Atuagagdliutit - 29.09.1998, Síða 2

2 • TIRSDAG 29. SEPTEMBER 1998
ATU AG AG DU UTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Pissutsit pingasut qulamartut
PISORTAT PINGASUT amerlanerilluun-
niit ullumi aviisip eqqarsaatersortissagunar-
paat. Ilaat eqqarsareerunarput, namminner-
mi pisortat pingasut ataasiunissaannik pi-
lersaarusiorput.
Tamarmik naalakkersuisunut ilaasortaap-
put, tassaasut Marianne Jensen, Daniel Skif-
te aamma Peter Grønvold Samuelsen, ani-
ngaasaqamermullu inatsisip peqqinnis-sa-
qarfimmi qaangiinerat eqqartomeqarpoq,
inuinnaallu illuliortamissaannut aningaasa-
liinissamut periarfissiinerup sunniuteqan-
nginnera, kiisalu nutaarsiassani kingulleq,
timmisartunut ilaasartut 87 procentiisa
namminneq bilitsiminnik akiliisannginne-
rat.
Sapaatip akunnera kingulleq Marianne
Jensen-ip peqqinnissaqarfimmi ajomartor-
siutinik qaangiinissamut iliuuserineqanga-
jaliivissut AG-mut oqaluttuarai. Maannalu -
quppemeq 6-imi - peqqinnissaqarfiup anin-
gaasartuutiminik 42 millioner kroninik atu-
ivallaarsimaneq nassuiaateqarfigaa. Nassui-
aavoq atuivallaamemut peqqutaasoq ani-
ngaasanik sipaamiaannarluni inunnik to-
qusussanngortitsiinnarnissamut pisussaaf-
feqamani.
AG-mi sulisoq uterami nassuiaat eqqar-
saatigillualeriaramiup piviusoq paasivaa.
Peqqinnissaqarfik nakkaalluinnarsimavoq.
Kalaallit Nunaanni napparsimasunut inuu-
nermi navianarluinnartitsilersimavoq. Inuu-
nermi toqumilu apeqqutaavoq naalakker-
suisup inatsisit unioqqutinnissai (aningaa-
saqamermut inatsit - aaqq.) akuerisaasunil-
lu aningaasanik amerlanernik atuilluni.
Taamaaliunngikkunilu inuit napparsimma-
vinni angerlarsimaffimminniluunniit toqu-
innartalissapput.
Peqqinnissaqarfik ajutoorluinnarpoq -
atuiallaamermi naalakkersuisup nassuiaatai
ilumuussappata. Ataatsimut isigalugu. Su-
miiffiit ilaanni pitsaasumik ingerlasoqar-
poq, soorlu Nuummi nakorsiartarfimmi. Al-
lani ajorluinnavissaaq.
Amiilaamarluinnarpoq eqqarsaatigissal-
lugu Nunatsinni napparsimasut toqussan-
ngippata aningaasaqarnermut inatsimmi
aningaasat atugassarititat qaangertariaqarlu-
git-
TIMMISARTUMI ataatsimi ilaasorpaaluit
qutseqalutik nunamut allamukarput. Anga-
laneq akisoqaaq, ukiunili kingullerni akit-
suivallaartoqanngikkaluartoq Nunatsinni
illoqarfiit ilaannit Danmarkiliassagaanni
ilaqutariinnut kalaallinut bilitsit akii ani-
ngaasaqamerinut ilanngaataaqaat.
Timmisartumili ilaasut tamakku isumaku-
luutiginngilaat. Ilaasummi 13 procentiin-
naasa bilitsitik namminneq akilertarpaat.
Sinneri pisortat akiliuttarpaat - imaluunniit
sinnerini amerlanerit.
Paasisaq amiilaammernartoq, suliffim-
minnummi atatillugu angalasut amerlaqisut
(saniatigullu ajunngitsorsiassarpassuallit)
timmisartuutileqatigiinni marlunni nunat-
sinnut ingerlassisartuni unammilleqatigiin-
nermut ilaatigut akit ineriartomerannut sun-
niutaammata.
Angalasut 87 procentiisa bilitsip akia so-
qutiginngippassuk - taamaakkunarpummi -
sinneri 13 procentit sunniuteqarsinnaanngil-
lat.
Kisitsisit tupinnaannarput, amerlanerim-
mi takorloorsimagunanngilaat taama amer-
latigisut sulinerminnut atatillugu angalasar-
nissaat pisariaqarnersoq. Eqqumiiginarpoq.
Kisitsisimmi ikilitinneqarsinnaassapput.
Sulinermut atatillugu angalanerit 87 pro-
centiuneri soorunami paasinarpianngilaq,
taamaattorli eqqumiiginarpoq. Taama amer-
latigisut uteqattaarlutik angalasarnerinut
inuiaqatigiinnut akisussaqaaq. Aningaasar-
tuutit tamakku nunatsinni tunisassiaasin-
naasunut artukkiipput, Angalanerpassuit si-
unertaannut naleqqiullugu iluaqutaanerpat?
Aningaasaqarnikkut pingaaruteqarnerpat?
Iluaqutissatsinnik utertitsiffigineqartamer-
pugut?
Soorunami 87 procentit tamarmik suliner-
mut angalanerinnaanngillat. Ilaatigummi fe-
riamermut atatillugu angalanerupput, inuin-
naallu timmisartunut ilaasartut ikinnerullu-
tik. Piffissanngorporli paasiniassallugu pi-
sortat akiligaannk angalanerit sukanganeru-
lersinneqarsinnaanersut. Angalanerpassuit
qupperneq 7-mi nassuiaatigineqartut pisa-
riillisameqarsinnaassagaluarput, angalane-
rit ikilisarlugit, ataatsimiinnerit kattutsittar-
lugit. Arlaannik peqqutissarsilaamerit ta-
maasa aallartaqinani.
QUPPERNEQ 8-mi atuarsinnaavat Nuum-
mi sanaartorfissaaleqisoqartoq. Eqqumiigi-
narpoq inuinnaat illuliomissamut aningaa-
saliiffigineqarnissamik piarfissiisoqarmat,
tamannalu ikittuinnaat atorluassallugu peri-
arfissaqarfigisinnaagaat.
Assortorneqarsinnaanngilaq Nuuk inis-
saaleqinerpaaffiummat, ikiuinissamullu tas-
sani pisariaqartitsisoqarnerpaalluni - ani-
ngaasatiguttaaq. Taamaattumik aningaasa-
lersuinissamut periarfissanngortoq pileri-
narluinnarpoq, naak aviisimi matumani sa-
valimmiormiutut sikkisaanngilliornissaq
mianersoqqussutigigipput (normumi ki-
ngullermi pingaamertut allaaserisaq).
Sumulli iluaqutigissavarput illoqarfimmi
illuliorfissaqanngippat. Aappaagu illulior-
fissatut periarfissiinerit 50-it sinnersinnaan-
ngilaat, inuinnaallu sanaartomissamik pisa-
riaqartitsisut pingasoriaataannik-sisamaria-
ataannik amerlanerusut. Tamannami imma-
qa ajorpallaanngilaq, siunissami sanaartor-
nissanut pisortat periarfissiisinnaanerat tun-
ngavigissagaanni. Sunniutaali ajorluinnar-
sinnaavoq.
Periarfissat nutaat tunngavigalugit illuli-
ortitemerit aallartippata, nutaanik sanaartor-
nissat 25 procentimik ikilissapput. Tassa
ukiuni 15-ini taarsigassarsineq emiaalersor-
neqarnanilu taarsersuiffiusussaanngimmat
erniaanut sipaarutaassagami. Tulliullugu
naatsorsuutigineqarsinnaavoq, sipaarutit
amerlaqataannik sanaartomermi akit amer-
lissasut, sanaartortitsisummi soorunami er-
niaatigut sipaarutissat ilanngullugit naat-
sorsuutigisassammatigit, taamaattumillu sa-
naartomermi amerlanermik akeqartitsisin-
naallutik, allaasuuppaat taamaalirsinnaan-
ngikkaluarlutik.
Sanaartomissamut taarsigassarsisitsisin-
naanngorneq saqqummiunneqartutut isik-
koqarluni isumassarsiaavoq ajorluinnartoq,
inatsisillu akuerineqannginnerani sukumer-
luinnartumik eqqarsaatigineqaqqaartussaa-
soq.
Tre tvivlsomme sager
TRE LEDERE må få noget at tænke over
efter dagens avis, måske flere. Nogle af dem
har formentlig allerede tænkt, for det er dem
selv, der har støbt kuglerne til denne tre-i-én
leder.
De er alle tre landsstyremedlemmer. Den
ene er Marianne Jensen, den anden Daniel
Skifte og den sidste Peter Grønvold Samu-
elsen, og det handler om sundhedsvæsenets
overskridelser på finansloven, om den
manglende effekt af det kommende boligfi-
nansieringstilbud for private og sidst nyhe-
den om, at 87 procent af alle flypassagerer
ikke betaler deres billet.
I sidste uge fortalte Marianne Jensen i AG
om alt det, der er lige ved at skulle til at
begynde at ske, så sundhedsvæsenets pro-
blemer bliver løst endeligt. Og denne gang -
på side 6 - redegør hun for overskridelserne
på 42 millioner kroner af budgettet for
sundhedsvæsenet. Hendes forklaring går på,
at overskridelserne skyldes, at hun ikke har
mandat til at lade folk ligge og dø for at spa-
re penge.
Da AG’s udsendte var kommet hjem og
havde siddet og funderet lidt over denne
forklaring, gik sandhedens gru op for ham.
Sundhedsvæsenet er altså kørt helt i bund.
Det er bragt i en livstruende tilstand for
patienterne i Grønland. Liv og død afhæn-
ger af, at et landsstyremedlem bryder loven
og bruger flere penge end tilladt. Og gør
hun det ikke, ja, så dør folk på sygehusene
eller hjemme i deres egen seng.
Sundhedsvæsenet er - hvis det er rigtigt,
hvad landsstyremedlemmet forklarer over-
skridelserne med - en katastrofe. Gennem-
snitligt. Nogle steder fungerere der nemlig
godt, for eksempel på lægeklinikken i
Nuuk. Andre steder må det i bogstavelig
forstand være ad Helvede til.
Det er intet mindre end rædselsfuldt, at
overskridelserne på finansloven skal redde
patienterne i Grønland fra at ligge og dø af
ubehandlede sygdomme.
I ÉT OG SAMME fly sidder nogle hundre-
de mennesker 10 kilometer over jorden på
vej til en anden verdensdel. Det er en dyr
rejse, og selvom prisen ikke er steget væ-
sentligt de senere år, så er den samlede bil-
let-udgift fra en grønlandsk by til Danmark
en kraftig udskrivning for en grønlandsk
familie.
Men det bekymrer ikke passagererne i vor
flyvemaskine. Kun 13 procent betaler nem-
lig deres billet af egen lomme. Resten flyver
på det offentliges regning - eller i alt fald de
aller fleste af resten.
Det er en alarmerende oplysning, fordi
det store antal tjenesterejsende (og folk med
frynsegoder) blandt andet har indflydelse på
prisudviklingen i den frie konkurrence mel-
lem de to flyselskaber, der opererer på grøn-
landsruteme.
Hvis 87 procent af de rejsende er ligegla-
de med, hvad billetten koster - og det er de
nok mere eller mindre - så har de sidste 13
procent ikke nogen gennemslagskraft.
Tallet er imponerende, fordi de fleste vel
ikke har forestillet sig, at det skulle være
nødvendigt med så mange tjenesterejser.
Det virker grotesk. Det må vel være muligt
at bringe dette antal ned.
Ganske vist er det ikke umiddelbart ind-
lysende, at 87 procent tjenesterejser er for
meget, men det forekommer alligevel gro-
tesk. Det må jo koste samfundet det hvide
ud af øjnene, at der i den grad fræses frem
og tilbage både indenrigs og »udenrigs«.
Det er den grønlandske produktion, der be-
lastes med disse omkostninger, den grøn-
landske forretnings regnestykke. Betaler
alle disse rejser sig virkelig? Er de økono-
misk meningsfyldte? Får vi noget tilbage?
Naturligvis er ikke alle 87 procent deci-
derede tjenesterejser. Der er også ferierejser
imellem, og endelig står de private for en
mindre del af flyvningen. Men det er på tide
at se på, om ikke der kan strammes op om-
kring den offentligt betalte flyvning. Med
den rejseaktivitet, som den på side 7 omtal-
te redegørelse fortæller om, må det være
muligt at rationalisere på området, spare på
rejserne, sammenlægge møder med videre. 1
stedet for at flappe af sted, blot den mindste
anledning melder sig.
BLAD om på side 8 og læs artiklen om
mangel på byggegrunde i Nuuk. Det er
bemærkelsesværdigt, at der nu kommer et
gevaldigt finansieringstilbud til de private
samtidig med, at det vil være et fåtal, der får
mulighed for at udnytte det.
Nuuk er så ubetinget byen med de største
boligproblemer, og det er her, der er størst
behov for hjælp. Derfor er der al mulig
grund til at hilse gode finansieringsmulighe-
der velkomne, selvom vi her på avisen har
sat os imod landskassens tossegode forærin-
ger (lederen i sidste nummer).
Men hvad glæde har vi af det, når byen
ikke har byggegrunde. I løbet af de næste tre
år bliver der ikke frigivet mere end højst 60
byggegrunde, mens behovet for privat byg-
geri efter kommunens mening er fire gange
så stort. Men det er måske meget godt, at
fremtiden ikke kommer til at bygge på den
filantropiske byggefinansiering, som det
offentlige måske vil tilbyde. Virkningen
kan nemlig blive særdeles negativ.
Hvis der kommer gang i byggeriet på de
nye vilkår, betyder det, at prisen på nybyg-
geri reelt falder med i alt fald 25 procent.
Det er den reelle rentebesparelse i de 15 år,
lånet er rente- og afdragsfrit. Dernæst kan
man vente, at byggepriserne stiger med til-
svarende besparelser, idet bygherren natur-
ligvis inkalkulerer de sparede renter og der-
for kan påtage sig en større byggeomkost-
ning, end han ellers ville være i stand til.
Byggelånet er i den fremlagte form i bund
og grund en skidt ide, som bør overvejes
meget nøje, inden loven vedtages.