Atuagagdliutit - 09.07.1998, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 9. JULI 1998 • 5
Immikkut suliassat
Rigshospitalimut
Nakorsat immikkut ilinniarsimasut »nakorsaannarnut«
naleqqiullutik Danmarkimi suleqatimissut
akissarsisassapput
NUUK(LRH) - Dronning
Ingridip Napparsimmavissu-
ani isinik nakorsaasarfik tul-
luusimaarutigalugu ammar-
neqamerata kingorna ukiut
tallimat qaangiutiinnartut,
maanna isummertoqarpoq,
tamakkuninnga suliaqarneq
Nunatsinnit aqunneqarsin-
naanngitsoq. Immikkoortor-
tami pisortaq ukiut marluk
ingerlareersut Danmarkimi
akissarsiarissaamermik peri-
arfissinneqarpoq. Tamanna
killigalugu nakorsat immik-
kut ilinniarsimasut tassani
atorfinitsikkuminaassimapput.
Paasereerlugu nakorsat
immikkut ilinniarsimasut
Nunatsinnikuartinnissaat a-
jornarluinnangajattoq - pi-
rigaartumik sivisuumik unin-
ngatissinnaanagit, peqqinnis-
saqarnermut pisortaqarfiup
siutit-qinngat-toqqusaat na-
korsaasa kiisalu isit nakor-
saasa suliassaat tamanut suli-
arinnittussarsiuuppaat.
Immikkoorluinnarpoq
taamaalluta siutit nakorsaat
ukiup affaani atorfeqartikka-
tsigu, peqqinnissaqarfimmi
allaffimmi pisortaq Kirsten
Frost oqarpoq.
Taamaattumik pisortaqar-
fiup Dronning Ingridip Nap-
parsimmavissuani pisortat
qanimut suleqatigalugit su-
leqatissarsiorput, immikkut
passutsiffissani taakkunani
marlunni sulisoqamiamermi
pisariaqartitanut iluaqutaa-
sinnaasunik. Danmarkimi
suliarinnittussarsioreernermi
Rigshospitalet toqqarneqar-
poq.
Akigititaq
Isumaqatigiissut malillugu
Rigshospitalip 1. januar
1999-imit ukiuni pingasuni
suliaqarfiit marluk - siutit-
qinngat-toqqusaat aamma
isit - ingerlanneqarneri aki-
sussaaffigissavai.
Ukiumut namminersorne-
rusunut 5,2 millioner krone-
qassaaq. Aningaasat taakku
immikkut nakorsaqarnissa-
raluarnermut immikkoorteri-
ikkat.
Isumaqatigiissummi Rigs-
hospitalet napparsimasut Nu-
natsinnit tamaneersunik al-
laffissomikkut isumaginnis-
saaq tulleriaassisassallunilu;
nukingiussanik Dronning
Ingridip Napparsimmavissu-
ani nakorsaanerit; sinerissa-
mi misissuinissanik nakor-
saanissanillu pilersaarusior-
neq; ukiumut siutit-qinngat-
toqqusaanillu pilattaanerit
200-t kiisalu isinik pilattaa-
nerit 240-t missaanni, tassa
Dronning Ingridip Nappar-
simmavissuani nunallu im-
mikkoortuini kiisalu immik-
kut taamatut nakorsaasamer-
ni sinerissami napparsimma-
vinnut siunnersuisuusamerit.
- Aningaasat nalinginut
qanoq pissarsisinnaalluta
naatsorsuutigeriarutsigu aki-
sugisassaanngilaq, Kirsten
Frost oqarpoq.
- Ullumikkut atorfiit inut-
talersinnaannginnatsigit nap-
parsimasut Danmarkiliartit-
tassagaluarpagut. Isumaqati-
giissutip nassataraa nakorsat
maanngartassasut killormut
pinnata. Tamafumunnga ilu-
tigitillugu nakorsat immikkut
ilinniarsimasut atortassava-
gut suliaminni ingerlaavartu-
mik malinnaasut, suliatik
ingerlattuaramikkit, Kirsten
Frost oqarpoq.
Atuutilersoq
pitsaanngitsoq
Kirsten Frost nassuiaavoq
nakorsat immikkut ilinniarsi-
masut Danmarkimi atorfi-
nitsinnissaat ajornartorsiu-
taanngitsoq. Amigaateqar-
toqarpoq. Aammattaaq na-
korsaqarpoq immikkut ilin-
niarsimasunik Danmarkimi
napparsimmavinni atorfeqar-
nerminnut ilutigitillugu nam-
minersortutut nakorsiartarfi-
uteqartut. Taamaattumik a-
torfiit taakku aalajangersi-
masumik inuttaqartinnissaat
ajornakusoorsimavoq.
- Ajornartoorutittaaq ila-
gaat immikkut ilinniarsima-
suinnaanngitsut, aammali na-
korsat peqqissaasullu, maani
atorfeqartarneri sivikilliartu-
innaramik. Atuutilersoq ta-
manna pitsaanngitsoq qaa-
ngerniartariagaqagarput.
Ilaatigut sapaatit akunnerini
pingasuinnarni atorfeqarto-
qartarpoq. Taamaaliornikkut
- pitsaassuseq pinngikkaluar-
luni - angumerisinnaasat a-
kornuserneqartarmata, Kir-
sten Frost oqarpoq, aammali
Maj 1993. Dronning Ingridip Napparsimmavissuani isinik katsorsaasarfittaava taamani
peqqinnissaqarnermut naalakkersuisup Ove Rosing Olsenip ammarpaa. Immikkoortortaq
isit nakorsaannit Erik Sørensenimit, saamilleq, ukiuni marlussunni pisortaaffigineqarpoq.
Taamanili immikkoortortaq aalajangersimasumik nakorsaqanngilaq.
Maj 1993. Den ny øjenafdeling på Dronning Ingrids Hospital åbnes af daværende
landsstyremedlem for sundhed Ove Rosing Olsen. Øjenklinikken blev i et par år ledet af
øjenlæge Erik Sørensen til venstre. Siden har der ikke været fastansatte speciallæger på
afdelingen.
isumaqataavoq akissarsiat
atorfininnermilu atugassariti-
tat sunniuteqaqataammata,
nakorsat Nunatsinnut atorfi-
ninnissaminnik misissui-
gaangata.
Nakorsat Danmarkimi Nu-
natsinnilu tunngaviusumik
akissarsiaat assigiipput. Taa-
maattorli nunatsinni peqqin-
nissaqarfik unammillerumi-
naappoq piffissaq suliffiusoq
eqqarsaatigigaanni kiisalu
sillimanernut akissarsisitsi-
sarnerit, Nunatsinni amerla-
nerungaatsiartut.
- Taamaattumik piffissaq
sulineq eqqarsaatigalugu Ka-
laallit Nunaanni akissarsia-
viit Danmarkimut naleqqiul-
lugit ikinnerupput. Immikkut
nakorsat maanna eqqartuk-
kagut siunissami atorfinittus-
sat taama pineqassanngillat.
Danmarkimi suleqatimissut
atugassaqartitaallutik atorfi-
nitsitaassapput, Rigshospita-
let-ip atorfinitsittartussaa-
gamigit, Kirsten Frost oqar-
poq.
Suleqatigiinnissat
Kirsten Frost isumaqanngi-
laq peqqinnissaqarfimmi
sammisartakkat allat tamanut
suliarinnittussarsiuunneqas-
sasut.
- Uku marluk immikkoor-
tuupput minneroqisut, suli-
amut tunngatillugu malin-
naanissamut ajornakusoorfi-
oreersut. Isumaqatigiissutit
taamaattut uagut isumassar-
siarinngilagut. Danmarkimi
tamarmi ingerlanneqarput.
Napparsimmavippassuit na-
lunngilaat assigiinngitsunik
immikkut nakorsaqassallutik
mikivallaarlutik, taamaattu-
millu immikkut ilisimasalin-
nik attartomermut akiliisar-
lutik.
- Isumaqarpunga isumas-
sarsiaq Dronning Ingrid Nap-
parsimmavissuanut sammisa-
nut allanut nuussallugu ajom-
akusoortoq. Tunngavikkut
immikkut passussiviit soorlu
pilattaavik, tarnermik kat-
sorsaavik immikkoortortallu
allat Dronning Ingridip Nap-
parsimmavissuani toqqaan-
nartumik aalajangersimasu-
mik atajuassapput. Takor-
loomeqarsinnaavorli saamgit
nakorsaannut immikkoortor-
taq Danmarkimi napparsim-
maviit annerit ilaannik sule-
qatigiinnissamik isumaqati-
giissuteqartoq, taamaalilluni
paarlaateqatigiittarluni aaqqi-
isoqarsinnaalluni, tamanna
aqqutigalugu suliami pigin-
naasatigut malinnaasoqarsin-
naalluni, Kirsten Frost oqar-
poq.
Rigshospitalet overtager specialer
I modsætning til de »almindelige« læger vil speciallægerne inden for øre-næse-hals og øjenområdet få
samme løn som kollegerne i Danmark
NUUK(LRH) - Fem år efter
man med stolthed klippede
snoren over til den nye øje-
nafdeling på Dronning
Ingrids Hospital, er man nu
nået frem til den konklusion,
at det ikke kan lade sig gøre,
at styre specialet fra Grøn-
land. Lederen af øjenafdelin-
gen fik efter to år et bedre til-
bud i Danmark. Siden har det
stort set været umuligt at
fastholde speciallæger i stil-
lingen.
Netop i erkendelse af, at
det stort set er umuligt at få
speciallæger til at komme til
Grønland - og ganske umu-
ligt at få dem til at blive i
længere perioder, har direk-
toratet for sundhed udlicite-
ret både øre-næse-hals speci-
alet og øjenspecialet.
- Det var rent luksus, da vi
på et tidspunkt havde en spe-
ciallæge inden for øreområ-
det ansat i et halvt år, siger
kontorchef i direktoratet for
sundhed, Kirsten Frost.
Direktoratet har derfor i
tæt samarbejde med hospi-
talsledelsen på Dronning
Ingrids Hospital arbejdet på
at finde en samarbejdspart-
ner, der kunne hjælpe med at
dække bemandingsbehovet
inden for de to specialer.
Efter en udbudsrunde i Dan-
mark faldt valget på Rigsho-
spitalet.
Rimelig pris
Ifølge aftalen vil Rigshospi-
talet fra 1. januar 1999 og tre
år frem få ansvaret for, at de
to områder - øre-næse-hals
og øjenområderne - kommer
til at fungere.
Det kommer til at koste
hjemmestyret 5,2 millioner
kroner om året. Penge, der i
forvejen er afsat til de to spe-
cialer.
Aftalen med Rigshospita-
let indebærer administration
og visitation af patienter fra
hele Grønland; ambulant be-
handling på Dronning
Ingrids Hospital; planlæg-
ning af undersøgelse og be-
handling på kysten; hvert år
omkring 200 øre-næse-hals-
operationer og cirka 240
øjenoperationer både på
Dronning Ingrids Hospital
og regionalt og faglig rådgiv-
ning inden for de to specialer
til de grønlandske sygehuse.
- Når vi ser på, hvad vi får
for pengene, så er det en
meget rimelig pris, siger Kir-
sten Frost.
-1 dag kan vi stort set ikke
besætte stillingerne og ville
som alternativ være nødt til
at sende patienterne til Dan-
mark. Aftalen indebærer, at
lægerne nu kommer til os og
ikke omvendt. Samtidig får
vi speciallæger, der rent fag-
ligt hele tiden vil blive holdt
ajour med deres fag, fordi de
kommer i et miljø, som ar-
bejder med de samme ting,
siger Kirsten Frost.
Uheldig udvikling
Kirsten Frost forklarer, at der
ikke er problemer for speci-
allæger at få ansættelse i
Danmark. Faktisk er der
mangel på dem. Samtidig
findes der en del special-
læger, der udover ansættelse
på et sygehus i Danmark har
deres egen praksis ved siden
af. Derfor har det været van-
skeligt at få fastansættelser i
disse stillinger.
- Samtidig har problemet
været, at ansættelserne her i
landet ikke bare inden for
specialerne, men inden for
både læger og sygeplejer-
sker, er blevet kortere og
kortere. En uheldig udvik-
ling, vi var nødt til at komme
ud af. Nogle gang har der
været ansat folk for blot tre
uger. Det siger sig selv, at det
går ud over - måske ikke
altid kvaliteten -, men så
ihvertfald produktiviteten,
siger Kirsten Frost, som også
medgiver, at lønningerne og
ansættelseforholdene spiller
ind, når læger undersøger
mulighederne for at søge til
Grønland.
Grundlønnen er ens for
læger i Danmark og Grøn-
land. Derimod er det grøn-
landske sundhedsvæsen ikke
konkurrencedygtigt, når det
drejer sig om arbejdstider og
betaling for vagter, som der
er mange flere af i Grønland.
- Den relative løn i forhold
til arbejdstiden bliver der-
med lavere i Grønland i for-
hold til Danmark. Det kom-
mer ikke til at ske for de
fremtidige ansættelser af de
speciallæger vi taler om her.
De vil blive ansat på lige vil-
kår som deres kolleger i Dan-
mark, idet det nu bliver Rigs-
hospitalet, som ansætter
dem, siger Kirsten Frost.
Samarbejdsaftaler
Kirsten Frost regner ikke
med, at en udlicitering af
andre områder inden for
sundhedsvæsenet vil komme
på tale.
- Der er her tale om to
meget små specialer, hvor
det i forvejen kan være svært
at holde sig fagligt ajour. Og
den form for aftale er ikke
noget vi har fundet på. Den
findes overalt i Danmark.
Mange hospitaler erkender,
at de er for små til forskellige
specialer og køber sig til eks-
pertisen.
- Jeg synes det er svært at
se ideen overført på andre
områder på Dronning Ingrids
Hospital. Grundspecialerne
som kirurgisk afdeling, psy-
kiatrisk afdeling og alle de
andre afdelinger være faste
afdelinger tilknyttet Dron-
ning Ingrids Hospital direkte.
Men man kunne da godt
forestille sig at for eksempel
ortopæd-afdelingen fik en
samarbejdsaftale med et stort
sygehus i Danmark for på
den måde at kunne indgå i en
rotationsordning, så man fag-
ligt kunne holde sig ajour ad
den vej, siger Kirsten Frost.
ASSV FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN