Atuagagdliutit - 19.03.1998, Page 7

Nr. 01 • 1998
7
Ny aftale sikrer
fiskere i
Diskobugten
højere pris
- men lige så vigtigt er der aftalt en
række hensigtserklæringer, der åbner
mulighed for indgåelse af
lokalaftaler mellem
Rejefiskerforeningen i Ilulissat og
Royal Greenland på hele kysten
ILLULISSAT(TK) - Efter en
række drøftelser indgik pro-
duktionsdivisionen i Royal
Greenland torsdag i sidste uge
aftale med Ilulissani Raajami-
at Peqatigiffiat fra Ilulissat
om en ny indhandlingsin-
struks og prisaftale for isede
rejer.
Den ny aftale sikrer med-
lemmerne af rejefiskerfore-
ningen i Ilulissat 10,29 kroner
pr. kilo store rejer af prima
kvalitet, hvilket er 56 øre
mere end det Royal Green-
land betaler den øvrige kyst-
nære rejeflåde, der er medlem
af KNAPK. Prisen på mellem
og små rejer er aftalt uændret
fra den første aftale, der blev
indgået, efter at rejefiskerfor-
eningen i Ilulissat brød med
KNAPK i foråret 1997.
Den ny aftale kan af hver af
parterne opsiges med tre
måneders varsel.
Tilfreds med aftalen
Henrik Sandgren, der er for-
mand for de 24 medlemmer i
Ilulissani Raajarniat Peqati-
giffiat, er yderst tilfreds med
aftalen, der efter hans mening
rummer store perspektiver.
- Hovedsigtet er at fremme
kvaliteten af de råvarer, der
indhandles. Derfor var vi i
stand til at forhandle os frem
til en højere pris på de store
rejer. Under den gamle aftale
betød størrelsen ikke det store
på grund af den meget lille
prisforskel, der var på de for-
skellige størrelser. Somme
tider var det dengang lige så
lønsomt at fange en masse
små rejer på kort tid. Det øko-
nomiske resultat var alligevel
stort set det samme. Den
højere pris vi nu har aftalt,
giver os mulighed for langt
mere målrettet at gå efter de
store rejer, og alligevel få
økonomien til at hænge sam-
men, mener Henrik Sandgren.
Mulighed for lokalaftaler
Som et led i den ny aftale er
der desuden aftalt en række
hensigtserklæringer omkring
det fremtidige samarbejde,
herunder etablering af lokal-
aftaler både i Diskobugten,
Midt- og Sydgrønland, for at
styrke udviklingen af såvel
fiskeriet, redskaber som pro-
duktion, så både fiskerne og
Royal Greenland får gavn af
det.
- Også her er hovedsigtet at
fremme kvaliteten af de råva-
rer, der indhandles. Et led i
den ny prisaftale er, at rejer af
lavere kvalitet end prima ikke
afregnes. Hvor det før var an-
tallet af dage til søs, der af-
gjorde om en reje var af prima
kvalitet, skal den enkelte lan-
ding nu konkret vurderes - og
først derefter kan den klassifi-
ceres som lavere end prima,
fortæller Henrik Sandgren.
Planer om at blive
landsdækkende
Indgåelsen af hensigtserk-
læringerne i forhold til Royal
Greenland har samtidig be-
styrket rejefiskerne i Ilulissat
i muligheden for - på sigt - at
blive en landsdækkende orga-
nisation for de kystnære reje-
fiskere.
- Vi har allerede 24 medlem-
mer her i Disko-bugten, siger
Henrik Sandgren til AG, og
her i området er det kun et min-
dre antal, der holder fast i deres
medlemsskab af KNAPK.
- Desuden har vi også med-
lemmer andre steder på
kysten. Lokalaftalerne er der-
for et godt redskab til, at det
bliver muligt at samle alle
kystnære rejefiskere i en fore-
ning, mener Henrik Sand-
gren, der er i fuld gang med
forhandlinger af lokalaftalen i
Diskobugten, uden dog at
kunne sige, hvornår aftalen
endeligt kan indgås.
Vigtigt skridt mod
råvarer af høj kvalitet
Et vigtigt element i lokalafta-
lerne bliver hvordan fiskerne
skal kompenseres, når Royal
Greenland forlanger, at
fiskerne lander deres fangst til
bestemte anlæg, så virksom-
heden har mulighed for at
optimere produktionen. Lige
nu regner begge parter på en
række modeller, uden dog at
kunne sige, hvornår en lokal-
aftale for Diskobugten vil
kunne være endeligt på plads.
- Men jeg er overbevist om,
at det løser sig, så både vi og
Royal Greenland får gavn af
aftalen, siger Henrik Sand-
gren. Den prisaftale vi har
indgået er kun et første, men
vigtigt skridt. Ønsket fra
fiskerne har meget længe
været, at man fik en beløn-
ning, hvis der blev landet
råvarer af høj kvalitet. Det
sikrer den ny prisaftale.
GRØNLANDSPOSTEN
Ilulissani raajarniat peqatigiijfiata, 1997-mi upernaakkut Rejefiskerforeningen i Ilulissat, der brød med KNAPK i
KNAPK-mut ilaasortaajunnaartup, Royal Greenland-imik foråret 1997, har gennem en aftale med Royal Greenland
isumaqatigiissuteqarnermigut anguaa raajat angisuut sikret sig væsentligt højere priser på store rejer af prima
pitsaassutsimikkut qaffasissut akisunerulernerat - KNAPK-ip kvalitet - helt nøjaftigt 56 øre mere pr. kilo, end det Royal
ilaasortaanut akigitinneqartunit 56 øremik Greenland skal betale fiskere, der er medlem af KNAPK.
akigissaartinnerulerlugit.
Rejet sikulersukkat
akisunerulissapput
- pingaaruteqartuuvorli aamma
isumaqatigiissutigineqarmat Ilulissani raajarniat
peqatigiiffiata Royal Greenland-illu isumaqatigiissutaat
sinerissami sumiiffinni allani atorsinnaasutut
anguniagassaqqimmat
ILULISSAT(TK) - Sivisuu-
mik isumaqatiginninniareer-
lutik Royal Greenland-ip tu-
nisassiornermut immikkoor-
tortaqarfiata Ilulissanilu Raa-
jarniat Peqatigiiffiata sap.
akunnera kingulleq tunisiner-
mut malittarisassaq isumaqa-
tigiissutigaat taamatuttaaq
raajat sikulersukkat akissaat.
Isumaqatigiissutip nutaap
qulamaarpaa Ilulissani raajar-
niat peqatigiiffiannut ilaasor-
tat raajanik angisuunik kusa-
nartunik kilomut 10,29 kroni-
nik akilinnik tunisisinnaan-
ngormata, sinerissap qanittua-
ni raajamiartunut, KNAPK-
mut ilaasortaasunut, Royal
Greenland-ip akigitittagaanit
56 ørenik qaffasinnerusumik.
Raajat akunnattut mikisullu
akii isumaqatigiissutitoqqatut
akeqaannassapput, upemaak-
kut 1997-mi ilulissani raajar-
niat KNAPK-mi ilaasortaa-
junnaarlutik immikkut peqati-
giiffinngornermi kingoma
isumaqatigiissutaatut.
Isumaqatigiissut nutaaq il-
luatungeriit qaammatinik pi-
ngasunnik ilisimatitseqqaar-
lutik atorunnaarsisinnaavaat.
Isumaqatigiissut
naammagisimaarpaa
Henrik Sandgreen-ip, Ilulis-
sani Raajarniat Peqatigiiffiata
ilaasortaanut 24-nut siulittaa-
suusoq, isumaqatigiissut
naammagisimaarpaa, isuma-
qarluni taanna siunissami a-
torluameqarsinnaasoq.
- Pingaamerpaavoq angu-
niassallugu tulaanneqartartut
pitsaassuseqamerulersissallu-
git. Taamaammat raajat angi-
nerit akigissaamerulersillugit
angusaqarsinnaasimavugut.
Isumaqatigiissutitoqqami tu-
nisap angissusia apeqqutaa-
tinneqameq ajorpoq, tassani
pissutaagami angissutsinut
akit assigiingajalluinnamerat.
Taamanimi piffissap sivikit-
sup iluani raajanik minnemik
pisaqapallannissaq imminut
akilersinnaasarsimavoq. Ani-
ngaasarsiornikkut angusat
taamaaginnarput. Maanna
akigissaartitsinerulernitsigut
raajat anginerit pisarissallugit
pilerinarnerulissaaq, taa-
maakkaluartorli imminut aki-
lersinnaasumik ingerlatsisin-
naasorinarpoq, Henrik Sand-
gren oqarpoq.
Sumiiffinni isumaqati-
giissuteqarsinnaaneq
Isumaqatigiissummut nutaa-
mut atatillugu isumaqatigiis-
sutigineqarportaaq siunissami
suleqatigiissutissatut anguni-
arumasat, tamatumani ilaallu-
tik Diskobugtimi, qeqqani ku-
jataanilu isumaqatigiissusior-
nissaq, aalisameq annertusa-
rumallugu, atortut tunisassi-
ornerlu pitsaanerulersikku-
mallugit, aaliartunut Royal
Greenland-imullu iluaqutaa-
sumik.
- Tassanissaaq pingaartin-
neqarpoq tunisassiat tunine-
qartut pitsaasuunissaat siuar-
sassallugu. Isumaqatigiis-
summi ilaavoq raajat raajanit
pitsaanerpaanit pitsaanerun-
ngitsut akilerneqartassan-
ngimmata. Siomatigut qanoq
sivisutigisumik mulusimaneq
apeqqutaasarsimavoq raajat
tunisassat qanoq pitsaaneran-
nik naliliinermi, maannali tu-
nisineq ataaseq immikkut nal-
ilemeqartalissaat - kingomalu
taanna pitsaassutsip qullasin-
nerpaamit ajomerunersoq na-
lilerneqartassalluni, Henrik
Sandgreen oqarpoq.
Nuna tamaat
Royal Greenland-imik isuma-
qatigiissutip saniatigut angu-
niagassatut isumaqatigiissute-
qameq ammaaassivoq nunat-
sinni sinerissap qanittuani
raajamiartartut nuna tamak-
kerlugu peqatigiiffeqalemis-
saat.
- Diskobugtimi 24-nik ilaa-
sortaqarpugut, Henrik Sand-
green oqarpoq, ikittuinnaap-
pullu KNAPK-mut ilaasor-
taanerminnik attassiinnaru-
suttut.
- Aammattaaq sineriammi
allanik ilaasortaqarpugut.
Taamaammat sumiinneq a-
peqqutaatillugu isumaqati-
giissutit sakkussaalluarput si-
nerissap qanittuani raajamiar-
tartut ataatsimut peqatigiiffe-
qalersissallugit. Henrik Sand-
green Diskobugtimi ilaasorta-
ni sinnerlugit sumiiffinni assi-
giinngitsuni isumaqatigiissu-
tissanik isumaqatigiinniale-
ruttorpoq, oqaatigisinnaan-
ngilaali qaqugu isumqatigiis-
suteqartoqarsinnaanersoq.
Tulaassat pitsaaneruler-
nissaannut alloriameq
Nunatsinni sumiinneq apeq-
qutaatillugu isumaqatigiissu-
siornissami pingaaruteqale-
russaavoq Royal Greenland-
ip piumasaqaataatut ittunut
tunisassiorfinnut, tamakkiisu-
mik tunisassiorsinnaasunut,
aalisartut tunisigaangata qa-
noq akilerneqartarnissaat.
Maannakkorpiaq illuatunge-
riit siunnersuusiorput oqaati-
gisinnaanaguli Diskobugti-
mut tungatillugu qaqugu isu-
maqatigiissuteqartoqarsinnaa-
nersoq.
- Qularutiginngilluinnarpa-
rali tamanna qaangissaqqaari-
apput, isumaqatigiissut uat-
sinnut Royal Greenaland-i-
mullu iluaqutaaqqullugu.
Akinik isumaqatigiissutigisi-
masarput taamaattoq siuller-
saraat, siunissamili pingaaru-
teqartussaq. Aalisartut kis-
saatigisatoqaraat tulaassat pit-
saalluinnaraangata akileme-
qartamissaq. Tamanna qular-
naameqarpoq nutaamik isu-
maqatigiissuteqamikkut.
Illit isummat
...AG-mi atuarneqartarpoq
Oqallinnermut peqataagit, ilanngus-
sassannik AG-mut nassitsillutit, ajor-
nanngippat e-mail-itut imaluunniit
diskette-mut immiullugu, sapernan-
ngippat Word-Perfect 5.1 atorlugu,
soorunalumi aamma allakkatigut
fax-ikkulluunniit nassitsisinnaavutit.
BfRATUAGAGDUUTIT
må GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4 • Postbox 39
3900 Nuuk • Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
ASS./ FOTO: AG-ARKIV