Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 09.07.1998, Page 6

Atuagagdliutit - 09.07.1998, Page 6
6 • TORSDAG 9. JULI 1998 ATUAGAGDLIUTIT Diskobugtimi aamma Uummannap Upemavi- ullu eqqaanni ukiuni qulini kingullemi - qalerallit pisarineqar- tut ainerliartuinnarput, ilaatigut umiarsuarnik tunitsiveqartarnerit peqqutaallutik. Aana »Nivi Polar« Upemaviup eqqaani tunitsiviusoq. Fangsterne af hellefisk indenskærs i Diskobugten og ved Uummannaq og Upernavik har gennem de seneste 10 år været konstant stigende, blandt andet på grund af indsættelsen af indhandlingsskibe. Her er det »Nivi Polar«, sotn indhandler hellefisk i Upernavik. r må Hellefisk: Biologerne råder til forsigtighed Biologerne vurderer, at der er øget risiko for en betydelig tilbagegang for bestanden af hellefisk i Diskobugten og ved Uummannaq og Upernavik NUUK(KK) - Vestgrønland er efterhånden det eneste sted i Nordatlanten, hvor man træffer hellefisken på godt nok et lavt, men dog et stabilt niveau. Canada og Norge har dre- vet så hårdt et fiskeri på hel- lefisken, at dette fiskeri i dag er ophørt. Island er godt på vej til at begå den samme fatale fejl, og Grønland kan komme i samme suppedas, hvis vi ikke passer gevaldigt på vore hellefisk. Grønlands Naturinstitut har netop forelagt den biolo- giske rådgivning for de vig- tigste fiskebestanden ved Grønland for landsstyreom- rådet for fiskeri og for inter- esseorganisationerne, fisker- nes og fangernes KNAPK og trawlernes APK. Rådgivningen gælder for- valtningen af fiskebestande- ne i 1999, og der er kun få ændringer i forhold til sidste års rådgivning. (Rådgivnin- gen for rejekvoteme i 1999 kommer i slutningen af no- vember). Det er nu op til landsstyret at fastsætte de endelige kvo- ter for 1999, som vil fore- lægge i slutningen af året. Forinden vil fastsættelsen af kvoterne blive drøftet i Fiskerirådet, som er hjemme- styrets og interesseorganisa- tionernes forum for drøftelse af fiskerispørgsmål. Udenskærs Biologerne vurderer, at be- standen af hellefisk uden- skærs ved Vestgrønland er stabil. Denne bestand er en del af en større grønlandsk/cana- disk bestand, der strækker sig fra Flemish Cap i syd til Nordvestgrønland i nord. Fiskeriet i området om- kring midterlinien mellem Canada og Grønland i Davis Strædet steg fra omkring 2.000 tons i 1980’eme til 18.000 tons i 1992. Fangsten har siden 1992 ligget på 10.000 tons årligt. I 1997 var fangsterne i hele området på 10.540 tons, og heraf blev de 4.800 tons hel- lefisk fisket i den grønland- ske zone. Biologerne foreslår derfor en fælles fangstkvote for Grønland og Canada på 11.000 tons, og det er samme rådgivning som sidste år. Indenskærs Fangsterne af hellefisk in- denskærs i Diskobugten og ved Uummannaq og Upema- vik har gennem de seneste 10 år været konstant stigende. Biologerne vurderer, at der er øget risiko for en betydelig tilbagegang for bestanden. Vurderingen af bestanden bliver vanskeliggjort af, at der mangler oplysninger om indsatsen fra det kommerci- elle fiskeri; det vil sige antal- let af trawltimer, langliner og al den øvrige indsats for at fiske hellefisken. Biologerne anbefaler for at forebygge en optrapning af indsatsen med efterfølgende forøget fiskeridødelighed, at fangsterne i 1999 ikke over- stiger gennemsnittet af fang- sterne i 1995, 1996 og 1997. Det svarer til en samlet fangstkvote på 18.200 tons. Biologerne anbefaler ind- førelsen af seperative fangst- kvoter for hver af de tre områder Diskobugten, Uum- mannaq og Upernavik efter denne fordelingsnøgle: Diskobugten: 7.900 tons. Uummannaq: 6.000 tons. Upernavik: 4.300 tons. I 1997 blev der fanget 8.600 tons hellefisk i Disko- bugten, 6.300 tons i Uum- mannaq og 4.900 tons i Upernavik; i alt 19.800 tons hellefisk, så biologerne anbe- faler altså en nedgang fra 1997 til 1999 på 1.200 tons hellefisk Nye fisk udefra Hellefisken i Diskobugten og ved Uummannaq og Upema- vik opfører sig på en måde underligt. Hellefisken gyder ude i Davis Strædet, og de unge fisk svømmer derefter ind i Diskobugten og til fjordene i Uummannaq og Upernavik. I disse områder bliver hellefi- skene til deres dages ende uden selv at gyde. De bryder sig øjensynligt ikke om at gå over de lave banker, og van- det i fjordene i Nordgrønland er for koldt til at gyde. Bestanden af hellefisk i Diskobugten og ved Uum- mannaq og Upernavik er der- for helt afhængig af den til- gang, som til stadighed sker fra Davis Strædet. Er fiskeri- et efter hellefisk i Davis Strædet på den fælles grøn- landsk/canadiske kvote for hårdt, vil det direkte påvirke bestandenes størrelse i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik. Der bliver i disse år i Nordgrønland registreret færre ældre hellefisk over 10 år i fangsterne end tidligere. Det vækker bekymring hos biologerne. Hvis de ældre hellefisk efterhånden bliver fisket bort, vil fiskeriet foregå på færre årgange og dermed være mere sårbart over for svingningen i tilgangen af nye årgange fra de uden- skærs opvækstområder og biogydemassen i Davis Stræ- det. Østgrønland Biologerne anbefalede sidste år en betydelig reduktion af fangsterne af hellefisk uden- skærs ved Østgrønland, Is- land og Færøerne. Fiskeri- trykket var simpelthen alt for hårdt i dette område. Der er i dette 3-kantsområ- de en fælles bestand præget af en høj fiskeridødelighed, en lav rekruttering og en samlet gydebiomasse på un- der 80.000 tons hellefisk. Hovedparten af fiskeriet efter hellefisk i dette 3-kants- område er trawfiskeri i den islandske zone. Islands samlede fangstk- vote er tæt på den anbefalede fangstkvote på under 11.000 tons for hele området, og der er i realiteten ingen kontrol over den totale fiskeridøde- lighed for denne fælles be- stand mellem Østgrønland, Island og Færøerne. Situationen bliver yderli- gere vanskeliggjort af for- skelligartede forvaltninger i Grønland, Island og Færøer- ne af denne fælles bestand. På Færøerne er der en be- grænsning på fiskeriindsat- sen, mens der i Grønland og på Island er begrænsninger på selve fangstens størrelse. Skrappe midler Derfor er det nødvendigt at tage skrape midler i brug. Biologernes anbefalingen for 1998 lød på en samlet fangstkvote på under 11.000 tons, og det er også biologer- ne anbefaling for 1999. Disse anbefalede 11.000 tons skal ses i relation til de 29.964 tons hellefisk, som rent faktisk blev fisket i 1997. Af disse 29.964 tons blev de 8.429 tons fanget i grøn- landsk farvand; deraf 991 tons af grønlandske fartøjer. Fangsterne af hellefisk nåede det historiske højde- punkt i 1989 med en fangst på omkring 60.000 tons, men fiskeritrykket har været alt for stort. Riste begrænser bifangst af hellefiskene Grønland er det vigtigste opvækstområde for hellefisk NUUK(KK) - Hellefisk spiller en større og større rolle for fiskeriet i Disko- bugten og ved Uumman- naq og Upernavik, og denne kommercielle in- teresse har også stimule- ret biologernes interesse for denne velsmagende fisk. Men hvad er hellefi- sken egentlig for en størrelse? På et møde i juni i Northwest Atlantic Fis- heries Organization, i daglig tale NAFO, stille- de den canadiske delega- tion en række specifikke spørgsmål til NAFO’s videnskabelige komite for at få kastet lys over denne vigtige fiskeart. Vokser op i Grønland Hellefisk er vidt udbredt i Nordvestatlanten fra 78 grader Nord (lidt nord for Grønlands nordligste be- byggelse Siorapaluk) til Gulf of Maine i syd, og hellefiskene bliver be- tragtet som en fælles gydebestand. Det vigtigste gydeom- råde er på store dybder ned til 2.000 meter i den centrale del af Davis Strædet. Ved at studere fritsvømmende æg og lar- ver samt udviklingen af modenheden hen over året kan biologerne fast- lægge tidspunktet for gydningen i Davis Stræ- det til vinteren og det tid- lige forår. Æg og larver driver med strømmen langs kysten ved Vestgrønland og Canada og søger mod bunden på toppen af ban- kerne. Hellefisken bevæger sig derefter gradvis gen- nem opvæksten mod dy- bere vand og når gyde- området som kønsmoden fisk. Det vigtigste opvækst- område er på den nordli- ge del af Store Hellefi- skebanke og på den sydli- ge del af Disko Banke. Selv om små hellefisk er observeret i hele udbre- delsesområdet fra Ava- nersuaq til den amerikan- ske kyst, er der ikke kon- statere andre hovedområ- der for hellefiskens op- vækst end netop den nordlige del af Store Hel- lefiskebanke og den syd- lige del af Disko Banke. Hellefisk som bifangst Mange hellefisk ender som bifangst ved rejefi- skeriet. Videnskabelige togter i 1997 vurderede bifangst i rejefiskeriet af hellefisk udenskærs ved Vestgrøn- land i juli og august til 287,8 tons eller 3,3 milli- oner hellefisk. Yderligere 304,1 tons eller 4,5 millioner helle- fisk bliver taget som bi- fangst i Diskobugten, men det er uvist, om dis- se fisk ville slutte sig til bestanden indenskærs eller udenskærs. Den udenskærs bi- fangst var størst på Fyllas Banke, når vi taler om vægten: 0,090 kilo helle- fisk pr. kilo rejer. Den udenskærs bi- fangst var størst på op- vækstområdeme på den nordlige del af Store Hel- lefiskebanke, når vi taler om antallet: 1,1 hellefisk pr. kilo reje. I opvækstområdet be- står bifangst næsten ude- lukkende af 1- og 2-årige fisk mindre end 20 centi- meter. Bifangsten i rejefiske- riet i det canadiske områ- de i 1997 er vurderet til 42 tons eller 0,45 procent af rejefangsterne. Læng- den af fiskene lå mellem seks og 40 centimeter. Riste har siden 1997 været lovpligtige i rejefi- skeriet i canadisk far- vand. Riste synes altså at være effektive til at redu- cere bifangsten af helle- fisk, og riste vil blive krævet i det udenskærs rejefiskeri i grønlandsk farvand i nær fremtid. Islands fiskeri- minister på besøg NUUK - Den islandske fiskeriminister Torsteinn Palsson er i disse dage på officielt besøg i Grønland hos landsstyremedlem- met for fiskeri Paaviaaraq Heilmann. Torsteinn Palsson kom til Nuuk tirsdag eftermid- dag, hvor han besøgte Royal Greenland. Onsdag fløj Torsteinn Palsson og Paaviaaraq Heilmann til Ilulissat, hvor der torsdag er afsat tid til politiske drøftelser, som skal resultere i underskrivelsen af en rammeaftale om fiskeri mellem Island og Færøer- ne. Fredag skal Torsteinn Palsson i Kangerlussuaq se moskusokser og rens- dyr, inden han rejser til- bage til Reykjavik fredag aften.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.