Atuagagdliutit - 14.07.1998, Page 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 14. JULI 1998 • 7
Ikke flere torsk i
dette århundrede
Biologerne maner til stor
forsigtighed på Vestkysten
Saarulliit ikittut kangerlunniittut aalisartuaqqanut pingaaruteqarput. Pinngortitaleriffiulli
paasivaa aamma taakku ikiliartortut.
De mindre fjordbestande af torsk har en vis betydning for det lokale fiskeri. Grønlands
Naturinstituts undersøgelser viser imidlertid, at også disse bestande er i tilbagegang.
Qanittukkut
saarulleqalissanngilaq
Aalisakkanik misissuisut Kitaani mianersoqqusipput
NUUK(KK) - Torsk, laks,
rødfisk, skolæst, håising,
rokker og plettet havkat har
det for tiden ikke særligt godt
ved Vestgrønland.
Biologerne forventer hel-
ler ikke indenfor de nærme-
ste år en forøgelse af disse
bestande, som tidligere, især
for torsk og laks, har spillet
en afgørende rolle for fiske-
riet og hele det vestgrønland-
ske samfund.
Den biologiske rådgivning
er derfor i dag, at der ikke bli-
ver fisket direkte på disse
bestande ved Vestgrønland,
før der er registreret en betyde-
lig forøgelse af forekomsterne.
Og det kan tage år.
Biologerne anbefaler også,
at bifangsten i rejefiskeriet
bliver begrænset så meget
som muligt for at beskytte de
•arter, som ryger med op i
trawlposen.
Grønlands Naturinstitut
har netop afleveret sin årlige
rådgivning på fiskeriområdet
til landsstyret, lige som
fiskeriets interesseorganisati-
oner er blevet orienteret.
Rådgivningen for rejerne
kommer senere på året.
Ingen torsk
Sidste år blev der fisket 904
tons torsk indenskærs på
Vestkysten og 338 tons torsk
ved Østgrønland.
I begyndelsen af
1960’erne foregik der et
internationalt fiskeri ved
Grønland med årlige fangster
på over 400.000 tons torsk...
Fiskeriet udenskærs var i
slutningen af 1980’eme ho-
vedsageligt baseret på årgan-
ge fra 1984 og 1985. I 1990
kollapsede bestanden, og
fangsterne af torsk har siden
været rekordlave.
Biologerne anbefaler, at
der ikke fiskes torsk, før der
er indtrådt en væsentlig for-
øgelse i rekrutteringen og
biomassen.
- Men der er ingen tegn på,
at bestanden af torsk ved
Grønland er ved at blive gen-
opbygget, siger lederen af
Grønlands Naturinstitut
Klaus Nygaard til AG.
Biologerne er i deres un-
dersøgelser i stand til at se to
til tre år frem i tiden. Bund-
garnsfiskeriet indenskærs
fanger torsken fra 4-årsalde-
ren, mens trawlfiskeriet
udenskærs fanger torsken fra
5-årsalderen.
Biologerne så ingen 2-åri-
ge torsk af betydning i 1997,
og derfor må det med bekla-
gelse konstateres, at der ikke
kommer et torskefiskeri i
gang i Grønland på denne
side af århundredeskiftet.
Fremtidige gode årgange
af torsk må forventes at kom-
me som larver med hav-
strømmen fra Østgrønland
og Island.
Biologerne er så bekymre-
de for torskebestanden, at
også det uregulerede inden-
skærs fiskeri giver anledning
til bekymring.
Heller ingen laks
Fiskeriet efter laks ved Vest-
grønland lå i 1990, 1991 og
1992 på 250 til 480 tons.
I 1993 og 1994 var der
intet fiskeri, fordi laksekvo-
ten blev solgt til et islandsk
bevaringsprojekt.
I 1995 blev den samlede
fangstkvote på 83 tons opfisket.
I 1996 lød den biologiske
rådgivning, at der slet ikke
blev fisket laks ved Vestg-
rønland, men landsstyret
fastsatte ensidigt en total
fangstkvote på 192 tons,
hvoraf de 92 tons rent faktisk
blev fisket.
1 1997 var laksekvoten i de
grønlandske farvande sat til
57 tons, og der blev rent fak-
tisk fanget 58 tons.
I 1998 anbefaler biologer-
ne igen, at der slet ikke fiskes
laks ved Grønland. Den
nordvestatlantiske fiskerior-
ganisation NAFCO har dog
besluttet at give Grønland en
kvote på 20 tons laks til pri-
vat forbrug.
Ud fra mærkningsforsøg
blev det i 1997 beregnet, at
60 procent af laksene ved
Vestgrønland stammede fra
nordamerikanske floder,
mens 40 procent stammer fra
europæiske floder, fortrins-
vis i Storbritannien og Irland.
De europæiske bestande af
laks har i de sidste mange år
haft en nedadgående tendens
i antal overlevende fisk, som
er gået op i floderne. Denne
tendens er stoppet, og situati-
onen er stabiliseret på et lavt
niveau.
For de nordamerikanske
bestande er situationen kri-
tisk. Den nødvendige gyde-
bestand er ikke til stede i
størstedelen af floderne, og
en større del af laksen bliver
hurtigere kønsmoden end
tidligere. Det er et tegn på, at
bestanden er i tilbagegang.
... eller rødfisk
eller skolæst
I 1997 var fangsterne af rød-
fisk ved Vestgrønland min-
dre end 1.000 tons.
Rødfiskene tages hovedsa-
geligt som bifangster i fiske-
riet efter torsk og rejer, og
derfor skal bifangsten be-
grænses til det lavest muligt
niveau.
Igen lyder biologernes råd,
at fiskeri efter rødfisk først
skal begynde, når der er sket
en betydelig forøgelse af
bestanden.
Bestanden af almindelig
skolæst ved Vestgrønland
lever på kanten af sit udbre-
delsesområde og er sandsyn-
ligvis en del af en samlet
bestand i Nordatlanten.
Fangsterne, som hovedsa-
geligt skete på russiske ski-
be, var i 1970’eme mellem
5.000 og 8.000 tons. Siden
1978 har der ikke været et
direkte fiskeri efter skolæst,
og den bliver i stedet taget
som bifangst.
Biologerne anbefaler, at
fiskeriet efter skolæst forsat
kun sker som bifangst.
NUUK(KK) - Saarulliit, ka-
pisillit, suluppaakkat, im-
minnguit, oquuttat, eqalus-
suup nulia aamma qeeraq ul-
lumikkut Kitaani navianar-
torsiorput.
Aalisakkanik misissuisut
naatsorsuutiginngilaat ukiuni
qanittuni amerlissasut pi-
ngaartumik saarulliit kapisil-
lillu, qangatut aalisarnermi
pingaaruteqalerumaartut.
Taamaattumik aalisakka-
nik misissuisut inassuteqar-
put Kitaani taakku toqqaan-
nartumik aalisarneqassan-
ngitsut, amerlingaatsiarneri
paasineqanngippata.
Ukiorpaaluusinnaappullu.
Inassuteqarputtaaq raajar-
niamermi saniatigut qalusar-
takkat sapinngisamik ikili-
sinneqassasut.
Aalisarneq pillugu Pin-
ngortitaleriffik inassummi-
nik naalakkersuisunut tunni-
uteqqammerpaa, aalisamer-
millu soqutigisallit aamma
ilisimatinneqarlutik.
Ukiup naajartomerani raa-
jat pillugit inassuteqartoqas-
saaq.
Saarulleqanngilaq
Sioma Kitaani sinerissamut
qanittumi saarulliit 904 tons
pisarineqarput Tunumilu 338
tons.
1960-ikkut aallartinneran-
ni nunat tamat Nunarta i-
martaani ukiumut 400.000
tons pisarineqartarput...
1980-ikkunni avataani aa-
lisarneqarsinnaapput 1984
aamma 1985-imi suanngorsi-
masut pisarineqamersaapput.
1990-imi sueruteriataarpoq,
taamanilu saarulliit pisarine-
qarpiassaarput.
Aalisakkanik misissuisut
inassuteqarput saarullinniar-
toqarallassanngitsoq, amer-
linngippata suffisussallu a-
merlinngippata.
- Malunnaateqanngilarlu
Kalaallit Nunaata eqqaani
saarulliit taama amerliartoq-
qilemissaannik, Pinngortita-
leriffiup pisortaa Klaus Ny-
gaard AG-mut oqarpoq.
Aalisakkanik misissuisut
ukiut marlunnit pingasunut
siumut naliliisinnaapput. Si-
nerissamut qanittumi bund-
gam-ersortut saarulliit sisa-
mat missaannik utoqqaassu-
sillit pisarisarpaat, avataani
kilisattut tallimat missaannik
ukiullit pisarisarlugit.
Aalisakkanik misissuisut
1997- imi marlunnik ukiulin-
nik naammattoorserpianngil-
lat, taamaattumik ajuusaar-
narpoq paasillugu uldut hun-
dredekkaat nikinnissaasa tu-
ngaannut Nunatsinni saarul-
linniartoqamavianngitsoq.
Siunissami saarullinngor-
tussat Tunumit Islandimillu
suaallutik sarfaatsinneqassa-
gunarput.
Aalisakkanik misissuisut
saarulleqamera isumakuluu-
tigaat, sinerissamilu qanittu-
mi aalisarneq nakkutigine-
qanngitsoq isumakulunnar-
titsivoq.
Kapisileqanngilaq
1990, 1991, aamma 1992
250 tonsinit 480 tonsinut Ki-
taani kapisilittarineqarput.
1993 aamma 1994 kapisil-
inniartoqanngilaq, pisassat
Islandimi kapisilinnik nu-
ngutsaaliuisunut tunineqar-
mata.
1995- imi 83 tonsit pisari-
neqarput.
1996- imi aalisakkanik mi-
sissuisut inassuteqarput Ki-
taani kapisilinniartoqassan-
ngivissoq, taamaattorli naa-
lakkersuisut namminersuu-
tigalugu aalajangerput 192
tons pisarineqarsinnaasut,
taamanilu 92 tons pisarine-
qarput.
1997- imi nunatta imar-
taanni 57 tons pisassaritinne-
qarput, 58 tonsillu pisarine-
qarput.
Aalisakkanik misissuisut
1998- imut Nunatta eqqaani
kapisilinniaqqusinngillat.
Taamaattorli Nunat avannar-
liit Killiit aalisamermut isu-
masioqatigiiffiat NAFCO aa-
lajangerpoq Nunatsinni 20
tons pisarineqarsinnaasut
nammineq atugassatut.
Nalunaaqutsiisarnerit na-
joqqutaralugit 1997-imi naa-
tsorsomeqarpoq Nunatta Ki-
taani kapisillit 60 procentii
Amerikkap Avannaani kuus-
suameersut, 40 procentii Eu-
ropap kuussuineerlutik, pi-
ngaartumik Tuluit Nunaannit
aamma Irlandimit.
Europami kapisillit ukiuni
kingullerni arlalinni ikiliartu-
innarput, kuussuamut major-
tartut najoqqutaralugit. Taa-
ma inissisimaneq unikkallar-
poq, sulili ikillutik.
Amerikap Avannaani er-
ngumanartumik inissisimap-
put. Kuussuami amerlanemi
suffisinnaasut amigaatigine-
qarput, kapisillillu amerlane-
rit qangamut naleqqiullugu
siusippallaartumik kinguaas-
siorsinnaalersimapput. Kapi-
sillit ikiliartornerannut ta-
manna ersiutaavoq.
...suluppaakkat
imminnguilluunniit
1997-imi Kitaani suluppaa-
gartat 1.000 tons inorpaat.
Suluppaakkat saarullinni-
amermi raajamiamermilu sa-
niatigut pisarineqarnersaa-
sarput, taamaattumik saniati-
gut pisarineqartut sapinngi-
samik killilersimaartinniar-
neqarput.
Aalisakkanik misissuisut
inassuteqaqqipput sulup-
paakkat aatsaat ikileqqippata
suluppaagamiartoqaqqissasoq.
Kitaani imminnguit siam-
marsinnaanermi killingani
uumavoq, taamaattorlu ili-
manarpoq Atlantikup Avan-
naani uumasut ataatsimoo-
russaasut.
Russit kilisaataat pisaqar-
nersaasarput, 170-ikkunnilu
5.000 aamma 8.000 tons a-
kornanni pisarineqartarput.
1978-imilli imminnguit im-
mikkut aalisarneqartanngil-
lat, saniatigullu pisaanerusar-
luni.
Aalisakkanik misissuisut
inassuteqarput imminnguar-
niameq saniatigut pisatuin-
naq ingerlanneqassaaq.
Ny insdtutchef
for NAPA
NUUK - Nordisk Mini-
sterråd har ansat Lars
Lundgreen som ny institut-
chef ved NAPA - Nordens
Institut i Grønland. Lars
Lundgreen bliver ansat i
perioden fra 1. september i
år frem til 31. august 2002.
Lars Lundgreen kommer
fra Sverige, hvor han var
chef for Marknad & Pro-
jekt på Stiftelsen Musik i
Vast, Allingsås.
Lars Lundgreen afløser
institutchef Ole Oxholm
som fratræder stillingen
31. juli efter otte år i stil-
lingen.
Kulturkonsulent Myma
Lynge fungerer som leder
af NAPA indtil Lars Lund-
green tiltræder.
Kursus giver
fast arbejde
NUUK - Hjemmestyrets
pilotprojekt med at holde
entreprenørkurser direkte
fokuseret på folk fra byg-
derne ser ud til at være et
skridt i den rigtige retning
mod at skabe beskæftigel-
se og nye aktiviteter i byg-
derne, hvor der ofte er stor
arbejdsløshed, oplyser
hjemmestyrets informati-
onskontor.
Syv kommuner deltager
i bygdeudviklingsprojek-
tet. Bygdefolk fra disse
kommuner har fået og får
grundlag for at arbejde
videre som minør- og
entreprenørmedhjælpere
eller mulighed for at delta-
ge i videreuddannelse på
bygge- og anlægsskolen
med henblik på at opnå
autorisation til at udføre
for eksempel sprængning
og landmåling.
Kurserne i entreprenør-
opgaver varer fem en halv
uge. Det første hold starte-
de allerede i slutningen af
juli sidste år i bygden Itil-
leq i Sisimiut kommune
med fire kursister fra Itil-
leq og fire fra Sarfannguit.
Ud af disse har de seks i
dag fået fast arbejde i byg-
derne, mens de to øvrige
deltagere er under videre-
uddannelse.
Det andet kursus foregik
i Alluitsup-Paa i Sydgrøn-
land. Her deltog ni kursi-
ster fra bygderne i Nanor-
talik kommune. Det tredje
og sidste kursus i pilotpro-
jektet begyndte den 26.
juni i år og har deltagere
fra Aasiaat, Maniitsoq og
Qasigiannguit kommuner.
Her deltager 12 kursister
fra bygderne Kangaamiut,
Atammik, Napasoq, Kit-
sissuarsuit, Akunnaaq og
Ikamiut.
Mens kurserne kører
som et pilotprojekt,
fiansieres de af hjemme-
styret. Når kursusrækken
er afsluttet vil der blive
lavet en evaluering af for-
løbet og udfærdiget mate-
riale, som bliver videregi-
vet til andre kommuner på
kysten. Der vil samtidig
blive lavet en egentlig ud-
dannelsespakke, som for-
mentlig fremover kan til-
bydes fra bygge- og an-
lægsskolen i Sisimiut.
Fiansieringen af de
fremtidige kurser skal der-
efter overgå til de respekti-
ve kommuner.