Atuagagdliutit - 31.03.1998, Blaðsíða 12

12
Nr. 25 • 1998
Nammineq
illuliassat
Nammineq illuliassat 26-t
kommunip akuersissutigai
NUUK(TK) - Helgafelli 31.
juli - Royal Arctic Line-ip
pilersaarutai iluatsissappata -
Qaanaamut tikikkuni kom-
munip nammineq illuliortitas-
sai arfineq pingasut usigissa-
vai, ukioq manna aappaagulu
illoqarfimmi sananeqartussat.
Qaanaami nammineq illuli-
assat arfineq pingasut taakku
kommunip sanaartortitassaa-
nut 26-nut ilaapput, qanittuk-
kut kommuninut nammineq
illuliornissanut qinnuteqarsi-
masunut ukioq manna akuer-
sissutigisaasut. Qinnuteqamis-
sap ukiut nikinneranni killigi-
titaasoq naammat 18-it qinnu-
teqarsimapput. Taakkunannga
17-it akuerisaapput. Ataaseq
itigartitaavoq, kommunip qin-
nuteqartup sanariarlugu ka-
tersortarfittut atomiarmagu.
Sanaartortoqarfiit
Nammineq illuliassat kom-
muninut ukununnga agguaan-
neqarput, ungaluummiittut
illut amerlassuseralugit:Aasi-
aat (6), Narsaq (5), Qeqertar-
suaq (3), Ilulissat (2) aamma
Maniitsoq (1), kiisalu arfineq
pingasut 1998-imi aningaasa-
qamermut inatsisikkut Qaa-
naap Kommunianut akueri-
neqartut.
Kommunini sanaartugassat
naalakkersuisut suliffissaqar-
titsiniarnerannut iluaqutaas-
sapput. Sanaartugassat Nam-
minersomerusut tamakkiisu-
mik akilissavai, ikkussuunne-
ri (sananeri) mandetime-nik
tapiissutinit aningaasalersor-
neqassallutik. Namminersor-
nerusut affaat akilissavaat,
affaasa sinneri kommunit aki-
lissallugit.
Ulappunnerit
Nammineq illuliomermi ani-
ngaasartuutit kommunit sin-
nerisa affaat akilertussaagaat,
Qaanaap kommuniata ani-
ngaasartuutinik tamakkiisu-
mik akiliunneqassaaq, illuli-
assanut aningaasanik kom-
munip aningaasanik pissarsi-
nissaminut periarfissaqann-
gimmat.
- Ilumoorpoq inissianik
amigaateqaqigatta, Qaanaap
kommuniani kommuneinge-
niør Holger Hansen oqarpoq.
Utaqqisulli ikilisarniarlugit
sapinngisatsinnik ilungersor-
pugut. Sioma illut sisamat sa-
naneqarput, ukioq manna tal-
limat inaarsarneqassallutik,
aasallu ingerlanerani illut arfi-
nillit sanaartomeqalissapput.
- Sanaartomermi inuit pi-
ngasut sisamat suliaqartittuar-
pagut, tamannalu illoqarfim-
mi suliffissaqartitsiniamermi
iluaqutaalluarpoq.
Kommunale
byggesæt
26 kommunale byggesæt er blevet
bevilket til selvbyggerhuse
NUUK(TK) - Når Helgafelli
den 31. juli - hvis alt går efter
Royal Arctic Lines planer -
anløber Qaanaaq, er der i lasten
de første af otte kommunale
byggesæt, der i løbet af i år og
næste år skal opføres i byen.
De otte byggesæt til Qaa-
naaq indgår i den samlede
pulje på 26 kommunale byg-
gesæt, der netop er bevilget
de kommuner, der havde søgt
om selvbyggerhuse i år. Ved
fristens udløb ved årsskiftet
var der søgt om 18 byggesæt.
Af disse blev de 17 imøde-
kommet. En ansøgning blev
afslået, fordi den pågældende
kommune ville opføre et selv-
byggerhus og bruge det som
forsamlingshus.
Her bygges der
De 25 byggesæt er fordelt på
følgende kommuner, hvor tal-
let i parantes angiver antallet
af huse, der bygges:Aasiaat
(6), Narsaq (5), Qeqertarsuaq
(3), Ilulissat (2) og Maniitsoq
(1), og så de otte byggesæt,
der på forhånd på finansloven
for 1998 blev disponeret til
Qaanaaq kommune.
De kommunale byggesæt
er et led i landsstyrets initiati-
ver for at fremme beskæfti-
gelsen lokalt. Selve bygge-
sættet betales 100 procent af
Hjemmestyret, mens opførel-
sen finansieres af mandetime-
tilskud. Her betaler Hjemme-
styret 50 procent, mens kom-
munen selv skal skaffe de sid-
ste 50 procent.
Stor aktivitet
Hvor de øvrige kommuner
selv skal finansiere 50 pro-
cent af udgifterne til at opføre
byggesættene, får Qaanaaq
kommune betalt hele udgif-
ten, fordi det har været umu-
ligt at finde tilstrækkeligt med
penge på kommunens budget
til byggeri af nye boliger.
- Det er rigtigt at vi har stor
mangel på boliger, siger kom-
muneingeniør Holger Hansen
fra Qaanaaq kommune. Men
vi gør, hvad vi kan for at hug-
ge ind på ventelisten. Sidste
år blev vi færdige med fire
huse, i år færdiggør vi fem
huse, og så starter vi i løbet af
sommeren byggeriet af yder-
ligere seks huse. - Det bety-
der, at vi konstant beskæftiger
tre til fire mand med byggeri,
og det er et godt tilskud til den
lokale beskæftigelse.
GRØNLANDSPOSTEN
Atassummit Folketingimut
ilaasortaq Ellen Kristensen
Folketingimi Kalaallit
Nunaat pillugu
aalajangernerit kalaallisut
nutserneqartalernissaannik
kissaateqarpoq.
Medlem af Folketinget Ellen
Kristensen, Atassut, ønsker,
at beslutninger om
Grønland truffet i
Folketinget skal oversættes
til grønlandsk.
Inuit pisinnaatitaaffii oqaatsillu
Folketingimi Kalaallit Nunaat pillugu aalajangernerit
kalaallisut nutsertariaqartut statsministerip
nassuiaateqarneranut atatillugu Ellen Kristensen oqarpoq
DANMARK - Kalaallit Nu-
naannit folketingimut ilaasor-
tanngorlaaq, Ellen Kristensen
Atassummeersoq isumaqar-
poq, Folketingimi Kalaallit
Nunaat pillugu aalajangeme-
rit kalaallisut nutsemeqamis-
saat qinnutigigamiuk taman-
na inuit pisinnaatitaaffiinut
attuumassuteqartoq.
- Inuit pisinnaatitaaffii eq-
qarsaatigalugit Folketingimi
Kalaallit Nunaat pillugu aala-
jangemerit kalaallisuunngor-
tinneqartamissaat pingaarute-
qarpoq, Ellen Kristensen Fol-
ketingip ammameqameranut
atatillugu statsministerip nas-
suiaataanut kalaallisoorlu
ilanngussinermini oqarpoq.
Tamatumunnga peqatigitil-
lugu Ellen Kristen erseqqis-
saavoq, kissaatigalugu ataat-
simoorussamik tapiissutaa-
sartut aaqqiiffigineqarsinnaa-
nerinut misissuinissaq, atuar-
finnut, napparsimavinnut, in-
naallagissiorfinnut, innaalla-
gissamut kuuffinnullu aqqu-
sersuutinut aserfallassimasu-
nut ataasiartumik tapiissute-
qamissamut isumaqatiginnin-
niuteqarnissaq aammlau Ka-
laallit Nunaanni peqqinnis-
saqarfiup iluani pissutsit aku-
ersaagassaanngitsut pitsan-
ngorsarneqarnissaat pillugu
qallunaat naalakkersuisuisa
kalaallit naalakkersuisui su-
leqatigalugit suliniuteqamis-
saat.
Illersomissamut
isumaqatigiissut
Aammattaaq Ellen Kristensen
kissaateqarpoq illersomissa-
mut isumaqatigiissut 1951-
imeersoq qinigaaffiup matu-
ma nalaani isumaqatiginnin-
niutigeqqinneqassasoq, taa-
matullu Kalaallit Nunaannut
tipsimit aningaasaliissutigi-
neqartartut naalagaaffiup an-
nertusisariaqarai.
- Christiansborg suliffittut
pingaarutilittut isigaara. Eqia-
suinneq, tatiginassuseq, suli-
assaqartitaaneq attaveqaqati-
giittamerlu takutinneqarluni-
lu piumasarisariaqarpoq. O-
qallisigineqartut Kalaallit
Nunaannut Danmarkimul-
luunniit tunngagaluaraangata
oqallinnermut peqataanissaq
pisariaqarpoq, inatsisimmi
Kalaallit Nunaannut tunnga-
sut affaasa missaat Folketing-
imi aalajangerneqartarput.
Taamatuttaaq ullutsinni Ka-
laallit Nunaat pillugu qallu-
naat partiivinut allanut paasi-
sitsiniaalluni immikkut suli-
niuteqamissaq pingaaruteqar-
tigaaq, Ellen Kristensen oqar-
poq.
Menneskerettigheder
og grønlandsk
Beslutninger om Grønland taget i Folketinget bør
oversættes til grønlandsk, sagde Ellen Kristensen i
forbindelse med statsministerens redegørelse
DANMARK - Det nyvalgte
folketingsmedlem fra Grøn-
land, Ellen Kristensen fra
Atassut, mener, at det drejer
sig om at få opfyldt menne-
skerettigheder, når hun beder
om, at beslutninger truffet om
Grønland i Folketinget bør
oversættes til grønlandsk.
- Det er vigtigt af hensyn til
menneskerettigheder, at
beslutninger om Grønland
bliver oversat til grønlandsk i
Folketinget, sagde Ellen Kri-
stensen iført sin grønlands-
dragt i sit indlæg til statsmini-
sterens redegørelse i forbin-
delse med åbningen af Folke-
tinget.
Samtidig gjorde Ellen Kri-
stensen opmærksom på, at
hun ønsker en undersøgelse
af mulighederne for regule-
ring af bloktislkuddet, at der
skal forhandles om et
engangstilskud til renovering
af nedslidte skoler, hospitaler,
elværker, ledningsnet og klo-
aksystemer, og at regeringen i
samarbejde med landsstyret
bør arbejde på at forbedre de
uacceptable forhold, der er
inden for sundhedsvæsenet i
Grønland.
Forsvarsaftale
Ellen Kristensen ønskede
ligeledes, at forsvarsaftalen af
1951 skal genforhandles i
løbet af denne regeringsprio-
de, ligesom regeringen bør
regulere tipsmidlerne til
Grønland.
- Jeg betragter Christians-
borg som en vigtig arbejds-
plads. Der skal ydes og
kræves flid, troværdighed,
engagement og gensidig kon-
takt. En aktiv deltagelse i
debatten er påkrævet, hvad
enten det er i Grønland eller i
Danmark, fordi cirka halv-
delen af de love, der vedrører
Grønland vedtages i Folketin-
get. Lige så vigtigt er det, at
der ydes en ekstraordinær
indsats i oplysningsarbejdet
om nutidens Grønland over-
for de danske partier, sagde
Ellen Kristensen.
Aningsaasat
salloqittaatit
Nuummi Narsamilu qanit-
tukkut aningaasat salloqit-
tatit niuertarfinni akiliutigi-
neqarsimasut politiitnut
nalunaarutigineqarput.
Nuummi 25. marts 500 ko-
ruuni Narsamilu 100 ko-
ruuni assilillugu salloqit-
taasiaq pisiutaasimapput.
Qissimiinnarlugit aningaa-
savinnut eqqaanarsinnaa-
galuarlutik misissorluarlu-
git piviusuunnginneri ma-
lunnarluarpoq. Aningaasat
pineqartut saamiatungimik-
kut qaammanermi takune-
qarsinnaasumik angummik
inuttaqarput, salloqittaati 11 u
taamaattoqaratik. Salloqit-
taatini aamma talerpiatun-
gaani ujalussiatut amitsigi-
sumik titarneq takussaan-
ngilaq.
Falske
pengesedler
I Nuuk og i Narsaq har der
for nylig været falske pen-
ge i omløb. I Narsaq var det
en 100 kroneseddel, mens
man i Nuuk havde været
frækkere og prøvet at kopi-
ere en 500 kroneseddel. De
falske pengesedler ser
umiddelbart ægte ud, men
de kan nemt afsløres ved at
holde dem op mod lyset.
De uægte har ikke vand-
mærket i venstre side af
sedlen. Det er et portræt af
en mand. De mangler også
den gennemgående sikker-
hedstråd i højre side.
Hundeslædevæd
deløb
Hundeslædevæddeløbet
»Avannaata Qimussersua«
blev afholdt lørdag den 28.
marts i Uummannaq, med
deltagelse fra byerne i
Diskobugten, Uummannaq
og Upemavik.
Ud over almindelige
præmier har KNI Pilersui-
soq givet fiske- og fangst-
redskaber for 80.000 kro-
ner. Præmierne er bl.a.: 1
16 fods jolle, 40 HK Mari-
ner udenbordsmotor, for-
skellige rifler med forskel-
lige kalibre og adskellige
knive.
Avannaata
qimussersua
Arfinngomermi 28. marts
ukiumoortumik qimussi-
mik sukkaniunneq »Avan-
naata Qimussersua« Uum-
mannami ingerlanneqarpoq
Qeqertarsuup tunuani illo-
qarfinnit, Uumannamit
aamma Upemavimmit pe-
qataaffigineqartumik.
Unammersuarnermi a-
kissarsiassat nalinginnaasut
saniatigut KNI Pilersuisoq
80.000 koruunit nalinginut
aalisamermut atortunik pi-
niutinillu allanik tunissute-
qarpoq. Eqqugassatut tun-
niussat ilaatigut makkuup-
put: umiatsiaq 16 fod, mo-
tori Mariner 40 HK, aallaa-
sit assigiinngitsunik kalibe-
rillit aamma saviit arlallit.