Atuagagdliutit - 19.03.1998, Side 2

2
Nr. 22 • 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
tunatti
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
AtuagagdliutiV
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
—j
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
j
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqlssuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
J
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
A
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertOK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
^Korrespondent*!^
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Moller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
■M
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: KL 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlusslffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq I
Abonnement I
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro: 9 06 85 70
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia ]
J2£......... ............... J
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Pi
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
KNAPK ROYAL GREENLAND-ILU
MAANNA KNAPK Royal Greenland-ilu isuma-
qatiginninniartussanngorput. Tamanna KNAPK-
p siulersuisuunerisa Kangerlussuarmi ataatsimi-
innerminni aalajangerpaat. Normumi kingullermi
naaslakkersuisut siulittaasuata Paaviaaraq Heil-
mann-ip Royal Greenland-ip ataatsimeersuartit-
sinerani oqaasii issuaaffigaavut, taannattaarlu
isumaqarpoq maanna arlaannik pisoqartariaqa-
lersoq. Allaammi oqarpoq aalisartut atugaasa aq-
qiiffigineqamiannginneri naalakkersuisut issia-
annarlutik isigiinnarusukkunnaaraat.
Maanna isumaqatiginninniamerit aallartilersu-
tut isikkoqarput. Royal Greenland-ip KNAPK-llu
tamanna siunniuppaat, taamaattoqameralu aallar-
niutissaajuartarpoq.
Nalunngilarpulli illuatungeriit pissutsit assi-
giinngitsorujussuamik isigigaat. Royal Green-
land sumiiffinni akinik isumaqatiginninniarsin-
naanissaq kissaatigaa, taamaalilluni aalisakkanik
pisisartunut allanut unammillersinnaajumalluni,
nunamilu suliffinni tunisassiassaqarnissaq qulak-
keerumallugu. KNAPK-p maannamut kissaati-
gisimavaa akit Kalaallit Nunaanni tamarmi assi-
giimmik aalajangersameqartassasut, isummanilu
taanna allanngortinnialersaamagu.
Kisiannili Royal Greenland-ip KNAPK-llu
akaariinnginnerat akinut isumaqatiginninniartar-
nermut tunngaannanngilaq, taamaammallu isu-
maqatigiinniamissat paasiuminaallutillu ajoma-
kusoortussaapput.
Kisianni illuatungeriit arlaannaataluunniit aap-
pani pinngitsoorsinnaanngilaa. Taamaammat
aaqqiisoqarnissaa pisariaqarpoq, maannarpiaq
qanorluunniit ajomakusoortigisussatut isikkoqa-
raluarpat. Illuatungeriit isummanik qeratasunik a-
kerleriinnillu saqqummiussaqarput, taakkulu ar-
laatigulluunniit qallinissamut akornuseeriaan-
naapput.
Royal Greenland-ip isumaqatigiissutinik tama-
nik atorunnaarsitsilluinnamera, akinullu isuma-
qatiginninniariaatimik nutaarluinnarmik atuutsit-
silemera oqaloqatigiinnissamut kajumissaataasi-
manngilaq, KNAPK maannamut maleruagassat
periaatsillu atuuttut atuutiinnamissaat pillugu kil-
lissaanngiusartumik isummereersimammat.
Illuatungeriit oqaatsit atugaat assigiinngillat,
taamaattoqartarneralu inuit kikkulluunniit pitsaa-
sunik misilittagaqarfiginngilaat. Tamanna siuller-
mik takuarput Babelip napasuliarsua sananeqar-
mat.
NASSAARINEQANNGIPPATA - ataatsimut
oqaatsit - isumaqatiginninniamissani oqaluuseri-
sassat amerlavallaamavianngippat. Illuatungeriit
ataatsimut anguniagassaminnik ujaasisariaqarput
nassaamiartariaqarlutillu. Taamaattoqarnissaa-
nullu soorunami pioreersunik akomutissaqanngi-
laq. Aalisartut aalisagartatik annerpaamik pissar-
siffigeusuppaat, Royal Greenland-illu aningaa-
sartuutissat appasitsinniartussaallugit.
Ataatsimulli isumaqatigiissutigisariaqarpaat
aalisamermik inuussutissarsiuteqameq ataatsi-
mut sullinneqartussaammat, tamatumanilu pine-
qarput avammut tuniniaaneq, suliffissaqartitsineq
aalisartullu isertitaat. Illuatungeriit annertussutsi-
nut taakkununnga ataatsimut isummemissaq pit-
saanerpaaq nassaarisariaqarpaat, periarfissat naq-
qaniit oqallisigisariaqarlugit, piumasaqaatinik a-
kerleriinnermut akaariikkunnaamermullu aallaa-
viusut nerrivimmut sakkortuumik ilisiinnaratik.
Taamaammat aallamiutaasumik oqallinnissat
isumaqatiginninniamissanut aggersunut inemer-
usussanut isumaqartorujussuusussaapput. »Atu-
akkamik malitassamik« qanorluunniit oqaaseqar-
fiusinnaasumik, ataatsimut atugassamik suliaqar-
toqartariaqarpoq, taannalu illuatungeriit immer-
sussallu periarfissaqarfigisariaqarpaat, »pine-
qartoq« eqqugaatippallaamagu anguniagaqartari-
aqarlutik.
ATAATSIMUT OQAATSIT suussanersut sooru-
nami isumaqatigiissutiginissaat ajomakusoor-
sinnaavoq. Kisianni Royal Greenland-ip KNAPK-
llu akomanni suliami tamanna pisariaqarpoq.
Maannamut pereemertut mitaatigeqattaanneq -
pitsaanerusumillu oqaatigalugu - killoqqutaaraluni
oqalunneq atorsinnaanngilaq.
Allaammi KNAPK-p iluani paaseqatigiinnis-
saq ajomakusoorsinnaavoq. Soqutigisat immik-
kut ittut amerlaqisut isumagineqartussaapput.
Ilaanni toqqaannartumik akerleriit. KNAPK suli-
sitsisutut sulisunullu kattuffittut atuuppoq. Kat-
tuffiup aalisartorsuit aalisartuaqqallu soqutigisaat
ataatsikkut isumagisussaavai. Raajamiat, qalera-
linniat, nunami immamilu piniartut. Soqutigisat
taakku aporaannissaat aammalu ilaasortat akor-
nanni eqqissisimajunnaamermik akaareqatigii-
gunnaarnermillu pilersitsinissaat pinngitsoor-
neqarsinnaanngilaq.
Raajamiat kattuffiliomerat tamatuma inemeri-
sa ilagaat, qanorluunniillu KNAPK-p nuannarin-
ngitsigigaluarpagu maanna suleriaatsimik alla-
mik atuilernissaq oqallisigissallugu piffissan-
ngorpoq, annertunerusumik soqutigisaqaqatigiif-
fiit immikkoortissinnaanerat anguniarlugu.
Tamanna paasisimaneqarpoq, kisiannili suleri-
aatsimik allanngortitsinissarpiaq suli ungasippoq.
Tassami kattuffimmi periaatsinut tunngaviusut
eqqomeqartussaapput, ilaasortallu suliaat malil-
lugit aggulunneqartariaqalemissaat ilimanarluni.
KNAPK-p ilusilersugaanera annertooq qerata-
soorlu ilaartuinemut allannguinemullu mikisunut
naleqqutinngilaq. Piffissamut naleqqunnerusu-
mut naleqqussaanissaq annertussaaq, kisiannili
KNAPK suliaqarfinnut assigiinngitsunut kattuf-
fittut soorunami atorsinnaavoq.
KNAPK allatut sulianillu ilisimaarinniffiuner-
ulluni ilusilersomeqartuuppat Royal Greenland-
imi isumassarsiat nutaat amerlaqisut atulersin-
naagaluarput. Assersuutigalugu raajamianut akit
pillugit toqqaannartumik isumaqatiginninniartar-
nissat. Tamatumali pinissaanut suli ungasippoq,
ilusilersugaanermillu allanngortitsisoqassappat
tamanna isumaqatiginninniamissanut pingaarute-
qassanngilaq.
Pingaaruteqartussarmi tassaavoq illuatungeriit
piumassuseqarluamissaat.
KNAPK OG ROYAL GREENLAND
DER SKAL nu gang i forhandlingerne mellem
KNAPK og Royal Greenland. Det har KNAPK’s
hovedbestyrelse bestemt på et møde i Kangerlus-
suaq. I sidste nummer referede vi landsstyremed-
lem Paaviaaraq Heilmann på Royal Greenlands
generalforsamling, og også han mente, at nu må
der ske noget. Han gav oven i købet udtryk for, at
landsstyret ikke i længden vil sidde med hænder-
ne i skødet og se på, at fiskernes forhold forbliver
uafklarede.
Nu ser det så ud til, at der kommer forhandlin-
ger i gang. Både Royal Greenland og KNAPK er
indstillet på det, og det er da altid en begyndelse.
Men vi ved, at der er langt mellem de to parters
opfattelse af situationen. Royal Greenland ønsker
at få mulighed for at aftale priser lokalt for at
kunne konkurrere med andre fiskeopkøbere og
sikre råvarerne til landanlæggene. KNAPK har i
alt fald hidtil ønsket, at priserne fastsættes ensar-
tet for hele Grønland og har ikke været indstillet
på at rokke ved den opfattelse.
Nu handler konflikten mellem Royal Green-
land og KNAPK om andet og mere end blot prin-
cipperne omkring prisforhandlinger, og derfor er
det både komplicerede og vanskelige forhandlin-
ger, der ligger forude.
Men ingen af parterne kan undvære hinanden.
Derfor må der findes en løsning, hvor vanskelig
den end må forekomme i øjeblikket. Parterne
repræsenterer begge nogle stive og kontroversiel-
le holdninger, der let kan spænde ben for enhver
form for tilnærmelse.
Royal Greenlands radikale opsigelse af samtli-
ge aftaler og introduktionen af en helt ny måde at
føre prisforhandlinger på har ikke været befor-
drende for en dialog med den noget forstokkede
holdning i KNAPK om at bevare de hidtidige ret-
ningslinier og principper.
De to parter taler hvert sit sprog, og det har
mennesker aldrig haft gode erfaringer med. Det
så vi første gang med det storstilede byggeprojekt
Babelståmet.
FINDES dette fælles sprog ikke, så bliver der
ikke meget at tale om ved de kommende for-
handlinger. De to parter må søge og finde et fæl-
les mål. Det er der naturligvis indbyggede hin-
dringer for. Fiskerne vil have mest muligt for
fisken, og Royal Greenland skal holde omkost-
ningerne nede.
Men fælles må de være enige om, at der skal
arbejdes for det samlede fiskerierhverv, og det
omfatter både eksport, beskæftigelse og fiskemes
indtjening. Parterne skal finde den bedst mulige
fællesnævner for disse størrelser, drøfte mulighe-
derne igennem fra bunden uden på forhånd at kla-
ske nogle krav i bordet, der bare fører til skænde-
ri og konflikt.
Derfor er de indledende drøftelser af stor be-
tydning for resultatet af de kommende forhand-
linger. Der skal udarbejdes en fælles »drejebog«
med åbne replikker, som parterne får mulighed
for selv at udfylde uden at det går for meget ud
over »handlingen«.
ET FÆLLES SPROG kan naturligvis være van-
skeligt at blive enige om. Men i sagen mellem
Royal Greenland og KNAPK er det nødvendigt.
Det går i alt fald ikke at man bliver ved med som
hidtil at svine hinanden til og i bedste fald snak-
ke forbi hinanden.
Selv indenfor KNAPK kan det være vanskeligt
at forstå hinanden. Der er mange særlige interes-
ser at varetage. Undertiden direkte modstridende.
KNAPK er både arbejdsgiverorganisation og fag-
forening for de ansatte. Organisationen varetager
både storfiskeme og småfiskernes interesser.
Rejefiskere, hellefiskefiskere, fangere til lands og
til vands. Det er uundgåeligt, at disse interesse
tørner sammen og skaber uro og konflikt blandt
medlemmerne.
Rejefiskerforeningen er et resultat heraf, og
uanset om KNAPK kan lide det eller ej, så er
tiden nok inde til at debattere en anden struktur,
der i højere grad gør det muligt isoleret at vareta-
ge de enkelte interesseområder.
Det er der en vis forståelse for, men en egentlig
strukturforandring har lange udsigter. Den gør
nemlig op med de grundlæggende principper i
organisationen og peger hen imod faglig deling af
medlemsskaren.
Den store og stive konstruktion i KNAPK er
uegnet til lapperier og småforandringer. En tids-
svarende tilpasning bliver radikal, men KNAPK
kan naturligvis fungere som en udmærket paraply-
organisation.
En anden og mere fagorienteret struktur i
KNAPK ville kunne imødekomme en væsentlig
del af Royal Greenlands nye ideer. For eksempel
direkte prisforhandlinger med for eksempel reje-
fiskere. Men det har lange udsigter, og en even-
tuel strukturændring får ingen indflydelse på de
kommende forhandlinger.
Her bliver det afgørende god vilje fra begge
sider.