Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.01.1998, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 22.01.1998, Blaðsíða 10
10 Nr. 6-1998 /ttoLa&a&c/f/cL £/£ GRØNLANDSPOSTEN Qaanaaq er ikke længere så interesseret i Dundas Den nye landingsbane, som invies den 1. september 2000, åbner helt nye perspektiver for den isolerede kommune QAANAAQ(PM) - Mens der foregår et speget politisk spil mellem Grønland, Danmark og USA omkring det gamle Thule-område, er interessen for at overtage Dundas kølnet i Qaanaap Kommunea. Befolkningen i Qaanaap Kommunea ser i stedet med forventning frem til at få en direkte flyforbindelse til resten af Grønland uden om den amerikanske base. Efter planen skal landings- banen i Qaanaaq være klar til at blive taget i brug den 1. september 2000. Mange års isolation, hvor amerikanerne har sat grænser for det antal civile rejsende gennem Pituf- fik, vil på denne måde blive brudt. - På et tidspunkt var det jo den danske regerings udspil, at Thule Air Base skulle split- tes op i en militær og en civil side, siger borgmester Lars Jeremiassen fra Qaanaap Kommunea til AG. - Planen var at renovere de gamle huse i Dundas, som vi også kalder Uummaannaq, og bruge dem som hotel for de rejsende. Det var ikke en opti- mal løsning for vores trafiksi- tuation i Qaanaap Kommu- nea, og en landingsbane her i Qaanaaq er langt at foretræk- ke frem for en løsning ved siden af den amerikanske base. - En landingsbane i Qaa- naaq by betyder også, at vi kan satse endnu mere på arbejdet med turister, når vore gæster kan flyve direkte her- til. Vi kan med en direkte beflyvning udenom Thule Air Base få langt flere turister til byen end tidligere, fordi ame- rikanerne i dag har sat en grænse på 14 civile, der kan opholde sig på basen ad gan- gen. Mere kontakt - Vor interesse for at overtage Dunada eller Uummannaq er kølnet efter planerne om at etablere i landingsbane i selve Qaannaq, men det betyder be- stemt ikke, at vi ikke vil have nogen med basen at gøre, siger Lars Jeremiassen. - Langt fra, for vi er tværti- mod meget interesserede i at have øget kontakt med de mange hundrede medarbej- derne på basen omkring kul- turelle arrangementer. Lars Jeremiassen fortæller, at Qaanaap Kommunea efter valget til kommunalbestyrel- sen sidste forår har taget kon- takt med Greenland Contrac- tors og de amerikanske mili- tærledere på basen basen om- kring den øgede kontakt, som kommunen ønsker etableret. - Vi er et lille og meget iso- lerede samfund i det nordlig- ste Grønland, og vi bliver endnu mere isolerede i mør- ketiden. Derfor er der god mening i at udbygge det soci- ale samvær mellem basen og det omkringliggende sam- fund. - Vi regner med at folkene fra Pituffik kommer til møde i Qaanaaq om ikke så længe. - Vi er ikke rentable På trods af den glæde, det var forleden at deltage i Trafikse- minaret i Kangerlussuaq, hvor det var muligt at tale åbent om alle slags proble- mer, kan Lars Jeremiassen ikke lade være med at føle, at befolkningen i Qaanaap Kommunea bliver overset i trafiksammenhæng. - Vi har ikke haft mulighed for passagersej Hads i Qaana- Qaanaap mittarfittaarneratigut Thule Air Base-ip Qaanaap Kommunermiunik ukiorpassuamik angalanissamut pituttuisimanera taamaatissaaq. En landindsbane i Qaanaaq vil bryde den spændetrøje, som Thule Air Base i mange år har holdt befolkningen i Qaanaap Kommunea i. ap Kommunea i mange år, og der findes ingen planer over- hovedet i fremtiden. - Tidligere kunne man sejle med KGH, GTO og med kut- tere fra andre institutioner. Idag findes der ingen mulig- heder, hvis der da ikke lige kan blive plads på en af KNI’s »Ittuk«’er, der sejler med gods. - Det skuffede os meget at finde ud af, at der overhove- det ikke er taget højde for denne form for passagertrans- port. Det er et af tegnene på, at vores kommune ikke hører til de »rentable« i trafiksam- menhæng, siger Lars Jeremi- assen. Hundeslæde er stadig in -1 den mørke tid, der varer fra november til april, er der kun forbindelse med helikopter til vores bygder hver 14. dag, fortæller Lars Jeremiassen. Som kommunalpolitiker eller som kommunalt ansat med et ærinde til en af byg- derne, kan rejsen ikke gøres kortere end de 14 dage. - Der bliver da heller ikke foretaget mange familibesøg på denne måde. Derfor er det vigtigste transportmiddel ikke helikopteren, men hundeslæ- den. Når først det begynder at blive lyst, og det bliver lunere i vejret, er der mange, der tager på familiebesøg med hundeslæde. Helikopterpri- seme er naturligvis også med til at sætte en grænse for rej- seaktiviteten, fortæller borg- mester Lars Jeremiassen. Det er heller ikke nogen billig affære, at rejse fra Qaa- naaq til det øvrige Grønland. En returbillet fra Qaanaaq til Nuuk koster 9.510 kroner, mens en returbillet til Kanger- lussuaq koster 6.320 kroner. De folk der vil ofre penge på en rejse til Danmark fra Qaa- naaq, skal af med 14.146 kro- ner. Borgmesteren Lars Jeremi- assen siger, at befolkningen i Qaannap Kommunea natur- ligvis håber at kunne rejse bil- ligere, når den nye landings- bane bliver etableret i efte- råret 2000. Efter hans mening vil lan- dingsbanen også betyde stør- re rejseaktivitet for unge sportfolk fra kommunen, lige som skolebørnene får bedre muligheder for studieture til resten af Grønland. Som trafikstrukturen er skruet sammen i dag, skal der lægges penge til side i flere år, før menigmand kan sætte sig op i helikopteren og tage turen til Pituffik og videre ud i den store verden. KRONIK KÅRE HENDRIKSEN, STI, QEQERTARSUAQ Piumasaqaateqameraneq atorluaaneruneq pitsaassuseqameruneq Tasiilami, Aasianni, Qeqer- tarsuarmi, Qasigiannguani, Ilulissani, Uummannami og Upernavimmilu inuussutis- sarsiornermik ilinniarfinni pisortat suleqatigiillutik isu- maliutissiissutinik marlunnik allagaqarput. Siulleq sap. ak. kinglleq ilanngupparput. Kåre Hendriksen, Qeqertar- suaq, allattuuvoq. Normumi kingullermi Kalaal- lit Nunaanni inuussutissarsi- omermik ilinniarfiit isomar- torsiomeqarfii arlallit taagor- pagut. Normumi matumani iluarsiissutaasinnaasutut siun- nersuutinik saqqummiussini- assaagut. Piumasaqaatit sukumertut Ilinniartut inuussutissarsior- nermik ilinniarfinnit illoqar- fikkaanit brancheskolinut aal- lartinneqaraangamik pigin- naasaqamissamut minnerpaa- tut piumasaqaataasut aalaja- ngersimasut eqquutsissimasa- riaqarpaat. Taamaattumik suliaqarfiit ataasiakkaat brancheudvalgii- sa brancheskolit aamma KUP suleqatigalugit nassuiaasaria- qarput, ilinniamermik aallar- tinnissamut suut minnerpaa- mik piumasaqaataassanersut aalajangerlugit, taamaalilluni ilinniarfiit illoqarfinniittut sa- pinngisamik ilinniartoq piu- masaqaatinut piukkunnarsar- niassavaa, sapaatit akunnerini 18-ini ilinniartinnera atorluar- lugu. Aaqqiissutaasinnaasutut tulluutissagaluarpoq qinnute- qartorpassuit meeqqat atuarfi- anni soraarummeersimanngit- sut ilinnialemissamut misilit- seqqaartamissaat, kiisalu qin- nuteqartut utoqqasaajunerit ukiut arlallit matuma sioma meeqqat atuarfiannik naam- massinnissimasut. Misilitsin- nerit tamakku soorunami suli- aqarfinnut ataasiakkaanut i- mikkut suliarineqartassapput. Piumasaqaatit assigiinngitsut Tupinnanngitsumik ilinniar- fiit assigiinngitsut assigiin- ngitsunik piginnaasaqarner- mut piumaqarfiusarmata. Pisariaqavissorsuunngilaq sanasumut, saffiuumut inuus- sutissalerinermulluunniiit i- linnialemiartup »siammasis- sumik tunngaviusumik ilinni- artitaaneq« kukkunngivillugu allannissaa. Paarlattuanik pi- ngaaruteqarluinnarpoq pinga- suullutik kisitsinermut pigin- naasaqarlualaamissaat sulia- qarfiini immikkorluinnaq al- lanik takkuttoqanngippat. Pi- ngaaruteqamersaavorli sana- sunngomiaq saffiuunngomi- arlu sakkut atorluarsinnaane- raat, inuussutissalerisunngor- niallu nerisassiomeq pigin- naasaqarfigalugu. Taamatuttaaq inunnik isu- maginnittunngomiat peqqis- saanermilu ilinniartunngomi- at inunnik paasinnilluarsin- naanerat piginnaasatut pigin- naasaqarfigissavaat. Tupinnassanngilarlu niuer- nermik allaffissornermillu ilinniartunngomiat atuarfim- mi sammisartakkat nalingin- naasut, soorlu kalaallisut qal- lunaatullu oqaatsit, kisitsisile- rineq aamma matematik pi- ginnaasaqarfigilluassavaat. Pingaaruteqarluarportaaq qinnuteqartut ataasiakkaat meeqqat atuarfianni sammisat nalinginnaat piginnaasaqarfi- gissammatigit, taamatuttaaq allanut piginnaasaqarfii, ima- luunniit qinnuteqartup ilinni- alemissaminut inersimasoor- palunnera imaluunniit pia- reersimanera nalilertariaqar- put. Inaarutaasumik misilitsinnerit Illoqarfikkaani ilinniarnerit naammassinerini nuna tamak- kerlugu misilitsinneq atuuti- lertariaqarpoq, taamaalilluni ilinniartut ataasiakkaat ataat- simoorussamik nalilemeqar- sinnaallutik brancheskolinut ingerlaqqissinnaanersut, ilin- niarfimmi ilinniameq tamaat imaluunniit ilaannaa uteqqis- saneraa imaluunniit ilinniar- nini unitsissaneraa nalileme- qarsinnaassalluni. Pingaaruteqarpoq ilinniar- tut ataasiakkaat atuarfinni sammisat tungaasigut pigin- naasaat misilitsinnerit tun- ngavigalugit nalilersomeqar- tannginnissaat, aammali nali- lertariaqarlutik nalinginnaa- sumik piginnaasaqarfii aam- ma suliamut tunngasunut pi- ginnaasaqarfii nalilertariaqar- lutik. Ilinniartut atuartinneqame- ranni assigiiaamermik pigin- naasaqartuuppata illoqarfik- kaani ilinniarfinni branche- skolinilu ilinniartitsinerit qaf- fasinnerusumik ingerlanne- qarsinnaassagaluarput. Taa- maalilluni inuiaqatigiit inuus- sutissarsiomernillu sammisal- lit naatsorsuutigisinnaavaat piumasaqaatigisinnaallugulu inuusuttut inuussutissarsior- nermik ilinniagaqarlutik naammassinnittut suliaqar- fimminni qaffasinnerusumik piginnaasaqamissaannut. Ilinniartunngortut ikinnerit Tamatumani aallaavigiusin- naavoq ilinniarfinni ataasiak- kaani atualersut ikinnerunis- saat, taamatullu brancheskoli- nut ingerlaqqittut ikinnin- ngorlutik. Paarlattuanik naatsorsuutigisinnaassavarput naammassinnittut amerli- ngaatsiarsinnaanissaat. Taamatuma aallaaviginis- saa illoqarfikkaani ilinniarfiit brancheskolillu akerliullutik qisuariarfigipallassavaat. Ul- lumikkut ilinniarfiit aningaa- satigut tapiissutisiarisartagaa- sa amerlanersaat ilinniartut qanoq amerlatigisunik aallar- tinnerat naapertorlugu pissar- sisarput - naammassinnittar- tut apeqqutaatinngivillugu. Taama periuseqameq ajorlu- innarpoq, ilinniarfinnullu brancheskolinullu ilinniartun- ngorsinnaanermut piumasa- qaatit pisarialimmik sakkor- tusinissaannut uniffiussan- ngilaq. Ilinnialinngitsummi? Ullumikkut inuusuttorpassuit akomusiinnartarpagut ilinni- amermik aallartitsikkaangat- sigit, uffa kikkut tamarmik nalunngikkaluaraat naam- massinnissinnaanermut peri- arfissaqanngikkaluartut. Piviusorsiornerujussuus- saaq qinnuteqartoq oqarfigi- gaanni; »isumaqarpugut tas- sunga ilinnialemissat pitsaal- luinnartoq, taamaliomiaruillu minnerpaamik uku piginnaa- saqarfigeqqaartariaqarpatit...« Piviusorpalaartumillu taama- tut piginnaasaqalemissaanut periarfissillugu. Nassuerutigisariaqarp arput tamanna meeqqat atuarfianni ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.