Atuagagdliutit - 31.03.1998, Blaðsíða 6

6
Nr. 25 • 1998
Meeqqanik isumaginninneq
salliutinneqassaaq
Pitsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit kissaatigaat meeqqat
kinguaassiutimikkut atornerlugaasimasut pilertortumik
suliniuteqarfigineqartalernissaat naalakkersuisunit salliutinneqassasoq
SISIMIUT(LRH) - Ukiuni
GRØNLANDSPOSTEN
kingulliunerusuni paasinarsi-
artorlunilu malunnarsiartuin-
narpoq, Kalaallit Nunaanni
meeqqat amerlaqisut kingua-
assiutimikkut atornerlunne-
qartartut. Taamaammat Pit-
saaliuinermut Siunnersuiso-
qatigiit aalajangerput, naalak-
kersuisunut innersuussutigi-
niarlugu tamanna pingaarne-
rutillugu politikikkut suliniu-
teqarfissatut salliutinneqassa-
soq. Siunnersuisoqatigiit isu-
maqarput, meeqqanik isuma-
ginninneq salliutinneqarluni
suliniuteqarfigineqassasoq,
taamaalilluni meeqqat kingu-
aassiutimikkut atornerlugaa-
simasut pilertortumik suliniu-
teqarfigineqartalissallutik.
- Ajomartorsiutip taassuma
annertusiartupiloornera amii-
laamaannarpoq, Pitsaaluiner-
mut Siunnersuisoqatigiinni
siulittaasup, Åm'se Svane Jo-
hansen-ip Siunnersuisoqati-
giit kissaataannut taamatut
tunngaviliivoq.
- Kissaatigaarput naalak-
kersuisut ajornartorsiut pi-
ngaarnerutillugu sammissa-
gaat, meeqqat kinguaassiuti-
tigut atornerlugaasimasut mi-
sillemertik qaarigerniassaris-
sallugu periarfissaqarsimatin-
natik amiilaamartunik kingu-
nerlutsitsisarmata. Misilleme-
rat taanna inuunerisa sinnera-
nut sunniuteqartarpoq. Mee-
raq ikiomiarlugu pilertome-
rusumik suliniuteqartamikkut
meeraq oqinnerusumik inuu-
neqarsinnaavoq. Meeqqap
misigisani qaangivinnavian-
ngilaa, pilertortumilli suliniu-
teqarfigineqaruni oqinnerusu-
mik atorsinnaavaa, Amse
Svane Johansen naliliivoq.
Meeqqat salliutinneqarput
- Soorunami isumaqanngila-
gut inersimasut meeraaner-
minni kinguaassiutitigut ator-
nerlugaasimasut puiguinnas-
sagivut. Isumaqarpugulli ma-
tumani aallaqqaammut meeq-
qat salliutinneqassasut. Meeq-
qap kinguaassiutitigut atomer-
lugaasimasup ikiomeqarani
inuunerani ukiut amerliartor-
tillugit, meeqqap nalinginnaa-
sumik inuulemissaanut piffis-
saq sivitsoriartortarpoq, Pit-
saaliuinermut Siunnersuiso-
qatigiit siulittaasuat oqarpoq.
- Tamatuma soorunami ki-
ngunerisaanik kissaaterput
aningaasanik malitseqartaria-
qarpoq. Suliassaqarfik taanna
salliutinneqarsinnaanngilaq
piviusunngortinneqarnissaa-
nut aningaasartaqartinneqan-
ngikkuni, An fse Svane Johan-
sen oqarpoq.
- Ajomartorsiullu ilunger-
sunarluinnartuuvoq. Meeqqat
akomanni misissuinemi paa-
sineqarpoq, meeqqat kingua-
assiutimikkut atomerlugaasi-
masut ilarpassui imminomis-
samik eqqarsaateqartarsima-
sut, Ånfse Svane Johansen
oqarpoq.
Pinaveersaartitsineq
Aammattaaq Pitsaaliuinermut
Siunnersuisoqatigiit ilanngul-
lugu oqallisigaat, meeqqat ki-
nguaassiutitigut atomerlugaa-
sarnerisa pinngitsoortinniar-
nissaanut qanoq siunnersuu-
teqartoqassanersoq.
- Pineqartup meeqqat atuar-
fiini atuartitsinermut ilan-
ngunneqamissaa siunnersuu-
tiginiarlugu oqallisigaarput.
Assersuutigalugu kinguaassi-
utit pillugit atuartitsinerup i-
laatut aalajangersimasutut i-
lanngunneqarsinnaavoq. Ki-
nguaassiutitigut atomerluineq
suunersoq, killissarput su-
miinnersoq allallu killissaat
sumiinnersoq meeqqanut paa-
sissutigineqassaaq, Amse
Svane Johansen, Sisimiuni
innuttaasut illuanni ningiu
pitsaaliuinermullu siunner-
sorti oqarpoq. Pitsaaliuiner-
mut siunnersortitut atorfeqar-
nerminut atatillugu kommu-
nip tarnip pissusaanik ilisima-
salittut atorfeqartitai suleqati-
galugit meeqqat kinguaassiu-
timikkut atornerlugaasimasut
qanoq sullinneqarsinnaaneri-
nut, qanorlu meeqqat kingua-
assiutitigut atornerlugaasut
atornerlugaasimasulluunniit
malugineqarsinnaanerinut
pikkorissartitsinermik sulini-
uteqarsimavoq.
Tamikkut ikilemeqameq
- Kinguaassiutitigut atomer-
lugaaneq tamikkut annertuu-
mik ikilemeqamermik kingu-
neqartarpoq. Meeqqat immi-
nut maajugilersinnaapput,
kanngusuttunngorsinnaapput,
imminnut upperinertik annaa-
sinnaavaat imminullu pisuu-
sutut isigilersinnaallutik. Taa-
matut naalliutsigissagunik
sooq inunngorsimanerlutik
apeqqusertalersinnaavaat,
Ånfse Svane Johansen nassu-
iaavoq.
- Inuit ilaasa misigisatik
»puigortarpaat«, annertuunil-
lu ilumikkut artorsaateqaler-
tarlutik. Qujanartumik ilaasa
oqallisigisarpaat, tamannali
pissappat imminnut sorsuffi-
geqqaartariaqartarput, misigi-
sartillu »eqqaamaleraagamik-
ku« tamimikkut ikeqaleqqit-
tarlutik, Ånfse Svane Johan-
sen oqarpoq, nassuiaavorlu
pikkorissartut tamakkuninnga
takunnissinnaalernissartik
meeqqallu misillersimasut iki-
ornissaat ilinniartussaagaat.
Aamma nunaqarfinni
- Neriuppunga Sisimiuni pik-
korissartitsineq nunap sinne-
ranut siaruaassinnaassasoq,
Ånfse Svane Johansen oqar-
poq.
Ånfse Svane Johansen neri-
uppoq pitsaaliuinermi politik-
kikkut suliniuteqamissaq illo-
qarfmnuinnaq pinnani aam-
mattaaq nunaqarfinnut an-
ngukkumaartoq.
- Siunnersuisoqatigiit angu-
simalerpaat kommunini pit-
Pitsaaliuinennut Siunnersui-
soqatigiit siulittaasuat Åm'se
Svane Johansen isumaqar-
poq, meeqqat kinguaassiuti-
mikkut atornerlugaasimasut
suliniuteqarnermi
pingaarnerutillugit
siunniunneqartariaqartut.
Formand for Det
Forebyggelsespoltiske Råd,
Åm'se Svane Johansen,
mener der skal gøres en
mere målrettet indsats mod
børn, som har været ude for
sexuelle overgreb.
saaliuinermut siunnersortik
atorfinitsitsisamerit ajoman-
nginnerulernerat. Tulliuttoq
tassaassaaq aammattaaq nu-
naqarfinni pitsaaliuinermut
siunnersorteqalernissaq. A-
jornartorsiutit nunami ta-
marmi assigiipput. Taamaam-
mat suliassamut tamatumun-
nga isumaginnittussatut ator-
feqartinneqartut aammattaaq
nunaqarfinniititaqarnissaat
pisariaqarpoq. Pinaveersaar-
titsineq qitiusumik aqunne-
qassaaq, sulinerli sumiiffinni
ataasiakkaani ingerlanneqas-
salluni - aammattaaq nuna-
qarfinni.
Omsoig for børn skal prioriteres
Det Forebyggelsespolitiske Råd ønsker, at landsstyret skal prioritere en hurtig indsats overfor
Forebyggelsesp
sexuelt misbrugte børn
SISIMIUT(LRH) -1 de sene-
re år er det blevet mere og
mere tydeligt og synligt, at
mange bøm i Grønland pla-
ges af sexuelt misbrug. Der-
for har Det Forebyggelsespo-
litiske Råd besluttet, at anbe-
fale overfor landsstyret, at der
foretages en prioritering i
landsstyrets politiske målsæt-
ninger inden for dette områ-
de. Rådet mener, at omsorg
for bøm bør prioriteres, såle-
des at der hurtigst muligt kan
ydes en indsats for sexuelt
misbrugte bøm.
- Det er uhyggeligt, så kraf-
tigt stigende dette problem er,
giver formand for Det Fore-
byggelsespolitiske Råd,
Ånfse Svane Johansen som
begrundelse for Rådets ønske.
- Vi ønsker, at landsstyret
skal fokusere på problemet,
fordi det giver uhyggelige
konsekvenser for de bøm, der
er udsat for sexuelt misbrug,
hvis ikke de får mulighed for
at bearbejde deres oplevelser.
Resten af livet vil være præget
af denne oplevelse. Jo hurtige-
re, der sættes ind for at hjælpe
barnet, jo nemmere vil barnet
have det. Det vil aldrig været
noget barnet kommer over,
men det vil være nemmere at
leve med, hvis der bliver gjort
en hurtig indsats, vurderer
Ånfse Svane Johansen.
Prioriterer børn
- Vi mener selvfølgelig ikke
man helt skal glemme at gøre
noget ved voksne, der som
bøm har været udsat for sexu-
elle overgreb. Men vi mener,
at man i første omgang må
prioritere bøm i denne sam-
menhæng. Jo flere år, der går,
før der bliver gjort noget for
et barn, der har været udsat
for sexuelt misbrug, jo længe-
re tid går der, før barnet kan
få et mere normalt liv, siger
formanden for Det Forebyg-
gelsespoltiske Råd.
- Det betyder naturligvis, at
der i kølvandet på vores
ønske, må følge penge efter.
Man kan ikke prioritere dette
område, uden at der også
gives penge til, at det kan lade
sig gøre, siger Ånfse Svane
Johansen.
- Og problemet er virkelig
alvorligt. En undersøgelse
blandt bøm viser, at blandt de
bøm, der har været udsat for
sexuelt misbrug, er der man-
ge, der har tænkt på at begå
selvmord, siger Ånfse Svane
Johansen.
Forebyggelse
Det Forebyggelsespolitiske
Råd har også været inde i
drøftelser af, hvad man kan
foreslå, der bliver gjort i et
forsøg på at undgå, at der sker
sexuelle overgreb på bøm.
- Vi har talt om at foreslå, at
emnet skal ind i undervisnin-
gen i folkeskolen. Det kunne
for eksempel blive et fast
emne under sexualundervis-
ningen. Børnene skal have at
vide, hvad sexuel misbrug er,
hvor vores grænser går, og
hvor andres grænser går, siger
Ånfse Svane Johansen, som
er leder af medborgerhuset i
Sisimiut og forebyggelses-
konsulent. 1 forbindelse med
jobbet som forebyggelses-
konsulent har hun i samarbej-
de med kommunens psykolog
taget initiativ til et kursus i,
hvordan man takler at have
med bøm at gøre, som har
været udsat for sexuelle over-
greb, og hvordan man bliver
opmærksomme på, om et
barn er eller har været udsat
for sexuelle overgreb.
Sår på sjælen
- Sexuelt overgreb medfører
store sår på sjælen, barnet kan
føle lede ved sig selv, de bli-
ver flove, de mister troen på
sig selv og giver sig selv skyl-
den, de stiller sig selv spørgs-
målet om, hvorfor de er ble-
vet sat i verden, når de skal
have så store kvaler, forklarer
Ånfse Svane Johansen.
- Nogle »glemmer« deres
oplevelse og har store indre
kvaler. Heldigvis er der andre,
der taler om det, men de skal
først kæmpe hårdt med sig
selv, før det sker, og når de
igen »husker« oplevelsen får
de igen sår på sjælen, siger
Ånfse Svane Johansen, og for-
klarer, at det er disse ting, som
kursisterne skal lære at se og
hjælpe barnet igennem de
traumatiske oplevelser.
Også bygder
- Jeg vil håbe, at det kursus vi
holder i Sisimiut kunne kom-
me ud til resten af landet,
siger Ånfse Svane Johansen.
Ånfse Svane Johansen hå-
ber, at det forebyggelspoliti-
ske arbejde ikke alene når ud
til byerne, men også ud til
bygderne.
- Rådet har nu fået igen-
nem, at det er nemmere for
kommunerne at ansætte fore-
byggelseskonsulenter. Det
næste er, at der også skal være
forebyggelseskonsulenter i
bygderne. Problemerne er ens
overalt i landet. Derfor er det
også nødvendigt at have folk i
bydeme, der er ansat til at
varetage denne opgave. Fore-
byggelse skal styres centralt
men det praktiske arbejde
skal køres lokalt - også i byg-
derne.
Uummannami
sikumi golferluni
VM-erneq
UUMMANNAQ - Aprilip
13-ianit 20-anut sikumi gol-
ferluni siullerpaamik VM-
ertoqassaaq, Ummannami
ingerlanneqassalluni, Nu-
natsinnit Ångallannermit
Nutaarsiassat-ni allapput.
Peqataanissamut piuma-
saqaataavoq pikkorinner-
nut naleqqiullugu nalim-
massaat 36 ataassimanis-
saa, taamaalilluni golfersin-
naasut kikkulluunniit peqa-
taasinnaassallutik.
Ilulissat quli ikkarlivissi-
manngillat, taamaattumik
golferfissaq qulingiluanik
putoqartussaq qanoq iluse-
qassanersoq suli ilisimane-
qanngilaq. Sikumilu golf-
erluni nunarsuarmi pissar-
tanngomiunnissaq iluatsin-
niarlugu suut tamarmik pia-
reersimaffigineqarput. Pis-
sartanngomiunnermi dom-
meriusussaq Østrig-imiissi-
mavoq Weissensee-mi arfi-
neq pingajussaanik nunat
tamat sikumi golferlutik
unammiuaamerannit paasi-
sassarsiorluni.
Sikumi golferluni VM-
ertarnerit ukiut tamaasa
ingerlanneqartalemissaa a-
nguniarneqarpoq. Sikumi
golfertarfik sapaatit akun-
nerini arlalinni innarlitsaa-
liomeqarsinnaavoq, direk-
tør Ame Niemann, Hotel
Uummannaq, oqarpoq qu-
larutiginagu unammiartor-
tut marlussoriarlutik golfe-
rusussinnaasut, nunarsu-
armi irnrnap sikuani gol-
fertarfituami, iluliarsuit sik-
kussaasimasut akomanni.
NAK-mi
ilaasortanngortut
NUUK - Teknikerit Kattuffi-
at atorfiOit kattuffissuannut,
NAK, ilaasortanngorput.
Teknikerit Katuffiat kat-
tuffiuvoq makku sullitara-
lugit: tekriiske tegnere, tek-
niske assistenter, landmå-
lingsteknikere, konserve-
ringsteknikere, maskintek-
nikere, byggeteknikere,
bygningskontruktører aam-
ma elektroinstallatører. Ul-
lumikkut 85-it ilasortaap-
put, amerlanerit pisortaqar-
finni atorfeqartut.
Teknikerit Kattuffiata si-
ulittaasoraa Boye Møller,
NAK-p siulersuisuini ilaa-
sortanngortoq, siulittaasup
tullia Peter O. Petersen siu-
lersuisunullu ilaasortaq Ole
Justesen.
Teknikerit Kattuffiata
naatsorsuutigaa aprilimi pi-
sortat sulisitsisui qitiusu-
mik isumaqatigiissusiorfi-
ginissaat, tamatumunngalu
atatillugu teknikerit naalak-
kersuisunik isumaqatigiis-
suteqamissaat isumaqati-
giinniutiginissaa.
NAK-p sinniisoqarfia 31.
marts ataatsimiissaaq, naa-
tsorsuutigineqarpoq kat-
tuffiit ilaasortaasut tamaasa
ataatsimut allattoqarfilior-
nissaata nutaamik aaqqis-
suunneqamissaa aalaja-
ngemeqassasoq. NAK-p si-
ulersuisuisa naatsorsuuti-
gaat kattuffiup ilaasortallu
soqutigisaasa aallunnis-
saannut periarfissat pitsan-
ngorsameqassasut, ataatsi-
moorussamik nutaamik al-
lattoqarfeqalemikkut.