Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 31.03.1998, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 31.03.1998, Blaðsíða 10
10 Nr. 25 • 1998 Éa ajpajpc/é/u £/£ GRØNLANDSPOSTEN Nunatsinni inuussutissarsiomerup ineriartornerani anguniakkat pilersaarutillu pillugit nal- unaarusiortut aatsitassarsiorsinnaaneq isumalluatfigivallaaqqunagu mianersoqqusipput. Aatsitassat annanniutaassanngillat Nunatsinni inuussutissarsiomerup ineriartornera pillugu Sulisap nalunaarusiaani allaasimavoq aatsitassanik ujarlerneq immeraannertut isigisariaqartoq Sats ikke på råstofferne som en redningsplanke Sulisa's rapport om den grønlandske erhvervsudvikling siger, at råstofefterforskningen kun er en billet til lotteriet (JB) - Nunatsinni inuussutis- sarsiornerup ineriartornera nalunaarusiortut aatsitassarsi- oriataamissamut qilanaarpal- laaqqusinngillat. Uulia aatsi- tassarsiornerlu aningaasar- passuarnik iluanaarutaasin- naaneri qulakkeerneqarsin- naanngilaq. Fyila-mi uuliamik nassaari- ataarnissamut periarfissat procentit tallimat qulillu a- kornanniipput, nunarsuarmi allarpassuamut naleqqiullugu ajunngilaq. Taamaattorli soorlu immeraallu, nassaan- ngitsoomissamut periarfissat annertunerullutik. Aatsitassarsiomertaaq suli aallartinngilaq, neriunaatilin- nilu nunarsuarmi aatsitassat akitsornissaat utaqqineqar- poq, tamatumalu ugguunan- nguaq pinissaa ilimanamani. Taamaakkaluartoq naat- sorsuutigineqarpoq uulia aat- sitassallu Nunatsinni inuussu- tissarsiornermi isumalluuti- gineqassasut. Tamannalu pin- ngitsooriaannaavoq, eqqu- miissaarli arlaannik aallartit- toqariataannginnissaa. Inuus- sutissarsiutitulli isumalluutis- sat piviusunngomissaat unga- seqaaq. Iluatitsineqartariaqarpoq Nunatsinni aatsitassarsiuler- nissamut isumalluameq misi- littagariikkat tunngavigalugit naatsorsuinerinnaapput: Taa- ma amerlatigisunik aningaa- saliigutta, taama amerlatigi- sunik pissarsissutigissavagut. Assigiinnangajappaa lotte- ri-mi eqquinissamut periarfis- sat naatsorsoraanni. Eqquini- aatit procentii ataatsit pisia- rigutsigit, hundrede-t makin- neqaraangata ataasiarluta eq- quisinnaavugut. Kisitsisaan- naappulli. Eqquinngitsooria- taarsinnaavugut. Aatsitassat- taaq taamaapput. Tamatuma- ni imaaginnarsinnaavoq tup- pallersaatinik pissarsisoqar- toq. Misilittakkalli najoqquta- ralugit kisitsigutta imaassin- naavoq Fylla-misut qulit 20- llu akomanni ujarlerutta aat- saat uuliamik nassaarsinnaa- sugut. »Kalaallit Nunaanni inuus- sutissarsiornerup ineriartor- nerani anguniakkat pilersaa- rutillu« pillugit nalunaaru- siami oqaatsit taakkorpiaat atorneqanngikkaluartut isu- maa assigaa. Piaanissami piffissaliussap sivitsornissaanut politikkik- kut kissaatigineqartoq nalu- naarusiami mianersoqqussu- taavoq, soorlu nalunaarusiami »Pilersaarutit annertuut sun- niutaat«-ni inatsisartut ukioq ataatsimiimmata saqqummi- unneqartumi siunnersuutigi- neqartoq. Piiaanerup sivitsor- nissaanut kissaatigisami peq- qutigineqarpoq, taamaalior- nikkut Nunatta peqataaneru- lissasoq. Ilinniartitsinernut piffissaqartoqassaaq kiisalu aningaasatigut isertitat sapin- ngisamik amerlanerpaat Nu- natta qulakkeemiassammagit. Nalunaarusiortulli allapput piiaanerup sivisutinneqarne- rani ingerlatseqatigiiffiit ani- ngaasaliisullu nunani alla- neersut suliat imminnut aki- lersinnaanissaannut qulaler- nissaat. Tamatumunngalu ilu- tigitillugu - tassalu ajomerpaa - politikkikkut akuliunnerup nassatarisinnaavaa ingerlat- seqatigiiffiit allat Nunatsinni ujarlemissamut aningaasalii- nissaminnut qulalernissaat. Ujarlersinnaasut sapinngisa- mik amerlasuut kajungertin- niarlugit silatusaartumik pi- lersaarummut politikkikkut a- kuliunneq akerliliisussaavoq. Sunniutigisinnaasat Tunup Avannaarsuani Citro- nen Fjordimi zinkimik piiaa- soqalersinnaanera kiisalu Fyl- lap ikkannersuani uuliamik piiaasoqalersinnaanera aal- laavigalugit nalunaarusiortut paasissutissanik pissarsiorsi- mapput inuiaqatigiit aningaa- sarsiomerannut sunniutaasus- sat eqqarsaatigalugit. Zinki- mik piiaaffik siulliullugu: Tunup Avannaarsuani Ci- tronen Fjord assersuutaalluar- sinnaavoq pissutsit nunatsinni qanoq ilersinnaanerannut taa- maalluni aatsitassarsiorfimmi anginerumaartumik aallartit- sisoqassagaluarpat. Ileqquu- voq aatsitassarsiomeq nuna- nut allanut tuniniaanermi a- merlasuunik aningaasannas- sutaasarluni, taamaattorli a- kissarsiat, nioqqutissat nuna- milu kiffartuussinemut nali- ngi ingasappallaassanatik. Nuna tamaat eqqarsaatigalu- gu aatsitassarsiorfiup ataa- siinnaap suliffissaqartitsiner- mut sunniutai taamaalillutik pingaaruteqarpallaassanngil- lat. Eqqarsaatersuutigigaanni Citronen Fjordimi aatsitassar- siorfik aatsitassiassanik ukiu- mut 1 million tonsinik tuni- sassiorpat ukiuni 12-ini, aat- sitassarsiorfik 200-nik suli- soqassaaq, taakkunannga 150-it nunaqavissuusinnaal- lutik. Kalaallit akissarsiaat, nioqqutaat kiffartuussinerillu ukiumut 90 millioner kroni- nik naleqassapput. Pisortat akileraarutitigut isertitaat uki- umut 60 millioner kronius- sapput, ukiumullu avammut tunisat 500 millioner kronius- sallutik. Aatsitassarsiorfiit taama a- ngitigisut marlussuit saniati- gut ingerlaleraluarunik asser- suutigalugu aatsitassarsiomeq ukioq 2005-imit ukiuni tulli- uttuni ukiut tamaasa ataatsi- moomssamik tapiissutit na- lingisa 9 procentii isertinne- qartassagaluarput, avammut tunisat 1 milliard missaanni kiisalu suliffiit 500-t, taakku- nannga tikisitat 25 procentiul- lutik. Uulia Fylla-mi uuliaqassappat i- maassinnaavoq ukiuni 17-ini ullormut nappartat 90.000-it qaqinneqarsinnaasut. 200-nik sulisoqarsinnaavoq, taakku- nannga 50-it nunaqavissuul- lutik. Kalaallit akissarsiaat, nioqqutaat kiffartuussinerillu ukiumut 20 millioner kroni- nik naleqassapput. Pisortat a- kileraarutitigut isertitaat ukiu- mut milliardip aappaa affaq, ukiumullu avammut tunisat 5 milliard kroniussallutik. Piffissami tassani ataatsi- moorussamik tapiissutit 25 procentii isertinneqartassaga- luarput, avammut tunisat uki- ut tamaasa 5 milliardit, taane- qareersutullu nunaqavissunut 50-inut suliffeqartitsisinnaal- luni. (JB) - Arbejdsgruppen, der står bag rapporten om den grønlandske erhvervsudvik- ling, maner til besindighed i forhold til forventningerne til en kommende råstofindustri. Der er nemlig ingen som helst sikker garanti for, at vi nogen- sinde kommer til at tjene mas- ser af penge på olie og mine- drift. Chancen for at finde olie på Fylla-»feltet« regnes i dag for mellem fem og ti procent, og det er godt i forhold til chan- cen så mange andre steder i verden. Men alligevel er det et lotterispil, hvor sandsynlig- heden for intet at finde er langt den største. Heller ikke minedrift er der gang i, og det mest lovende resultater venter på, at priser- ne på de pågældende råstoffer skal stige, og heller ikke det er der tegn på, at de gør. Ikke desto mindre regner man helt konkret med, at olie og minedrift skal blive en af Grønlands bærende erhvervs- søjler. Men eventyret kan lige så godt udeblive, omend det skulle være mærkeligt om ikke et eller andet kommer i gang. Men en bærende erhvervssøjle er langt fra sin virkeliggørelse. Der skal held til De beregninger, der ligger til grund for forventningerne til råstoffer i Grønland, bygger på ren og skær statistik:Hvis vi satser så og så meget, får vi så og så meget ud af det. Men det svarer nogenlunde til at søge at beregne vinder- chancerne i et lotteri:Hvis vi køber en procent af lodderne, så vinder vi hver hundrede gang. Men det er kun statistik. Vi kan være uheldige aldrig at vinde. Og sådan er det også med råstofferne. Her er der kun nogenlunde garanti for en trøstepræmie. Og regner vi alligevel statistisk, så kan det være, vi skal gennemføre mellem 10 og 20 efterforsk- ningsprojekter af samme slags som det på Fylla, før vi finder olie. Det er ikke lige de ord, der anvendes i rapporten »Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling«, men meningen er den samme. Rapporten advarer mod det dæmrende politiske ønske om at forlæænge udvindingsperi- oden, sådan som det for eksempel foreslås i rapporten »Effekter af storskala projek- ter«, der blev fremlagt for Landstinget under vintersam- lingen. Et ønske om at for- længe udvindingsperioderne begrundes med, at Grønland på den måde kan være mere med. Der bliver tid til uddan- nelser og til at sikre større andele af indtægterne til Grønland. Men i rapporten om strate- gier i den grønlandske erhvervsudvikling skriver forfatterne, at en forhaling af udvindingsperioden kan bety- de, at de udenlandske selska- ber og investorer mister troen på projekternes lønsomhed. Samtidig - og det er endnu alvorligere - kan den politiske indblanding betyde, at andre selskaber vil tøve med at lægge deres efterforsknings- midler i Grønland. Politisk indblanding er derfor i kon- flikt den i øvrigt fornuftige strategi om at tiltrække så meget efterforskning som muligt. Den eventuelle effekt Med udgangspunkt i en even- tuel zinkmine i Citronen Fjord i Nordøstgrønland og en eventuel olieudvinding på Fyllas Banke har arbejds- gruppen hentet informationer om den samfundsøkonomiske effekt. Først zinkminen: Citronen Fjord i Nordøstg- rønland egner sig som eksem- pel på, hvordan situationen kunne se ud for landet, hvis/når der en dag åbnes en mellemstor mine. Det er sådan, at råstofprojekter typisk vil give store eksport- indtægter, mens værdien af løn, varer og tjenesteydelser her i landet vil være beske- den. På landsplan vil beskæf- tigelseseffekten af et enkelt mineprojekt således ikke have den store betydning. Hvis man forudsætter, at en mine i Citronen Fjord produ- cerer én million tons malm hvert år i 12 år, kommer minen til at beskæftige 200 mennesker, hvoraf 150 kan være hjemmehørende. Grøn- landsk løn, varer og tjenestey- delser vil løbe op i 90 millio- ner kroner om året. De offent- lige skatteindtægter bliver årligt 60 millioner, og der bli- ver eksportindtægter på 500 millioner kroner om året. Endnu et par miner i sam- me størrelsesorden vil betyde, at minedrift i for eksempel år 2005 og hvert af følgende år kan bidrage med ni procent af bloktilskuddet, eksportind- tægter på cirka en milliard og cirka 500 arbejdspladser, hvoraf 25 procent vil være til- kaldte. Olien Hvis der findes olie på Fylla, kan det eksempelvis betyde 90.000 tønder olie om dagen i 17 år. Det beskæftiger 200 personer, hvoraf 50 vil være hjemmehørende. Grønlands løn, varer og tjenesteydelser vil gtive 20 millioner om året. De offentlige indtægter bliver halvanden milliard om året, Nuna Oils indtægter 600 mil- lioner og eksportindtægterne fem milliarder. Det kan dække 25 procent af bloktilskuddet i perioden, eksportindtægterne vil hvert år være fem milliarder, og der vil som sagt være 50 arbejds- pladser til hjemmehørende. Forfatterne til rapporten om mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling advarer imod for stor optimisme med råstofferne. ASS J FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.