Atuagagdliutit - 31.03.1998, Blaðsíða 22

22
Nr. 25 • 1998
ap'ap'(/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Sisorariaatsit
ilungersunamersaat
Nunarsuarmi sisorariaatsit ilungersunarnersarigaanni
Arctic Circle Race-p uppernarsarpaa. Unammeqataasut
64 procentiinnaat apuupput
SISIM1UT (LM) - 160 km-
Ullut unammifflusut aappaanni silagissorsuuvoq. Seqinnersorsuuvoq, anoreqanngingajap-
porlu. Ingerlavik manissukajaaginnaavoq, arpareernerullu kingorna amerlasoorpassuit ars-
aannissaq nukissaqarfigaat.
På løbets andendag var vejret fint. Solen skinnede, og der var næsten vindstille. Ruten var
flad, og mange havde overskud til at spille fodbold bagefter.
Verdens hårdeste skiløb
Artic Circle Race levede op til sit ry som verdens
hårdeste skiløb. Kun 64 procent af løberne gennemførte
SISIMIUT(LM)Indtil tredie
isut isorartutigisumut Arctic
Circle Race-merup ulluisa pi-
ngajussaanni kingullersaanni-
lu unammeqataasut ilaasa up-
pernarsivaat sisorariaaseq
taanna nunarsuarmi ilunger-
sunamersaasoq.
Sila isserujussuanngilaq.
Malunnaatilimmik anorlersi-
manngilaq, ullormilu siuller-
mi isikkivilunnera taarseme-
qarluarpoq ullup tulliani se-
qinnarinnersuanit.
Ullulli pingajussaat qaam-
mat unammeqataasut iterfi-
gaat tupit perusuersartarfiit
uppikaasimasut erfalasulerfi-
illu naffakut. Unammeqataa-
sut sinnarliomermit isaat qa-
soqqarpaluttut, unnuap inger-
lanerani anori siorsuttuinnaa-
simammat.
Ullut pingajussaat ilunger-
sorfiusussanngorpoq.
Taamatulli ilungersunarti-
ginissaa kialuunniit naatsor-
suutigisimanngilaa. Maski-
nap aqqutissiuussisup aqqu-
tissiugai persumit matuneqar-
simapput. Anori assomeqar-
poq, isikkiveqanngilluinnar-
porlu. Sisoqqarinnerpaat nor-
gemiup Thomas Alsgaard-ip,
tyskip Jochen Behle-p aamma
qallunaap Rasmus Jensen-ip
naatsorsuutigisimavaat uti-
mut aqqutaa kingulleq nal. a-
kunneranik ataatsimik sukka-
nerusumik ingerlavigineqar-
sinnaasoq. Kisiannili akerler-
luinnaanik pisoqarpoq.
Ilungersorneq
Sisoqqarinnerpaat aallaqqaar-
nerminni aqqut taanna 3.43-ni
atorsimallugu, angerlamut i-
ngerlanerminni atorsimavaat
4.44-t. Siullersaalluni apuup-
poq tyskeq Jochen Behle. Mi-
nutsit pingasut qaangiuttut a-
puuppoq ukioq manna World
Cup-emermi ajugaasoq Tho-
mas Alsgaard, minutsillu tyv-
it qaangiummata apuulluni
qallunaaq nunanut allanut u-
nammisartoq Rasmus Jensen.
Unammisartut pingasut pi-
neqartut ullormi siullermi
unammiffiusumi unammeqa-
taasunit 120-t missaannik a-
merlatigisunit siuartuupput,
taamaalu ullormi unammiffi-
usumi siullermi tullianilu i-
ngerlaqatigiillutik. Ullut u-
nammiffiusut pingajussaanni
qanoq pisoqarnissaa pissa-
ngassutaasoq paasineqassaaq.
Kina apuuteqqaartuussava.
Thomas Alsgaard imaluunniit
Jochen Behle - imaluunniit
Rasmus Jensen sisoqqaris-
sorsuamut navianartorsiortit-
sisinnaanerpa.
Taamaaliorsinnaanngilarli.
Sisimiut tungaannut aqqutaa
qiterpaartorlu qummukajaak-
kut katanneqarpoq. 40 km-it
ingerlavioreersut kakkanner-
paanit minutsinik qulinik ka-
tataasimavoq, apuunnermilu
ajugaasumit Jochen Behle-
mit minutsinik 20-nik kingul-
liulluni apuulluni. Jochen
Behle-p 160 km-inut sisorar-
nermi atorsimavai nal. akun-
neri 11 minutsillu arfineq-pi-
ngasut. Thomas Alsgaård-
imit minutsit pingasut sinnila-
arlugit sukkanerulluni.
Jochen Behle-lu ima oqarpoq:
- Nunarsuarmi sisorariaatsit
ilungersunamersaattut taane-
qartarmat aatsaat paasiler-
para.
Nukissatik sipaaraat
Ukioq manna Arctic Circle
Race-mermi kalaallinik kak-
kattunik peqataasoqanngilaq.
Amerlanerit malunnaateqar-
sinnaasut peqataanngillat.
Sap. akunnerata tulliani Aasi-
anni nunarput tamakkerlugu
pissartanngorniunnissamut
nukissaminnik sipaartut.
Kalaallit Nunaannit peqataa-
sut angusarissaamersaraat Ole
Vittus Lynge 41-nik ukiulik,
sangusaartartut peqatigiiffiat
NS-84 Nuummeersoq sinner-
lugu unammeqataasoq. A-ngu-
sat katinneranni nr. 4-nngor-
poq, minutsinik 45-nik Behle-
mit kingulliulluni apuuttoq.
- Langrendemeq aatsaat su-
ngiusalerpara ukioq manna
Arctic Circle Race-missamut
atatillugu. Kisiannili Jens
Berthelsen aapparalugu sior-
nali unamminissaq manna
eqqarsaatigalugu sungiusarta-
lersimavugut. Apimmalli sap.
akunneranut tallimariarluta
sisoraatinik sungisartarsima-
vugut, maannakkullu sukala-
soorujussuuvunga.
Angusarissaamerpaanit qu-
liusunit kalaallit sisamaapput.
Jens Berthelsen nr. 7-inngor-
poq, Aqqaluk Skifte nr. 8-
nngorluni Hans Lars Olsen-
ilu nr. 10-nngorluni.
Uiloq nr. 2
Amanit unammeqataasunit a-
puuttunit 17-iusunit kalaallit
arfineq-pingasuupput. Aju-
gaavoq svenskeq Ana Martin-
son, atorsimallugit 14 timer
aamma 20 sekunder. Uiloq
Slettemark-ip katillugit a-ngu-
samini minutsinik 20-nik kin-
gulliuvoq, taamalu nr. 2-n-
ngorluni. Nr. 3-nngorpoq San-
ne Sogn aamma Kalaallit Nu-
naanneersoq, atorsimallugit 17
timer aamma 21 minutter.
Unammeqataasut sukkaan-
nerit nal. akunneri 25-t tikillu-
git atorsimavaat. Ullormilu
unammiffimmi kingullermi
unammisut marlussuit nal.
akunneri qulit tikillugit inger-
lavigisimavaat, aatsaallu Sisi-
miunut apuullutik pisortati-
goortumik naggataamersior-
neq aallartikatareersorlu.
Isummannaatsuuneq
Unammineq sioqqulluguli
Michael Binzer-ip unamme-
qataasunut oqaatigiuarsima-
vaa unammineq qanoq ilu-
ngersunartigissanersoq, sila
qanoq ajortigisinnaanersoq,
qanorlu pingaaruteqartiginer-
soq ingerlaamermi naammat-
tumik nerisarnissaq imertar-
nissarlu, qanorlu pingaarute-
qartigisoq ulussatigut qerut-
toomerup qalipaataata qaqor-
tup maluginiamissaa. Taman-
na unnukkut oqaatigineqar-
poq ulluunerani seqinnarisso-
oreersoq anoreqanngilluin-
nartorlu, sisorartartullu arlallit
qungujuummerput taamatut
inanneqamertik pillugu. Taa-
mami ajortigisumik pisoqar-
navianngilaq...
Ullormili unammiffiusumi
kingullermi sila ajorluinnar-
torsuuvoq, ajorsigaluttuinnar-
lunilu Sisimiut tungaannut
apuukkiartomermi.
Ualikkut sisamat missaanni
arpannermik aaqqissuussisut
aalajangerput arpaffimmukar-
niarlutik, unammeqataasut ta-
marmik qanoq innersut paasi-
umallugu:
- Unammeqataasut siulliit
Sisimiunut apuutereersut aal-
larpugut, unammisut naapita-
vut tamaasa unitsittarlugit,
Michael Binzer oqaluttuar-
poq. Qeruttoorsimanersut mi-
sissorpavut isaallu qanoq in-
nersut misissorlugit. Ilaat sne-
scooterinut ikeqqusariaqarpa-
vut. Ilaalli ingerlaannarsin-
naapput.
T aamaatiinnartorpassui t
Unammeqataasut ilarpassuisa
taamaatiinnamissartik toqqar-
paat.
Amerlanerit »killerbakke«-
mi uniinnarput, Sisimiunut
apuuffissaq 20 km-inik sioq-
qullugu. Qaqqajunnap 400
meterisut portutigisup qaava-
ni, ammukajaarsuakkut sisuf-
fissami, mannalu sisuffissaq
meterinik marlussuinnarnik
isikkiveqartoq.
Isikkivik ingerlavillu ima
ajortigaat, allaat snescooterit
ajornartorsiorlutik. Apummi
aqitsuinnarmi magguttoortar-
put, ammukajaatigut assakaa-
sarlutik, qamutillu kalinne-
qartut peqataasut nassataan-
nik imaqartut ilaat qimmaan-
nameqartarput. Naggataagut
peqataasut nassataat pingaar-
tinneqarpallaarunnaarput, si-
sorartartut ajupalaalivissut
ilaat Sisimiunut apuutipallan-
nissaat kissaatigineqarmat.
og sidste dag på det 160 kilo-
meter lange Arctic Circle
Race ved Sisimiut, var der
nogen, der var begyndt at sæt-
te spørgsmålstegn ved ski-
løbets ry som verdens hårde-
ste skiløb.
Det havde ikke været koldt.
Der havde ikke været vind af
betydning, og førstedagens
dårlige sigt blev klart opvejet
af andendagens fine solskins-
vejr.
Men så kom tredjedagen,
som bød skiløberne godmor-
gen med blandt andet væltede
toilettelte og knækkede flag-
stænger. Godmorgen til ski-
løbere med sorte rander under
øjnene på grund af dårlig
søvn forårsaget af vindens
riven og rusken i teltdugen
hele natten.
Tredjedagen ville blive
hård.
Men så hård, som den blev,
havde vist ingen forestillet
sig. Løjpemaskinens spor var
føget til. Vinden gik stik
imod, og sigt var der ikke
noget af. Elitefortroppen be-
stående af norske Thomas
Alsgaard, tyske Jochen Behle
og danske Rasmus Jensen var
blevet stillet i udsigt, at turen
hjem kunne gøres en times tid
hurtigere end turen ud. Men
det blev lige omvendt.
Hård hjemtur
Hvor eliten brugte 3.43 på
vejen ud, måtte de bruge 4.44
på vejen hjem. Først i mål
kom den tyske mester Jochen
Behle, Tre minutter efter kom
årets World Cup vinder Tho-
mas Alsgaard og tyve minut-
ter senere den danske lands-
holdsløber Rasmus Jensen.
De tre løbere skilte sig fra
førstedagen ud fra resten af de
ca. 120 løbere som en lille tre
mands fortrop, og de fulgtes
ad på løbets første og anden
dag. På tredidedagen skulle
spændingen udløses. Hvem
ville komme først over mål-
stregen. Thomas Alsgaard
eller Jochen Behle - og kunne
danske Rasmus Jensen mon
true de to verdens eliteløbere
en lille smule.
Det kunne han ikke. Han
blev hægtet af omkring halv-
vejs til Sisimiut op af en stejl
bakke. Ved 40 kilometer var
han 10 minutter bagefter
stjernerne og over målstregen
tyve minutter efter vinderen
Jochen Behle, der gennem-
førte det 160 kilometer løb på
i alt 11 timer og otte minutter.
Godt tre minutter foran
Thomas Alsgaard.
- En af de første kommen-
tarer fra Jochen Behle var:
- Nu forstår jeg bedre det
med verdens hårdeste skiløb.
Sparer sig til GM
Der var ingen skiløbere fra
Grønland, der var ude at løbe
med eliten. De fleste af de,
der kunne have markeret sig
ved løbet, var slet ikke med.
De sparede på kræfterne til
næste uges Grønlandsmester-
skaber i Aasiaat.
Bedst placeret fra Grønland
var noget overraskende den
41-årige Ole Vittus Lynge fra
Nuuk, der stillede op for NS
84 i Nuuk - alpinklubben.
Han fik en samlet 4. plads.
Knap fem kvarter efter Joa-
kim Behle:
- Jeg er først begyndt at
træne langrend i forbindelse
med Artic Circle Race-pla-
neme. Men det sidste år har
jeg sammen med Jens Bertel-
sen trænet med henblik på
dette løb. Vi har været på løj-
pen 5 gange om ugen, siden
sneen er faldet, og jeg er i top-
form nu.
Ud af de ti bedste placerin-
ger var der grønlandske løbe-
re på fire. Jens Berthelsen
blev nummer 7. Aqqaluk
Skifte nummer 8. Hans Lars
Olsen nr. 10.
Andenplads til Uiloq
Blandt de 17 kvinder, der
gennemførte løbet var der otte
grønlandske deltagere. Men
vinderen blev svenske Ana
Martinson med tiden 14 timer
og tyve sekunder. Uiloq Slet-
temarks samlede tid var tyve
minutter langsommere, og det
gav en anden plads. På tredje-
pladsen var Janne Sogn, også
fra Grønland, i tiden 17 timer
21 minutter.
De langsomste løbere brug-
te mere end 25 timer på løbet.
Og på den sidste hårde dag
tilbragte et par af løberne
mere end 10 timer ude i stor-
men og nåede først til Sisi-
miut et par timer efter afslut-
ningsfesten officielle start.
Sikkerhed i højsædet
Forud for løbet havde en
meget skolelærer-streng Mi-
chael Binzer igen og igen
formanet løberne om, hvor
hårdt løbet ville blive, hvor
barsk vejret kunne blive, hvor
vigtigt det var at spise og
drikke meget undervejs, og
hvor vigtigt det var at holde
øje med hvide forfrysnings-
pletter på hinandens ansigter.
Det blev sagt om aftenen efter
en dag med bragende solskin
og stille vejr, og skiløberne
trak en lille smule på smile-
båndet under det formanende
oplæg. Så slemt kunne det vel
ikke blive...
Men på løbets sidste dag
var der ikke nogen, der spøg-
te med vejet, som viste sig fra
sin værste side, og blev værre
og værre jo nærmere løberne
nåede Sisimiut.
Ved firetiden om efter-
middagen besluttede løbs-
komiteen at køre ud og kon-
trollere samtlige løbere:
- Vi startede fra Sisimiut
efter de første løbere var i mål
og stoppede samtlige løbere,
fortæller Michael Binzer. Vi
tjekkede dem for forfrysnin-
ger og tjekkede deres øjne.
Nogle måtte vi beordre op på
en snescooter. Andre kunne
fortsætte.
Mange sprang fra
Mange af løberne valgte selv
at sige tak for i år.
De fleste på toppen af den
såkaldte »killerbakke«, ca. 20
kilometer fra Sisimiut. En
bakketop i 400 meters højde
foran en lang og stejl nedkør-
sel med få meters sigtbarhed.
Sigtbarheden og føret var så
dårligt, at også snescooterne
havde problemer. De satte sig
fast i den dybe sne, slog kol-
bøtter ned at bakkerne, og nog-
le måtte opgive at få slæderne
med deltagernes bagage fragtet
til byen. Senere blev bagagen
nedprioriteret, da det nu dreje-
de sig om at få forkomne ski-
løbere bragt til byen.
Ole Vittus Lynge Nuummeersoq sangusaarnermik
aallutaqarneruvoq, kisiannili Arctic Circle Race-rneq
soqutigileramiuk langrendernermik sungiusalersimalluni.
Ole Vittus Lynge fra Nuuk er egentlig alpinløber, men syntes
så godt om Arctic Circle Race-ideen, at han begyndte at
træne langrend.
ASS./ FOTO: AG