Atuagagdliutit - 09.06.1998, Page 2

2 • TIRSDAG 9. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnormut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-iml tunngavilerneqartoq
Poiitikkikkut partiiiersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Møller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Aalisartut naalatseriittut soqqusaatsullu
TALITTARFIMMI ASSERSUINEQ
TASSAAVOQ demokratiimik asissuiner-
mut ersiutaavoq. Assersuineq akerliuner-
mik takutitsinerinnaanngilaq, aammali
Inatsisartuni, Kalaallit Nunaata inatsisili-
ortui, aalajangikkamik assortuiniarluni so-
qutigittaatsumik iliorneruvoq. Demokratii-
mik asissuineruvoq, inuiaqatigiinni innut-
taqatinik, inuussutissarsiutaannik aningaa-
saqamerannillu asissuineruvoq. Assersui-
neq inatsisinik unioqqutitsineruvoq soq-
qusaannerullunilu, soorlumi assigiinnaraa
meeraq nukatsitaq piumasaminik pinngin-
nami kamattorsuulluni tukkarlunilu niuut-
toq.
Naatsumik oqaatigalugu ima pisoqarpoq;
saattussat tunisaaneranni tapinik pissarsini-
arluni raajat qalerallillu tunisaaneranni
tapit Inatsisartut peerpaat. Aalisamermut
ataatsimiititaliap siulittaasua Siverth K.
Heilmann oqarpoq ilisimasimanagu saat-
tussat tapeqartinnissaannut siunertaasoq
tapit allat marluk peeqqaarlugit. Taama
oqameq aalassatsitsivoq, naalakkersuisu-
nullu ilaasortaq Paaviaaraq Inatsisartunik
qoqassiisimasutut pasineqarpoq. Inatsisar-
tunut ilaasortap Anthon Frederiksen ima
kamaammertigaaq allaat Paaviaaqqap tu-
nuamissaa piumasaralugu, inatsisartunut
ilaasortap Hans Enoksenip Inatsisartut a-
taatsimiigiaqqugai.
Uppemarsameqarsinnaavorli aalisamer-
mut ataatsimiititaliaq aamma inatsisartunut
ilaasortat ilisimatinneqarluarsimasut saat-
tussanik tapeqartitsinissaq suut kinguneris-
sagai, taamaattorli inatsisartut aalajanger-
nerat oqqannersuarmik kinguneqarpoq,
aalisartullu isumaqalerput piumasatik pe-
rusullugit namminneq iluarisaminnik ilior-
sinnaallutik soqqusaallutik iliornermikkut.
Talittarfmp pulammagiaa assersomeqar-
poq, Royal Arctic Line usingiarsinnaajun-
naarlugu, takomarissat angallanneqarsin-
naanatik, pisiniartartullu nutaanik pisisin-
naajunnaarlutik - tamanut peqqutaalluni
inatsisartunut ilaasorpat ilaasa aalajanger-
nissaminnut najoqqutassatik atuarsiman-
nginneri peqqutaaginnarluni.
PEQQARNIISAARNEQ AAMMA atortu-
lerluni pinngitsaaliineq sutigut tamatigut
kinguarsimanermi sakkugisat. Aalisartut
assersuisut persuttaanngikkaluarput, Ilulis-
sanili atortulerluni pinngitsaaliilluni asser-
suineq tassaavoq illoqarfimmiunut nunaq-
qatinullu allanut tamanut peqqamiisaar-
neq. Assersuineq tillinniamertut ikuallatsi-
tsinertullu inatsisinik unioqqutitsineruvoq.
Atortulerluni iliomemut, akerliussutsi-
mik takutitsinemut, ingerlaaqatigiinnernut,
oqaaseqarsinnaanermut kiffaanngissuse-
qamemut pisinnaataanerit kialuunniit as-
sortorsinnaanngilai. Soorunami Inatsisartut
aalajangigaat akerliuffigineqarsinnaapput
iluarinagillu oqalulluni, isumaaqaraanni
politikerit ajorluinnartunik suliaqarsimap-
pata. Inatsisartulli aalajangigaat ataqqine-
qartussaapput - imaluunniit malinneqartus-
saapput - qanorsuarluunniit politikerit isu-
maqatigiinngitsigigaluaraanni.
Talittarfiup assersomeqamera imaassin-
naavoq naaperiarfissamik pilersitsisoq -
naak inatsisinik unioqqutitsiffiusoq - naa-
lakkersuisut aalajangigaat aalisartut isu-
maqatigisinnaanngisaannut saatsinneqar-
pat. Uanili naalakkersuisut aalisartunik ila-
ginnaanngillat. Inatsisiliortulli aalajangiip-
put. Tamatta maleruagassagut - aalisartut
allallut - taakku aalajangertarpaat. Taamaa-
lillutik Ilulissani aalisartut Nunatsinni
inuunitsinni malitassatut isumaqatigiissu-
tigut avaqqutaarpaat. Taamaalillutik demo-
kratiimut naagaarput.
DEMOKRATIIMUT NAAGGAARNEQ!
Isummerneruvoq ajorluinnartoq, asser-
suinemllu nalaani kamannermut isomar-
torsiunermullu qitiusimavoq. Sapaatip
akunnera ataaseq qaangiuppat suut tamar-
mik puigomeqassapput. Inuuneq eqqissisi-
masumik persuarsiorfiunani ingerlaqqis-
saaq.
Royal Greenland aniguisitsivoq, aalisar-
tullu atugassaannik periarfissippaat, taak-
kununnga tulluussorisamissut isumaqarfi-
gisatik. Soomnami tamanna ajunngilluin-
narpoq.
Talittarfimmilli assersuineq sumik siu-
nertaqarpa? Kikkunnut tunngatinneqarpa?
Aalisartut-uku suut akerliuffigigaat?
Isummiutivissimagunikku naalakker-
suisunut ilaasortaq Paaviaaraq Heilmann
kukkuluttorsimasoq, ajomartorsiut qaangi-
unnavianngilaq Royal Greenland KNAPK-
p piumasaannut akuersaarmat. Naalakker-
suisup tutsuiginassusia imaluunniit Inatsi-
sartut aalajangemerat pitsaaninngomavian-
ngilaq allat akiliinerisigut. Qulanganngit-
suumilli imaaginnarpoq KNAPK-mut ani-
ngaasat kisimik apeqqutaasut - sussa su-
minngaanneeraluarpata.
Imaassimassagaluarnerluni talittarfim-
mik assersuineq taamaatitsinniaraanni
Royal Arctic Line imaluunniit Ilulissani
takomariartitsinermik suliaqartut akiliippa-
ta naammassimassasoq...
Ilulissani aalisartut pissaanermik nittar-
saanerat, KNAPK-p siulittaasuata Anthon
Siegstadip tapersersugaa, imaaginnarpoq
aalisartut tutsuiginassutsimik ajomartorsi-
ortut, soorunalumi eqqartuussisulersuun-
neqamissamik naatsorsuutigisaqartariarlu-
tik (Qupp. 6 atuamk).
Udemokratiske, voldelige fiskere
HAVNEBLOKADEN ER udtryk for for-
agt for demokratiet. Blokaden var ikke
bare en demonstration, men en voldelig
aktion for at få underkendt en beslutning,
der er taget i Landstinget, Grønlands lovgi-
vende forsamling. Det er foragt for demo-
kratiet, foragt for samfundets øvrige borge-
re, deres erhverv og økonomi. Aktionen
var ulovlig og hensynsløs og efterlod sam-
me indtryk, som når forkælede unger bliver
hysteriske over ikke at få deres vilje.
Sagen er meget kort fortalt, at Landstin-
get fjernede indhandlingstilskuddet på rejer
og hellefisk for at skaffe penge til et ind-
handlingstilskud til krabber. Formanden for
fiskeriudvalget Siverth K. Heilmann har
sagt, at han ikke vidste, at fomdsætningen
for krabbetilskuddet var, at de to andre til-
skud blev fjernet. Den påstand skabte usæd-
vanligt rører i vandene, og landsstyremed-
lem Paaviaaraq blev beskyldt for at have
ført Landstinget bag lyset. Det gjorde
landstingsmedlem Anthon Frederiksen så
gal, at han forlangte, at Paaviaaraq skulle gå
af, mens landstingsmedlem Hans Enoksen
ville have Landstinget indkaldt.
Det kan imidlertid dokumenteres, at
både fiskeriudvalget og landstingsmedlem-
merne har været fuldt orienteret om konse-
kvenserne af at vedtage indhandlingstil-
skuddet på krabber, men alligevel skabte
skænderierne orkanagtig blæst om lands-
tingsbeslutningen, og fiskerne mente sig i
deres gode ret til at tage loven i egen hånd
for med vold og magt at få deres vilje.
Det blev en fysisk blokade, der hindrede
Royal Arctic Line i at losse, turisterne i at
komme ud at sejle og de handlende i at få
friske varer - alt sammen, fordi nogle
landstingsmedlemmer ikke havde læst
deres lektie.
BÅDE VOLD OG fysisk tvang er primiti-
ve redskaber i enhver sammenhæng. Og
havneblokaden er tale en voldelig hand-
ling. Ganske vist har blokadefiskeme ikke
slået nogen, men fysisk tvang som bloka-
den i Ilulissat er vold mod byens og landets
øvrige borgere. Blokaden er ligeså ulovlig
som tyveri og brandstiftelse.
Ingen kan anfægte nogen retten til fysi-
ske aktioner, demonstrationer, optog,
ytringsfrihed. Og naturligvis kan der de-
monstreres imod og rakkes ned på Lands-
tingets beslutninger, hvis man synes, poli-
tikerne har lavet noget bras. Men Landstin-
gets afgørelser skal respekteres - eller føl-
ges - uanset, hvor uenig man er med politi-
kerne.
Måske havde der været noget forsonende
ved havneblokaden - omend den stadig er
ulovlig - hvis den var rettet imod en lands-
styrebeslutning, som fiskerne ikke kunne
forliges med. Men det er ikke landsstyret,
fiskerne tilsidesætter. Det er den lovgiven-
de forsamling. Her bestemmes de spille-
regler, vi skal rette os efter - såvel fiskere
som alle andre. Fiskerne i Ilulissat sætter
sig altså uden for de rammer, vi har aftalt
for vor færden i Grønland. I virkeligheden
siger de nej til demokratiet.
NEJ TIL DEMOKRATIET!
Det er en skidt holdning, og den har
været genstand for megen vrede og kritik, i
den tid, blokaden stod på. Men om en uge
er alting glemt. Så går livet igen sin stille
gang uden de store armsving.
Royal Greenland klarede jo ærterne og
gav fiskerne nogle forhold, de synes de
kunne være tjent med. Og det er selvfølge-
lig meget godt.
Men hvad gik havneblokaden så ud på?
Hvem var den rettet imod? Hvad demon-
strerede fiskerne imod?
Hvis de havde holdt fast i, at landsstyre-
medlem Paaviaaraq Heilmann havde trådt i
spinaten, så er problemet jo ikke løst ved, at
Royal Greenland imødekommer KNAPK.
Hverken landsstyremedlemmets troværdig-
hed eller Landstingets beslutning bliver
bedre af, at andre betaler. Men det er tilsy-
neladende sådan, at det for KNAPK kun
drejer sig om penge - hvor de så end kom-
mer fra.
Måske kunne Royal Arctic Line eller
turistbranchen i Ilulissat have købt sig til
en ophævelse af havneblokaden...
Efter Ilulissat-fiskemes magtdemonstra-
tion, som KNAPK-formand Anthon Sieg-
stad bakkede op, er det i virkeligheden
fiskerne, der har et troværdighedsproblem,
ligesom de naturligvis kan se frem til et
retsligt efterspil (Læs side 6).
ASSJFOTO: B. PORSGAARD