Atuagagdliutit - 25.08.1998, Side 10

10 -TIRSDAG 25. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Aserorterisameq
ajomartorsiutaavoq
NUUK - Tallimanngorne-
rup 14. aamma arfinin-
ngornerup 15. augustip
unnaanni Alluitsup Paani
Nanortallup kommuneata
kussiniliornermut atortua
kommunep maskiinanut
isertitsisarfiata silataaniit-
toq annertuumik aserorte-
riffigineqarpoq.
Kussiniliornermut ator-
tup aquttarfiani atortut in-
naallagissamullu atortui an-
nertuumik aserorteriffigi-
neqarsimapput. Kussinili-
omermut atortoq nutaarlu-
innaavoq 400.000 koruuni-
nik akeqarluni, taannalu
qaammatit pingasut matu-
ma sioma nunaqarfimmut
tikisinneqarsimavoq.
Siullermik kommunein-
geniør William Larsen isu-
maqarsimavoq kussinilior-
nermut atortoq Danmark-
imut aallarullugu iluarsa-
akkiartomeqassasoq, kisi-
annili ilimanameruvoq ilu-
arsaassineq pissasoq Allu-
itsup Paani, kingoraartissat
Danmark-imit tikisinneqa-
reerpata.
Kommuneingeniøri isu-
maqarpoq qaammatit mar-
luk aatsaat qaangiuppata
kussiniliornermut atortoq
atomeqarsinnaalissasoq.
Kukkusiniliomermut a-
tortoq nunaqarfiup eqqaa-
viani atorneqartarpoq, aq-
qusernillu ujaraaqqanik qal-
lersuutillit annikitsumik ilu-
arsaanneqarnerannut ator-
neqartarluni. Aamma aasap
ingerlanerani aqqusernit
asfaltimik qallersorneqar-
mata atomeqarsimavoq, su-
liarlu tamanna naammassi-
neqaqqammersimavoq.
Kussiniliornermi atortoq
Alluitsup Paani arsaattarfi-
up allineqarnissaanut ator-
neqartussaagaluarpoq, su-
liarli tamanna annertuumik
kinguarsarneqartussan-
ngorpoq.
- Qaammatini marlunni
kussiniliornermut atortup
atunnginnissaa amigaa-
taassaqaaq, William Lar-
sen oqarpoq. Alluitsup
Paani entreprenørip atortu-
inik immaqa attartorsin-
naavugut, taassumali Allu-
itsup Paani heliportilior-
neq maannakkut ulappu-
tigaa. Sapinngisamillu as-
savut atorlugit suliaqami-
arsarissaagut.
Sioma Sisimiuni Sanaar-
tomemiut Ilinniarfik nuna-
qarfinni aqqusinemik ilu-
arsaassisartut pikkorissar-
tinneqarput Modul 1-imik.
Ungasinngitsukkut Modul
2-mi pikkorissartussat Al-
luitsup Paanut tikissapput,
kisiannili kussiniliorner-
mut atortoq pikkorissartut
annertuumik atugassaat
tassa maannakkut atorsin-
naanngikkallarpoq.
Alluitsup Paani politiit
ikiortaata kussiniliorner-
mut atortoq annertuumik
aserorteriffigineqartoq as-
siliortorsimavaa, taamaa-
lilluni iluarsaassineq suk-
kanerpaamik aallartinne-
qarsinnaaqqullugu. Qa-
qortumi politiit, politiit su-
lineranni Alluitsup Paanut
atassuteqartut, inuit aper-
sorneqartussat kikkuuneri
nalunngilluarpaat, killisi-
omeqartussat politiit nuna-
qarfimmut tikissinnaaler-
pata.
Politiit isumaqarput kik-
kut aserorteri^imanersut
paasineqareersoq.
Qallunaat eqqartuussiviinit
oqalutsit soqutigineqanngillat
Avinnermi meeqqanik tigumminnuttunngornissamik sorsuutiginninnermi
kalaallit arnat tunulliutinneqareersartut
KØBENHAVN (CSL) - Qal-
lunaat eqqartuussiviisa ka-
laallit amat siumut isummer-
figereersarpaat, qallunaamil-
lu aapparisamik avinnikkut
ajorsartussatut inissinneqa-
reersarlutik, kia meeqqanik
tigumminnittussaanera aala-
jangerniameqaleraangat.
Assersuutigalugu qallu-
naat eqqartuussisut eqqar-
tuussisaaseq pillugu inatsim-
mi aalaj angersakkat tamati-
gut malinneq ajorpaat, allas-
simammat aappariit arlaat
qallunaat oqaasiinik saniati-
gut atuisuusimappat oqalut-
simik najuuttoqassasoq. Ta-
matuma kingunerisaanik kia
meeqqamik tigumminnittus-
saaneranik suliaqarnermi ali-
anartumik equngassuteqar-
toqalersarpoq, København-
imi Kalaallit Illuutaanni pi-
sortaq, isumaginninnermi si-
unnersorti Inger Bruun oqar-
poq, isumaqarluni qallunaat
eqqartuussivii oqalutsimik
tamatigut atuisariaqartut.
- Eqqartuussinerup aallar-
tinnerani eqqartuussisoq isu-
maqarsinnaavoq kalaaleq a-
naanaq qallunaat oqaasiinik
atuilluarsinnaasoq, taamalu
oqalutsi atorfissaqartinne-
qanngitsoq. Tamanna kukku-
nemvoq. Puigortarpaa eqqar-
tuussinerup ingerlanerani su-
liaq annertusiartorsinnaam-
mat, ajornartorsiornerullu
nalaani allat oqaasiinik atu-
ineq naammakkunnaarsinna-
ammat. Taamaalilluni qallu-
naat oqaasiinik atuilluarsin-
naasoq ajornannginnerusu-
mik angusaqarsinnaasarluni.
- lllua’tungeriit assigiim-
mik atugassaqartitaanngillat,
taamaattumik kalaallit anaa-
nat qallunaaginnaat avinniar-
lutik eqqartuussaanerannut
naleqqiullugu akulikinneru-
sumik meeqqaminnik tigum-
minnittussaajunnaarsitaasar-
put, Inger Bruun oqarpoq,
ilanngullugu oqaatigalugu
siusinnerusukkut Kalaallit
Illuutaat eqqartuussinermi
aalajangersakkanik atorun-
naarsitsiniamermi ikiuuttar-
simasoq, eqqartuussinerup
nalaani oqalutsimik najuutto-
qarsimannginnera pissutiga-
lugu.
Kulturit marluk
Pissutsillu allat aamma sun-
niuteqartarput. Inger Bruun
aamma Sørine Olsen, Kalaal-
lit Illutaanni aammattaaq isu-
maginninnermi siunnersui-
suusoq, malillugit kalaallit
arnat akomutigisarpaat qal-
lunaat eqqartuusseriaasian-
nik ilisimasaqannginnertik.
Ajorniutinillu oqaluttarneq
sungiusimanngilaat, soorlu
meeqqanik tigumminnittus-
sanngomiarluni ajunnginne-
rusumik angusaqarumalluni
Danmark-imi periaaseq ta-
manna akuttunngitsunik a-
tomeqartartoq.
Kalaallit Nunaanni oqallit-
tarnermi periaaseq allaaner-
ujussuuvoq. Kalaallillu amat
oqartussaasunut ataqqinnin-
nemsarput, qallunaatut angu-
titut annertutigisumik salliu-
niassanatik, immaqa eqqar-
tuussineq aallartitsinnagu
sakkortuumik arnanik kalaal-
linik isornartorsiuisarsima-
sut, taamalu imminut tatigin-
ninnerannik aseruilluinnarlu-
tik, isumaginninnermi siun-
nersortit marluullutik oqar-
put.
Meeqqanik tigumminnit-
tussaaneq, isumaliutiinnar-
takkat kukkusumillu isuma-
qamerit pillugit apeqqutit ul-
luni makkunani malunnaate-
qarluarput, qallunaaq aanaaq
kalaallinik emuttaminik mar-
lunnik - Jonasimik Thomasi-
millu - aallamssisimammat,
ersissutigigamiuk meeqqat
Kalaallit Nunaanni peroriar-
tomissaat. Amaat Kuna Fre-
deriksen 24-nik ukiulik Sisi-
miuneersoq erloqisoq qaam-
matit aappassaat Danmark-
imiippoq, politiit ikiorsiullu-
git kinguneqanngitsumik
meeqqaminik aallarunneqar-
simasunik Kalaallit Nunaan-
nut oqqussiniaraluarluni.
Immikkoortitsineq
Kalaallit anaanat meeqqa-
minnik tigumminnilemiarlu-
tik aalajangiiffigineqartut qa-
noq amerlatiginersut pillugit
kisitsisinik takussutissaqan-
ngilaq. Kisiannili Inger
Bruun-ip aamma Sørine Ol-
sen-ip qallunaat eqqartuussi-
viini pissutsit qanoq inneran-
nik isiginninnerat Danmark-
imi kalaallit illuutaanni alla-
ni kiisalu eqqartuussissuse-
risup kalaallip Jørgen Hert-
ling-ip ukiut ingerlaneranni
meeqqanik tigumminnittus-
sarsiornermi ikiuuttarsima-
sup isumaqatigaat.
- Misigisimalluinnarpunga
- naak tamanna uppemarsar-
sinnaanngikkaluarlugu - eq-
qartuussivippassuit kalaallit
pillugit ajortumik siumullu
isummereertartut, Jørgen
Hertling oqarpoq, eqqartuus-
sisarnermi akornutaasutut
isigalugu meeqqanik tigum-
minnittussarsiornermi ka-
laallit arnat tamaviaanngip-
pallaart arnerat.
- Kalaallit arnat sorsuttar-
put. Arnatut qallunaatut »qi-
asorsuullutik« qalliuniameq
ajorput, tamannalu suliami
aalajangiisuulluarsinnaavoq,
Jørgen Hertling oqarpoq.
Danske domstole
lader hånt om tolke
Grønlandske kvinder bagud på forhånd i kampen om
forældremyndigheden i skilsmissesager
KØBENHAVN(CSL) - Dan-
ske domstole er forudindta-
get over for grønlandske
kvinder, og derfor placeres
mange på forhånd i taberrol-
len, når et ægteskab med en
dansker går i opløsning, og
forældremyndigheden til
børnene skal placeres.
Danske dommere benytter
for eksempel ikke kategorisk
retsplejelovens bestemmelse
om, at der skal være en tolk
til stede, hvis en af parterne
har dansk som andetsprog.
Det fører til en ulyksalig
skævvridning i forældremyn-
digheds-sager, siger lederen
af Grønlændernes Hus i
København, socialrådgiver
Inger Bruun, der mener, at de
danske domstole altid bør
bruge tolk.
- I starten af et retsmøde
får dommeren måske det ind-
tryk, at den grønlandske mor
behersker dansk tilstrække-
ligt til at gennemføre sagen
uden tolk. Men det er en fejl-
slutning. Han glemmer, at
retsforløbet senere kan eska-
lere, og i en krisesituation
svigter fremmedsproget tit.
Det giver for let spil til mod-
parten, der behersker dansk.
- Det er ikke en lige situa-
tion, og derfor mister grøn-
landske mødre oftere foræl-
dremyndigheden end i rent
danske skilsmissesager, siger
Inger Bruun, som oplyser, at
Grønlænderhuset tidligere
har bistået med at få omstødt
domme, fordi der ikke var
tolk til stede under retssagen.
To kulturer
Men også andre forhold gør
sig gældende. Ifølge Inger
Bruun og Sørine Olsen, lige-
ledes socialrådgiver i Grøn-
lændernes Hus i København,
hæmmes grønlandske kvin-
der af, at de ikke kender det
danske retssystem. De er hel-
ler ikke vant til at svine hin-
anden til, sådan som en del af
det taktiske spil ofte går ud
på i forældremyndighedssa-
ger i Danmark.
Der hersker en helt anden
debatkultur i Grønland.
Grønlandske kvinder er
generelt også mere autoritet-
stro, og er ikke tilbøjelige til
at stille sig frem i samme
grad som deres danske
mænd, der forinden måske
har kritiseret dem synder og
sammen og ødelagt deres
selvværd, siger de to social-
rådgivere.
Spørgsmålet om forælde-
myndighed, fordomme og
vrangforestillinger er ikke
mindst aktuelt i disse dage,
hvor en dansk bedstemor har
kidnappet sine to grønland-
ske børnebørn, Jonas og
Thomas, fordi hun frygter,
børnene skal vokse op i
Grønland. Den ulykkelige
mor, den 24-årige Kuna Fre-
deriksen fra Sisimiut, er på
anden måned i Danmark,
hvor hun med assistance fra
politiet forgæves har forsøgt
at få sine bortførte børn med
sig hjem til Grønland.
Retslig forskelsbehand-
ling
Der findes ingen statistik
over afgørelser i forældre-
myndigheds-sager med grøn-
landske mødre. Men Inger
Bruun og Sørine Olsens
opfattelse af tilstandene i de
danske retssale deles af flere
andre grønlandske huse i
Danmark samt af den grøn-
landske advokat Jørgen Hert-
ling, der har bistået i mange
forældremyndigheds-sager
gennem årene.
- Det er min klare fornem-
melse - selv om jeg ikke kan
dokumentere det - at mange
domstole har en negativ og
forudfattet mening om grøn-
lændere, siger Jørgen Hertling,
der også ser det som et juridisk
handicap, at grønlandske kvin-
der ikke piver noget mere, når
det gælder kampen om foræl-
dremyndigheden.
Grønlandske mødre
kæmper. De »hyler« ikke
som danske kvinder, og det
kan sagtens have afgørende
betydning for udfaldet af en
sag, siger Jørgen Hertling.
Hærværk skaber
problemer
i Alluitsup Paa
NUUK - Natten mellem
fredag den 14. og lørdag
den 15. august blev der i
Alluitsup Paa forøvet et
alvorligt hærværk på
Nanortalik Kommunes
rendegraver, som stod par-
keret ved den kommunale
garage.
Store dele af instrumen-
teringen og det elektriske
system er blevet smadret
på rendegraveren. Der er
tale om en helt ny rende-
graver til 400.000 kroner,
som kom til bygden for tre
måneder siden.
En overgang vurderede
kommuneingeniør Wil-
liam Larsen, at maskinen
skulle sendes tilbage til
Danmark, men reparatio-
nen kan sandsynligvis ske
i Alluitsup Paa, når der er
blevet sendt reservedele
fra Danmark.
Kommuneingeniøren
vurderer, at det vil tage to
måneder at få rendegrave-
ren i drift igen.
Rendegraveren passer til
dagligt bygdens dump og
de mindre reparationer på
grusvejene. Den har også
været med til at asfaltere i
sommerens løb, men dette
arbejder var netop afslut-
tet.
Rendegraveren skulle
også have været sat ind i
udvidelsen af fodboldba-
nen i Alluitsup Paa, men
dette arbejde bliver altså
stærkt forsinket.
- Det bliver ikke nemt at
klare os uden uden rende-
graver i to måneder, siger
William Larsen. Vi kan
måske leje entreprenørgrej
af den lokale entreprenør i
Alluitsup Paa, men han har
travlt med at anlægge en
heliport i Alluitsup Paa.
Ellers må vi klare os så
godt som muligt ved hånd-
kraft.
Bygge- og Anlægssko-
len i Sisimiut arrangerede
sidste år i Alluitsup Paa et
Modul 1 for bygdevejsre-
paratørere. Alluitsup Paa
får om kort tid besøg af
kursisterne på Modul 2,
men rendegraveren, som
skal være en væsentlig del
af undervisningsmateria-
let, er nu grast.
Reservebetjenten i Allu-
itsup Paa har taget billeder
af det omfattende hærværk
på rendegraveren, så repa-
rationerne kan gå i gang så
hurtigt som muligt. Politiet
i Qaqortoq, som Alluitsup
Paa tilhører i politimæssig
sammenhæng, har et par
sikre navne på folk, som
skal afhøres, når politiet
får sejllejlighed til bygden.
Politiet anser hærværket
for opklaret.