Atuagagdliutit - 27.01.1998, Side 2

2
Nr. 7-1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
J
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutlt/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
■i
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk i
^hofredaktior^^^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik 8
Redaktion i
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Moller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (assVfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaetter)
Aage Lennart (nuts./oversætter)
UtertOK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
ucj
Nanortalik:
Oaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimuf: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement |
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Sullarinnittut
Produktion
J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk

Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^Atuagassllvik/Esklnm
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
0ALLUNAAT00RSINNAANE0
QALLUNAATOORSINNAANNGIKKAAN-
NI Nunatsinni ilinniarfinni angusarissaarfiun-
ngilaq. Nunatsinni ilinniartitsineq pillugu oqal-
linnermi tamanna isummemerit ilagaat. Oqal-
linneq ilaneqarluarpoq Avannaani Tunumilu
inuussutissarsiornermik ilinniarfiit pisortaat
AG-mi marloriarlutik isumaliutissiissummik
ilanngussimmata (AG nr. 5 aamma 6). Taakkut-
taaq pingaartippaat atorsinnaasumik ilinniaga-
qalissagaanni naammaginartumik qallunaatut
piginnaasaqamissat pisariaqartoq.
Isumaliutissiissummi siullermi Tasiilami,
Upemavimmi, Uummannami, Ilulissani, Qasi-
giannguani, Qeqertarsuarmi aamma Aasianni
pisortat arfmeq marluullutik ilinniarfinni isor-
nartorsiutigineqartartut taagorpaat. Isomartorsi-
uinerit arlalitsigut pingaarutillit isumaqatigaat,
tullianilu ilinniamerit - imaluunniit angusat -
qanoq pitsanngortinneqarsinnaasut arlalitsigut
siunnersuuteqarfigaat.
Ajornaatsuinnaanngilarli. Piviusunngussap-
pata isummiussat akerlileqqaartariaqarput. Ta-
makku ilagaat qallunaatut oqalussinnaaneq.
Inuusuttorpassuit ilinniamerminni ajortoor-
tarput qallunaatoorsinnaannginnamik. Ajuu-
saamartorujussuuvoq, ilumoorporli. Ilinniutit
amerlanerit qallunaatuujupput, ilinniartitsine-
rullu ilarujussuaq qallunaatut ingerlanneqarpoq,
peqqutaalluni ilinniartitsisut qallunaat Nunat-
sinni ilinniartitsinermi pinngitsoorneqarsin-
naanngimmata - taamaattuassagunarlutillu.
Praktikkemerup nalaani qallunaat pisortari-
sarpaat praktikkernertik iluatsissappat qallu-
naatut oqaloqatigisariaqagaat.
Ukiorpaalunngulersuni politikkikkut isummi-
ussaavoq inuusuttut Nunatsinni ilinniagaqassag-
uni »oqaatsinut kakkattorsuusariaqanngit-sut«,
taamaattumik qallunaatut piginnaasaqarluamis-
saq pisarialittut akuerisaanngilaq. Piviusunili
allaalluinnarpoq. Qallunaatut piginnaasa-
qarluanngikkaanni periarfissaqartoqassanngi-
laq.
AJORNARPOQ aniguilluamissaq aallaaveqar-
luanngikkaanni. Ilinniarfinni pisortat arfmeq
marluk ilinnialertameri taakkartorpaat. Isuma-
qarput inuusuttorpassuit piginnaasaqarfiginngi-
saminnut ilinnialersartut. Ilinniamermik aallar-
titsinissamut erseqqissunik piumasaqartoqan-
ngilaq, meeqqammi atuarfiannit soraarummeer-
nermi »naammaginartumik angusaqarsimaneq«
qanoq paasisariaqarlunilu sumut atussava? Na-
linginnaanngilarlu ilinniartoqalersartoq soraa-
rummeersimanngitsunik, ukiup naanerani ka-
rakterit tunngavigiinnarlugit, assigiinngitsunik
nalileriaaseqarfiusartut.
Ilinniamermik aallartinnissamut piumasaqar-
tameq ajukkajuppallaaqaaq, isumaliutissiisullu
arfmeq marluk isumaqarput inuusuttut akomu-
semeqaannartartut ilinniamermik aallartitsisil-
lugit, uffa nalunngereeraluarlugu sapissagaat.
Ilinniarfinni pisortat isumaqarput piumasa-
qaatit meeqqat atuarfianni pitsanngortinneqar-
sinnaanngitsut, inuusuttummi ukiut aqqanillit
atuareerlutik piumasaqaatit pisariallit ilikkareer-
simanngikkunikkit kiisalu »nalinginnaasumik
naalagaftiorsinnaaneq« ilikkarsimanngikkunik-
ku, sumut iluaqutaassava meeqqat atuarfianni
atuamerup sivitsomera.
Taamaattumik isumaqarput ilinniartut pigin-
naasaat piukkunnarsarnikkut pitsanngorsar-
neqarsinnaasut, ilinniakkanik aallartikkusutaan-
nut aalajangersimasunik ilinniartillugit.
Ilinniarfinnut ataasiakkaanut siunertalinnik
piukkunnarsaanissamik isuma pitsaalluaraluaq
ilungersuutassaagaluarlu, puigomeqassanngilaq
meeqqat atuarfiata atuartut ilinniaqqinnissaan-
nut ingerlateqqittarmagit pitsaasunik piginnaa-
saqartinnagit. Atuartut ataasiakkaat pineqameri-
ni paasinarsinnaavoq, ilinniarfinnili eqqartome-
qarmat ilinniartunngorsinnaanermut piginnaa-
sat ataatsimut isigalugit ajorpallaartut, isuma-
qamarpoq meeqqat atuarfiat pitsaavallaanngit-
soq. Pitsaavallaannginneranut paasinninnissa-
mut misissueqqissaamissaq kissaatiginanngiin-
nanngilaq. Pisariaqarluinnarporli.
ILINNIAGAQARNISSAQ ilinniarluamissarlu
ajomartorsiuterpassuamut oqallisigiuakkatsinut
aaqqiissutaasinnaapput. Inuussutissarsiorner-
mut ilinniarfiit ataasiakkaat ilinniaqqittarfiillu
pitsanngorsameri iluaqutaanavianngillat meeq-
qat atuarfiannit »nassatat« ajorluinnartillugit.
Ilinniartitseriaaseq nappartamut imermik ima-
limmut assersuunneqarsinnaavoq. Nappartap
napasuisa ilaat meeqqat atuarfianut tunngasoq
napisimappat imeq kuulissaaq, napasullu sinne-
risa naleqamerat millissaaq.
Taamaattumik meeqqat atuarfiat pingaarute-
qarluinnarpoq. Tassani Nunatsinni ilinniartitse-
riaatsit iluatsinnissaat ajutoornissaalluunniit
tunngavilemeqartarput. Inuussutissarsiomemik
ilinniarfinni pisortat pitsassuamik isumaqarsin-
naapput qanorsuarluunniit pilersaarusiorluakka-
nik ilinniartitsisoqarsinnaavoq. Sumulli iluaqu-
taassappat.
Ilinniarfinni pisortat arfmeq marluk isumaliu-
tissiissutaat KIIP-p imminut misissorluartitsi-
lersimassaaq. Naalakkersuisunut ilaasortaq
Konrad Steenholdt qulamanngitsumik eqqar-
saateqarlersimassaaq, itisuumilli eqqarsarluar-
nissaq naammanngilaq. Iliuuseqartoqartariaqar-
poq. Sukumiisumik oqallinneq siuliullugu, ilin-
niarfiillu arfmeq marluk ilanngussaat aallaaviss-
aqqilluinnarpoq.
DANSK NØDVENDIGT
UDEN DANSKKUNDSKABER klarer man
sig dårligt i det grønlandske uddannelsessystem.
Det er en af konklusionerne af den verserende
debat om de grønlandske erhvervsuddannelser.
Debatten modtog et par væsentlige bidrag med
de to AG-kronikker fra erhversuddannelsesle-
deme i Nord- og Østgrønland (AG nr. 5 og 6).
Også de lægger vægt på, at tilfredsstillende
danskkundskaber er en nødvendig forudsætning
for at få en brugbar uddannelse.
I den første kronik gennemgår de syv uddan-
nelsesledere fra Tasiilaq, Upemavik, Uumman-
naq, Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og
Aasiaat den kritik, der for tiden fremsættes af
erhvervsuddannelserne. Og de tilslutter sig kri-
tikken på en række væsentlige punkter, hvoref-
ter de i den næste kronik opregner en række
gode forslag til, hvordan uddannelserne - eller
snarere resultaterne - kan forbedres.
Men det er ikke nogen let proces. Der skal
nemlig siuges et par kameler for at komme i
gang. En af dem hedder dansk.
Mange unge knækker halsen i et uddannelses-
forløb, fordi de ikke er gode nok til dansk. Det
er meget, meget beklageligt, men det er en
kendsgerning. Det meste undervisningsmateria-
le er på dansk, og en stor del af undervisningen
foregår på dansk, fordi danske lærere stadig er -
og måske altid vil være - uundværlige i de grøn-
landske erhvervsuddannelser.
Og under praktikopholdet møder eleverne
danske mestre og formænd, som de er nødt til at
kunne kommunikere med for at få noget ud af
praktikperioden.
Det har ellers været en klar politisk holdning
gennem mange år, at de unge ikke skal være
»sproggenier« for at få en uddannelse i Grøn-
land, og derfor har gode danskkundskaber ikke
været en anerkendt nødvendighed. Men i prak-
sis er det altså anderledes. Uden en god dansk-
sproglig baggrund har man ikke en chance.
INGEN klarer sig uden et rimelig godt udgangs-
punkt. De syv erhvervsuddannelsesledere peger
på et begreb, de kalder »inputtet«. De mener, at
alt for mange unge starter på en uddannelse, de
ikke er kvalificeret til. Der er ingen ordentlige
adgangskriterier, for hvad er »et tilfredsstillende
resultat« af folkeskolens afgangsprøve? Det er
heller ikke ualmindeligt, at der optages elever/-
lærlinge uden afgangsprøve, og hvor bedøm-
melsesgrundlaget er årskarakterer, der gives
efter forskellige bedømmelseskriterier.
»Inputtet« til erhvervsuddannelserne er ofte
for dårligt, og de syv kronikskrivere mener, at vi
gør de unge en bjørnetjeneste ved at sætte dem
i gang med en uddannelse, vi på forhånd ved, de
ikke kan klare.
Erhvervsuddannelsesledeme mener ikke, at
folkeskolen kan være med til at forbedre »input-
tet«, for når de unge efter et elleve års skolefor-
løb ikke har tilegnet sig de fornødne forudsæt-
ninger og lært »almindelig disciplinering«,
hvordan skulle det så blive bedre at forlænge
folkeskolen.
De mener derfor, at elevemes/lærlingenes
kvalifikationer skal forbedres gennem indslus-
nings- eller brobygningshold, der helt konkret
tager sig af den undervisning, de pågældende
elever har brug for til den uddannelse, de gerne
vil have.
Selvom ideen med målrettede indslusnings-
hold til de enkelte erhvervsuddannelser er helt
rigtig og nok under alle omstændigheder bør
fremmes, er det værd at dvæle ved, at folkesko-
len altså ikke ikke sender sine elever til videre-
uddannelse med en ordentlig ballast. Det er til at
forstå, hvis der var tale om enkelte elever, men
når erhvervsuddannelserne ligefrem taler om, at
»inputtet« generelt er for dårligt, ja så er det for-
di folkeskolen er for dårlig. Og en analyse, der
kan afdække dens manglende effektivitet ville
ikke bare være ønskelig. Den er helt nødvendig.
UDDANNELSE, uddannelse og atter uddannel-
se er løsningen på mange af de problemer, vi
debatterer dag ud og dag ind. Men det nytter
ikke at forbedre de enkelte erhvervsuddannelser
og videreuddannelser, hvis »inputtet« stadig er
noget bras. Uddannelsessystemet er som en tøn-
de med vand. Hvis den stav, der repræsenterer
folkeskolen, er knækket, løber vandet ud, og
alle de øvrige staver mister deres værdi.
Derfor er folkeskolen af største betydning.
Det er her, det grønlandske uddannelsessystems
succes eller fiasko grundlægges. Og så kan vi
have nok så idealistiske erhvervsuddannelsesle-
dere og nok så godt tilrettelagte uddannelser.
Det hjælper ikke det mindste.
De to kronikker fra de syv erhvervsuddannel-
sesledere må have sat gang i selvransagelsen i
KUR Landsstyremedlem Konrad Steenholdt har
forhåbentligt fået noget at tænke på, men det er
ikke nok at meditere. Der må handling til. Først
og fremmest en grundig debat, og her er bidra-
get fra de syv erhvervsskoler meget centralt.