Atuagagdliutit - 22.01.1998, Blaðsíða 10

10
Nr. 6-1998
/ttoLa&a&c/f/cL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Qaanaaq er ikke længere
så interesseret i Dundas
Den nye landingsbane, som invies den 1. september 2000,
åbner helt nye perspektiver for den isolerede kommune
QAANAAQ(PM) - Mens der
foregår et speget politisk spil
mellem Grønland, Danmark
og USA omkring det gamle
Thule-område, er interessen
for at overtage Dundas kølnet
i Qaanaap Kommunea.
Befolkningen i Qaanaap
Kommunea ser i stedet med
forventning frem til at få en
direkte flyforbindelse til
resten af Grønland uden om
den amerikanske base.
Efter planen skal landings-
banen i Qaanaaq være klar til
at blive taget i brug den 1.
september 2000. Mange års
isolation, hvor amerikanerne
har sat grænser for det antal
civile rejsende gennem Pituf-
fik, vil på denne måde blive
brudt.
- På et tidspunkt var det jo
den danske regerings udspil,
at Thule Air Base skulle split-
tes op i en militær og en civil
side, siger borgmester Lars
Jeremiassen fra Qaanaap
Kommunea til AG.
- Planen var at renovere de
gamle huse i Dundas, som vi
også kalder Uummaannaq, og
bruge dem som hotel for de
rejsende. Det var ikke en opti-
mal løsning for vores trafiksi-
tuation i Qaanaap Kommu-
nea, og en landingsbane her i
Qaanaaq er langt at foretræk-
ke frem for en løsning ved
siden af den amerikanske
base.
- En landingsbane i Qaa-
naaq by betyder også, at vi
kan satse endnu mere på
arbejdet med turister, når vore
gæster kan flyve direkte her-
til. Vi kan med en direkte
beflyvning udenom Thule Air
Base få langt flere turister til
byen end tidligere, fordi ame-
rikanerne i dag har sat en
grænse på 14 civile, der kan
opholde sig på basen ad gan-
gen.
Mere kontakt
- Vor interesse for at overtage
Dunada eller Uummannaq er
kølnet efter planerne om at
etablere i landingsbane i selve
Qaannaq, men det betyder be-
stemt ikke, at vi ikke vil have
nogen med basen at gøre,
siger Lars Jeremiassen.
- Langt fra, for vi er tværti-
mod meget interesserede i at
have øget kontakt med de
mange hundrede medarbej-
derne på basen omkring kul-
turelle arrangementer.
Lars Jeremiassen fortæller,
at Qaanaap Kommunea efter
valget til kommunalbestyrel-
sen sidste forår har taget kon-
takt med Greenland Contrac-
tors og de amerikanske mili-
tærledere på basen basen om-
kring den øgede kontakt, som
kommunen ønsker etableret.
- Vi er et lille og meget iso-
lerede samfund i det nordlig-
ste Grønland, og vi bliver
endnu mere isolerede i mør-
ketiden. Derfor er der god
mening i at udbygge det soci-
ale samvær mellem basen og
det omkringliggende sam-
fund.
- Vi regner med at folkene
fra Pituffik kommer til møde i
Qaanaaq om ikke så længe.
- Vi er ikke rentable
På trods af den glæde, det var
forleden at deltage i Trafikse-
minaret i Kangerlussuaq,
hvor det var muligt at tale
åbent om alle slags proble-
mer, kan Lars Jeremiassen
ikke lade være med at føle, at
befolkningen i Qaanaap
Kommunea bliver overset i
trafiksammenhæng.
- Vi har ikke haft mulighed
for passagersej Hads i Qaana-
Qaanaap mittarfittaarneratigut Thule Air Base-ip Qaanaap Kommunermiunik
ukiorpassuamik angalanissamut pituttuisimanera taamaatissaaq.
En landindsbane i Qaanaaq vil bryde den spændetrøje, som Thule Air Base i
mange år har holdt befolkningen i Qaanaap Kommunea i.
ap Kommunea i mange år, og
der findes ingen planer over-
hovedet i fremtiden.
- Tidligere kunne man sejle
med KGH, GTO og med kut-
tere fra andre institutioner.
Idag findes der ingen mulig-
heder, hvis der da ikke lige
kan blive plads på en af
KNI’s »Ittuk«’er, der sejler
med gods.
- Det skuffede os meget at
finde ud af, at der overhove-
det ikke er taget højde for
denne form for passagertrans-
port. Det er et af tegnene på,
at vores kommune ikke hører
til de »rentable« i trafiksam-
menhæng, siger Lars Jeremi-
assen.
Hundeslæde er stadig in
-1 den mørke tid, der varer fra
november til april, er der kun
forbindelse med helikopter til
vores bygder hver 14. dag,
fortæller Lars Jeremiassen.
Som kommunalpolitiker
eller som kommunalt ansat
med et ærinde til en af byg-
derne, kan rejsen ikke gøres
kortere end de 14 dage.
- Der bliver da heller ikke
foretaget mange familibesøg
på denne måde. Derfor er det
vigtigste transportmiddel ikke
helikopteren, men hundeslæ-
den. Når først det begynder at
blive lyst, og det bliver lunere
i vejret, er der mange, der
tager på familiebesøg med
hundeslæde. Helikopterpri-
seme er naturligvis også med
til at sætte en grænse for rej-
seaktiviteten, fortæller borg-
mester Lars Jeremiassen.
Det er heller ikke nogen
billig affære, at rejse fra Qaa-
naaq til det øvrige Grønland.
En returbillet fra Qaanaaq til
Nuuk koster 9.510 kroner,
mens en returbillet til Kanger-
lussuaq koster 6.320 kroner.
De folk der vil ofre penge på
en rejse til Danmark fra Qaa-
naaq, skal af med 14.146 kro-
ner.
Borgmesteren Lars Jeremi-
assen siger, at befolkningen i
Qaannap Kommunea natur-
ligvis håber at kunne rejse bil-
ligere, når den nye landings-
bane bliver etableret i efte-
råret 2000.
Efter hans mening vil lan-
dingsbanen også betyde stør-
re rejseaktivitet for unge
sportfolk fra kommunen, lige
som skolebørnene får bedre
muligheder for studieture til
resten af Grønland.
Som trafikstrukturen er
skruet sammen i dag, skal der
lægges penge til side i flere
år, før menigmand kan sætte
sig op i helikopteren og tage
turen til Pituffik og videre ud
i den store verden.
KRONIK KÅRE HENDRIKSEN, STI, QEQERTARSUAQ
Piumasaqaateqameraneq
atorluaaneruneq
pitsaassuseqameruneq
Tasiilami, Aasianni, Qeqer-
tarsuarmi, Qasigiannguani,
Ilulissani, Uummannami og
Upernavimmilu inuussutis-
sarsiornermik ilinniarfinni
pisortat suleqatigiillutik isu-
maliutissiissutinik marlunnik
allagaqarput. Siulleq sap. ak.
kinglleq ilanngupparput.
Kåre Hendriksen, Qeqertar-
suaq, allattuuvoq.
Normumi kingullermi Kalaal-
lit Nunaanni inuussutissarsi-
omermik ilinniarfiit isomar-
torsiomeqarfii arlallit taagor-
pagut. Normumi matumani
iluarsiissutaasinnaasutut siun-
nersuutinik saqqummiussini-
assaagut.
Piumasaqaatit sukumertut
Ilinniartut inuussutissarsior-
nermik ilinniarfinnit illoqar-
fikkaanit brancheskolinut aal-
lartinneqaraangamik pigin-
naasaqamissamut minnerpaa-
tut piumasaqaataasut aalaja-
ngersimasut eqquutsissimasa-
riaqarpaat.
Taamaattumik suliaqarfiit
ataasiakkaat brancheudvalgii-
sa brancheskolit aamma KUP
suleqatigalugit nassuiaasaria-
qarput, ilinniamermik aallar-
tinnissamut suut minnerpaa-
mik piumasaqaataassanersut
aalajangerlugit, taamaalilluni
ilinniarfiit illoqarfinniittut sa-
pinngisamik ilinniartoq piu-
masaqaatinut piukkunnarsar-
niassavaa, sapaatit akunnerini
18-ini ilinniartinnera atorluar-
lugu.
Aaqqiissutaasinnaasutut
tulluutissagaluarpoq qinnute-
qartorpassuit meeqqat atuarfi-
anni soraarummeersimanngit-
sut ilinnialemissamut misilit-
seqqaartamissaat, kiisalu qin-
nuteqartut utoqqasaajunerit
ukiut arlallit matuma sioma
meeqqat atuarfiannik naam-
massinnissimasut. Misilitsin-
nerit tamakku soorunami suli-
aqarfinnut ataasiakkaanut i-
mikkut suliarineqartassapput.
Piumasaqaatit
assigiinngitsut
Tupinnanngitsumik ilinniar-
fiit assigiinngitsut assigiin-
ngitsunik piginnaasaqarner-
mut piumaqarfiusarmata.
Pisariaqavissorsuunngilaq
sanasumut, saffiuumut inuus-
sutissalerinermulluunniiit i-
linnialemiartup »siammasis-
sumik tunngaviusumik ilinni-
artitaaneq« kukkunngivillugu
allannissaa. Paarlattuanik pi-
ngaaruteqarluinnarpoq pinga-
suullutik kisitsinermut pigin-
naasaqarlualaamissaat sulia-
qarfiini immikkorluinnaq al-
lanik takkuttoqanngippat. Pi-
ngaaruteqamersaavorli sana-
sunngomiaq saffiuunngomi-
arlu sakkut atorluarsinnaane-
raat, inuussutissalerisunngor-
niallu nerisassiomeq pigin-
naasaqarfigalugu.
Taamatuttaaq inunnik isu-
maginnittunngomiat peqqis-
saanermilu ilinniartunngomi-
at inunnik paasinnilluarsin-
naanerat piginnaasatut pigin-
naasaqarfigissavaat.
Tupinnassanngilarlu niuer-
nermik allaffissornermillu
ilinniartunngomiat atuarfim-
mi sammisartakkat nalingin-
naasut, soorlu kalaallisut qal-
lunaatullu oqaatsit, kisitsisile-
rineq aamma matematik pi-
ginnaasaqarfigilluassavaat.
Pingaaruteqarluarportaaq
qinnuteqartut ataasiakkaat
meeqqat atuarfianni sammisat
nalinginnaat piginnaasaqarfi-
gissammatigit, taamatuttaaq
allanut piginnaasaqarfii, ima-
luunniit qinnuteqartup ilinni-
alemissaminut inersimasoor-
palunnera imaluunniit pia-
reersimanera nalilertariaqar-
put.
Inaarutaasumik
misilitsinnerit
Illoqarfikkaani ilinniarnerit
naammassinerini nuna tamak-
kerlugu misilitsinneq atuuti-
lertariaqarpoq, taamaalilluni
ilinniartut ataasiakkaat ataat-
simoorussamik nalilemeqar-
sinnaallutik brancheskolinut
ingerlaqqissinnaanersut, ilin-
niarfimmi ilinniameq tamaat
imaluunniit ilaannaa uteqqis-
saneraa imaluunniit ilinniar-
nini unitsissaneraa nalileme-
qarsinnaassalluni.
Pingaaruteqarpoq ilinniar-
tut ataasiakkaat atuarfinni
sammisat tungaasigut pigin-
naasaat misilitsinnerit tun-
ngavigalugit nalilersomeqar-
tannginnissaat, aammali nali-
lertariaqarlutik nalinginnaa-
sumik piginnaasaqarfii aam-
ma suliamut tunngasunut pi-
ginnaasaqarfii nalilertariaqar-
lutik.
Ilinniartut atuartinneqame-
ranni assigiiaamermik pigin-
naasaqartuuppata illoqarfik-
kaani ilinniarfinni branche-
skolinilu ilinniartitsinerit qaf-
fasinnerusumik ingerlanne-
qarsinnaassagaluarput. Taa-
maalilluni inuiaqatigiit inuus-
sutissarsiomernillu sammisal-
lit naatsorsuutigisinnaavaat
piumasaqaatigisinnaallugulu
inuusuttut inuussutissarsior-
nermik ilinniagaqarlutik
naammassinnittut suliaqar-
fimminni qaffasinnerusumik
piginnaasaqamissaannut.
Ilinniartunngortut
ikinnerit
Tamatumani aallaavigiusin-
naavoq ilinniarfinni ataasiak-
kaani atualersut ikinnerunis-
saat, taamatullu brancheskoli-
nut ingerlaqqittut ikinnin-
ngorlutik. Paarlattuanik
naatsorsuutigisinnaassavarput
naammassinnittut amerli-
ngaatsiarsinnaanissaat.
Taamatuma aallaaviginis-
saa illoqarfikkaani ilinniarfiit
brancheskolillu akerliullutik
qisuariarfigipallassavaat. Ul-
lumikkut ilinniarfiit aningaa-
satigut tapiissutisiarisartagaa-
sa amerlanersaat ilinniartut
qanoq amerlatigisunik aallar-
tinnerat naapertorlugu pissar-
sisarput - naammassinnittar-
tut apeqqutaatinngivillugu.
Taama periuseqameq ajorlu-
innarpoq, ilinniarfinnullu
brancheskolinullu ilinniartun-
ngorsinnaanermut piumasa-
qaatit pisarialimmik sakkor-
tusinissaannut uniffiussan-
ngilaq.
Ilinnialinngitsummi?
Ullumikkut inuusuttorpassuit
akomusiinnartarpagut ilinni-
amermik aallartitsikkaangat-
sigit, uffa kikkut tamarmik
nalunngikkaluaraat naam-
massinnissinnaanermut peri-
arfissaqanngikkaluartut.
Piviusorsiornerujussuus-
saaq qinnuteqartoq oqarfigi-
gaanni; »isumaqarpugut tas-
sunga ilinnialemissat pitsaal-
luinnartoq, taamaliomiaruillu
minnerpaamik uku piginnaa-
saqarfigeqqaartariaqarpatit...«
Piviusorpalaartumillu taama-
tut piginnaasaqalemissaanut
periarfissillugu.
Nassuerutigisariaqarp arput
tamanna meeqqat atuarfianni
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN