Atuagagdliutit - 19.03.1998, Side 10

10
Nr. 01 • 1998

GRØNLANDSPOSTEN
Avanersuup umimmaasa
ilai toqorameqassapput
Umimmaat 30-it ilaat qulit kukiffaqalerpallaalersimasut toqunneqassapput
(LM) - Avatangiisinut pin-
ngortitamullu Pisortaqarfik
aaliangerpoq umimmaat, Pi-
tuffiup kujataani 1986-mi
Kangaarsuliaanneqarsimasut
kukiffaqalerpallaalersimasul-
lu, toqunneqassasut.
Umimmaat kukiffaqaler-
pallalersimapput taamaalillu-
tillu nikinniamerminnut akor-
nutigilersimallugit. Taamaa-
lisimanerannut pissutaagu-
narpoq Kangaarsuup eqqaa
appaliasoqarfissuunnera. Ap-
paliarsuppassuit hundredetu-
sindilikkaat upemaakkut tas-
sunnartarput, anaallu nuna-
mut naggorissaataalluarmata
nuna nerisassarpassuanitsit-
tarlugu.
Nuna nerisassaqangaalersi-
mammat nersutit taakkua ni-
kinnissartik pisariaqartittarsi-
manngilaat. Tamannalu pis-
sutigalugu pissusissamissut
kukiffamminnik nungullar-
saanissaraluat pisarsimanani.
Nuna nikiffigisartagaminin-
nguat maagaartuuvoq, kukif-
faanut nungullarsarfissaqann-
gitsoq. Aammalu appaliarsut
anaat proteineqarluarlutuum-
mata umimmaat kukiffaanut
alliartuutaasaqalutik.
Umimmaat qulit
toqunneqassasut
Maannalu uumasut taama
naalliuutsineqamerat, uuma-
sut nakorsaannit Niels Woldi-
che Pedersen-mik uumasut
illersomeqamissaannut akor-
nutaasutut oqaatigineqartoq,
unitsinneqassaaq.
Umimmaat utoqqallaat ku-
kiffaforujussuallit ilaat 10-it
aprilimi toqunneqassapput.
Sinnerini uatsilaarneqassap-
put. Qaammatini kingullemi
paasiniaanikkut paasineqar-
poq umimmaat avissaararra-
simasut. Utoqqallaat kukiffa-
mjussuaqalersimasut immik-
kuulersimapput, allallu taama
pisoqaatiginngitsut kukiffaru-
jussuanissimanngitsut immi-
kuulersimallutik. Taakkua ni-
kittalersimapput, naalliuppa-
sinngimmatalu periarfissin-
neqassapput.
Appaliarsuit Kangaarsuup nunaanik naggorissaalluarnerat
umimmannut akornutaalersimavoq.
Søkongerne gøder området ved Kap Atholl så godt, at det er
blevet et problem for moskusokserne.
Qaanaap Kommuneani 1986-mi nunani assigiinngitsuni pingasuni ummimmaliisoqarpoq.
Der blev udsat moskusokser tre forskellige steder i Qaanaaq Kommune i 1986.
Moskusokser ved Kap Atholl skal aflives
10 af cirka 30 moskusokser med kloveproblemer bliver aflivet
(LM) - Direktoratet for miljø
og natur har nu besluttet, at de
moskusokser, der i 1986 blev
udsat ved Kap Atholl mellem
Pituffik og Savissivik og ud-
viklede problemer med klo-
vene, skal aflives.
Problemet er, at moskusok-
serne har fået så lange klove,
at de har problemer med at
bevæge sig. Dette skyldes
sandsynligvis, at Kap Atholl-
området er et søkongeområ-
de. De små alkefugle kommer
til området i forsommeren i
hundredtusindvis, og de har
gødet vegetationen så godt, at
den er blevet tyk og blød, og
derfor har der været masser af
mad.
Okserne har ikke haft brug
for at bevæge sig, for der var
mad over det hele. Det har
bevirket, at de ikke har’ kun-
net slide klovene naturligt.
Den smule, som de har be-
væget sig, har været på blød
grund, hvor der ikke har
været mulighed for at slide
klovene. Ydermere er der
masser af protein i søkonger-
nes gødning, som får klovene
til at gro hurtigere end nor-
malt.
10 dyr skydes
Nu bliver der sat en stopper
for dyrenes lidelser, som af
dyrlæge Niels Woldiche Pe-
dersen sidste sommer blev
karakteriseret som et dyre-
væmsproblem.
10 af de ældste okser, de
med de længste klove, bliver
aflivet i slutningen af april.
De øvrige får en chance til.
De seneste måneders studier
af dyrene har nemlig vist, at
de har delt sig i to grupper. En
gruppe med stationære gamle
dyr med store kloveproble-
mer og en gruppe med yngre
knap så plagede dyr. Den
unge gruppe dyr er begyndt at
bevæge sig rundt og ser ud til
at trives bedre, så de får en
chance til.
Anguteralaap Kangaarsummeersup kukiffassua.
Anguteralak misissorneqartussaammat 1996-mi ukiuakkut
toqunneqarpoq.
Foden afen tyr fra Kap Atholl-området. Dyret blev aflivet i
efteråret 1996for nærmere undersøgelse.
Eqqaaniut
Allattoq Jonas Christiansen, Narsaq
Christian Høy toqusoq
tusarakku, ilisarisimane-
rani aalisartooqatiginera
kingumut qiviarlugu eq-
qaasassarpassuit saqqum-
mertutut immata, eqqaani-
alaarusuppara.
Allanik suliffeqarsima-
galuarluta aalisartunngo-
qatigiinnerput missigii-
ngajappoq. Taamaattumik
aalisarfiit ornittakkavut
assigiimmata ilisarisima-
lersimavugut ikinngutigii-
lerlutalu, uanga nuannaa-
rutigisartakkannik. Killi-
lersuinerit maannakkutut
annertutiginngikkallarma-
ta, inuup nammineq piu-
maffiginera annertuneru-
sumik apeqqutaasarpoq.
Imminut piumaffigeru-
jussuarluni aalisartussatut
ilinniartissimavoq, nagga-
taatigut nalimini aalisar-
torsuartut tanneqarsin-
naalluni.
Taamaattumik ilaanni
suleqatigisaminit paat-
soorneqartarpoq, immaqa
ingasattaj aartutulluunniit
isigineqartarluni, naak a-
ngusassaq ajunnginneru-
soq anguniarlugu taamaa-
liortoq.
Aalisamermi atortoris-
saarutit nutaaliat pineqar-
sinnaasut malinnaavigini-
artarpai pisaartarlunilu,
aamma iluaqutigisartak-
kaminik.
Qimataasut, nulia Natha
paniilu emutaallu, rninne-
runngitsumillu nukappis-
sat marluk pigilersimasaat,
misigeqatigeqaassi.
Ilisarisimaqigakku na-
lunngilara najortuaanna-
rusuttaraluaraasi, allatulli
ajornartumik taamaalior-
sinnaanani.
Kalaallit aalisartorpas-
suit assigalugit ukiut i-
ngerlanerini ullorpassuit
peqanngittariaqartarsima-
voq, qujanartumik nalu-
nagu angerlarsimaffini ki-
nguaanilu paarilluarne-
qartut.
Suliarpassui allat taane-
qarsinnaagaluartut, matu-
muuna ilisarisimanera qu-
jassutigalugu eqqaarusup-
para.
Eqqaaneqamera ataqqi-
nartitaali.
Nekrolog
Af Jonas Christiansen, Narsaq
Da jeg hørte, at Christian
Høy var død, væltede
minderne ind over mig om
vores lange liv som fisker-
kollegaer. Derfor denne
nekrolog.
Efter at have lavet noget
andet hver især, blev vi
næsten samtidig fiskere.
Derfor havde vi også
næsten samme fiskeste-
der, og uundgåeligt lærte
vi hinanden at kende og
blev til min store glæde
venner.
Christian Høy stillede
store krav til sig selv og
lærte egenhændigt fiskeri-
erhvervet, og det endte
med, at han retteligt kunne
kaldes for storfisker
blandt sine kollegaer.
Det medførte dog også,
at han blev misforstået af
sine kollegaer, og måske
blev anset for at overdrive
trods det, at han gjorde
tingene for at nå det bedst
mulige resultat.
Christian fulgte med i
udviklingen indenfor
fiskeriet, og anskaffede
sig nye redskaber, til stor
fordel for sin virksomhed.
Jeg vil hermed rette min
kondolence til Jer, hans
kone Natha, hans døtre og
børnebørn, og især de
drenge, han og hans kone
har adopteret.
Jeg kendte Christian
vældig godt, og derfor ved
jeg, at han af alt andet
ønskede at blive hos Jer
altid. Men det kan des-
værre ikke lade sig gøre.
Som andre grønlandske
fiskere, havde han måttet
være væk hjemmefra i
mange dage, men heldig-
vis vidste han altid, at der
blev taget godt vare på
hans hjem og familie.
Han lavede mange andre
nævneværdige ting, og jeg
vil mindes ham og takke
for at have kendt ham.
Æret være hans minde.
GULD - SØLV - BRONCE-mi
arf. 14. marts kisitsisit taaneqartut
BOGSTAVlykkehjul-imut uppemarsaatissat
1 3 4 5 6 7 -r
10 11 12
15 16 18 i! % 20 21
22 23 .24 25 27