Atuagagdliutit - 22.01.1998, Page 13

Nr. 6 ■ 1998
13
GRØNLANDSPOSTEN
Aamt isertugaataat
assiliisartut paasivaat
Tunup Avannaani Young Sundimi aarrinik misissuineq
aasaru nanginneqassaaq
Svenskit assiliisartut G"ran Ehlmé aamma Magnus Elander siorna aasakkut immap iluani
assiliissut amilimasumut takisuumut ikkuppaat, taamaalillutik aarrit immap
naqqani isertugaataat paasisinnaanngorlugit.
De to svenske fotografer G~ran Ehlmé og Magnus Elander monterede sidste sommer et
undervandskamerahus på en lang stang af rustfrit stål, og det gjorde dem i stand til at
afsløre hvalrossernes hemmelig liv på bunden af fjorden.
NUUK(KK) - Danmarks Mil-
jøundersøgelser aasaru Tunup
Avannaani Young Sundimi
aarrinik misissuinini nangis-
savaa.
Ilisimatusartut siorna imaa-
ni uumasoqameq misissugari-
lerpaat Dansk Polarcenterip
ilisimatusarfittaavata Zacken-
bergimiittup avataani.
Misissuineq Danmarks
Miljøundersøgelser-imeersup
Søren Rysgaardip pisortaaf-
figaa, siunertaavorlu aarrit
ingerlaartarnerat nerisassarsi-
ortarnerallu paasineqarnis-
saat.
Assiliisartut svenskit Mag-
nus Elander aamma Goran
Ehlmé misissuinermi augusti-
mi ilaapput, uumasunillu
angisoorsuarnik tupinnartu-
nillu kusanarluinnartunik as-
siliisaqattaarput.
- Aarrit immamiitillugit qa-
nillugit assiliniaraanni im-
mikkut sulianik assiliissute-
qarnissat piumasaqaataan-
naanngilaq, aammali sapii-
saarniartoqartariaqarpoq,
Magnus Elander aasaq assilii-
saqattamitik pillugit Dansk
Polarcenterip tusaataanut
»Polarfronten«-imut oqarpoq.
Aarrit tonsi tikillugu oqi-
maatsigilersinnaapput, ilisi-
maneqarpullu akomusersor-
neqarlutik kamassinnaanerat.
Taamaattumik Magnus
Elander aamma Goran Ehlmé
aallaqqaammut aarrit assi-
giinngitsut sungiussitinniarlu-
git piffissangaatsiaq atoq-
qaarpaat, suliffigineruaallu
Young Fjord-ip paavani qe-
qertaq Sandøen.
Sungiussititsiniarneq maa-
ngaannanngilaq, assiliisar-
tummi ataasiarlutilluunniit
aarrinit saassunneqanngillat.
- Ilaanneeriarluni aarrit isu-
maqartarunarput qaninniar-
pallaalersugut, Magnus Elan-
der oqaluttuarpoq. Taamaali-
gaangat aarrit aqqartanngik-
kunik qimagutiinnartarput.
- Aarrillu kamatsikkusun-
nagit ilungersorpugut. Akor-
nutigilerunaraatigut malugi-
gaangatsigit qimattarpagut.
Immalli iluani isikkivik as-
siliisartunut marlunnut akor-
nutaavoq. Magnus Elander
aamma Goran Ehlmé ilima-
saameqarput Young Sundimi
imaq augustimi erseqqarillu-
innassasoq, aasalli sialuttaqa-
qisup imaq isortuinnaatippaa.
Taamaattumik pitsaasunik
assiliiniarlutik aarrit meteri-
nik pingasunik ungasitsigalu-
git sulisariaqarput. Ungasis-
sumut assiliissut atornagut
nerutungaatsiartumik assilee-
qattaarput, immallu iluani as-
siliissutit amilimasumut ta-
kisuumut ikkunneqarput.
Nerisarneri
Magnus Elander aamma Go-
ran Ehlmé assileeqattarner-
mikkut paasivaat aarrit im-
map naqqani qanoq nensas-
sarsiortamersut; nerisassario-
riaasiat siomatigut takuneqar-
simanngisaannartoq.
Aarrit immap naqqanut ar-
laleriarlutik aqqartarput, neri-
sassat nassaarisarlugit sak-
kortuumik talerorsorlutik.
Taamaalilluni immap naqqata
qaava piaartarpoq uillullu
nuillutik aarrit mamarsaatis-
saat.
,Uiloq nerineqareeraangat
qaleruai aarrit oriartarpaat,
immallu naqqa iterseriartor-
tarpoq soorlu qaartartumik
nakkartitsivigisaq.
- Takusat assilissallu suku-
mernerusumik misissuiner-
mut najoqqutaasinnaapput
isumassarsissutaasinnaallutil-
lu; aarrinik ilisimatusartuin-
naanngitsunut, aammali
Young Fjordimi nerisarine-
qartartut paasinissaannut,
soorlu immap uumasuinik
misissuisartup Søren Rys-
gaard, Danmarks Miljøunder-
søgelser, maanna suliarigaa,
Magnus Elander »Polarfron-
ten«-imut oqarpoq.
Amerliartorput
Ilisimatusartut ukioq manna
Young Sund-imi assilisatigut
alaatsinaannikkut aarrit nalu-
naarsorniassavaat.
Juli-mi Sandøen-imi assi-
liissut inissinneqassaaq, aarrit
Tunumi qaqiffigisartagaasa
aapparisaannut.
Assiliissut karsimut ikkun-
neqassaaq anorrimik imermil-
lu pitarneqarsinnaanngitsu-
mut, iluarsineqassaarlu au-
gustip ingerlanerani piffissani
aalajangersimasunik akutto-
qatigiissaartuni assiliisaqat-
taartussanngorlugu.
Zackenbergimi ilisimatu-
sarfimmi sulisut assiliisaqat-
taamerit aqussavaat, assilisat
Nuummi Pinngortitaleriffim-
mi misissoqqissaarneqartas-
sallutik.
Taama suleriaaseqamikkut
ilisimatusartut neriuutigaat
paasisinnaalluassallugu aarrit
qanoq amerlatigisut aasat ta-
maasa Sandøen-imiittarner-
sut. Ilisimatuuttaaq neriuutig-
aat ukiut arlallit ingerlanerini
Tunumi aarrit qanoq amerli-
artortigineri uppemarsaaser-
sinnaassallugu.
1889-imit 1930-kkunnut
europamiut puisinniat pinia-
riallu aarrit ilanngangaatsiar-
paat, pingaartumik Young
Sundip eqqaaniittut.
Taamaattumik aarrit qassi-
maffigisartagartik qimappaat,
1956-imili Scoresby Sund
(Kangertitivaq) innalitsaaliu-
gaalermat 1960-ikkunni aarrit
amerlaqalutik Young Sundi-
mut uterarput.
- Paasiniaanemi akuttusuu-
ni paasinarsivoq amerliartor-
tut, ingasanngitsumillu nali-
liisoqarsinnaavoq maanna
Tunumi 1.000-it missiliorlu-
git aaveqartoq, »Polarfron-
ten« allappoq«.
mum kunne...« - og så tilbyde
dem en reel måde, hvorpå de
kan tilegne sig disse færdig-
heder.
Vi er nødt til at erkende, at
dette ikke kan ske i folkesko-
leregi. Hvis en person efter 11
års skolegang ikke har lært
den lille tabel, er der intet, der
tyder på, at et år eller to mere
i folkeskolen vil løse dét pro-
blem. Hvis en elev efter endt
folkeskole endnu ikke har
lært det, man kan kalde
»almindelig disciplinering«,
at komme til tiden, at komme
hver dag og så videre, hvorfor
skulle fortsat folkeskole så
kunne løse det?
Der bør altså etableres nog-
le indslusningssystemer for
de ansøgere, der ikke umid-
delbart kan optages, så de kan
tilegne sig dels de »teoreti-
ske« kvalifikationer, der kræ-
ves til det pågældende fag,
dels et kendskab til faget og
kravene til, hvordan man fun-
gerer i erhvervslivet.
Indslusning/brobygning
I alle byer bør der etableres
nogle »indslusnings«- eller
»brobygnings«-hold, hvor
deltagerne dels er i praktik
dels modtager undervisning
på den lokale erhvervsskole.
Den enkelte skal undervi-
ses i de fag, der er nødvendi-
ge for at blive optaget på den
pågældende erhvervsuddan-
nelse. Det er meget vigtigt, at
undervisningen tager ud-
gangspunkt i praktikken og
den enkeltes forudsætninger.
Det er netop vekselvirknin-
gen mellem praktik og skole,
der får mange til at se sam-
menhængen i tingene og for-
stå nødvendigheden af at kun-
ne folkeskolefagene.
Samtidig skal praktikplad-
sen fungere disciplinerende.
Dem, vi ikke kan få til at fun-
gere socialt og ansvarsbe-
vidst, kan vi lige så stille sor-
tere fra.
I Tasiilaq har man gennem
de sidste år kørt forsøg med
sådanne projekter med stor
succes.
Regionalisering
På nogle lokale erhvervssko-
ler (STI-skoler) er der meget
få lærlinge. Derfor har KIIP
gennemført en regionalise-
ring, hvor man regionsvis
samler førsteårslærlinge på
skoleopholdene, hvis den en-
kelte lokale erhvervsskole
ikke har fem lærlinge inden-
for et fag.
I Disko-, Nord- og Østregi-
onen har den praktiske ud-
nyntning fået groteske konse-
kvenser. Vi sender lærlinge
på kryds og tværs rundt i regi-
onen i et sådant omfang, at
det nærmest er umuligt at
gengive grafisk på et kort.
Alene for Upernavik løb
rejseudgifterne for skoleåret
1996-97 op i over 200.000
kroner, og mange lærlinge
mistede flere ugers undervis-
ning på grund af rejseforsin-
kelser. Helt galt går det natur-
ligvis for dem, der først skal
ned til Diskobugten og deref-
ter krydse indlandsisen for at
komme på »lokalskoleop-
hold« i Tasiilaq. Ligesom de
lærlinge, der skal fra Ittoqqor-
toormiit eller Tasiilaq til Qa-
sigiannguit eller Ilulissat har
store problemer.
Mere lokal undervisning
og bedre kvalitet
Hvis man i stedet for at foku-
sere på holdstørrelser og
brancheopdeling fokuserede
på indhold og kvalitet, ville vi
lokalt kunne gennemføre en
langt bedre undervisning.
Timetallet for de »almene«
fag vil med stor fordel kunne
forhøjes, og der er trods alt
ikke den store forskel på den
måde, man løser ligninger,
regner med brøker eller pro-
cent inden for jern og metal,
bygge og anlæg, levnedsmid-
del og HK, så en stor del af
den matematiske undervis-
ning kan med fordel sam-
læses. Derved ville de mindre
skoler kunne køre holdene
udelt i en længere periode og
holde eleverne hjemme i det
første halve år.
Det vil fortsat være nød-
vendigt at regionalisere den
brancherettede undervisning,
men lærlingene skal kun rejse
til skoleophold i en anden by
én gang i løbet af det første år.
Det vil give store besparel-
ser, så der inden for det sam-
me budget bliver mulighed
for mere undervisning.
Samtidig vil det give den
lokale erhvervsskole mulig-
hed for ordentligt at vurdere
den enkelte lærling, inden vi
ofrer penge på rejse, indkvar-
tering med videre.
Større fleksibilitet
Antallet af lærlinge inden for
de enkelte fag, antallet af
praktikpladser og andre fak-
torer varieier fra år til år. Der-
for er det ikke muligt at udar-
bejde en fast og endegyldig
plan for regionen. Nogle år
kan det blive nødvendigt eller
hensigtsmæssigt at nedlægge
et hold.
Det er ikke hensigtsmæs-
sigt, at KIIP’s overbebyrdede
personale nede i Nuuk skal
detailplanlægge, hvordan re-
gionaliseringen konkret skal
gennemføres. Vi sidder her på
de enkelte lokale erhvervs-
skoler med fingrene dybt
nede i problemerne og med et
godt og tæt samarbejde mel-
lem skolerne. Lad os styre
den praktiske regionalisering
udfra nogle overordnede po-
litiske og økonomiske ret-
ningslinier.
Fjernundervisning
For at styrke kvaliteten i
undervisningen og sikre et
ensartet niveau vil vi for alvor
begynde at udnytte de mulig-
heder, der er i informations-
teknologien. 1 for eksempel
Nordnorge og Island har man
inden for erhvervsuddannel-
serne med stor fordel benyttet
»fjernundervisning« igennem
flere år.
Med en mere fleksibel regi-
onalisering, hvor fokus ikke
ligger på holdsstørrelser, men
på kvalitet, kan vi om efte-
råret, hvor mest muligt sam-
læses, sikre de små hold - helt
ned til enkeltmandshold - den
fagspecifikke undervisning
på et meget kvalificeret ni-
veau gennem fjernundervis-
ning.
Mulighederne er mange.
Eksperterne hævder, at det i
dag kun er fantasien, der sæt-
ter grænserne. Vi må konsta-
tere, at det i høj grad er de
bureaukratiske bånd, der sæt-
ter grænserne. Giv os det
maksimale spillerum inden
for de givne økonomiske og
politiske rammer, så vi kan
udnytte de teknologiske mu-
ligheder!
Sammenfatning
Vi er overbeviste om, at de
forslag, vi her har stillet, vil
give flere unge en reel mulig-
hed for at kvalificere sig til at
tage en erhvervsuddannelse,
at frafaldet for dem, der star-
ter, bliver mindre og kvalite-
ten for dem, der gennemfører,
bedre. På den måde vil vi
altså kunne indfri samfundets
og erhvervslivet krav om
mere kvalificeret hjemme-
hørende arbejdskraft.
Det kræver dog, at vi, der
arbejder med tingene til dag-
lig, blive hørt og inddraget i
udarbejdelsen af de kommen-
de regler og forordninger.
Vi er med andre ord ikke
imod ændringer i den nuvæ-
rende struktur, men vil meget
gerne have, at man frem for at
fokusere på struktur fokuserer
på kvalitet og indhold.
Det er vort håb, at vi med
dette indlæg kan være med til
at starte en bred debat om,
hvordan der skabes bedre
kvalitet og bedre udnyttelse af
ressourcerne i erhvervsud-
dannelserne i Grønland.
ASS./FOTO:MAGNUS ERLANDER I »POLARFRONTEN