Atuagagdliutit - 12.05.1998, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 12. MAJ 1998 • 11
200 millioninik
amerleriartut
1994-imut naleqqiullugu KNI-p 1997-imi aningaasatigut
angusai 200 millioner koruuninik pitsanngoriartut.
Ingerlatsivissuup namminersortunit ingerlanneqaler-
nissaa qanittukkut pissanngilaq, KNI-p ataatsimeer-
suarnerani naalakkersuisut siulittaasuat oqarpoq
(JB) - Ataatsimiinnermi mi-
nutsit 20-t missaannik sivisu-
tigisumi oqalugiamermi saq-
qummiussinermilu Dan-
marks Lærerforening-ip o-
qaatsimik ataatsimilluunniit
eqqaaneqanngiffiani ataatsi-
meeqataalluni nuannerluin-
narpoq, naalakkersuisut siu-
littaasuat Jonathan Motzfeldt
illarluni oqarpoq, sisaman-
ngormat KNI-p ataatsimeer-
suarnerani ukiumoortumik
nalunaarut tusamaareerlugu.
Ataatsimeersuarfiussamulli
iseriartortilluni AG-mit aal-
lartitaq ima oqarfigaa: - A-
taasinngorpat ataatsimee-
qatigissavakka. Tamatumani
eqqarsaatigaa qallunaat ilin-
niartitsisut kattuffiat. Oqalut-
tuassarli tamanna allarluin-
naavoq.
Piginnittut sinnerlugit
KNI-p ineriartomera naalak-
kersuisut siulittaasuata
naammagisimaarluinnarpaa.
- Pissutsit allanngoriartoralu-
artut, soorlu kingullermik
aaqqissuussinerup allan-
ngortinneqarneratigut, taa-
maattoq siulersuisut, pisortat
sulisullu ingerlatsivik siuari-
artortiinnarsimavaat, ilaati-
gut kiffartuussinerup pitsan-
ngoriarneranik kinguneqar-
tumik.
Jonathan Morzfeldt-ip i-
laatigut pingaartillugu oqaa-
tigaa, nalillit tunngavigalugit
aqutsineq Ugebrevet Man-
dag Morgen-ip suliffeqar-
fimmut nersuiniutigisimasaa,
aammalu Danmark-imi nu-
nanilu allani suliffeqarfmnut
ilinniutissatut inassutigisi-
masaa.
KNI-mi siulersuisut siulit-
taasuata Knud Sørensen-ip
ukiumoortumik nalunaarum-
mini ukiup ingerlanerani pi-
sut pingaamerit eqqartorpai,
ilaatigut tamatumani pine-
qarlutik umiarsuaatileqati-
giiffiup, allakkeriveqamerup
aningaaseriveqarnerullu a-
vissaartinneqarnerat. Umi-
arsuaatileqatigiiffik ilaasunik
angallassinermut nassiussa-
nillu angallassinermut avin-
neqarpoq. Siulleq isumagi-
sassanngortinneqarpoq Arc-
tic Umiaq Line A/S-imut,
tullialu isumagisassanngort-
inneqarluni Roayl Arctic
Bygdeservice A/S-imut,
Royal Arctic Line A/S-imut
atassuteqarluni.
Allakkeriveqarneq ani-
ngaaseriveqarnerlu Tele
Greenland A/S-imut isuma-
gisassanngortinneqarpoq.
Aaqqissuussineq
- Aaqqissuussinerup tungaa-
tigut pilersinneqarsimavoq
ingerlatsivissuarmi aqutsi-
nermi aaqqissuussineq, KNI
A/S-imi allaffissomermi pi-
sortaaneq Keld Askær inger-
latsivissuarmi pisortaanin-
ngorlugu, Knud Sørensen o-
qarpoq. - Ingerlatsivissuup
pigisaani KNI Pilersuisoq-mi
Gerhardt Petersen pisortaa-
lerpoq, KNI Pisiffik-milu
Henrik Jørgensen pisortaa-
lerluni.
Ingerlatsiviup pigisaani
marluusuni Keld Askær siu-
lersuisuni siulittaasuuvoq.
- Aningaasaqamerup, qa-
rasaasiaqarnerup assigisaa-
salu ataatsimut ingerlanneqa-
lemerat nutaamik aaqqissu-
ussinermi pisariinneruvoq,
Knud Sørensen oqarpoq.
Ilanngullugu erseqqissaati-
gaa annertuumik iluaqutaa-
soq Pisiffiup aamma Piler-
suisup illumi ataatsimi pisor-
taqarfeqalemerat.
Aningaasaqameq
Ingerlatsiviit pingaarner-
saanni aningaasat tungaasi-
gut ingerlatsivissuarmi a-
ngusarineqarsimasut naam-
magisimaarluarpavut, Knud
Sørensen nangilluni oqarpoq.
- Ingerlatsinermik allanngor-
titsinermut atatillugu ukiumi
aningaasatigut artukkiiffiu-
sumi siuariamerup takutip-
paa KNI iloorraap tungaanut
aallarsimasoq, Inatsisartut
juni 1997-imi ingerlatsinerup
allanngortinneqarnissaanik
aalajangemerata kingoma.
- 1994-imi angusanut na-
leqqiullugu 1997-imi angu-
sat 200 millioner koruuninik
pitsaanerusimapput, Knud
Sørensen oqarpoq. - Pitsan-
ngoriaatit ilagaat ataasiaan-
narlugit aningaasartuutit kii-
salu namminersomerullutik
oqartussat 1995-imi ingerlat-
sivissuup landskarsimut akii-
tsuisa ilaat isumakkeermagit.
- Tamannali eqqaassan-
ngikkaanni pitsanngoriaatit
140 millioner koruuninik na-
leqarput, Knud Sørensen o-
qarpoq.
Isomartorsiomeq
KNImi siulittaasup inuit o-
qallinnerat nuannarinngilaa.
- Qanorluunniit ilioraluarutta
isornartorsiorneqartarpugut,
taama oqarpoq. - Angusat
ajorpallaarsinnaapput, ima-
luunniit angusat pitsaaval-
laarsinnaallutik. Aningaasa-
nik isertitakippallaarsinnaa-
vugut, imaluunniit isertita-
qarpallaarsinnaalluta.
KNI-p piginnittunut ilua-
naarutissanik tunniussinis-
saanik piumasaqarnermik o-
qaaseqarsimaneq Knud Sø-
rensen-ip itigartippaa. - Ta-
manna pissusissamisuunngi-
laq oqaaseqarfigeqqittaria-
qamanilu.
Kisiannili siulersuisut isu-
maqarluinnarput, sinneqar-
tooruteqarnissaq pisariaqar-
toq suliffeqarfissuup siuari-
artomissaani, ilinniartitsine-
rup annertusarneqamissaani
aammalu sanaartugaatit ilu-
arsaanneqarnissaanni aser-
fallaatsaalineqarnissaannilu.
KNI-p isomartorsiomeqar-
neranut atatillugu Knud Sø-
rensen-ip erseqqissaatigaa,
ajortitsiniutit allanngortitsis-
sanngilluinnartut 1997-imi
angusarineqarsimasut naam-
magisimaamerannik aamma-
lu siunissami suli siuariartor-
nissamik isumalluarnermik.
Namminersortunut
Knud Sørensen oqarpoq,
KNI Pilersuisup niuertarfiisa
maannakkut namminersortu-
nit ingerlanneqalemissaat si-
ulersuisut isumaqatiginngil-
luinnaraat. - Tamatuma assi-
gissavaa nalillit inuiaqatigiit
pigisaasa illersorneqarsin-
naanngitsumik ataqqinnip-
palunngitsumillu tuniniame-
qamerat.
- Kisiannili siulersuisuni
sulissutigiumavarput nammi-
nersortut tigusissappata tun-
ngavissanik periarfissanillu
isumaginninnissaq, taama o-
qarpoq. - Tamannali peqqis-
saartumik eqqarsaatigilluak-
kamillu pissaaq, tamatumani
inuiaqatigiinnut sunniutaa-
sinnaasut soorlu suliffissa-
qartitsiniameq nioqqutissallu
akeqartinneqarnerat eqqar-
saatigilluarneqassallutik.
Ukiumoortumik nalunaa-
rummut oqaaseqaateqarner-
mini naalakkersuisut siulit-
taasuata Jonathan Motzfeldt-
ip nassuiaatigaa, naalakker-
suisut isumaqartut, KNI suli-
nermini eqqissisimatinneqas-
sasoq, taamaattumik piffissa-
mi qaninnerusumi nammi-
nersortut tigusinissaat isuma-
gineqassanngitsoq. Nerior-
suulli tamanna qaqugorsuar-
mut atuutissanngilaq. Tassa-
mi naalakkersuisut ungaseru-
jussuanngitsukkut isummer-
figissavaat suliffeqarfissuup
ingerlataasa ilaasa nammi-
nersortunit tiguneqarsinnaa-
nerat.
KNI-p annertuumik isornar-
torsiorneqartamera Knud
Sørensen-ip kamaatigaa. -
Aningaasanik isertitakippal-
laartarpugut imaluunniit
isertitaqarpallaartarluta,
taama oqarpoq.
Knud Sørensen er vred over
den megen kritik af KNI. -
Enten tjener vi for lidt eller
også for meget, siger han.
Naalakkersuisut siulittaasuata nuannaarutiginerarpaa meeqqat atuarfianni ajomartorsiutit
eqqartomeqanngimmata.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt nød at være i et forum, hvor der ikke blev talt
folkeskoleproblemer.
KNI-resultatet i 1997 var
200 miil. bedre end i 1994
Der bliver ingen privatisering af koncernen foreløbig,
sagde landsstyreformanden ved KNI's generalforsamling
(JB) - Det er meget tilfreds-
stillende at sidde i en forsam-
ling, hvor der har været talt
og fremlagt i cirka 20 minut-
ter, uden at Danmarks Lærer-
forening er blevet nævnt med
et eneste ord, sagde landssty-
reformand Jonathan Motz-
feldt med et grin, da han
kvitterede for KNI’s beret-
ning på generalforsamlingen
i torsdags. På vej ind til
generalforsamlingen rundede
han dog AG’s bord og sagde:
- Jeg skal mødes med dem på
mandag. Det var den danske
lærerorganisation, han men-
te. Men det er en helt anden
historie.
Landsstyreformanden var
på ejernes vegne meget til-
freds med udviklingen i
KNI. - På trods af omskiftel-
ser med for eksempel en sid-
ste strukturændring har be-
styrelse, ledelse og medar-
bejdere bragt virksomheden
til stadig fremgang med
blandt andet serviceforbed-
ringer til følge.
Jonathan Motzfeldt lagde
blandt andet vægt på den
værdibaserede ledelse, som
Ugebrevet Mandag Morgen
har rost virksomheden for og
oven i købet anbefalet virk-
somheder i Danmark og
udlandet at tage ved lære af.
KNI-bestyrelsens formand
Knud Sørensen gennemgik i
sin beretning årets markante
begivenheder, som blandt
meget andet omfattede ud-
skillelsen af rederivirksom-
heden og post- og bankfunk-
tionen. Rederivirksomheden
blev splittet op i passagertra-
fik og godstrafik. Den første
er overdraget til Arctic Umi-
aq Line AIS og den anden til
Royal Arctic Bygdeservice
A/S, et datterselskab af Roy-
al Arctic Line.
Post- og bankvirksomhe-
den er overdraget til Tele
Greenland A/S.
Organisationen
- På det organisatoriske om-
råde er der etableret en enty-
dig koncernledelsesstruktur
med administrerende direk-
tør i KNI A/S, Keld Askær,
som koncernchef, sagde
Knud Sørensen. -1 dattersel-
skabet KNI Pilersuisoq er
Gerhardt Petersen direktør
og i KNI Pisiffik er det Hen-
rik Jørgensen.
-1 begge datterselskaberne
er Keld Askær bestyrelses-
formand.
- Den nye organisation er
med sammenlægning af fæl-
les funktioner som økonomi,
EDB og lignende mere
effektiv, sagde Knud Søren-
sen. Han fremhævede desu-
den, at det er en stor fordel,
at de to kædeledelser for hen-
holdsvis Pisiffik og Pilersui-
soq er samlet i samme hus
som de fælles funktioner, de
trækker på.
Tilfreds med økonomien
I moderselskabet er vi godt
tilfreds med de gode økono-
miske resultater i koncernen,
fortsatte Knud Sørensen. -
Den fremgang, der er skabt i
et år belastet af omkostnin-
ger i forbindelse med om-
dannelsen, viser, at KNI er
på rette vej efter Landstin-
gets beslutning om omdan-
nelsen i juni 1997.
-1 forhold til 1994 er resul-
tatet i 1997 200 millioner
kroner bedre, sagde Knud
Sørensen. - En del af forbed-
ringen skyldes dog ekstraor-
dinære poster samt den om-
stændighed, at hjemmestyret
i 1995 eftergav en del af sel-
skabernes gæld til landskas-
sen.
- Men bortset fra det, er
forbedringen alligevel 140
millioner kroner, sagde Knud
Sørensen.
Kritik af KNI er en
naturlov
KNI-formanden er ikke glad
for den offentlige debat. -
Det er ligemeget, hvad vi
gør, så bliver vi kritiseret,
sagde han. - Enten er resulta-
tet for dårligt, eller også er
det for godt. Enten tjener vi
for lidt eller også for meget.
Knud Sørensen tilbagevi-
ste de krav, der har været
fremsat om, at KNI skal give
udbytte til ejeren. - Det er
helt ude af proportioner og
fortjener ikke yderligere
kommentarer.
Men det er bestyrelsens
helt klare indstilling, at over-
skud er nødvendige for at
konsolidere virksomheden
og sikre midler til en øget
indsats på det uddannelses-
mæssige område og til at
renovere og vedligeholde
anlægsmassen.
I forbindelse med kritik-
ken af KNI bedyrede Knud
Sørensen, at den malurt, der
forsøges dryppet i bægeret,
på ingen måde skal ændre
ved vor tilfredshed med for-
løbet af 1997 og på forvent-
ninger om, at fremtiden viser
fortsat fremgang.
Privatisering
Knud Sørensen sagde, at be-
styrelsen tager klar afstand
fra en privatisering af KNI
Pisiffiks butikker her og nu. -
Det vil være det samme som
at udlodde samfundsmæssige
værdier på en helt uforsvar-
lig og respektløs måde.
- Men vi vil godt i besty-
relsen arbejde med modeller
og muligheder for eventuelle
privatiseringer, sagde han. -
Men det skal ske på en
ordentlig og velovervejet
måde, hvor de samfunds-
mæssige følgevirkninger på
for eksempel beskæftigelse
og prisniveau nøje vurderes.
I sin kommentar til beret-
ningen forklarede landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt,
at det er landsstyrets opfat-
telse, at KNI først og frem-
mest har brug for arbejdsro,
og derfor vil der ikke blive
tage skridt til privatisering i
den nærmeste fremtid. Men
det er ikke et løfte, der vil
vare evigt. Landsstyret vil
nemlig indenfor overskuelig
tid tage stilling til en eventu-
el privatisering af dele af
virksomheden.
ASS J FOTO: VMR