Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.01.1998, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 22.01.1998, Blaðsíða 13
Nr. 6 ■ 1998 13 GRØNLANDSPOSTEN Aamt isertugaataat assiliisartut paasivaat Tunup Avannaani Young Sundimi aarrinik misissuineq aasaru nanginneqassaaq Svenskit assiliisartut G"ran Ehlmé aamma Magnus Elander siorna aasakkut immap iluani assiliissut amilimasumut takisuumut ikkuppaat, taamaalillutik aarrit immap naqqani isertugaataat paasisinnaanngorlugit. De to svenske fotografer G~ran Ehlmé og Magnus Elander monterede sidste sommer et undervandskamerahus på en lang stang af rustfrit stål, og det gjorde dem i stand til at afsløre hvalrossernes hemmelig liv på bunden af fjorden. NUUK(KK) - Danmarks Mil- jøundersøgelser aasaru Tunup Avannaani Young Sundimi aarrinik misissuinini nangis- savaa. Ilisimatusartut siorna imaa- ni uumasoqameq misissugari- lerpaat Dansk Polarcenterip ilisimatusarfittaavata Zacken- bergimiittup avataani. Misissuineq Danmarks Miljøundersøgelser-imeersup Søren Rysgaardip pisortaaf- figaa, siunertaavorlu aarrit ingerlaartarnerat nerisassarsi- ortarnerallu paasineqarnis- saat. Assiliisartut svenskit Mag- nus Elander aamma Goran Ehlmé misissuinermi augusti- mi ilaapput, uumasunillu angisoorsuarnik tupinnartu- nillu kusanarluinnartunik as- siliisaqattaarput. - Aarrit immamiitillugit qa- nillugit assiliniaraanni im- mikkut sulianik assiliissute- qarnissat piumasaqaataan- naanngilaq, aammali sapii- saarniartoqartariaqarpoq, Magnus Elander aasaq assilii- saqattamitik pillugit Dansk Polarcenterip tusaataanut »Polarfronten«-imut oqarpoq. Aarrit tonsi tikillugu oqi- maatsigilersinnaapput, ilisi- maneqarpullu akomusersor- neqarlutik kamassinnaanerat. Taamaattumik Magnus Elander aamma Goran Ehlmé aallaqqaammut aarrit assi- giinngitsut sungiussitinniarlu- git piffissangaatsiaq atoq- qaarpaat, suliffigineruaallu Young Fjord-ip paavani qe- qertaq Sandøen. Sungiussititsiniarneq maa- ngaannanngilaq, assiliisar- tummi ataasiarlutilluunniit aarrinit saassunneqanngillat. - Ilaanneeriarluni aarrit isu- maqartarunarput qaninniar- pallaalersugut, Magnus Elan- der oqaluttuarpoq. Taamaali- gaangat aarrit aqqartanngik- kunik qimagutiinnartarput. - Aarrillu kamatsikkusun- nagit ilungersorpugut. Akor- nutigilerunaraatigut malugi- gaangatsigit qimattarpagut. Immalli iluani isikkivik as- siliisartunut marlunnut akor- nutaavoq. Magnus Elander aamma Goran Ehlmé ilima- saameqarput Young Sundimi imaq augustimi erseqqarillu- innassasoq, aasalli sialuttaqa- qisup imaq isortuinnaatippaa. Taamaattumik pitsaasunik assiliiniarlutik aarrit meteri- nik pingasunik ungasitsigalu- git sulisariaqarput. Ungasis- sumut assiliissut atornagut nerutungaatsiartumik assilee- qattaarput, immallu iluani as- siliissutit amilimasumut ta- kisuumut ikkunneqarput. Nerisarneri Magnus Elander aamma Go- ran Ehlmé assileeqattarner- mikkut paasivaat aarrit im- map naqqani qanoq nensas- sarsiortamersut; nerisassario- riaasiat siomatigut takuneqar- simanngisaannartoq. Aarrit immap naqqanut ar- laleriarlutik aqqartarput, neri- sassat nassaarisarlugit sak- kortuumik talerorsorlutik. Taamaalilluni immap naqqata qaava piaartarpoq uillullu nuillutik aarrit mamarsaatis- saat. ,Uiloq nerineqareeraangat qaleruai aarrit oriartarpaat, immallu naqqa iterseriartor- tarpoq soorlu qaartartumik nakkartitsivigisaq. - Takusat assilissallu suku- mernerusumik misissuiner- mut najoqqutaasinnaapput isumassarsissutaasinnaallutil- lu; aarrinik ilisimatusartuin- naanngitsunut, aammali Young Fjordimi nerisarine- qartartut paasinissaannut, soorlu immap uumasuinik misissuisartup Søren Rys- gaard, Danmarks Miljøunder- søgelser, maanna suliarigaa, Magnus Elander »Polarfron- ten«-imut oqarpoq. Amerliartorput Ilisimatusartut ukioq manna Young Sund-imi assilisatigut alaatsinaannikkut aarrit nalu- naarsorniassavaat. Juli-mi Sandøen-imi assi- liissut inissinneqassaaq, aarrit Tunumi qaqiffigisartagaasa aapparisaannut. Assiliissut karsimut ikkun- neqassaaq anorrimik imermil- lu pitarneqarsinnaanngitsu- mut, iluarsineqassaarlu au- gustip ingerlanerani piffissani aalajangersimasunik akutto- qatigiissaartuni assiliisaqat- taartussanngorlugu. Zackenbergimi ilisimatu- sarfimmi sulisut assiliisaqat- taamerit aqussavaat, assilisat Nuummi Pinngortitaleriffim- mi misissoqqissaarneqartas- sallutik. Taama suleriaaseqamikkut ilisimatusartut neriuutigaat paasisinnaalluassallugu aarrit qanoq amerlatigisut aasat ta- maasa Sandøen-imiittarner- sut. Ilisimatuuttaaq neriuutig- aat ukiut arlallit ingerlanerini Tunumi aarrit qanoq amerli- artortigineri uppemarsaaser- sinnaassallugu. 1889-imit 1930-kkunnut europamiut puisinniat pinia- riallu aarrit ilanngangaatsiar- paat, pingaartumik Young Sundip eqqaaniittut. Taamaattumik aarrit qassi- maffigisartagartik qimappaat, 1956-imili Scoresby Sund (Kangertitivaq) innalitsaaliu- gaalermat 1960-ikkunni aarrit amerlaqalutik Young Sundi- mut uterarput. - Paasiniaanemi akuttusuu- ni paasinarsivoq amerliartor- tut, ingasanngitsumillu nali- liisoqarsinnaavoq maanna Tunumi 1.000-it missiliorlu- git aaveqartoq, »Polarfron- ten« allappoq«. mum kunne...« - og så tilbyde dem en reel måde, hvorpå de kan tilegne sig disse færdig- heder. Vi er nødt til at erkende, at dette ikke kan ske i folkesko- leregi. Hvis en person efter 11 års skolegang ikke har lært den lille tabel, er der intet, der tyder på, at et år eller to mere i folkeskolen vil løse dét pro- blem. Hvis en elev efter endt folkeskole endnu ikke har lært det, man kan kalde »almindelig disciplinering«, at komme til tiden, at komme hver dag og så videre, hvorfor skulle fortsat folkeskole så kunne løse det? Der bør altså etableres nog- le indslusningssystemer for de ansøgere, der ikke umid- delbart kan optages, så de kan tilegne sig dels de »teoreti- ske« kvalifikationer, der kræ- ves til det pågældende fag, dels et kendskab til faget og kravene til, hvordan man fun- gerer i erhvervslivet. Indslusning/brobygning I alle byer bør der etableres nogle »indslusnings«- eller »brobygnings«-hold, hvor deltagerne dels er i praktik dels modtager undervisning på den lokale erhvervsskole. Den enkelte skal undervi- ses i de fag, der er nødvendi- ge for at blive optaget på den pågældende erhvervsuddan- nelse. Det er meget vigtigt, at undervisningen tager ud- gangspunkt i praktikken og den enkeltes forudsætninger. Det er netop vekselvirknin- gen mellem praktik og skole, der får mange til at se sam- menhængen i tingene og for- stå nødvendigheden af at kun- ne folkeskolefagene. Samtidig skal praktikplad- sen fungere disciplinerende. Dem, vi ikke kan få til at fun- gere socialt og ansvarsbe- vidst, kan vi lige så stille sor- tere fra. I Tasiilaq har man gennem de sidste år kørt forsøg med sådanne projekter med stor succes. Regionalisering På nogle lokale erhvervssko- ler (STI-skoler) er der meget få lærlinge. Derfor har KIIP gennemført en regionalise- ring, hvor man regionsvis samler førsteårslærlinge på skoleopholdene, hvis den en- kelte lokale erhvervsskole ikke har fem lærlinge inden- for et fag. I Disko-, Nord- og Østregi- onen har den praktiske ud- nyntning fået groteske konse- kvenser. Vi sender lærlinge på kryds og tværs rundt i regi- onen i et sådant omfang, at det nærmest er umuligt at gengive grafisk på et kort. Alene for Upernavik løb rejseudgifterne for skoleåret 1996-97 op i over 200.000 kroner, og mange lærlinge mistede flere ugers undervis- ning på grund af rejseforsin- kelser. Helt galt går det natur- ligvis for dem, der først skal ned til Diskobugten og deref- ter krydse indlandsisen for at komme på »lokalskoleop- hold« i Tasiilaq. Ligesom de lærlinge, der skal fra Ittoqqor- toormiit eller Tasiilaq til Qa- sigiannguit eller Ilulissat har store problemer. Mere lokal undervisning og bedre kvalitet Hvis man i stedet for at foku- sere på holdstørrelser og brancheopdeling fokuserede på indhold og kvalitet, ville vi lokalt kunne gennemføre en langt bedre undervisning. Timetallet for de »almene« fag vil med stor fordel kunne forhøjes, og der er trods alt ikke den store forskel på den måde, man løser ligninger, regner med brøker eller pro- cent inden for jern og metal, bygge og anlæg, levnedsmid- del og HK, så en stor del af den matematiske undervis- ning kan med fordel sam- læses. Derved ville de mindre skoler kunne køre holdene udelt i en længere periode og holde eleverne hjemme i det første halve år. Det vil fortsat være nød- vendigt at regionalisere den brancherettede undervisning, men lærlingene skal kun rejse til skoleophold i en anden by én gang i løbet af det første år. Det vil give store besparel- ser, så der inden for det sam- me budget bliver mulighed for mere undervisning. Samtidig vil det give den lokale erhvervsskole mulig- hed for ordentligt at vurdere den enkelte lærling, inden vi ofrer penge på rejse, indkvar- tering med videre. Større fleksibilitet Antallet af lærlinge inden for de enkelte fag, antallet af praktikpladser og andre fak- torer varieier fra år til år. Der- for er det ikke muligt at udar- bejde en fast og endegyldig plan for regionen. Nogle år kan det blive nødvendigt eller hensigtsmæssigt at nedlægge et hold. Det er ikke hensigtsmæs- sigt, at KIIP’s overbebyrdede personale nede i Nuuk skal detailplanlægge, hvordan re- gionaliseringen konkret skal gennemføres. Vi sidder her på de enkelte lokale erhvervs- skoler med fingrene dybt nede i problemerne og med et godt og tæt samarbejde mel- lem skolerne. Lad os styre den praktiske regionalisering udfra nogle overordnede po- litiske og økonomiske ret- ningslinier. Fjernundervisning For at styrke kvaliteten i undervisningen og sikre et ensartet niveau vil vi for alvor begynde at udnytte de mulig- heder, der er i informations- teknologien. 1 for eksempel Nordnorge og Island har man inden for erhvervsuddannel- serne med stor fordel benyttet »fjernundervisning« igennem flere år. Med en mere fleksibel regi- onalisering, hvor fokus ikke ligger på holdsstørrelser, men på kvalitet, kan vi om efte- råret, hvor mest muligt sam- læses, sikre de små hold - helt ned til enkeltmandshold - den fagspecifikke undervisning på et meget kvalificeret ni- veau gennem fjernundervis- ning. Mulighederne er mange. Eksperterne hævder, at det i dag kun er fantasien, der sæt- ter grænserne. Vi må konsta- tere, at det i høj grad er de bureaukratiske bånd, der sæt- ter grænserne. Giv os det maksimale spillerum inden for de givne økonomiske og politiske rammer, så vi kan udnytte de teknologiske mu- ligheder! Sammenfatning Vi er overbeviste om, at de forslag, vi her har stillet, vil give flere unge en reel mulig- hed for at kvalificere sig til at tage en erhvervsuddannelse, at frafaldet for dem, der star- ter, bliver mindre og kvalite- ten for dem, der gennemfører, bedre. På den måde vil vi altså kunne indfri samfundets og erhvervslivet krav om mere kvalificeret hjemme- hørende arbejdskraft. Det kræver dog, at vi, der arbejder med tingene til dag- lig, blive hørt og inddraget i udarbejdelsen af de kommen- de regler og forordninger. Vi er med andre ord ikke imod ændringer i den nuvæ- rende struktur, men vil meget gerne have, at man frem for at fokusere på struktur fokuserer på kvalitet og indhold. Det er vort håb, at vi med dette indlæg kan være med til at starte en bred debat om, hvordan der skabes bedre kvalitet og bedre udnyttelse af ressourcerne i erhvervsud- dannelserne i Grønland. ASS./FOTO:MAGNUS ERLANDER I »POLARFRONTEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.