Atuagagdliutit - 09.07.1998, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 9. JULI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Diskobugtimi aamma
Uummannap Upemavi-
ullu eqqaanni ukiuni
qulini kingullemi -
qalerallit pisarineqar-
tut ainerliartuinnarput,
ilaatigut umiarsuarnik
tunitsiveqartarnerit
peqqutaallutik.
Aana »Nivi Polar«
Upemaviup eqqaani
tunitsiviusoq.
Fangsterne af hellefisk
indenskærs i
Diskobugten og ved
Uummannaq og
Upernavik har gennem
de seneste 10 år været
konstant stigende,
blandt andet på grund
af indsættelsen af
indhandlingsskibe.
Her er det »Nivi
Polar«, sotn
indhandler hellefisk i
Upernavik.
r
må
Hellefisk: Biologerne
råder til forsigtighed
Biologerne vurderer, at der er øget risiko for en betydelig tilbagegang for
bestanden af hellefisk i Diskobugten og ved Uummannaq og Upernavik
NUUK(KK) - Vestgrønland
er efterhånden det eneste
sted i Nordatlanten, hvor
man træffer hellefisken på
godt nok et lavt, men dog et
stabilt niveau.
Canada og Norge har dre-
vet så hårdt et fiskeri på hel-
lefisken, at dette fiskeri i dag
er ophørt. Island er godt på
vej til at begå den samme
fatale fejl, og Grønland kan
komme i samme suppedas,
hvis vi ikke passer gevaldigt
på vore hellefisk.
Grønlands Naturinstitut
har netop forelagt den biolo-
giske rådgivning for de vig-
tigste fiskebestanden ved
Grønland for landsstyreom-
rådet for fiskeri og for inter-
esseorganisationerne, fisker-
nes og fangernes KNAPK og
trawlernes APK.
Rådgivningen gælder for-
valtningen af fiskebestande-
ne i 1999, og der er kun få
ændringer i forhold til sidste
års rådgivning. (Rådgivnin-
gen for rejekvoteme i 1999
kommer i slutningen af no-
vember).
Det er nu op til landsstyret
at fastsætte de endelige kvo-
ter for 1999, som vil fore-
lægge i slutningen af året.
Forinden vil fastsættelsen af
kvoterne blive drøftet i
Fiskerirådet, som er hjemme-
styrets og interesseorganisa-
tionernes forum for drøftelse
af fiskerispørgsmål.
Udenskærs
Biologerne vurderer, at be-
standen af hellefisk uden-
skærs ved Vestgrønland er
stabil.
Denne bestand er en del af
en større grønlandsk/cana-
disk bestand, der strækker
sig fra Flemish Cap i syd til
Nordvestgrønland i nord.
Fiskeriet i området om-
kring midterlinien mellem
Canada og Grønland i Davis
Strædet steg fra omkring
2.000 tons i 1980’eme til
18.000 tons i 1992.
Fangsten har siden 1992
ligget på 10.000 tons årligt. I
1997 var fangsterne i hele
området på 10.540 tons, og
heraf blev de 4.800 tons hel-
lefisk fisket i den grønland-
ske zone.
Biologerne foreslår derfor
en fælles fangstkvote for
Grønland og Canada på
11.000 tons, og det er samme
rådgivning som sidste år.
Indenskærs
Fangsterne af hellefisk in-
denskærs i Diskobugten og
ved Uummannaq og Upema-
vik har gennem de seneste 10
år været konstant stigende.
Biologerne vurderer, at der
er øget risiko for en betydelig
tilbagegang for bestanden.
Vurderingen af bestanden
bliver vanskeliggjort af, at
der mangler oplysninger om
indsatsen fra det kommerci-
elle fiskeri; det vil sige antal-
let af trawltimer, langliner og
al den øvrige indsats for at
fiske hellefisken.
Biologerne anbefaler for at
forebygge en optrapning af
indsatsen med efterfølgende
forøget fiskeridødelighed, at
fangsterne i 1999 ikke over-
stiger gennemsnittet af fang-
sterne i 1995, 1996 og 1997.
Det svarer til en samlet
fangstkvote på 18.200 tons.
Biologerne anbefaler ind-
førelsen af seperative fangst-
kvoter for hver af de tre
områder Diskobugten, Uum-
mannaq og Upernavik efter
denne fordelingsnøgle:
Diskobugten: 7.900 tons.
Uummannaq: 6.000 tons.
Upernavik: 4.300 tons.
I 1997 blev der fanget
8.600 tons hellefisk i Disko-
bugten, 6.300 tons i Uum-
mannaq og 4.900 tons i
Upernavik; i alt 19.800 tons
hellefisk, så biologerne anbe-
faler altså en nedgang fra
1997 til 1999 på 1.200 tons
hellefisk
Nye fisk udefra
Hellefisken i Diskobugten og
ved Uummannaq og Upema-
vik opfører sig på en måde
underligt.
Hellefisken gyder ude i
Davis Strædet, og de unge
fisk svømmer derefter ind i
Diskobugten og til fjordene i
Uummannaq og Upernavik. I
disse områder bliver hellefi-
skene til deres dages ende
uden selv at gyde. De bryder
sig øjensynligt ikke om at gå
over de lave banker, og van-
det i fjordene i Nordgrønland
er for koldt til at gyde.
Bestanden af hellefisk i
Diskobugten og ved Uum-
mannaq og Upernavik er der-
for helt afhængig af den til-
gang, som til stadighed sker
fra Davis Strædet. Er fiskeri-
et efter hellefisk i Davis
Strædet på den fælles grøn-
landsk/canadiske kvote for
hårdt, vil det direkte påvirke
bestandenes størrelse i
Diskobugten, Uummannaq
og Upernavik.
Der bliver i disse år i
Nordgrønland registreret
færre ældre hellefisk over 10
år i fangsterne end tidligere.
Det vækker bekymring hos
biologerne.
Hvis de ældre hellefisk
efterhånden bliver fisket
bort, vil fiskeriet foregå på
færre årgange og dermed
være mere sårbart over for
svingningen i tilgangen af
nye årgange fra de uden-
skærs opvækstområder og
biogydemassen i Davis Stræ-
det.
Østgrønland
Biologerne anbefalede sidste
år en betydelig reduktion af
fangsterne af hellefisk uden-
skærs ved Østgrønland, Is-
land og Færøerne. Fiskeri-
trykket var simpelthen alt for
hårdt i dette område.
Der er i dette 3-kantsområ-
de en fælles bestand præget
af en høj fiskeridødelighed,
en lav rekruttering og en
samlet gydebiomasse på un-
der 80.000 tons hellefisk.
Hovedparten af fiskeriet
efter hellefisk i dette 3-kants-
område er trawfiskeri i den
islandske zone.
Islands samlede fangstk-
vote er tæt på den anbefalede
fangstkvote på under 11.000
tons for hele området, og der
er i realiteten ingen kontrol
over den totale fiskeridøde-
lighed for denne fælles be-
stand mellem Østgrønland,
Island og Færøerne.
Situationen bliver yderli-
gere vanskeliggjort af for-
skelligartede forvaltninger i
Grønland, Island og Færøer-
ne af denne fælles bestand.
På Færøerne er der en be-
grænsning på fiskeriindsat-
sen, mens der i Grønland og
på Island er begrænsninger
på selve fangstens størrelse.
Skrappe midler
Derfor er det nødvendigt at
tage skrape midler i brug.
Biologernes anbefalingen
for 1998 lød på en samlet
fangstkvote på under 11.000
tons, og det er også biologer-
ne anbefaling for 1999.
Disse anbefalede 11.000
tons skal ses i relation til de
29.964 tons hellefisk, som
rent faktisk blev fisket i
1997.
Af disse 29.964 tons blev
de 8.429 tons fanget i grøn-
landsk farvand; deraf 991
tons af grønlandske fartøjer.
Fangsterne af hellefisk
nåede det historiske højde-
punkt i 1989 med en fangst
på omkring 60.000 tons, men
fiskeritrykket har været alt
for stort.
Riste begrænser
bifangst af
hellefiskene
Grønland er det vigtigste
opvækstområde for hellefisk
NUUK(KK) - Hellefisk
spiller en større og større
rolle for fiskeriet i Disko-
bugten og ved Uumman-
naq og Upernavik, og
denne kommercielle in-
teresse har også stimule-
ret biologernes interesse
for denne velsmagende
fisk.
Men hvad er hellefi-
sken egentlig for en
størrelse?
På et møde i juni i
Northwest Atlantic Fis-
heries Organization, i
daglig tale NAFO, stille-
de den canadiske delega-
tion en række specifikke
spørgsmål til NAFO’s
videnskabelige komite
for at få kastet lys over
denne vigtige fiskeart.
Vokser op i Grønland
Hellefisk er vidt udbredt i
Nordvestatlanten fra 78
grader Nord (lidt nord for
Grønlands nordligste be-
byggelse Siorapaluk) til
Gulf of Maine i syd, og
hellefiskene bliver be-
tragtet som en fælles
gydebestand.
Det vigtigste gydeom-
råde er på store dybder
ned til 2.000 meter i den
centrale del af Davis
Strædet. Ved at studere
fritsvømmende æg og lar-
ver samt udviklingen af
modenheden hen over
året kan biologerne fast-
lægge tidspunktet for
gydningen i Davis Stræ-
det til vinteren og det tid-
lige forår.
Æg og larver driver
med strømmen langs
kysten ved Vestgrønland
og Canada og søger mod
bunden på toppen af ban-
kerne.
Hellefisken bevæger
sig derefter gradvis gen-
nem opvæksten mod dy-
bere vand og når gyde-
området som kønsmoden
fisk.
Det vigtigste opvækst-
område er på den nordli-
ge del af Store Hellefi-
skebanke og på den sydli-
ge del af Disko Banke.
Selv om små hellefisk er
observeret i hele udbre-
delsesområdet fra Ava-
nersuaq til den amerikan-
ske kyst, er der ikke kon-
statere andre hovedområ-
der for hellefiskens op-
vækst end netop den
nordlige del af Store Hel-
lefiskebanke og den syd-
lige del af Disko Banke.
Hellefisk som
bifangst
Mange hellefisk ender
som bifangst ved rejefi-
skeriet.
Videnskabelige togter i
1997 vurderede bifangst i
rejefiskeriet af hellefisk
udenskærs ved Vestgrøn-
land i juli og august til
287,8 tons eller 3,3 milli-
oner hellefisk.
Yderligere 304,1 tons
eller 4,5 millioner helle-
fisk bliver taget som bi-
fangst i Diskobugten,
men det er uvist, om dis-
se fisk ville slutte sig til
bestanden indenskærs
eller udenskærs.
Den udenskærs bi-
fangst var størst på Fyllas
Banke, når vi taler om
vægten: 0,090 kilo helle-
fisk pr. kilo rejer.
Den udenskærs bi-
fangst var størst på op-
vækstområdeme på den
nordlige del af Store Hel-
lefiskebanke, når vi taler
om antallet: 1,1 hellefisk
pr. kilo reje.
I opvækstområdet be-
står bifangst næsten ude-
lukkende af 1- og 2-årige
fisk mindre end 20 centi-
meter.
Bifangsten i rejefiske-
riet i det canadiske områ-
de i 1997 er vurderet til
42 tons eller 0,45 procent
af rejefangsterne. Læng-
den af fiskene lå mellem
seks og 40 centimeter.
Riste har siden 1997
været lovpligtige i rejefi-
skeriet i canadisk far-
vand. Riste synes altså at
være effektive til at redu-
cere bifangsten af helle-
fisk, og riste vil blive
krævet i det udenskærs
rejefiskeri i grønlandsk
farvand i nær fremtid.
Islands fiskeri-
minister på
besøg
NUUK - Den islandske
fiskeriminister Torsteinn
Palsson er i disse dage på
officielt besøg i Grønland
hos landsstyremedlem-
met for fiskeri Paaviaaraq
Heilmann.
Torsteinn Palsson kom
til Nuuk tirsdag eftermid-
dag, hvor han besøgte
Royal Greenland.
Onsdag fløj Torsteinn
Palsson og Paaviaaraq
Heilmann til Ilulissat,
hvor der torsdag er afsat
tid til politiske drøftelser,
som skal resultere i
underskrivelsen af en
rammeaftale om fiskeri
mellem Island og Færøer-
ne.
Fredag skal Torsteinn
Palsson i Kangerlussuaq
se moskusokser og rens-
dyr, inden han rejser til-
bage til Reykjavik fredag
aften.