landsssty-
reformand Lars Emil Johan-
sen trak sig, og Jonathan
Motzfeldt vendte tilbage til
posten, blev det besluttet at
genoptage den stramme øko-
nomiske politik, der havde
præget landsstyresamarbejdet
tidligere.
Den vedtagne finanslov be-
tyder desuden, at der allerede
fra 1999 igen skal være over-
skud på landskasseregnska-
beme. Det første finanslovs-
forslag, der blev fremlagt for
offentligheden, opererede
med også underskud i 1999.
Næste år bliver der i stedet
et overskud på 30 millioner
kroner, og i 2000 og 2001 bli-
ver overskuddene henholds-
vis 82 og 49 millioner kroner.
Der bliver ikke behov for
nyoptagelse af lån i de bud-
getterede år, og gældsafvik-
lingen vil fortsætte med den
planlagt takt.
Bygge- og anlæg
Den reviderede finanslov er i
realiteten ikke strammere end
den, der først blev fremlagt.
Anlægsbudgettet er reguleret
ned med 130 millioner kro-
ner, men det skal vi ikke være
kede af, siger landsstyremed-
lem for økonomi og boliger
Daniel Skifte til AG.
- Det har nemlig vist sig, at
der gennem årene har været
afsat flere penge på anlægs-
området, end vi har kunnet
bruge. Teknisk har det ikke
kunnet lade sig gøre at bruge
bevillingerne. Kapaciteten er
simpelthen for lille i Grøn-
land, og vi har ikke ønsket at
tiltrække arbejdskraft udefra,
fordi det uundgåeligt vil på-
virke byggepriserne. Det har
vi set før.
- Det er efter vor opfattelse
bedre at tilpasse anlægsaktivi-
teterne til den tekniske kapa-
citet i Grønland, og det bety-
der, at vi kan skære disse 130
millioner kroner af uden, at
det får praktisk betydning.
Pengene ville alligevel ikke
blive brugt.
- Vi har altså blot udarbej-
det et mere realistisk budget,
som så til gengæld har givet
plads til forbedringer på en
lang række andre områder.
Daniel Skifte fortæller des-
uden, at anlægsbevillingerne i
1997 var usædvanligt høje,
blandt andet fordi ubrugte
midler fra 1996 var ført over i
det nye år. Men på grund af
kapaciteten bliver det ikke
muligt at bruge bevillingerne.
Likviditeten
De opstrammede budgetter
for årene frem til 2001 bety-
der, at landskassens likviditet
vil stabiliseres i stedet for at
blive hvirvlet ud i det styrt-
dyk, som det tidligere lands-
styre havde planlagt.
De først planlagte under-
skud på budgetårene 1997 og
1998 og en fortsat nedbringel-
se af gælden ville gøre et
kraftigt indhug på landskas-
sens likviditet. Det er nu lavet
om på.
Landsstyremedlem Daniel
Skifte er godt tilfreds med
den nye finanslov. - Det er en
god udvikling, vi har påbe-
gyndt, siger han, - og jeg er
glad for, at loven nu er vedta-
get.
Daniel Skifte fortæller i
øvrigt, at der i den nye finans-
lov er gjort plads til en lang
række nye aktiviteter. Der er
for eksempel sket en oppriori-
tering af forebyggelsesområ-
det, miljøområdet, renoverin-
ger som nævnt ovenfor, jagt-
betjentordningen, andelsbo-
ligbyggeri, handicapområdet,
sundhedsvæsenet, edb i ud-
dannelsessystemet, forsøg-
ordning med fjernundervis-
ning og telemedicin, tilskud
til grønlandssproget litteratur
samt udenrigsområdet.
I senere artikler bliver der
redegjort for, hvad der sker
indenfor de enkelte aktivitets-
områder.
ASS./ FOTO-ARKIV: SØREN