Atuagagdliutit - 31.03.1998, Blaðsíða 10

10
Nr. 25 • 1998
Éa ajpajpc/é/u £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nunatsinni inuussutissarsiomerup ineriartornerani anguniakkat pilersaarutillu pillugit nal-
unaarusiortut aatsitassarsiorsinnaaneq isumalluatfigivallaaqqunagu mianersoqqusipput.
Aatsitassat
annanniutaassanngillat
Nunatsinni inuussutissarsiomerup ineriartornera
pillugu Sulisap nalunaarusiaani allaasimavoq
aatsitassanik ujarlerneq immeraannertut isigisariaqartoq
Sats ikke på
råstofferne som en
redningsplanke
Sulisa's rapport om den grønlandske erhvervsudvikling
siger, at råstofefterforskningen kun er en billet til lotteriet
(JB) - Nunatsinni inuussutis-
sarsiornerup ineriartornera
nalunaarusiortut aatsitassarsi-
oriataamissamut qilanaarpal-
laaqqusinngillat. Uulia aatsi-
tassarsiornerlu aningaasar-
passuarnik iluanaarutaasin-
naaneri qulakkeerneqarsin-
naanngilaq.
Fyila-mi uuliamik nassaari-
ataarnissamut periarfissat
procentit tallimat qulillu a-
kornanniipput, nunarsuarmi
allarpassuamut naleqqiullugu
ajunngilaq. Taamaattorli
soorlu immeraallu, nassaan-
ngitsoomissamut periarfissat
annertunerullutik.
Aatsitassarsiomertaaq suli
aallartinngilaq, neriunaatilin-
nilu nunarsuarmi aatsitassat
akitsornissaat utaqqineqar-
poq, tamatumalu ugguunan-
nguaq pinissaa ilimanamani.
Taamaakkaluartoq naat-
sorsuutigineqarpoq uulia aat-
sitassallu Nunatsinni inuussu-
tissarsiornermi isumalluuti-
gineqassasut. Tamannalu pin-
ngitsooriaannaavoq, eqqu-
miissaarli arlaannik aallartit-
toqariataannginnissaa. Inuus-
sutissarsiutitulli isumalluutis-
sat piviusunngomissaat unga-
seqaaq.
Iluatitsineqartariaqarpoq
Nunatsinni aatsitassarsiuler-
nissamut isumalluameq misi-
littagariikkat tunngavigalugit
naatsorsuinerinnaapput: Taa-
ma amerlatigisunik aningaa-
saliigutta, taama amerlatigi-
sunik pissarsissutigissavagut.
Assigiinnangajappaa lotte-
ri-mi eqquinissamut periarfis-
sat naatsorsoraanni. Eqquini-
aatit procentii ataatsit pisia-
rigutsigit, hundrede-t makin-
neqaraangata ataasiarluta eq-
quisinnaavugut. Kisitsisaan-
naappulli. Eqquinngitsooria-
taarsinnaavugut. Aatsitassat-
taaq taamaapput. Tamatuma-
ni imaaginnarsinnaavoq tup-
pallersaatinik pissarsisoqar-
toq. Misilittakkalli najoqquta-
ralugit kisitsigutta imaassin-
naavoq Fylla-misut qulit 20-
llu akomanni ujarlerutta aat-
saat uuliamik nassaarsinnaa-
sugut.
»Kalaallit Nunaanni inuus-
sutissarsiornerup ineriartor-
nerani anguniakkat pilersaa-
rutillu« pillugit nalunaaru-
siami oqaatsit taakkorpiaat
atorneqanngikkaluartut isu-
maa assigaa.
Piaanissami piffissaliussap
sivitsornissaanut politikkik-
kut kissaatigineqartoq nalu-
naarusiami mianersoqqussu-
taavoq, soorlu nalunaarusiami
»Pilersaarutit annertuut sun-
niutaat«-ni inatsisartut ukioq
ataatsimiimmata saqqummi-
unneqartumi siunnersuutigi-
neqartoq. Piiaanerup sivitsor-
nissaanut kissaatigisami peq-
qutigineqarpoq, taamaalior-
nikkut Nunatta peqataaneru-
lissasoq. Ilinniartitsinernut
piffissaqartoqassaaq kiisalu
aningaasatigut isertitat sapin-
ngisamik amerlanerpaat Nu-
natta qulakkeemiassammagit.
Nalunaarusiortulli allapput
piiaanerup sivisutinneqarne-
rani ingerlatseqatigiiffiit ani-
ngaasaliisullu nunani alla-
neersut suliat imminnut aki-
lersinnaanissaannut qulaler-
nissaat. Tamatumunngalu ilu-
tigitillugu - tassalu ajomerpaa
- politikkikkut akuliunnerup
nassatarisinnaavaa ingerlat-
seqatigiiffiit allat Nunatsinni
ujarlemissamut aningaasalii-
nissaminnut qulalernissaat.
Ujarlersinnaasut sapinngisa-
mik amerlasuut kajungertin-
niarlugit silatusaartumik pi-
lersaarummut politikkikkut a-
kuliunneq akerliliisussaavoq.
Sunniutigisinnaasat
Tunup Avannaarsuani Citro-
nen Fjordimi zinkimik piiaa-
soqalersinnaanera kiisalu Fyl-
lap ikkannersuani uuliamik
piiaasoqalersinnaanera aal-
laavigalugit nalunaarusiortut
paasissutissanik pissarsiorsi-
mapput inuiaqatigiit aningaa-
sarsiomerannut sunniutaasus-
sat eqqarsaatigalugit. Zinki-
mik piiaaffik siulliullugu:
Tunup Avannaarsuani Ci-
tronen Fjord assersuutaalluar-
sinnaavoq pissutsit nunatsinni
qanoq ilersinnaanerannut taa-
maalluni aatsitassarsiorfimmi
anginerumaartumik aallartit-
sisoqassagaluarpat. Ileqquu-
voq aatsitassarsiomeq nuna-
nut allanut tuniniaanermi a-
merlasuunik aningaasannas-
sutaasarluni, taamaattorli a-
kissarsiat, nioqqutissat nuna-
milu kiffartuussinemut nali-
ngi ingasappallaassanatik.
Nuna tamaat eqqarsaatigalu-
gu aatsitassarsiorfiup ataa-
siinnaap suliffissaqartitsiner-
mut sunniutai taamaalillutik
pingaaruteqarpallaassanngil-
lat.
Eqqarsaatersuutigigaanni
Citronen Fjordimi aatsitassar-
siorfik aatsitassiassanik ukiu-
mut 1 million tonsinik tuni-
sassiorpat ukiuni 12-ini, aat-
sitassarsiorfik 200-nik suli-
soqassaaq, taakkunannga
150-it nunaqavissuusinnaal-
lutik. Kalaallit akissarsiaat,
nioqqutaat kiffartuussinerillu
ukiumut 90 millioner kroni-
nik naleqassapput. Pisortat
akileraarutitigut isertitaat uki-
umut 60 millioner kronius-
sapput, ukiumullu avammut
tunisat 500 millioner kronius-
sallutik.
Aatsitassarsiorfiit taama a-
ngitigisut marlussuit saniati-
gut ingerlaleraluarunik asser-
suutigalugu aatsitassarsiomeq
ukioq 2005-imit ukiuni tulli-
uttuni ukiut tamaasa ataatsi-
moomssamik tapiissutit na-
lingisa 9 procentii isertinne-
qartassagaluarput, avammut
tunisat 1 milliard missaanni
kiisalu suliffiit 500-t, taakku-
nannga tikisitat 25 procentiul-
lutik.
Uulia
Fylla-mi uuliaqassappat i-
maassinnaavoq ukiuni 17-ini
ullormut nappartat 90.000-it
qaqinneqarsinnaasut. 200-nik
sulisoqarsinnaavoq, taakku-
nannga 50-it nunaqavissuul-
lutik. Kalaallit akissarsiaat,
nioqqutaat kiffartuussinerillu
ukiumut 20 millioner kroni-
nik naleqassapput. Pisortat a-
kileraarutitigut isertitaat ukiu-
mut milliardip aappaa affaq,
ukiumullu avammut tunisat 5
milliard kroniussallutik.
Piffissami tassani ataatsi-
moorussamik tapiissutit 25
procentii isertinneqartassaga-
luarput, avammut tunisat uki-
ut tamaasa 5 milliardit, taane-
qareersutullu nunaqavissunut
50-inut suliffeqartitsisinnaal-
luni.
(JB) - Arbejdsgruppen, der
står bag rapporten om den
grønlandske erhvervsudvik-
ling, maner til besindighed i
forhold til forventningerne til
en kommende råstofindustri.
Der er nemlig ingen som helst
sikker garanti for, at vi nogen-
sinde kommer til at tjene mas-
ser af penge på olie og mine-
drift.
Chancen for at finde olie på
Fylla-»feltet« regnes i dag for
mellem fem og ti procent, og
det er godt i forhold til chan-
cen så mange andre steder i
verden. Men alligevel er det
et lotterispil, hvor sandsynlig-
heden for intet at finde er
langt den største.
Heller ikke minedrift er der
gang i, og det mest lovende
resultater venter på, at priser-
ne på de pågældende råstoffer
skal stige, og heller ikke det
er der tegn på, at de gør.
Ikke desto mindre regner
man helt konkret med, at olie
og minedrift skal blive en af
Grønlands bærende erhvervs-
søjler. Men eventyret kan lige
så godt udeblive, omend det
skulle være mærkeligt om
ikke et eller andet kommer i
gang. Men en bærende
erhvervssøjle er langt fra sin
virkeliggørelse.
Der skal held til
De beregninger, der ligger til
grund for forventningerne til
råstoffer i Grønland, bygger
på ren og skær statistik:Hvis
vi satser så og så meget, får vi
så og så meget ud af det.
Men det svarer nogenlunde
til at søge at beregne vinder-
chancerne i et lotteri:Hvis vi
køber en procent af lodderne,
så vinder vi hver hundrede
gang. Men det er kun statistik.
Vi kan være uheldige aldrig at
vinde. Og sådan er det også
med råstofferne. Her er der
kun nogenlunde garanti for en
trøstepræmie. Og regner vi
alligevel statistisk, så kan det
være, vi skal gennemføre
mellem 10 og 20 efterforsk-
ningsprojekter af samme
slags som det på Fylla, før vi
finder olie.
Det er ikke lige de ord, der
anvendes i rapporten »Mål og
strategier i den grønlandske
erhvervsudvikling«, men
meningen er den samme.
Rapporten advarer mod det
dæmrende politiske ønske om
at forlæænge udvindingsperi-
oden, sådan som det for
eksempel foreslås i rapporten
»Effekter af storskala projek-
ter«, der blev fremlagt for
Landstinget under vintersam-
lingen. Et ønske om at for-
længe udvindingsperioderne
begrundes med, at Grønland
på den måde kan være mere
med. Der bliver tid til uddan-
nelser og til at sikre større
andele af indtægterne til
Grønland.
Men i rapporten om strate-
gier i den grønlandske
erhvervsudvikling skriver
forfatterne, at en forhaling af
udvindingsperioden kan bety-
de, at de udenlandske selska-
ber og investorer mister troen
på projekternes lønsomhed.
Samtidig - og det er endnu
alvorligere - kan den politiske
indblanding betyde, at andre
selskaber vil tøve med at
lægge deres efterforsknings-
midler i Grønland. Politisk
indblanding er derfor i kon-
flikt den i øvrigt fornuftige
strategi om at tiltrække så
meget efterforskning som
muligt.
Den eventuelle effekt
Med udgangspunkt i en even-
tuel zinkmine i Citronen
Fjord i Nordøstgrønland og
en eventuel olieudvinding på
Fyllas Banke har arbejds-
gruppen hentet informationer
om den samfundsøkonomiske
effekt. Først zinkminen:
Citronen Fjord i Nordøstg-
rønland egner sig som eksem-
pel på, hvordan situationen
kunne se ud for landet,
hvis/når der en dag åbnes en
mellemstor mine. Det er
sådan, at råstofprojekter
typisk vil give store eksport-
indtægter, mens værdien af
løn, varer og tjenesteydelser
her i landet vil være beske-
den. På landsplan vil beskæf-
tigelseseffekten af et enkelt
mineprojekt således ikke
have den store betydning.
Hvis man forudsætter, at en
mine i Citronen Fjord produ-
cerer én million tons malm
hvert år i 12 år, kommer
minen til at beskæftige 200
mennesker, hvoraf 150 kan
være hjemmehørende. Grøn-
landsk løn, varer og tjenestey-
delser vil løbe op i 90 millio-
ner kroner om året. De offent-
lige skatteindtægter bliver
årligt 60 millioner, og der bli-
ver eksportindtægter på 500
millioner kroner om året.
Endnu et par miner i sam-
me størrelsesorden vil betyde,
at minedrift i for eksempel år
2005 og hvert af følgende år
kan bidrage med ni procent af
bloktilskuddet, eksportind-
tægter på cirka en milliard og
cirka 500 arbejdspladser,
hvoraf 25 procent vil være til-
kaldte.
Olien
Hvis der findes olie på Fylla,
kan det eksempelvis betyde
90.000 tønder olie om dagen i
17 år. Det beskæftiger 200
personer, hvoraf 50 vil være
hjemmehørende. Grønlands
løn, varer og tjenesteydelser
vil gtive 20 millioner om året.
De offentlige indtægter bliver
halvanden milliard om året,
Nuna Oils indtægter 600 mil-
lioner og eksportindtægterne
fem milliarder.
Det kan dække 25 procent
af bloktilskuddet i perioden,
eksportindtægterne vil hvert
år være fem milliarder, og der
vil som sagt være 50 arbejds-
pladser til hjemmehørende.
Forfatterne til rapporten om mål og strategier i den
grønlandske erhvervsudvikling advarer imod for stor
optimisme med råstofferne.
ASS J FOTO: AG