Atuagagdliutit - 07.05.1998, Blaðsíða 8

8 • TORSDAG 7. MAJ 1998
ATU AG AG DU UTIT
Ullut quliinnaat suliffigineqarput
atuarfeqarfiup allanngortinnissaanut
Nalunaarusiamik »Meeqqat tunngavigalugit nuna ineriartortinneqassaaq«-mik
suliarinnittut oqarniarput aappaagumit Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiat
allanngortinneqarluinnassasoq
(JB) - Kalaallit Nunaanni
meeqqat atuarfiata imaalial-
laannaq ullumikkut ilisima-
satsinnit aningaasassaaleqi-
sumit, sulisussaaleqisumit i-
ngerlanerliortumillu nunar-
suarmi atuarfiit pitsaaner-
saattut ingerlalemissaa angu-
niarlugu naalakkersuisunut
ilaasortaq Konrad Steenholdt
nalunaarusiortussamik su-
leqatigiissitaliorsimavoq si-
samanik ilaasortalimmik. Su-
leqatigiissitaq ulluni qulini
sulinissaminik piffissalerne-
qarsimavoq, tassanilu inassu-
tigineqarpoq Kalaallit Nu-
naanni meeqqat atuarfii ta-
marmik misileraaffigineqas-
sasut, tamatumalu kingunis-
sai kialuunniit siulittuutigi-
sinnaangilai.
Nalunaarusiaq atuarlugu
tupaallannartorujussuuvoq.
Nalunaarusiami atserne-
qarsimasumi »Meeqqat tun-
ngavigalugit nuna ineriar-
tortinneqassaaq«-mi nalu-
naarsomeqarsimapput angu-
niakkat iliuuseqarniarnerillu
kusanartut arlalippassuit, a-
merlanerit isumaqatiginngit-
soorsinnaanngisaat. Ullu-
mikkut atuarfeqarfiup uiver-
fiusup atugaris^i tunngavi-
galugit anguniakkat iliuuse-
qamiarnerillu tassaanerupput
oqarniarnerit imaqanngitsut
iluaqutaasinnaanngitsullu,
taamalu - imaaliallaannaq
piviusunngortinniarlugit mi-
silinneqassagumik - atuartit-
sisamermi pitsaaqutit sinne-
rinik samungarsuaq nakkar-
ti tsisussat.
Suut tamarmik pitsanngor-
sameqassapput, sunniutaallu
aappaagu atuutileriissapput.
Anguniarneqarpoq ilinniar-
titsisunngomiat Ilinniarfissu-
armi ilinniartinneqartassan-
ngitsut, sinerissamili atuar-
finnut aallartinneqartassasut,
atuarfinni ilinniartitsissus-
saaleqisuni ilinniartitsisutut
sulisassallutik, mesterit ilin-
niartitsinerattut pissusilim-
mik, atuarfimmi pisortaq
ilinniartitsisoralugu.
Ilinniartitsisut naammattut
Suleqatigiissitap nalunaaru-
siamini pingaartippaa, ilinni-
artitsisussanik ilinniartitseri-
aaseq nutaaq atuagarsorne-
rup ilinniartitsinerullu paar-
lagaannerisigut arlalitsigut
iluaquteqassasoq perorsaa-
nermi ilinniartitsisamermilu,
atuarfiillu ukiup atuarfiusup
tulliup aallartinnerani
naammattunik ilinniartitsi-
soqaleriissasut.
Ilinniarfissuaq ilinniartue-
rutissaaq »naalakkersuisar-
finngorluni«, periaasissanik'
aqutsiviusoq - »perorsaanik-
kut ilinniartitsinikkullu ineri-
artortitsiviusoq«, tassanilu
suliarineqartassapput unga-
sissumut ilinniartitsisarnermi
ilinniartitsissutissat aamma
informationsteknologi ator-
lugu ilinniartitsissutissat.
Ilinniarfissuaq qitiulissaaq
ataatsimeersuarnernut semi-
nareqarnernullu »meeqqat a-
tuarfianni soqutiginnittu-
nut«, tassanilu ineriartortin-
neqassapput »meeqqat atuar-
fianni ilinniartitsisarnermi
periaatsit atortussallu pitsaal-
luinnartut«.
Nalunaarusiaq tamarmi al-
lanneqarsimavoq »isumallu-
arpaluttumik«. Qularutis-
saanngilaq suleqatigiissita-
mut ilaasortat takorluukka-
minnik isumalluuteqarluarsi-
masut. Tamannalumi akor-
nutaanngilaq, kisiannili er-
seqqissumik pissutsit ilua-
mik eqqarsaatigineqarsiman-
ngillat.
Ilinniartitsisut qallunaat
Meeqqat atuarfianni qallu-
naat ilinniartitsisut tikisitat
paarlagaannerujussuat pillu-
gu ajoqutit arlalippassuit na-
lunaarusiami eqqartomeqar-
put, tamannalu pissutigalugu
pisariaqamerarlugu Kalaallit
Nunaat anneruleraluttuinnar-
tumik ilinniartitsisunik »im-
minut pilersulissasoq«.
Erseqqissaatigineqarpoq i-
linniartitsisup tikisitap amer-
lanertigut ukioq ataaseq ator-
taraa »malinnaalernissami-
nut«, ukiorlu atuarfiusoq ki-
ngulleq atorlugu »soraarnis-
saminut piareersarnermut«.
Tamatumani soorunami ajor-
sartuusarput atuartut, aam-
mali annaasaqartarlutik inui-
aqatigiit, ilinniartitsisut paar-
lagaannerat aningaasarpassu-
arnik naleqartarmat. Sule-
qatigiissitamut ilaasortat si-
samaallutik isumaqarput uki-
oq atuarfiusoq ilivitsoq taa-
maalilluni asuliinnartinne-
qartartoq.
Nalunaarusiami eqqaane-
qarpoq atuartut skemat ator-
lugit assigiimmik minutsini
45-ni atuartinneqartarneran-
nik aaqqissuussineq attatiin-
nassallugu isumatusaartuun-
ngitsoq. Siunissami atuartit-
sisarneq ataqatigiittariaqar-
poq assigiimmik angunia-
gaqarfiusoq, sulissutigine-
qartariaqarporlu taamaalillu-
ni ilinniartitsisut sapinngisa-
mik ikinnerpaat atuaqatigi-
innik ataasiakkaanik ilinni-
artitsineranni nal. akunneri
atorneqartartut amerlaner-
paat atorneqartariaqarlutik.
Katersortarfittut
Nalunaarusiami pingaartin-
neqarpoq meeqqat atuarfiata
inuiaqatigiinnut ammaneru-
lernissaa. Atuarfik ornitta-
gaasariaqarpoq, meeqqat, i-
nuusuttut inersimasullu kul-
tureqamikkut sammisaqarfi-
gisartagassaat. Atuarfik taa-
maalilluni tassaalissaaq ka-
tersortarfik pitsak, eqqumiit-
suliornermik ingerlatsivik
eqqarsaqqissaartarfillu.
Ukiumut 45 millioner ko-
ruunit aningaasartuutigalugit
ilinniartitsisunik tikisitsisar-
neq pissusissamisoornersoq
nalunaarusiami apeqquserne-
qarpoq, ilinniartitsisut aggu-
aqatigiissillugu ukiuni pinga-
suni nunatsinniittarmata, taa-
malu ukioq siulleq kinguller-
lu atulussinnartarlugit. Pitsa-
anerussaaq atuarfik pileri-
narninngortinneqarpat maan-
nakkut ilinniartitsisuusunut
siunissamilu ilinniartitsisun-
ngortussanut, nalunaarusia-
mik allattut isumaqarput.
Nalunaarusiamilu apeqqu-
tigineqarpoq pissusissami-
soornersoq ulloq naallugu i-
linniartitsisutut atorfiit ukiut
tamaasa atorneqartarmata
pikkorissarnernut, napparsi-
manernut assigisaannullu,
paasiumallugulu immikkut
ilinniartitsinernut ukiut ta-
maasa ilinniartitsisut atorfii-
sa 175-it atorneqartarnerat
pisariaqarnersoq.
Suleqatigiissitap isumaqa-
tigaa atuarfinnik namminer-
sortunit ingerlanneqartunik
pilersitsinissaq, taamaalilluni
»nunarsuarmi atuarfiit pit-
saanersaat« unammillerne-
qarsinnaaqqullugu. - Inuia-
»Med børn skal land bygges«
qatigiinni sukkasuumik ine-
riartortuni piumasaqaatit
naammassiumallugit illua’
tungiliuttoqartariaqarpoq,
qiimmassaarisoqarluni u-
namminartunillu iliuuseqar-
toqarluni.
Maannakkut aallartilli!
Nalunaarummi inassutigine-
qarpoq piffissaq pilersaaru-
taasoq maannakkut aallartin-
neqassasoq! Majip aallartin-
nerani aallartisarluni ataatsi-
meersuarnissaq piareersar-
neqassaaq, qaammatillu naa-
nerani imaluunniit junip aal-
lartinnerani ingerlanneqas-
salluni. Majillu aallartinnera-
ni meeqqat atuarfianni pit-
saassutsimik ineriartortitsi-
sussat aamma pikkorissar-
titsinermik ilinniartitseqqit-
tamermillu isumaginnittussat
pikkorissartittarnissaannut
piareersarluni pikkorissar-
titsinerit pilersaarusiomeqa-
lissapput. Tamatuma kingor-
na atuarfinnut tamanut atuut-
tussaq ukiumoortumik pi-
lersaarusiomeq pillugu ineri-
artortitsinissaq augustip qi-
teqqunnerani ingerlanneqas-
saaq - immaqalu qaammatip
naalemerani.
Julip naalemerani august-
illu aallartinnerani ilinniartit-
sisut 180-it marluinnik oqaa-
sillit piareersarlugit pikkoris-
sartinneqamerat ingerlanne-
qassaaq. Tamatumunnga ata-
tillugu atuarfinni ilinniartit-
sisuuffigisassaminni ukiu-
moortumik pilersaarusiap i-
neriartortinneqameranut pe-
qataassapput. Ilinniartitsisut
taakku atuagarsorluni ilinni-
artitaaneq ilinniartitsisutullu
sulineq ataatsikkut ingerla-
tissavaat.
Ukioq manna majimiit jul-
imut siammasissumik ilinni-
artitsisunngomiat ilinniartit-
sissutit assigiinngitsut ataa-
siakkaarlugit ilinniartinne-
qartamerat pilersaarusiorne-
qalissaaq, junillu qeqqaniit
augustip naanissaata tungaa-
nut pilersaarusiorneqalissaaq
IT atorlugu atuartitsinerit
ilinniartitsinerillu.
Nalunaarusiaq malillugu
ukioq atuarfiusoq siunissami
1. september aallartittalis-
saaq, junillu aallaqqaataani
taamaatittalissalluni, ukiup
atuarfiusup tulliani atuutile-
reersussamik.
Nutarterinerit arlalissuit
allat ukioq manna aallartin-
neqassapput, kingusinner-
paamillu aappaagu naam-
massineqarsimassallutik,
taamaattumik ilinniartitsisut
aasaanerani ulapaartussaas-
sapput.
Det tog kun ti arbejdsdage at vende skolen på hovedet
Arbejdsgruppen bag rapporten »Med børn skal land bygges« hævder at kunne revolutionere den grønlandske
folkeskole fra næste skoleår
(JB) - Landsstyremedlem
Konrad Steenholdt har bedt
en gruppe på fire mand udar-
bejde en rapport om, hvordan
den grønlandske folkeskole
med en knips med fingrene
skal ændres fra den forarme-
de, udmarvede og ineffektive
skole, vi kender i dag, til ver-
dens bedste. Gruppen fik 10
dage til rapporten, der nu an-
befaler, at vi kaster den sam-
lede grønlandske folkeskole
ud i et eksperiment, hvis
konsekvenser ingen kan for-
udsige.
Det er forbløffende læs-
ning.
Rapporten, der fået titlen
»Med børn skal land byg-
ges«, opregner en lang række
smukke mål og hensigter,
som de færreste kan erklære
sig uenige i. Men med afsæt i
den kaotiske situationen,
skolen befinder sig i i dag,
har de karakter af tomme og
nytteløse floskler, som - hvis
man prøver at realisere dem i
ét hug - blot kaster den sidste
rest af kvalitet i den dybeste
afgrund.
Alting skal forbedres, og
effekten skal komme allere-
de i næste skoleår. Fidusen
består i, at de lærerstuderen-
de ikke skal uddannes på
llinniarfissusaq, men sendes
ud på landets skoler, hvor de
så samtidig kan tage sig af
undervisningen på de lærer-
fattige skoler, en slags
mesterlære med skolelederen
som mester.
Fuld lærerdækning nu
Arbejdsgruppen lægger i sin
rapport vægt på, at det nye
lærer-uddannelsesprincip
gennem vekselvirkning mel-
lem teori og praksis giver en
række væsentlige pædagogi-
ske og faglige gevinster,
ligesom skolerne får fuld
lærerdækning allerede i det
kommende skoleår.
Ilinniarfissuaq bliver tømt
for studerende og omdannes
til en bunker, hvorfra strate-
gierne styres - et »pædago-
gisk og fagligt udviklings-
center«, hvor der skal produ-
ceres fjemundervisningsma-
teriale og informations-tek-
nologisk undervisningsmate-
riale.
Seminariet bliver center
for konferencer og seminarer
for »folkeskolens interessen-
ter«, og her skal udvikles »de
ypperste metoder og materia-
ler til folkeskolens undervis-
ning«.
Hele rapporten er skrevet
med »stjerner i øjenene«.
Ingen tvivl om, at arbejds-
gruppen har haft fuldt blus på
visionerne. Det er heller
ingen skade til, men der har
tydeligvis ikke været tid til
nødvendig bundfældelse.
Danske lærere ineffektive
Rapporten opregner en lang
række ulemper ved den store
udskiftning af tilkaldte lære-
re i folkeskolen og begrunder
hermed nødvendigheden af,
at Grønland i højere grad bli-
ver »selvforsynende« med
lærere.
Det fremhæves, at en til-
kaldt lærer ofte bruger et år
for at »komme op at plane«,
og at det sidste skoleår før
hjemrejsen går med nedtrap-
ning. Taberne er naturligvis
eleverne, men også samfun-
det for hvem den store ud-
skiftning koster mange pen-
ge. De fire medlemmer af ar-
bejdsgruppen mener, at hele
skoleår på den måde smul-
drer hen i rent spild.
Rapporten giver udtryk
for, at det er ufornuftigt at
fastholde en organisations-
form, der baserer sig på, at
alle elever undervises på
samme måde i skemalagte
moduler på 45 minutter. Un-
dervisningen skal i fremtiden
være sammenhængende og
helhedsorienteret, og der må
arbejdes på, at så få lærerer
som muligt læser så mange
timer som muligt i den enkel-
te klasse/elevgruppe.
Forsamlingshus-skole
Rapporten lægger vægt på, at
skolen åbnes mere mod sam-
fundet. Skolen skal være et
facility-house, hvor børn,
unge og voksne henlægger
deres kulturaktiviteter i bred
forstand. Skolen skal være en
slags kvalitets-forsamlings-
hus, hvor der produceres
kunst og tænkes store tanker.
Rapporten sætter spørgs-
målstegn ved det rimelige i at
tilkalde lærere for 45 millio-
ner kroner om året, når de
kun bliver i landet i gennem-
snitligt tre år og altså smider
et år efter ankomst og et før
afrejse. Det havde været bed-
re at gøre skolen mere attrak-
tiv for den nuværende lærer-
stab og kommende lærere,
mener rapportens forfattere.
Rapporten spørger også,
om det er rimeligt, at 100 fuld-
tidsstillinger hvert år bruges
til kursusvirksomhed, syge-
fravær og lignende, og ønsker
belyst, om det virkelig kan
være nødvendigt at anvende
175 lærerstillinger på special-
undervisning hvert år.
Arbejdsgruppen går ind
for privatskoler, så »verdens
bedste skole« kan få konkur-
rence. - Der skal modspil,
provokationer og udfordrin-
ger til for at imødekomme
kravene fra et samfund under
hastig udvikling.
Starter nu!
Rapporten anbefaler en tids-
plan, der starter nu! Primo
maj skal en startkonference
forberedes, og den skal af-
holdes i slutningen af måne-
den, eventuelt begyndelsen
af juni. I begyndelsen af maj
skal der ligeledes tilrette-
lægges et forberedelseskur-
sus for kvalitetsudviklere
indenfor folkeskole og kur-
sus- og efteruddannelses-
virksomhed. Efterfølgende
skal de udvikle en årsplan for
hvert skolested i midten af
august - måske slutningen af
måneden.
I slutningen af juli/begyn-
delsen af august skal der hol-
des forberedelseskursus for
180 dobbeltsprogede under-
visere. De skal samtidig del-
tage i udviklingen af årsplan
for de skoler, de skal under-
vise på. Disse undervisere
kører herefter kombineret
uddannelse og praktik på
skolestedet.
Fra maj til juli i år forbere-
des den decentrale lærerud-
dannelse efter »klippekort-
princippet«, og fra midten af
juni til slutningen af august
tilrettelægges den IT-basere-
de undervisning og uddan-
nelse.
Skoleåret skal efter rap-
porten i fremtiden starte 1.
september og slutte 1. juni
med virkning allerede fra
næste skoleår.
En lang række andre ny-
skabelser indledes i år og
afsluttes senest næste år, og
der er således lagt op til en
travl sommer for skolefolket.
ASS7 FOTO: AG