Atuagagdliutit - 07.05.1998, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
SISIMANNGORNEQ 7. MAJ 1998 • 17
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Siulermik KNI amigartoorluni ingerlammat naammagittaal- Det er ikke retfærdigt, at skælde ud over at KNI nu giver
liutigeriarlugu, aamma tassa sinneqartoormat isomartorsi- overskud. Før var det underskuddet man kritiserede,
orneqarpoq. Tamanna naammaginanngilaq.
Amigartooruteqanngimmat
aamma ajorineqarpoq
Sulisut aqutsisullu ilunger-
sorsimanerujussuat suusupa-
galugu tusagassiuutitigut ku-
sananngilluinnartumik inis-
sisimanngilluinnartumillu
naammagittaalliutigineqar-
poq suliffeqarfik KNI, inatsi-
sartunut ilaasortamit Anders
Nilsson-imit.
KNI-mi sulisututut isigin-
ngitsuusaaginnaarsinnaan-
ngilarput tusaanngitsuusaa-
ginarlugulu suleqatigiissugut
sinerissamiittut ulluni ki-
ngullemi suusupagisaasutut
isigineqarluta oqaatigine-
qartamerput.
Nunarput namminersome-
rulerpoq, sulisut sulipput, i-
nuiaqatigiinnimi piumasari-
neqarmat suliffeqarfipput a-
migartoorutaanani ingerlasa-
riaqartoq. Piumasarineqartut
anguneqarput suliffeqarfik
amigartoortuartarsimasoq i-
lorraap tungaanut saatinne-
qarmat, sulisut ilaatigut sulil-
luarnerujussuisigut sinne-
qartoortupalaarsuummat.
Qanorli pisoqarpa? Sinne-
qartoomeq aamma ajorine-
qalerpoq. Soorunalumi sulif-
feqarfik amigartooruteqarani
ingerlalermat sulisuusugut
tulluusimaaqaagut, inuiaqati-
giinnut nanertuutaanngim-
mat, iluaqutaallunili.
Sulisut minnerpaamilluun-
niit misigissusaat sulinerallu
ajorinninnermi eqqarsaatigi-
neqanngillat, KNI-una ajor-
toq namminersortuaqqanik
ipititsiniaasoq, imminuinnaq
eqqarsaatigaluni ingerlasoq!
Taama oqaluttoqartarpoq.
Kikkulliuna suliffeqarfik
taanna aningaasalersoraat?
Kikkunuku nunarsuup sinne-
ratut inoorusuttut? Kikku-
nuku pisiniarfik takorusuk-
kaat ullut tamaasa nerisassa-
nik ulikkaaqqasoq? Qinigas-
saqamartoq? Pisisartup kia-
luunniit perusutaa pigiuassa-
gaa? Tassa uagut innuttaasut
Kalaallit Nunaanni najuga-
qatuusugut, Kalaallillu Nu-
naannut akileraaruteqartuu-
sugut. Uagununa tassa nunat-
sinni ataatsimoorullugu pigi-
sarput KNI. Tamatta ani-
ngaasalersugarput.
KNI A/S-imi, Pilersuisoq
A/S-imi kiisalu Pisiffik A/S-
imi sulisut 1.600-t ilaqutaallu
suusupagalugit tusagassiuu-
titigut oqaaseqartamerit ku-
sananngitsut sulisuulluni na-
keriallannanngitsuunngillat.
Paasinarpoq namminersortu-
aqqat mamiasuttut. Nalun-
ngilarput suliffeqarfik suna-
luunniit sulilluarsimaguni
aatsaat siumut ingerlasinnaa-
soq. Sinerissami suliffeqarfe-
qarpoq pisiniarfeqarlunilu i-
ngerlalluartunik. Taakku ul-
lutsinni malinnaagamik a-
ngummassinnaapput. Pisi-
sartup pisiniarfissani nalun-
ngilaa sorleq toqqassanerlu-
gu. Aanalu tupannartua; pisi-
niarfiup pisiassaatai akikip-
pata akisuppataluunniit pisi-
niarfigiuartarpaa sulisunit
pitsaasumik pineqartarnini
pissutigalugu.
Taamani 1996 sioqqullugu
KNI ingerlanerluttutut tusar-
liunneqartarallarmat nuan-
ninngeqaaq pisiniarfimmiut
allaffimmiullu ataqqinnin-
ngilluinnartumik pineqarta-
rallarmata, sulisuulluni ilaan-
ni annakannajaarnanngit-
suunngitsumik. 1994-imut
ukiumut naatsorsuutit taku-
tinneqartut eqqaamavavut
100 millioner koruunit sin-
nerlugit amigartoorfiusut.
Kikkut taakku akilertussaa-
vaat? Soorunami Kalaallit
Nunaanni innuttaasugut ua-
gut. 1997-imut ukiumut naa-
tsorsuutini takuneqarsinnaa-
voq sinneqartoorutit 65 mil-
lioner koruunit sinnerlugit
amerlassuseqartut. Kikkut
taakku agguassavaat? Ka-
laallit Nunaanni innuttaasu-
gut uagut!!!
Inatsissagutta inatsisartu-
nut ilaasortaq Anders Nils-
son kaammattorusupparput
suliassaaleqiguni ajorisas-
saaleqillunilu ingerlalluartut
nukimminik atuiffiginagit,
ullumikkut nunatsinni atuar-
feqarfiup ajomerpaaffigisaa-
ni siumut aallariamissaanut
suleqataanissaanik. Taa-
maalippat Kalaallit Nunaan-
ni inuiaqatigiiusugut oqar-
tussaaqataasunit sullinneqar-
nerput aningaasartuutillu
inatsisartunut ilaasortanut
atortakkavut naapertuunne-
rusumik atorneqartalissap-
put. Meertavummi siunissa-
raavut, qanorlu iliuuseqarto-
qanngippat siunissami inuit
pikkorissut suli amerlaneru-
sut amigaatigilissavavut.
Inger Eriksen, Suleqat
Sisimiut-ni siulittaasoq
Svar til Anders Nilsson
Jeg vil kort men kontant
kommentere landstingsmed-
lem Anders Nilsson’s indlæg
til første behandling af til-
lægsbevillingsloven, hvori
han lyver om, at der er 20
»projektledere« i KNR, fordi
sandheden er, at der kun er to
»projektledere«.
På KNR-bestyrelsens veg-
ne skal jeg opfordre lands-
tingsmedlem Anders Nilsson
til at stoppe med alle sine
løgnehistorier om KNR’s
drift, sådan som han har
praktiseret det via Internettet.
Det ville være interessant,
hvis Anders Nilsson kunne
beskæftige sig med informa-
tionsteknikken, hvis han da
har interessere udi journali-
stikken, at gøre det, så det lil-
le grønlandske samfund kan
følge med, og som ikke har
mulighed for at komme ind i
intemettet.
Det ville være interessant,
hvis politikere med stor erfa-
ringer som Anders Nilsson,
ville fremkomme med deres
meninger med grønlandsk
tankegang. Det er jo ikke
nogen hemmelighed, at de
fleste borgere i Grønland er
grønlandsksprogede', for
journalistikken er på grund
af pengemangel rig på færdi-
ge danske indlæg, og ikke
mindst i KNR-tv. KNR har
brug for mange flere penge -
ikke bare for oversatte grøn-
landske indlæg - til fornyelse
af KNR-tv. Det ved seriøse
politikere gennem et notat i
begyndelsen af året fra den
nye bestyrelse, der blev ind-
sat den 6. november 1997.
Det vil være på sin plads at
indskærpe over for politiker-
ne, at kunne opnå flere grøn-
landsproducerede udsendel-
ser også kræver mere perso-
nale, der igen kræver flere
penge, uden dog at fordoble
personalet, hr. Nilsson.
Magnus Larsen
Formand for KNR
Også galt at
KNI ikke
giver
underskud
Medarbejderne i KNI synes,
at det er meget usmageligt,
og slet ikke på sin plads, at
virksomhedens, personalets
og ledelsens stor anstrengel-
ser bliver nedgjort af lands-
tingmedlem Anders Nilsson
ved hans kritik i pressen.
Som medarbejder i virk-
somheden kan vi ikke igno-
rere, at vi og vore kolleger på
kysten bliver omtalt nedsæt-
tende i de seneste dage.
Vort land har fået hjemme-
styre. De ansatte arbejder,
fordi det fordres af samfun-
det, at vores virksomhed skal
køre uden underskud. Målet
blev nået, KNI som har kørt
med underskud i lange tider,
blev sat på ret kurs. Ved
blandt andet medarbejdernes
store engagement fik virk-
somheden minsandten over-
skud. Men hvad sker der så?
Nu skælder man også ud på
overskuddet. Vi ansatte er
naturligvis meget stolte over,
at virksomheden nu kører
uden underskud, således at
det ikke er til byrde for sam-
fundet, men en støtte.
De ansattes følelser og
indsats bliver ikke fair be-
handlet, det skal altid være
KNI der er skurken, der ego-
istisk vil kvæle de småhand-
lende! Sådanne udtalelser
høres gang på gang. Men
hvem er det der finansierer
virksomheden? Hvem er det
der vil leve ligesom man gør
andre steder i verden? Hvem
er det der vil se butikken
bugne af fødevarer hverdag?
Hvem ønsker et stort sorte-
ment? At man skulle kunne
opfylde alles ønsker? Det er
os, samfundet der bor og er
skatteydere i Grønland. Det
er os der kollektivt ejer KNI
som vi alle finansierer.
For personalet i KNI A/S,
Pilersuisoq a/s og Pisiffik a/s
er det, for de godt 1.600
mennesker plus deres famili-
er unægtelig nedslående at
høre disse ufine udtalelser i
pressen. De småhandlende er
angiveligt fornøjet. Vi ved,
at enhver virksomhed kun
kan køre fremad ved ihærdig
indsats. Der er rundt på
kysten virksomheder/butik-
ker der kører godt. Disse kan
køre, fordi de tilpasser sig
tidens krav. Kunden ved
hvor han/hun vil handle. Og
det overraskende er, uanset
om priserne i butikken er
høje eller lave, kommer kun-
den altid tilbage til den butik,
hvis han/hun bliver behand-
let godt af personalet.
I tiden før 1996, da KNI
blev offentliggjort som dår-
ligt kørende, var det meget
ubehageligt for butiks- og
kontorpersonalet, som til
tider blev behandlet aldeles
respektløst. For året 1994 -
viste årsregnskabet som vel
alle husker - et underskud på
over 100 millioner. Hvem
skal udrede disse penge?
Selvfølgelig borgerne i dette
land - os. Året 1997 viste et
overskud på over 65 millio-
ner. Hvem skal få gavn af
dette overskud? Borgerne i
dette land - os!!
Vi vil i stedet opfordre
landstingsmedlem Anders
Nilsson, hvis han da mangler
noget at tage sig til eller nog-
le at skælde ud på, i at bruge
sine kræfter på velfungeren-
de instanser, at arbejde med
for at bringe skolevæsenet
fremad imod et bedre stade
end det befinder sig i dag. På
denne måde vil demokratiet i
dette land, og de penge sam-
fundet betaler til landstings-
medlemmerne efter vor me-
ning blive tjent på en bedre
måde.
Vore børn er vores frem-
tid, og sættes der ikke ind
med en bedre skoleuddannel-
se, vil vi i fremtiden komme
til at mangle de dygtige men-
nesker der vil kunne overta-
ge funktioner.
Med ønske om en god
arbejdsindsats sender vi ven-
lige hilsener.
På vegne af
personaleforeningen
SULEQAT SIUMUT
Inger Eriksen
formand