Atuagagdliutit - 07.05.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 7. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Møller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nalunaamsiaq nakkaattoortitsisussaq
KONRAD STEENHOLDT PERIARFIS-
SIIVOQ suleqatigiissitap sisamanik inut-
taqartup ulluni qulini sulinissaanik, paa-
siniaasussamik meeqqat atuarfiata ilinni-
artitsisussaaleqisup ingerlanerliortullu
qanoq ililluni imaaliallaannaq nunarsu-
armi pitsaanerpaanngorsinnaaneranik.
Suleqatigiissitarlu sukkasoorujussuarmik
sulivoq. Suleqatigiissitallu suliariinnan-
ngilaa nalunaarusiaq nalinginnaasoq
imartoorujussuaq, nalunaarusiorsimallu-
nili paasiumaninartumik titartagartaler-
sorlugu paasiuminarsaatinik oqariaatsi-
nillu ilisarnartunik. Nalunaarusiap oqaa-
sertai sukkasuumik atuarneqarsinnaasut
quppernerni atuaruminarsagaapput. O-
qarluartaarutit »Meeqqat tunngavigalugit
nuna ineriartortinneqassaaq« aamma
»annaasat arlaatigut iluanaarutigineqas-
sapput« nassuiaatinik ilaqartinneqarput,
atuartumut torartuaannartut (atuaruk inat-
sisartunut ilaasortanut) qularutissaanngi-
tsumik assortorneqarsinnaanngitsut, ataa-
sinngormat ualikkut Inatsisartunut ilaa-
sortanik atuarnermik qatsussisimasunik
nukillaartitsisoq. Taamaattumik nalunaa-
rusiaq ajunngitsumik isummerfigineqar-
poq, ataatsimiititaliamilu oqallisigisas-
sanngortinneqarluni.
Kisiannili inatsisartunut ilaasortat ta-
makkerlutik nalunaarusiami oqallisissiat
eqqarsaatigilluagaanngitsut isumaqati-
ginngilaat. Konrad Steenholdt-ip partiimi
ilaasortaaqataata Anders Nilsson-ip qia-
sunngorpalulluni ataasinngormat unnuk-
kut radiuaviisimi - erseqqissumik ileqi-
misaartorpalulluni - nalunaarusiaq ajorlu-
innartutut isumaqarfigisani oqaaseqaate-
qarfigaa. Sumulluunniit atorneqarsin-
naanngilaq, taama isumaqarpoq.
Aammalu Inuit Ataqatigiit siulittaasua-
ta Tuusi Motzfeldt-ip nalunaarusiaq tun-
ngavissaqartutut isumaqarfiginngilaa,
ilinniartitsisullu kattuffiisa meeqqat atu-
arfiata siunissaq ungasinnerusoq eqqar-
saatigalugu ineriartortinneqarnissaani na-
lunaarusiaq oqallisissiatut atorsinnaasani
isumaqatiginngilluinnarpaa, pingaarner-
tut eqqaaneqartoq manna pillugu: ilinni-
artitsisunngorniat atuartitsisutut atorne-
qamissaat.
Nalunaarusiarli sivisuumik oqallisigi-
neqarsinnaanngilaq. Mumisitsineq maan-
nakkorpiaq aallartinneqassaaq. »Atuarfi-
toqaq« ajalusoorluinnarsimasoq sunik
ajoqutigisinnaasaminik tamanik nassata-
qartoq atorunnaarsinneqassaaq. Tamanna
soorunami akuersaarsinnaavarput, aat-
saalli qulamaassagutsigu atuarfik nutaaq
pitsannguutissanik piareersimatitsissa-
soq, »meeqqat - ataatsimut siunissatta«
(nalunaarusiamit issuaaneq) annertoo-ru-
jussuarmik atorfissaqartitaannik.
ULLUNI QULINI SULINISSAMIK taa-
ma ittumik ingerlatsineq ingasaassineru-
voq. Tamanna pissuseqarneruvoq mital-
lernertut meeqqanut atuartunut, angajoq-
qaavinut, ilinniartitsisunut, ilinniartitaa-
nemut aamma Inatsisartunut, suliassap
aaqqiivigineqamissaa ullut qulit ingerla-
neranni, ukiorpassuit ingerlaneranni aaq-
qiivigineqarsinnaasimanngitsoq.
Meeqqat atuarfiata ajalusoomera nu-
taajunngilaq. Ilinniartitsisussaaleqineq
nutaajunngilaq. Ukiorpassuami ilinniar-
titsisut amigaatigineqartarsimapput. Uki-
ulli atuarfiusup tulliani aallartittussami
amigaatit amerlanerussapput. Ilinniartit-
sisulli kisiisa eqqarsaatiginagit. Sutigut
tamatigut atuarfeqarfik amigaatinik ar-
tukkerneqartarsimavoq - sulisoqarniar-
nikkut pitsaassutsikkullu.
Taavalu - ukiorpassuit ingerlaneranni
ajornartorsiortoqareersoq - suleqatigissit-
aq ajornartorsiummik misissuisinneqaler-
poq, taavalu TASSANNGAANNAQ o-
qallisissiaq iluserilluartoq saqqummiun-
neqarpoq - tamatumani eqqarsaatigissa-
gaanni aqqutissat nutaat pitsaanerusullu
nassaariniarneqamissaat.
NAMMINEQ UKIUT ARLALLIT SU-
LIAREREERLUGIT taamaaliorsinnaa-
galuarluni, taamaaliorsimananili. Ima-
luunniit qangali suleqatigiissitaq sisama-
nik inuttalik suliassissimassagaluarpaa a-
ngusaqartillugulu kingunissalimmik, pe-
riarfissinneqarsimasuuppat pitsaasumik
kinguneqartitsisinnaasumik.
Nalunaarusiarli isumalluarpaluttoq taa-
maattoq (atuakkit quppemerit 8, 9, 10
aamma 11, aaqq.) ukiuni nutaajunerusuni
Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiata
aatsaat taama atugarliorfiutiginerata na-
laani saqqummiunneqarmat, isumatu-
saarnissamut pissutissaqarpoq. Pissutsit
atunngilavut pisariaqartitsisut isumallu-
arsaarilluni suliniuteqarnissanik, pisaria-
qartillugilli akuliunnissat qularnanngitsut
takussaasullu »meeqqanik - ataatsimut
siunissatsinnik« immeraassutaanngitsut.
Eqqarsaatit ajunngitsut nalunaarusiami
saqqummiunneqartut tamarmik pisaria-
qartitsipput immikkut suli sulisoqamissa-
mik. Ilinniartitsineq naleqquttoq, ataqati-
giissoq pilersaarusiomeqartorlu, siamma-
sissumik ilinniartitaaneq, atuartitsinermi
atortussat »pitsaalluinnartut« tamarmik pi-
sariaqartitsipput sulisoqamissamik, pi-
ngaartumik sulisunik pikkorissunik - pik-
korilluinnaqqissaartunik - sumi tamani su-
lisoqartariaqarlutik. Nalunaarusiamili isu-
malluutigineqarput ilinniartitsisunngor-
niat, qanorlu pikkoritsigigaluarunilluun-
niit suli ilinniartitsisunngomiatut ilinniar-
put, taakkulu ilinniartitsisamermi periaa-
seq suli misilinneqanngitsoq, immikkut
ittoq perorsaanertalik pissutsit pissutigalu-
git naammattumik isumagisinnaanngilaat.
Meeqqat atuarfianni sulisussat amigar-
tillugit - pingaartumik kalaallinik - nam-
mineerluta isumaginnissinnaanngilagut,
nalunaarusiamili amanna anguniarneqar-
poq. - Ukiup atuarfiusup ingerlanerani
ilinniartitsisut naammattut sulisorineqa-
lissapput, nalunaarusiami taama allassi-
mavoq. Tassalu ilinniartitsisut tikisitat
annertoorujussuarmik pisariaqartitavut
sulisorinagit.
Avataanit akuliuffigineqarata ajunngit-
sumik ingerlasinnaasuugutta allatut ilillu-
ta aaqqiiniassagaluarpugut. Taava pissut-
sit allatut issagaluarput. Immaqalu meeq-
qat atuarfiat tassaasoq ukiut ingerlaneran-
ni - siunissami ungasissorujussuarmi -
nammineerluni ingerlasinnaalissasoq.
Maannakkulli taamaassinnaanngilaq. Na-
lunaarusiaq isumalluarnerujussuarnik
imalik ullumikkut meeqqat atuarfianni
ajunaamersuartut ittumik atugaqarfiusu-
mi aaqqiissutissaanngilaq!
Flyvsk rapport på nedstyrtningkurs
KONRAD STEENHOLDT GAV en frist
på 10 dage til en firemandsgruppe, der
skulle finde ud af, hvordan vor udpinte og
ineffektive folkeskole med et snuptag kan
blive til Verdens bedste. Og den arbejde-
de virkelig hurtigt. Gruppen nøjedes end-
da ikke med at producere en almindelig
teksttung redegørelse, men byggede en
overskuelig rapport op over pædagogiske
vignetter og let genkendelige fyndord.
Teksterne står som hurtigt læste stempler
på de luftige sider. Slagord som »Med
børn skal land bygges« og »hvad udad
tabes, skal indad vindes« bliver fulgt af
forklaringer, der bombarderer læseren
(læs landstingsmedlemmerne) med
uimodsigelige selvfølgeligheder, som
mandag eftermiddag paralyserede - og
lammede - de læsetrætte politikere i
Landstingssalen. Derfor fik rapporten en
pæn modtagelse og er nu sendt i udvalg.
Men det var ikke et enigt landsting, der
stillede sig bag rapporten og dens mange
flyvske oplæg. Konrad Steenholdts parti-
fælle, landstingsmedlem Anders Nilsson,
var nærmest ved at græde, da han mandag
aften i radioavisen - tydeligt hovedrysten-
de - kommenterede det håbløse makværk,
han mente rapporten var. Den kan ikke
bruges til noget som helst, mente han.
Heller ikke Inuit Ataqatigiit’s formand
Tuusi Motzfeldt kunne få øje på noget
realistisk i rapporten, og lærerorganisati-
onerne, der i bedste fald kunne bruge den
som debatoplæg om den langsigtede ud-
vikling i folkeskolen, tog kraftigt afstand
fra rapportens hovedfidus: udnyttelsen af
de lærerstuderende som undervisere.
Men rapporten lægger ikke op til lang-
sigtet debat. Revolutionen starter her og
nu. Den »gamle« skole skal gå planken
ud med bagbundne hænder og iført de
laser og pjalter, som efterhånden slæber
efter den. Det kan vi naturligvis bifalde,
men kun hvis vi er sikre på, at en ny sko-
le står klar med de forbedringer, som
»børnene - vor fælles fremtid« (citat fra
rapporten) har så hårdt brug for.
TI DAGE TIL ARBEJDE af den art er
overdrevent lidt. Det virker som en hån
mod skoleeleverne, mod deres forældre,
mod lærerne, mod uddannelsessystemet
og mod Landstinget, at det skulle være
muligt på 10 dage at løse en opgave, vi i
mange, mange år ikke har magtet.
Folkeskolens kollaps er jo ikke af ny
dato. Det er ikke noget nyt, at der mang-
ler lærere. Det har der gjort i mange år.
Næste skoleår mangler der bare særligt
mange. Og ikke bare lærere. Skolen har
været tynget af mangler på alle områder -
indenfor både kapacitet og kvalitet.
Og så - efter års vanskeligheder - sætter
Konrad Steenholdt en lille arbejdsgruppe
til at se på problemet, og VUPTI præsen-
terer den et formfuldendt debatoplæg - i
alt fald hvis det handler om at finde nye
og bedre veje på lang sigt.
HAN SELV HAR HAFT ÅR TIL at gøre
det samme, men har ikke gjort det. Eller
han kunne for længst have sat sin fire-
mandsgruppe til arbejdsbordet med et
resultat, der såmænd nok skulle være
kommet noget ud af, hvis det havde haft
tid til at bundfælde sig.
Men når en hurra-rapport som denne
(læs også side 8, 9, 10 og 11 - red.) duk-
ker op midt i den grønlandske folkeskoles
værste krise i nyere tid, så er der grund til
at besinde sig. Vi er ikke i en situation,
der giver plads til vidtløftige initiativer,
men til sikre, håndfaste indgreb, der ikke
spiller hasard med »børnene - vor fælles
fremtid«.
De positive tanker, der så vist er i rap-
porten, er alle nogle, der kræver ekstra
ressourcer. Den ideelle og sammenhæn-
gende, næsten individuelt tilrettelagte
undervisning, decentral uddannelse, det
»ypperlige« undervisningsmateriale kræ-
ver mandskab altsammen, og frem for alt
dygtigt - meget dygtigt - mandskab i alle
led. Rapporten satser imidlertid på de
lærerstuderende, og hvor dygtige de end
er, så er de foreløbig kun på vej til at bli-
ve lærere, og deres evner til at udføre en
avanceret, pædagogisk og uprøvet under-
visningsform er af helt naturlige årsager
utilstrækkelige.
Med folkeskolens begrænsede ressour-
cer - især grønlandske - kan vi ikke klare
os selv, og det er ellers det, rapporten
lægger op til. - Fuld lærerdækning allere-
de i indeværende år, siger den. Altså
uden de tilkaldte lærere, vi stadig har så
hårdt brug for.
Var det endda bare så vel, at vi kunne
klare os uafhængigt af omverdenen, så
kunne vi satse helt anderledes. Så var
situationen en anden. Og måske er folke-
skolen netop et område, der ad åre - langt,
langt ude i fremtiden - kan stå på egne
ben. Men lige nu går den ikke. Den høj-
tflyvende rapport er ikke løsningen på
den katastrofale krise, folkeskolen i dag
befinder sig i!