Atuagagdliutit - 22.01.1998, Blaðsíða 6

6
Nr. 6-1998

GRØNLANDSPOSTEN
Forældre menei; deres søn
blev smidt i Holmens kanal
Den unge mands pung og bagage er forsvundet sporløst
Angutip inuusuttup angajoqqaavisa nunanit allamiut marluk
ernimimmik pinerliisimasutut pasivaat. Taakku marluk
angutip inuusuttup immamut nakkarnerata siuninngua
kalaaleq alla aningaasanik tigumiartoq tillinniarfiginiarsi-
magaluarpaat. Tamanna pivoq Jørgen Peter Reimerip nak-
karfiata ungaserujussuanngisaani Christianshavns-torvimi.
Forældrene mistænker to fremmedarbejdere for at have
skubbet deres søn i vandet fra Holmens bro. Kort før den
ulykkelige hændelse havde de to prøvet at stjæle penge fra
en anden grønlænder ved Christianshavns-torv der ligger
omkring 500 meter fra Holmens Bro.
Kommunen afslog
at give hjælp
til hjemrejsen
(PM) - Familien, der i forve-
jen var så tynget af sorg over
tabet af deres elskede søn og
bror Jørgen Peter Reimer, fik
endnu flere bekymringer da
Nuup Kommunea ikke ville
hjælpe med rejseomkostnin-
gerne hjem til Grønland.
Lucia og Niels Reimer fortæl-
ler, at det var en utrolig psy-
kisk belastning at få afslag på
deres ansøgning.
- Vi kontaktede socialfor-
valtningen i Nuup Kommu-
nea op til flere gange for at få
en aftale i stand, som kunne
sikre, at vores søn blev begra-
vet i Grønland, fortæller
Lucia Reimer, - for vi kunne
naturligvis ikke drømme om
at begrave ham i Danmark.
- Min mand er førtidspensi-
onist og får et beløb på 1380
kroner om måneden i under-
støttelse, og som socialpæda-
gog tjener jeg 13.000 kroner
før skatten bliver trukket. Da
jeg fik aftalen i stand om vik-
ariatet i Vordingborg, dække-
de vi selv rejseomkostninger-
ne, og fordi vi ikke havde
vores møbler med til Dan-
mark, måtte vi anskaffe det
fornødne. Vi havde også en
del udgifter i forbindelse med
dødsfaldet, så vi havde ingen
penge til hjemrejsen.
Ægteparret og deres yngste
søn flyttede til København fra
Vordingborg den 3. december,
for at være nærmere de myn-
digheder, de havde brug at
komme i kontakt med. De tog
kontakt med Nuup Kommunea
med hjælp fra rådgivningskon-
toret »Pooq« i Grønlændernes
Hus på Løvstræde, men fik det
ene afslag efter det andet.
Ville afdrage
- Vi har også foreslået Nuup
Kommunea, at den kunne
låne os pengene til rejsen, så
vi kunne afdrage på lånet,
efter at vi var kommet tilbage.
Det fik vi også afslag på, og
det var ved at slå os helt ud.
Vi fik fire afslag, og vi har
forstået at afdelingslederen af
omsorgsafdelingen på kom-
munen har været den største
hindring i denne sag.
- Da vi havde fået besked
om det sidste afslag fra med-
arbejderen i Pooq, kunne vi
ikke bære mere. Jeg fik lov til
at foretage en opringning til
Nuuk, hvor jeg talte med min
mands sagsbehandler, og hun
kunne oplyse mig, at hun net-
op skulle have møde med for-
manden for socialudvalget
om en halv time, og ville
fremlægge hende problemet.
- Mens vi ventede på
caféen i Grønlændernes Hus,
talte vi med flere af vores be-
kendte, der blev meget choke-
rede over den behandling vi
fik. En af dem kender Land-
styreformand Jonathan Motz-
feldt personligt og ringede til
ham med det samme, fordi
hun overhovedet ikke kunne
begribe at Nuup Kommunea
ikke ville give os en hånds-
rækning.
- Den selvsamme dag fik vi
at vide, at vores ansøgning
var blevet imødekommet. Vi
fik ydermere at vide, at vi
ikke skulle betale pengene til-
bage til Kommunen. Det er
ubegribeligt for os at vi ikke
kunne få dette tilsagn fra star-
ten. Det er fantastisk dårligt,
og vi kan ikke lade være med
at være vrede over, at man
bliver udsat for denne be-
handling, når man i forvejen
er dybt ulykkelig og sårbar,
siger Lucia Reimer.
Glad for hjælpen
i Danmark
Ægteparret Lucia og Niels
Reimer er meget taknemmeli-
ge for den hjælp, de har fået i
den svære tid i Danmark. Det
har været en stor støtte for
den lille familie, at de med det
samme blev tilbudt krise-
hjælp, først af en psykiater og
dernæst med samtaler med en
psykolog. Ægteparret er også
fuld af taknemmelig over den
hjælp de har fået af præsten
Kristian Lauritzen, der har
besøgt dem og talt med dem
næsten hver eneste dag efter
dødsulykken.
- Vi ved ikke, hvordan vi
skal takke disse mennesker.
Anderledes var det med de
to tiloversblevne sønner i
Nuuk, den 26-årige René og
den 20-årige Anders. Deres
mor rådede dem til at henven-
de sig på lægeklinikken, så de
forhåbentlig kunne formidle
hjælp til de to unge.
- Det eneste, de fik tilbudt,
var beroligende piller, fortæl-
ler Lucia Reimer.
NUUK(PM) - Midt i deres
store sorg over at miste en søn
ved en tragisk drukneulykke i
København i slutningen af
november sidste år, har foræl-
drene Lucia og Niels Reimer,
nu tilbage i deres lejlighed i
Nuuk, svært ved at tro på den
konklusion, de har fået på
undersøgelsen af deres søns
død.
Efterforskningen der er
udført af Station 1, der ligger
på Halmtorvet, konkluderer,
at den 21-årige Jørgen Peter
Reimer selv er faldet i kana-
len på grund af fuldskab, og at
han efterfølgende blev stærkt
afkølet af sit lange ophold i
vandet, hvor han til sidst
druknede. Ulykken skete lidt
før fem om morgenen den 29.
november.
- Efter at vi selv har set ste-
det, hvor vores elskede dreng
druknede, tror vi, at han er
blevet skubbet i vandet, for-
tæller Lucia og Niels Reimer.
- Der er et ret højt bolværk
ved kanalen og selvom han
har været temmelig fuld og
vaklet noget, kan han ikke
være faldet i vandet uden at
blive skubbet i. Vi kender
vores søn så godt, og vi ved,
at han er god til at tage vare
på sig selv, også når han er
beruset.
Pungen forsvundet
Der er flere omstændigheder
omkring dødsfaldet, der efter
forældrenes mening peger på,
at der begået en forbrydelse.
Jørgen Peters pung er for-
svundet, og det samme gæl-
der hans bagage, som han
opbevarede på Hovedbane-
gården. Han var ophovnet på
den ene kind og havde hudaf-
skrabninger, han havde også
mærker på hagen og panden,
som efter slag mod noget
skarpt.
- Lige omkring det tids-
punkt, hvor vores søn faldt i
kanalen, har en af de ansatte
på Grønlændernes Hus i
København set to fremmedar-
bejdere der prøvede at stjæle
penge fra en grønlænder, der
netop havde hævet penge fra
en automat. Heldigvis fulgtes
han med nogle andre, som
han kunne søge hjælp hos.
Det skete omkring Christians-
havns-torv.
- Ikke så langt derfra gik
vores søn alene, og vi tror at
de to fremmedarbejdere over-
faldt vores søn og smed ham i
kanalen, efter at have taget
hans pung. Det kan også være
forklaringen på, at hans baga-
ge forsvandt fra en boks på
Hovedbanegården. Han må
have haft billetten til boksen i
pungen, og den er ikke fun-
det, selvom der har været
dykkere nede i kanalen.
Taxa tilkaldte ikke hjælp
- Kort efter, at han faldt i van-
det, kom der en kvinde forbi.
Hun prøvede straks at standse
en taxa for at få chaufføren til
at tilkalde hjælp. Kvinden har
fortalt pressen, at taxachauf-
føren kun lige lukkede vindu-
et en smule op, han så
forøvrigt meget angst ud og
kørte hovedrystede videre.
Han kørte med to passagerer,
og vores teori er, at de to
fremmedarbejdere var passa-
gerer i denne taxa. Hvorfor
skulle taxachaufføren se
angst ud, og ikke tilkalde
hjælp. Måske har de truet
chaufføren til bare at køre
videre uden at tilkalde hjælp.
Det er en stor smerte for
forældrene at vide, at deres
søn lå i kanalens kolde vand
omkring 20 minutter før det
lykkedes at skaffe hjælp til
ham. Det er utroligt besla-
stende for dem, bagefter at
tænke på, at kvinden der først
så deres søn i vandet ikke
kunne skaffe hjælp hurtigt
nok selvom hun prøvede
ihærdigt.
Kvinden fik hjælp fra to
andre kvinder, der standsede
en bil. To mænd steg ud og
ringede til alarmcentralen fra
en mobiltelefon. De kørte
videre kort efter opkaldet.
- Dette opkald nåede aldrig
igennem til alarmcentralen,
selvom den blev registreret
hos Tele Danmark, og det er
helt ufatteligt for os, hvordan
det kan ske, fortæller Lucia
og Niels Reimer. De kan ikke
lade være med at tænke på, at
deres søn måske havde været
i livet, hvis redningsfolkene
var nået frem på dette tids-
punkt.
- Først efter han havde lig-
get i det kolde vand omkring
tyve minutter lykkedes det
kvinden at komme igennem
alarmcentralen, og da var det
for sent.
Under uddannelse
Den 21-årige Jørgen Peter
Reimer var under uddannelse
som Falck-redder i Århus.
Før skoleopholdet arbejdede
han på Dronning Ingrids
Hospital som portør, men vil-
le have en udbygning på sin
uddannelse.
Hans forældre, Lucia og
Niels Reimer boede på
daværende tidspunkt sammen
med deres yngste 17-årige
søn Samuel i Vordingborg,
hvor Lucia havde et vikariat.
To andre sønner opholdt sig i
Nuuk. Jørgen Peter havde
ferie fra uddannelsen og ville
tilbringe den hos sine foræl-
dre og sin yngre bror. Men
først skulle han og broderen
Samuel tilbringe nogle dage
sammen i København, inden
turen gik til Vordingborg. De
havde aftalt med en barn-
domsven fra Nuuk, at de kun-
ne bo hos ham i Hørsholm.
Barndomsvennen var i Dan-
mark på efterskole.
-1 dag kan jeg selvfølgelig
ikke lade være med at bebrej-
de mig selv, at jeg ikke for-
hindrede opholdet i Køben-
havn, siger Lucia Reimer,
men jeg tænkte selvfølgelig
på , at de er unge, og at de
naturligvis også skal have lov
til more sig på egen hånd.
De tre unge mænd mødtes i
København den 28. novem-
ber. De var på forskellige
værtshuse i København og
endte om natten på restaurant
»Skarven« som er kendt som
et af samlingsstederne for
grønlændere i Danmark.
- Vores to sønner og deres
ven var kommet bort fra hin-
anden på et tidspunkt, og Jør-
gen Peter var gået udenfor for
at lede. Det var derfor han
opholdt sig ved Holmens
Kanal på dette tidspunkt.
Hans lillebror og vennen var
kommet i nærheden af Hol-
mens Kanal, mens brandvæs-
enet var ved at bjærge et men-
neske fra vandet, men de ville
ikke tættere på, fordi de ikke
ville se et dødt menneske. De
vidste naturligvis ikke, at det
var Jørgen Peter de tog op fra
vandet, siger Lucia med
smerten lysende ud af øjnene.
Jørgen Peter Reimer Århusimi annaassiniartartutut ilinniartilluni København-imi Holmens
Bro-mit immamut nakkarpoq, angajoqqaavisalu pinerlineqarsimanissaa pasivaat.
Jørgen Peter Reimer var under uddannelse som Falckredder i Århus, da han druknede i
Holmens Kanal i København. Forældrene har mistanke om, at der er begået en forbrydelse.
ASS./ FOTO: PRIVAT-FOTO