Atuagagdliutit - 09.06.1998, Qupperneq 8

8 • TIRSDAG 9. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
RAL-ip naatsorsuutai: Ajunngilluinnarput
Ukiumoortumik ataatsimeersuarnermi Royal Arctic Line A/S-ip 1997-imi naatsorsuutaio
naalakkersuisunit naammagisimaarluarneqarput
NUUK(TK) - Royal Arctic
Line-mi sulisut pisortallu
naatsorsuutit inernerinik taa-
maattunik takutitsisinnaane-
rat ajunngilluinnarpoq, naa-
lakkersuisullu neriupput i-
ngerlatseqatigiiffiup ukiuni
kingullemi taamatut ingerla-
nini, Royal Arctic Line-mut
sunniuteqarsimasoq ingerla-
tiinnassagaa.
Kisimiillutik piginneqataa-
sut - Namminersomerullutik
Oqartussat - sinnerlugit Ta-
kornariaqarnermut, Angal-
lannermut, Niuernermut At-
taveqaateqarnermullu naa-
lakkersuisoq Peter Grønvold
Samuelsen-ip siulersuisut
nalunaarutaannut akissute-
qaanni taamatut aallartippaa
- tamatumalu kingorna sisa-
manngomermi majip 28-iani
Royal Arctic Line A/S-ip
Nuummi Katuami ataatsi-
meersuartitsinerani siulersui-
sut eqqissillutik issiavissa-
minnut issaasinnaalerput.
Aammami siulersuisunut
ilaasortat tamarmik qini-
gaaqqipput, piffissamilu qi-
nigaaffimminni tullermi a-
kissarsiarisartakkatit tigooq-
qarsinnaaqqilerlugit, tassa
siulittaasup 200.000 koruu-
nit, siulersuisunullu »ilaa-
sortaannaat« tamarmik im-
mikkut 100.000 koruunit.
Inemeq kusanartoq, -
kisianni...
Suliffeqarfissuup Royal
Arctic Line-p 1997-imi sin-
neqartoorutai akileraarutis-
sap ilanngaatiginnginnerani
34 millioner koruuniupput -
1996-imi 29 millioninik sin-
neqartoorsimalluni. Akilera-
arut ilanngaatigineqariarpat
20 millioner koruunit sin-
neqartoorutigineqassapput,
taakkulu ataatsimeersuamer-
mi ingerlatseqatigiiffiup isu-
mannaallisarnissaannut ator-
neqartussatut immikkoortin-
neqarput.
Taamaakkaluartoq siuler-
suisunut siulittaasoq, Jørgen
A. Høy ataatsimeersuarnermi
nalunaarumminik saqqum-
miussigami oqaaqqissaari-
voq mianersoqqusilluni, er-
seqqissaatigalugu ingerlatse-
qatigiiffiup akiliisinnaassu-
sia 20 procentiinnaammat.
Ilanngullugu erseqqissaati-
gaa umiarsuamut taarsigas-
sarsianut ingerlatseqatigiiffi-
up akissaqamikkut pisinnaa-
neranit annertunerusumik
akilersuisoqartariaqartoq.
Isumannaallisaanissaq
pisariaqarpoq
- Taamaammat Royal Arctic
Line-p ukiunittaaq tulliuttuni
sinneqartoorsinnaanissaa pi-
sariaqarpoq, akiliisinnaassut-
sikkut nikingassutaasoq ma-
tussuserniarlugu, taamaalil-
luni siunissami taarsersukka-
nik akilersuineq naatsorsuu-
tinilu nalikilliliisarneq oqi-
maaqatigii lersi nniarlugit.
Taamaattoqanngippat inger-
latseqatigiiffik akiliisinnaas-
sutsikkut ajornartorsiulis-
saaq, Jørgen A. Høy nalu-
naarumminik saqqummiussi-
nermini oqarpoq.
Tamanna kisimiillutik ak-
tiaatillit isumaqataaffigaat.
- Ingerlatseqatigiiffiup sin-
neqartoorutaannik atuisoqar-
sinnaalissappat akiliisinnaas-
sutsip annertunerulernissaa
pingaarruteqarpoq, naalak-
kersuisunut ilaasortaq Peter
Grønvold Samuelsen oqar-
poq - kisianni soorunami pi-
ginnittut kissaatigaat Lands-
karsip iluaqutissanit (iserti-
tatut paasillugu - aaqq.) toq-
qaannartumik pissarsisinnaa-
lemissaa.
Qanganisarsuit
Ukiup 1997-ip affaata ki-
ngulliup ingerlanerani Royal
Arctic Line misileereerluni
ukioq manna januarip aallaq-
qaataani nunaqarfinnut nas-
siussalerineq tiguaa. Sulias-
saq taanna naammassiniarlu-
gu Royal Arctic Bygdeservi-
ce A/S pilersinneqarpoq, taa-
maaliomikkut Atlantikoq i-
kaarlugu angallannerup ani-
ngaasaqarfiunerata immik-
koortinneqarnissaa qulak-
keerniarneqarluni. Tamatu-
munnga peqatigitillugu i-
ngerlatseqatigiiffiup sulinik-
kut aningaasaqarnikkullu i-
ngerlanneqameranut tunnga-
vissatut Namminersomerul-
lutik Oqartussanut isumaqa-
tigiissusiortoqarpoq.
- 1998-imi qaammatit siul-
liit ajornartorsiutitaqanngit-
suunngillat, tassami angalla-
tit, KNI-mit Royal Arctic
Bygdeservice-mut nuunne-
qartut Royal Arctic Line-p
isumaa malillugu aserfallal-
luinnarsimapput. Taamaam-
mat ingerlatseqatigiiffiup pi-
ngaarnertut suliassarisima-
vaa umiarsuit akuersaarnar-
tunngorlugit iluarsartuunnis-
saat, nunaqarfinnut assartor-
neq isumannaatsumik inger-
lanneqarsinnaaqqullugu, Jør-
gen A. Høy nalunaaruteqar-
nermini oqarpoq.
Nutaanik
angallatitaartorusupput
- Royal Arctic Line-li isuma-
qarpoq piffissami aalajanger-
sumiinnaq tamanna pisinnaa-
soq, umiarsuimmi tigune-
qartut amerlanersaat pisoqa-
lisimapput, siunertamullu an-
nertunerusumik naleqquk-
kunnaarsimallutik.
- Taamaammat piaartumik
angallatit pigineqartut piffis-
sap aalajangersimasup iluani
ullutsinnut naleqquttunik
taarsersorneqarnissaannut pi-
lersaarutissatut siunnersuum-
mik Namminersomerullutik
Oqartussat saqqummiussiffi-
gissavagut, sapinngisamik
pitsaanerpaamik nunaqarfin-
nut assartorneq qulakkeemi-
arlugu.
Tamanna piviusunngussa-
nersoq suli nalunarpoq. Peter
Grønvold Samuelsen-illi nu-
naqarfinnut assartomerup ti-
gunerani »ingerlatseqatigiif-
fiup sulilluamera pitsaasu-
millu ingerlatsinera« nuan-
naamtiginerarpaa, neriorsuu-
teqanngilarli. Neriuutiginer-
arpaali, »nutaanik pilersitsi-
ortornerup kingunerisaanik
nunaqarfigut siunissami pit-
sannguiffigineqangaatsiassa-
sut«.
Suli akit apparsameqarput
1997 Royal Arctic Line-p
ingerlatsinerani ukiut talli-
maraat. 1992-mi umiarsuaa-
tileqatigiiffik pilersinneqar-
mat pilersaamtitut neriorsuu-
tigineqarpoq, ukiut marlun-
niit pingasut ingerlanerini
nassiussinermut akit 30 pro-
centimik appartinneqassasut.
Taamatulli ingerlasoqan-
ngitsoorpoq. Nassiussiner-
mut akit apparsimapput, ne-
riorsuutigineqartutulli amer-
latiginngillat, pingaartumik
nassiussat missingersuusiaa-
sunit ikinnerunerat peqqu-
taalluni.
Januarip aallaqqaataani a-
qutsinerup nassiussanullu ta-
piisamerup akilemeqartame-
rata Namminersomerullutik
Oqartussanit tiguneqamera-
nut atatillugu akit tamakkii-
sumik 1,8 procentinik ap-
partinneqarput. Kisiannili
1997-imi Danmarkimit Ka-
laallit Nunaannut nassiussat
1996-imut naleqqiullugu 3,6
procentinik appasinnempput.
1,8 procentinik appaaqqin-
nermut peqqutaanerpaavoq,
mittarfiliortiternernut atatil-
lugu assartuisoqangaatsiarsi-
mammat, sanaartornermi a-
tortussarpassuit assartorne-
qarsimallutik.
Nassiussat 1998-imi
ikilipput
Danmarkimiit Kalaallit Nu-
naannut 1997-imi nassiussat
8 procentimik amerlisima-
galuartut, ukioq manna nas-
siussat ikilinissaannik inger-
latseqatigiiffik naliliivoq.
Danmarkimiit Kalaallit Nu-
naannut nassiussat 1997-imi
4 procentinik ikilissangatin-
neqarput, Danmarkillu kuja-
taanut nassiussat 7 procenti-
nik ikilissangatinneqarlutik.
- Taamaakkaluartoq siuler-
suisut isumaqarput Royal
Arctic Line ukioq mannat-
taaq naammaginartunik naa-
tsorsuutitigut angusaqaru-
maartoq, Danmarkimiit Ka-
laallit Nunaannut nioqqutis-
sanik sanaartornermilu ator-
tussanik assartomermut akit
ukioq manna aprilip aallaq-
qaataani 5 procentinik appar-
tinneqaraluartut, aammalu
Danmarkimi suliumajun-
naarnersuaq ingerlatseqati-
giiffiup saniatigut aningaa-
sartuuteqarneranik kingune-
qarsimagaluartoq, Jørgen A.
Høy nalunaaruteqarnermini
oqarpoq.
Peter Grønvold Samuel-
sen-ip assartomermut akit
appartikkiartuaarnerisa i-
ngerlaannarnissaat pingaar-
tuunerarpaa.
- Aammami ingerlatseqati-
giiffiup pilersinnerani ta-
Jør gen A. Høy, Royal Arctic
Line-p siulersuisuini siulit-
taasoq, ataatsimeersuar-
nermi noqqillassimaarnissa-
mik oqaassivoq - naak 1997-
imi angusaqarluaraluarlu-
tik. Ingerlatseqatigiiffiup
isumannaallisartuarnissaa
pisariaqarpoq, taamaan-
ngippat ajortoortoqassaaq.
Jørgen A. Høy, der er for-
mand for Royal Arctic Lines
bestyrelse, manede på gene-
ralforsamlingen til besindig-
hed - trods det flotte resultat
i 1997. Der er fortsat brug
for at konsolidere selskabet,
ellers kan det gå galt.
manna siunertat pingaamer-
sarisimavaat. Aammalu i-
maatigut angallassinerup ki-
sermaassiffigineqarnera i-
ngerlaannassappat sooruna-
mi taamatut ingerlatsinerup
ingerlaannarnissaa pisaria-
qarpoq. Ingerlatseqatigiiffik
ullut tamaasa unammiller-
neqartusaarluni eqqarsartari-
aqarpoq, sullitallu ingerlat-
seqatigiiffiup sullissineranik
naammaginninngikkunik al-
lanukariaannaanerat aallaa-
vigalugu sullittariaqarpagut,
oqarpoq.
Landsstyret om RAL’s regnskab: - Det er ganske enkelt flot
Landsstyret var på generalforsamlingen ovenud tilfreds med resultaterne i 1997 i Royal Arctic Line A/S
NUUK(TK) - Det er ganske
enkelt flot af Royal Arctic
Lines medarbejdere og ledel-
se at kunne præstere et sådant
resultat, og dét er landsstyrets
håb, at det lykkes selskabet at
fortsætte den fremdrift, som
har præget Royal Arctic Line
gennem de sidste år.
Det var indledningen på
eneaktionæren landsstyrets -
og Peter Grønvold Samuel-
sens - kommentar til Royal
Arctic Line’s beretning, be-
styrelsen kunne altså blive
siddende roligt i deres stole,
da der torsdag den 28. maj
var generalforsamling i Ka-
tuaq i Nuuk.
Samtlige bestyrelsesmed-
lemmer blev da også gen-
valgt og kan i endnu en peri-
ode hæve de obligatoriske
honorarer, der for formanden
er 200.000 kroner, mens de
»menige« bestyrelsesmed-
lemmer hver får 100.000
kroner for deres ulejlighed.
Flot resultat, men...
Overskuddet i koncernen
Royal Arctic Line blev i
1997 34 millioner kroner før
skat - imod et ovefskud på 29
millioner kroner i 1996. Når
der er betalt skat er over-
skuddet på 20 millioner kro-
ner, der på generalforsamlin-
gen blev hensat til konsolide-
ring af selskabet.
På trods af successen
manede bestyrelsesformand
Jørgen A. Høy i sin beretning
til besindinghed, idet han
gjorde opmærksom på, at
selskabets soliditet kun er 20
procent. Samtidig henledte
han opmærksomheden på, at
afdragene på skibslånene
skal ske hurtigere, end sel-
skabet for øjeblikket kan
afskrive på værdien.
Konsolidering
nødvendig
- Derfor er det nødvendigt, at
Royal Arctic Line også i de
kommende år kan præstere et
overskud, som likvititets-
mæssigt vil kunne afbøde
denne difference, så der på
sigt bliver balance mellem
afdrag på lån og de regn-
skabsmæssige afskrivninger.
I modsat fald kan selskabet
få likviditetsproblemer, sag-
de Jørgen A. Høy i sin beret-
ning.
Det var eneaktionæren
enig i.
- Det er væsentligt, at soli-
diteten stiger, inden der
eventuelt løftes overskud ud
af selskabet, sagde landssty-
remedlem Peter Grønvold
Samuelsen, - men det er
naturligvis ejernes ønske på
et givet tidspunkt at kunne
høste fordele (læs indtægter,
red.) direkte til Landskassen
også fra dette selskab.
Gammelt bras
Efter en forsøgsperiode i sid-
ste halvdel af 1997 har Roy-
al Arctic Line fra 1. januar i
år overtaget forsyningen af
bygderne med gods. Til at
udføre opgaven har selskabet
dannet Royal Arctic Bygde-
service A/S, for at sikre en
klar afskillelse af økonomien
fra atlantbesejlingen. Samti-
dig er der indgået en service-
kontrakt med Hjemmestyret
om grundlaget for selskabets
operative og økonomiske
drift.
- De første måneder i 1998
er ikke forløbet uden proble-
mer, idet de skibe, som er
overført fra KNI til Royal
Arctic Bygdeservice, er i en
efter Royal Arctic Lines op-
fattelse stærkt kritisabel
stand. Det har derfor været
selskabets primære opgave at
bringe tonnagen i en accepta-
bel stand, så bygebesejlingen
kan udføres på forsvarlig vis,
konstaterede Jørgen A. Høy i
sin beretning.
Vil have nye skibe
- Det er imidlertid Royal
Arctic Lines opfattelse, at
der kun er tale om en stakket
frist, idet de fleste af de over-
dragede skibe er forældede
og i øvrigt stort set uegnede
til formålet.
- Derfor forventer vi sna-
rest at forelægge Hjemme-
styret forslag til et program,
hvor de nuværende fartøjer
over en periode udskiftes
med tidssvarende tonnage, så
der sikres den bedst mulige
forsyning af bygderne med
gods.
Om det så bliver virkelig-
hed, er uvist. Peter Grønvold
Samuelsen glædede sig i ste-
det over »den energi og pro-
fessionalisme, som selskabet
har lagt for dagen« i forbin-
delse med overtagelsen af
bygdesejladsen, men lovede
intet. Hans håb er, at »nydan-
nelsen fører til virkelige for-
bedringer for vores bygder
fremover«.
Forsat reduktion
af fragtraterne
1997 var Royal Arctic Lines
femte driftsår. Ved etablerin-
gen af rederiet i 1992 var
programerklæringen, at
fragttraterne over to til tre år
skulle sænkes med 30 pro-
cent.
Sådan kom det ikke helt til
at gå. Fragtraterne er sænket,
men ikke så meget som
lovet, først og fremmest for-
di mængderne af gods var
mindre end budgetteret.
I forbindelse med at Hjem-
mestyret fra 1. januar over-
tog administrationen og beta-
lingen af den selektive fragt-
støtte blev fragrateme gene-
relt sænket med 1,8 procent.
Alligevel viser regnskabet, at
fragraterne fra Danmark til
Grønland i 1997 har ligget
3,6 procent under raterne for
1996. Den primære årsag til
den yderligere reduktion på
1,8 procent er de meget store
transporter i forbindelse med
anlæg af landingsbanerne,
hvor der er fragtet store
mængder entreprenørmateri-
el.
Mindre mængder
gods i 1998
Hvor mængden af gods mel-
lem Danmark og Grønland i
1997 steg med otte procent,
skønner selskabet at disse
generelt vil være mindre i år.
Fra Danmark til Grønland
anslås fire procent mindre
gods end i 1997, og sydpå til
Danmark syv procent mindre
gods.
- Alligevel er det bestyrel-
sens opfattelse, at Royal
Arctic Line også i år vil kun-
ne opnå et tilfredsstillende
resultat, selvom fragtraterne
mellem Danmark og Grøn-
land for dagligvarer og byg-
gematerialer er nedsat med
fem procent fra 1. april i år,
og at arbejdskonflikten i
Danmark har medført ekstra
omkostninger for selskabet,
konstaterede Jørgen A. Høy i
sin beretning.
Peter Grønvold Samuelsen
fandt det vigtigt, at der fort-
sat sker en nedsættelse af
fragtraterne.
- Det var jo det primære
formål med etableringen af
selskabet. Og det er naturlig-
vis også en forudsætning for
at bevare monopolet på be-
sejlingen, at denne politik
fortsætter. Selskabet skal
konstant agere, som om det
var udsat for daglig konkur-
rence og behandle sine kun-
der ud fra filosofien om, at
de kunne gå til andre, hvis
ikke den service netoppe det-
te selskab giver, er den bed-
ste, konstaterede han.
ASS./ FOTO: AG