Atuagagdliutit - 22.01.1998, Blaðsíða 17

Nr. 6-1998
17
f^Caa&a&c/é/'a £/£
-----^— ■ ■
S&Hr ; jP
'
Iluliarmiu Edvard Sivertsen qititsitsisoq ilaatigut Poul Reichardt aamma Astrid Willaume
tusarnaartuliullugit. Assi »Qivittoq«-p immiunnerata nalaaneerpoq.
Edvard Sivertsen i Ilulissat spiller op til dans mens blandt andre Poul Reichardt
og Astrid Willaume lytter til. Billedet er fra tiden under optagelserne til »Qivittoq«.
Jeg bliver træt af at se på
træer.
Vel hjemme blev Niels Pla-
tou alligevel genansat i sin
stilling som lærer i Oqaatsut.
25 hjem
Niels Platou blev for nogle år
siden pensioneret fra præste-
gerningen. Det betød enden på
en meget omskiftelig tilværel-
se.
- Dette er mit 26. hjem og
for første gang er det mit eget,
siger Niels Platou.
- Jeg og min familie har
boet i 25 forskellige hjem i de
år jeg har været kateket, skole-
lærer og siden præst. Jeg sad
netop forleden dag og lavede
en fortegnelse over disse ting,
og jeg regnede ud, at jeg har
prædiket i 40 forskellige kir-
ker, siger Niels Platou, som
ikke sidder med hænderne i
skøddet og nyder sit otium.
Det gør han meget aktivt.
Blandt andet har han fået
udgivet to bøger, har en til
bedømmelse hos Atuakkiorftk
og er igang med at skrive en
fjerde.
Tankerne går tilbage i tiden.
Blandt andet til Kuummiut,
hvor han og hans familie boe-
de i fem år. Noget af det læng-
ste familien har boet samme
sted.
- Jeg tror på åndemanere,
siger Niels Platou.
- Det er der mange af mine
præste-kolleger, der vil være
uenig med mig i. Men ånde-
manere fandtes, og det de for-
talte var korrekt.
Åndemanere
Niels Platou underviste flere
efterkommere af kendte ånde-
manere i den tid han var ansat
som lærer i Kuummiut.
- Det var kun de mest intel-
ligente, der blev åndemanere.
Intelligente mennesker lyver
ikke. Desuden underviste jeg
efterkommere af de store ån-
demanere Maratsi og Andre-
assen. Deres efterkommere
var nogle af de allerdygtigste
elever, jeg har undervist i
mine år som lærer. Specielt
var der en pige, som var efter-
kommer af Maratse, som var
så intelligent, at jeg aldrig har
set noget lignende. Jeg har
hørt, at hun er flyttet til USA.
Niels Platou fortæller, at der
var en ældre medborger i
Kuummiut, som han satte stor
lid til. Han havde været med
til en seance med åndemane-
ren Maratse, og genfortalte
sine oplevelser for Niels Pla-
tou.
- Hvorfor skulle han lyve,
spørger Niels Platou, før han
fortsætter:
- Et år var der meget stor
hungersnød på bopladsen. Det
var en meget hård vinter. Hår-
de end man havde set i mands
minde. Der var intet hav at se.
Hele stranden var frosset til,
og der var is overalt og alt var
frosset til. Maratse blev hånet,
fordi bopladsen ikke havde
madforråd, selvom de havde
en åndemaner.
Maratse såret
- Maratse blev såret og bad de
andre om at binde sig, så han
kunne bevise for dem, at han
var åndemaner. Lyset blev
slukket, og pludselig kunne de
andre høre et værre spetakkel.
Da Maratse bad om at få tændt
lyset, lå der sten fra stranden
rundt om i stuen. Der var ikke
det mindste is på stenene. Der
havde ikke været mulighed for
at hente stenene på stranden,
og de ville desuden have
været fyldt med is, hvis det
var tilfældet. Maratse var sta-
dig bundet, og på den måde
beviste han for de andre, at
han var en åndemaner.
- Så jeg siger som digteren
Henrik Lund: - Nordboerne
blev udryddet, fordi de ikke
havde åndemanere.
- Maratse blev kristen og
døbt, men kunne ikke helt hol-
de sig fra sin leg med ånde-
manen, griner Niels Platou,
og genfortæller historien om
Maratse og himmelen.
- En aften ville han i leg vise
sit åndemanen for de andre.
Han malede sig sort i ansigtet,
tog en pind på tværs i munden
og satte håret op. De havde det
herligt. Et par af de unge men-
nesker fik det på et tidspunkt
varmt og gik udenfor for at
blive kølet af. Pludselig så de
et lynglimt på himlen. På det
tidspunkt havde de jo lært om
jordens undergang, så de røg
ind i huset og råbte op om ver-
dens undergang. De andre
styrtede ud af huset for at se,
hvad der foregik, men da var
det hele overstået. Da de kom
tilbage i huset igen, fandt de
Maratse siddende i et hjørne
med foldede hænder og lukke-
de øjne febrilsk bedende til
Gud. De andre fik sig en god
latter og spurgte: »Maratse,
hvad ville du have gjort, hvis
verden virkelig var gået under.
Så var du kommet i himlen i
den mundering«.
- Jo, jeg tror på åndemanere.
Der er stadig mennesker, der i
dag ville kunne uddannes til
åndemanere. Vi har blot ikke
brug for dem. Vi har i dag
præsterne, siger Niels Platou,
som selv blev uddannet som
præst og virkede som sådan i
13 år, inden han gik på pen-
sion.
- Da de sidste åndemanere
blev kristenet, blev de jo også
meget troende. Hvem skulle
ellers sørge for sjælen i gamle
dage, hvis ikke det var ånde-
manerne, spørger Niels
Platou.
Niels Platou tunorlerni sanningasup saamiatungaani tiikorfa- Niels Platou står til venstre for korset i bagerste række,
voq. 70-ikkuni palasit Nuummi ataatsimiillutik katersuuttut. Præsterne er samlet i forbindelse med et møde i Nuuk
engang i 70-erne.
ASS./ FOTO: FREDERIK LYNGE