Atuagagdliutit - 22.01.1998, Blaðsíða 12

12
Nr. 6-1998
GRØNLANDSPOSTEN
Fotografers pletskud
afslører hvalrossernes
hemmelige liv
Undersøgelserne af hvalrosserne i Young Sund i
Nordøstgrønland fortsætter til sommer
NUUK(KK) - Til sommer
fortsætter Danmarks Miljøun-
dersøgelser sine studier af
hvalrosserne i Young Sund i
Nordøstgrønland.
Sidste år begyndte forsker-
ne at undersøge det maritime
økosystem ud for Dansk Po-
larcenters nye forskningssta-
tion ved Zackenberg.
Det var et nyt initiativ
under ledelse af Søren Rys-
gaard fra Danmarks Miljøun-
dersøgelser, og arbejdet har til
formål at kortlægge hvalros-
sernes færden og fødesøg-
ning.
De to svenske fotografer
Magnus Elander og Goran
Ehlmé deltog i undersøgelser
i august, og det lykkedes dem
at tage en række fantastiske
pletskud af de store, fascine-
rende dyr.
- At fotografere hvalrosser i
vandet på helt tæt hold viste
sig ikke blot at kræve special-
konstrueret fotoudstyr, men
også en del is i maven, siger
Magnus Elander om optagel-
serne sidste sommer til Dansk
Polarcenters tidsskrift »Polar-
fronten«.
Hvalrosserne kan veje op
til et ton, og de er kendt for
deres agressive adfærd, hvis
de bliver forstyret.
Derfor måtte Magnus Elan-
der og Goran Ehlmé i første
omgang bruge megen tid på
at blive fortrolige med de for-
skellige hvalrosser, som holdt
til omkring Sandøen i mun-
dingen af Young Fjord.
Det var tiden værd, for de
to fotografer blev ikke en ene-
ste gang overfaldet af hval-
rosser.
- I nogle enkelte tilfælde
var det i stedet hvalrosserne,
som syntes, at vi var for nær-
gående, fortæller Magnus
Elander. Hvalrosserne reage-
rede ved at dykke eller helt
enkelt at svømme væk.
- Vi gjorde også meget for
ikke at provokere dyrene. Vi
trak os væk, hvis vi fik ind-
tryk af, at de følte sig bes-
været af os.
Sigtbarheden i vandet gav
imidlertid problemer for de to
svenske fotografer. Magnus
Elander og Goran Ehlmé var
blevet lovet krystalklart vand
i Young Sund i slutningen af
august, men en regnfuld som-
mer forplumrede vandene.
Fotograferne måtte derfor
arbejde på een til tre meters
afstand fra hvalrosserne for at
få en rimelig billedkvalitet. I
stedet for teleobjektiv blev de
nødt til at anvende ekstreme
vidvinkler, og undervandska-
meraet blev monteret på en
lang stang af rustfrit stål.
Så er der serveret
Magnus Elander og Goran
Ehlmé fandt med deres foto-
grafering frem til den metode,
som hvalrosserne bruger til at
finde føden på havbunden; en
metode som rent faktisk ikke
er observeret tidligere.
Hvalrosserne dykker oftest
flere gange ned til det samme
sted på havbunden, hvor de
finder føden ved at vifte kraf-
tigt med forluffeme. Derved
bliver bundslammet hvirvlet
op og afdækker muslingerne,
som hvalrosserne guffer i sig.
Når den bløde musling er
spist, spytter hvalrosserne
skallerne ud, og havbunden
kommer efterhånden til at lig-
ne en samling bombekratere.
- Disse iagttagelser og den-
ne billeddokumentation kan
give stof og idéer til detailstu-
dier; ikke bare for specialise-
rede hvalros-forskere, men
også i den brede kortlægning
af ernæringsdynamikker i
Young Fjord, som netop
marinebiolog Søren Rysgaard
Ukiorpaalunni aarrit uumanerat paasiuminaatsinneqarpoq, Danmarks Radiop »Derude«-mi
aaqqissuisut Tunumi aamma paasiniarsimasaraluat.
Hvalrossernes liv har i mange år været en gåde, som også Danmarks Radios »Derude-
redaktion« har forsøgt at løse i Nordøstgrønland.
fra Danmarks Miljøundersø-
gelser arbejder med, siger
Magnus Elander til »Polar-
fronten«.
Bestanden i fremgang
I år vil forskerne forsøge at
registrere hvalrosserne ved
hjælp af en fotoovervågning
af Young Sund.
I juli bliver der opstillet et
kamera på Sandøen, som er
det ene af to landgangsstedet
for hvalrosser på Østkysten.
Kameraet bliver placeret i
en vind- og vandtæt kasse og
indstillet til i løbet af august at
tage en række billeder med
faste intervaller.
Personalet på den nærlig-
gende forskningsstation i
Zackenberg skal styre fotoop-
tagelserne, mens Grønlands
Naturinstitut i Nuuk vil analy-
sere de indsamlede billeder.
Forskerne håber ved hjælp
af denne teknik at få et klart
billede af, hvor mange hval-
rosser, der hver sommer op-
holder sig på Sandøen. Lige-
ledes håber forskerne, at de
kan få dokumenteret udvik-
lingen i bestanden af hvalros-
ser i Østgrønland over en læn-
gere årrække.
Fra 1889 frem til 1930’erne
gjorde europæiske sælfangere
og fangstmænd et kraftigt
indhug i bestanden af hvalros-
ser, især i området ved Young
Sund.
Det fik hvalrosserne til at
forlade landingspladsen, men
efter, en fredning nord for
Scoresby Sund i 1956 be-
gyndte hvalrosserne i
1960’eme at vende tilbage til
Young Sund i større tal.
- Spredte iagttagelser tyder
på, at tallet er steget, og et for-
sigtigt skøn siger, at der nu er
omkring 1.000 hvalrosser i
Østgrønland, skriver »Polar-
fronten«.
KRONIK KÅRE HENDRIKSEN, STI, QEQERTARSUAQ
Større krav
Bedre ressourceanvendelse
Højere kvalitet
Erhvervsuddannelseslederne
i Tasiilaq, Aasiaat, Qeqertar-
suaq, Qasigiannguit, Ilulis-
sat, Uummannaq og Upema-
vik har samarbejdet om to
kronikker til AG. Den første
bragte vi i sidste uge, den
anden er her. Det er Kåre
Hendriksen fra Qeqertarsu-
aq, der har ført pennen
I forrige nummer gennemgik
vi en række af de kritikpunk-
ter, der rettes mod erhvervs-
uddannnelseme i Grønland. I
dette nummer vil vi prøve at
fremsætte nogle løsningsfor-
slag.
Klart definerede
kvalifikationskrav
Når lærlinge (elever) sendes
til brancheskolerne fra de
lokale erhvervsskoler, bør
deres kvalifikationer leve op
til fastsatte minimumskrav.
Derfor må de enkelte fags
brancheudvalg i samarbejde
med de respektive branche-
skoler og KIIP definere, hvad
man som minimum skal kun-
ne for at starte på en uddan-
nelse, så de lokale erhvervs-
skoler med rimelighed kan nå
at bringe lærlingene op på det
ønskede niveau indenfor de
18 uger, vi har til rådighed.
Det er en nærliggende løs-
ning at indføre en optagelses-
prøve for de mange ansøgere,
der ikke har afsluttet folke-
skolen med en prøve, og de
ældre ansøgere, der har af-
sluttet deres folkeskole flere
år tilbage. Disse prøver skal
naturligvis være specielt ud-
arbejdet til det enkelte fag.
Forskellige krav til
forskellige uddannelser
Det er indlysende, at der er
forskellige kvalifikationskrav
til de forskellige uddannelser.
Det er ikke tvingende nød-
vendigt, at en tømrer-, smede
- eller levnedmiddellærling
kan stave »siamasissumik
tunngaviusumik ilinniartita-
aneq« eller »den lokale er-
hvervsskole« korrekt. Deri-
mod har det stor betydning, at
de alle tre er gode til at regne.
Hvis ikke kan der komme
nogle temmelig interessante
huse, emner eller opskrifter
ud af det. Samtidig er det af
endnu større betydning, at
tømreren og smeden har et
godt håndelag for at arbejde
med sit værktøj, og at lev-
nedsmiddellærlingen har sans
for at lave mad.
På samme måde kan man
sige om social- og sundhedse-
leveme, at den vigtigste egen-
skab er en god menneskefor-
ståelse.
Det er derimod indlysende,
at HK-lærlinge også skal
være gode til alle de traditio-
nelle skolefag som grøn-
landsk, dansk, regning og
matematik.
Lige så vigtigt som den
enkelte ansøgers faglige kva-
lifikationer inden for de tradi-
tionelle folkeskolefag er det
at vurdere deres »bløde kvali-
fikationer« eller det, man
kunne kalde ansøgerens mod-
enhed eller parathed til at
starte på en uddannelse.
Afsluttende prøver på
de lokale erhvervsskoler
(STI-skoleme)
Ved afslutningen af undervis-
ningen på den lokale er-
hvervsskole bør der indføres
en landsdækkende prøve, der
indgår i den samlede vurde-
ring af, om den enkelte lær-
ling kan fortsætte på branche-
skolen eller skal tage hele
eller dele af skoleforløbet om
eller afbryde uddannelsen.
Det er vigtigt, at evaluerin-
gen af den enkelte lærling
ikke kun sker på baggrund af
prøver i de traditionelle skole-
fag, men også indeholder en
vurdering af de »bløde kvali-
fikationer« og »håndværks-
mæssige færdigheder«.
Med et mere ensartet ele-
vklientel vil undervisningen
på såvel de lokale erhvervs-
skoler som på brancheskoler-
ne kunne foregå på et højere
niveau. Samfundet og er-
hvervslivet vil derfor med ret-
te kunne forvente og forlange
en højere faglig kvalitet hos
de unge, der gennemfører en
erhvervsuddannelse.
Færre optagne lærlinge
En logisk konsekvens kan
være, at der starter færre
lærlinge på de lokale er-
hvervsskoler, lige som færre
vil fortsætte i brancheskoler-
ne. Til gengæld må vi forven-
te, at gennemførelsesprocen-
ten bliver langt højere.
Ved udsigten til denne kon-
sekvens kan såvel de lokale
erhvervsskoler som branche-
skolerne pr. refleks komme til
at stritte imod. I dag gives en
stor del af de økonomiske til-
skud til skolerne i forhold til
antallet af lærlinge, der starter
- helt uafhængig af gennem-
førelsesprocenten. Dette prin-
cip er dybest set meget sundt
og skal ikke være bremse-
klodsen for en nødvendig op-
stramning af kravene til opta-
gelseskriterierne på såvel de
lokale erhvervsskoler som
brancheskoler.
Hvad med dem,
der ikke optages?
I dag gør vi mange unge men-
nesker en bjørnetjeneste ved
at lade dem starte på en ud-
dannelse, som alle involvere-
de kan forudse, at de har me-
get få chancer for at gennem-
føre.
Det er meget mere reelt at
sige til en ansøger:»Vi synes,
det er helt fint, at du vil være
maskinearbejder, HK’er, eller
hvad det nu skal være, men
for at blive det skal du mini-
ASS./FOTO:DANMARKS RADIO