Atuagagdliutit - 29.09.1998, Síða 16

16 • TIRSDAG 29. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Børn bliver sjæleligt forkrøblede
Kommentar til brev fra en seksualforbryder, AG nr. 71,
15. september 1998
Det er dejligt at læse den
velovervejede artikel om et
brev til Mikkelines morder.
Jeg er helt enig i, at såden et
brev rejser mange spørgsmål,
etiske og faglige. Da jeg til
daglig arbejder med ofre for
seksuelle og voldelige overg-
reb og andre former for al-
vorlig omsorgssvigt, og un-
dertiden også med krænkere,
vil jeg kommentere artiklen.
Brevskriveren har på sin
vis ret i, at det er andres
skyld, at han har mistet for-
bindelsen til sine følelser. De
voksne, der misbrugte ham
og påtvang ham hemmelig-
heder, er ansvarlige for, at
hans lille barnesjæl blev for-
krøblet - på samme måde
som han selv som voksen er
ansvarlig for, at de børn, som
han misbrugte, får forkrøblet
deres sjæl.
Så det er et omfattende
problem, vi er i berøring
med. Der er mange børn og
unge.som lider i deres dagli-
ge liv på grund af overgreb,
begået imod dem af voksne,
som jo ellers skulle passe på
børnene. Disse børn lever i
en »omvendt verden«, så de
lærer mange ting helt om-
vendt af, hvordan de i virke-
ligheden er. Det nedbryder
børnenes tillid til sig selv og
til deres medmennesker, og
det gør det svært for mange
af dem at tro på, at de duer til
noget. Mange af disse børn
har allerede i barneårene
vænnet sig til at holde deres
inderste hemmeligt for alle
andre mennesker. Det i sig
selv er en stor anstrengelse
for et barn. Børn er »lavet
til« at udfolde sig - ikke til at
lukke sig inde i sig selv og
hæmme udfoldelsen.
Mange af de misbrugte
børn kan ikke stole på deres
egne følelser, mange gange
kan de ikke mærke, hvad de
selv ønsker eller har behov
for, derfor lader de sig lokke
af andres meninger om, hvad
der er godt for dem, og tror
på, at de andre har ret, selv
når de udnyttes eller misbru-
ges. De føler, at de ikke er
bedre værd, end at andre har
»ret« til at gøre med dem,
hvad de har lyst til. Det er én
type af »omvendte« følelser,
der kan komme ind i børnene.
Nogle af de misbrugte
børn begynder at krænke
andre. Af den, de selv blev
krænket af, har de lært, hvor-
dan man kan få magt over
svagere mennesker. Den
viden bruger de til at sikre
sig behovstilfredsstillelse,
ligesom deres egen krænker
gjorde med dem. Undertiden
tænker de: »Når han (eller
hun) kunne slippe afsted med
at krænke mig uden at nogen
tog det alvorligt, så kan det
vel heller ikke være så slemt,
når jeg gør det mod andre«.
Det er en slags »omvendte«
tanker, der kan komme ind i
børnenes logik, når de bliver
udsat for overgreb.
Hvis ikke disse børn får
hjælp, vil deres »omvendte«
verdensopfattelse nemt kom-
me til at præge dem også i
voksenlivet, og de får svært
ved at forstå, at de har et
ansvar som voksne ligesom
andre voksne. De føler sig
ofte uretfærdigt behandlet,
hvis der forlanges voksenan-
svarlighed hos dem, og det er
let at forstå, når man tænker
på, at deres verdensbillede på
mange punkter er helt om-
vendt af virkeligheden. Man-
ge af disse mennesker har
levet som små voksne, da de
var børn og ubevidst set frem
Marketingassistent
Kalaallit Nunaanni Brugseni’s Marketingafdeling har travlt.
Derfor søger vi en assistent, der har lyst og evner til en spændende og
kreativ hverdag. Marketingafdelingen, der har hovedkontor i Nuuk
planlægger og producerer reklamemateriale til Brugserne i Grønland.
Arbejdsopgaver vil bl.a være :
Kontakt til vore 12 butikker
Kontakt til trykkerier
Udarbejdelse af annoncer, løsblade osv.
Reklame- og marketingopgaver
Renskrivning af manus og opfølgende arbejde
- og meget mere
Vi forventer, at du
kan lide at have travlt
taler og skriver grønlandsk og dansk
har gode samarbejdsevner og er fleksibel
har arbejdet med Macintosh, eller er villig til at lære det
kan holde hovedet koldt i pressede situationer
Har du hr ug for flere oplysninger, inden du fatter pennen, så ring til
marketingchef Ulla Arlbjørn, telefon 32 11 22
Ansøgning senest den 14. oktober
Vi har brug for dig, så skynd dig at skrive en kort ansøgning
og fortæl, hvorfor netop du skal have jobbet.
Ansøgningen sendes til
Kalaallit Nunaanni Brugseni
Økonomichef Kaj Ove Pedersen
Postboks 152
3900 Nuuk
'i Kalaallit Nunaanni Brugseni er en grønlandsk ejet Brugsforening,
som driver 12 butikker fra Nanortalik i syd til Sisimiut i nord. Virksomheden beskæftiger
> ca. 240 medarbejdere og er i særdeles god vækst.
til det »sorgløse« voksenliv,
som de har set voksne leve,
da de selv var børn. Men det
går jo ikke så godt, når dem,
der faktisk har ansvaret, ikke
tager det på sig. Det var net-
op det, der ødelagde brev-
skriverens følelser - så han
selv ødelægger børns følel-
ser, som så når de blev voks-
ne... Det får jo ingen ende på
den måde.
Der er ingen tvivl om, at
det er en utrolig vanskelig og
smertefuld proces at lære at
tage ansvar, hvis man er ble-
vet snydt for barndommen.
Desværre er der bare ingen
andre veje, for ingen kan »gå
vejen for hinanden« i livet.
Så man må sige, at livet er
uretfærdigt i den forstand, at
de børn, som i deres familie
ikke har lært at skelne mel-
lem børns og voksnes ansvar,
har et meget hårdere og tun-
gere arbejde med at lære,
hvad det vil sige at påtage sig
et voksent ansvar, end dem,
der allerede har lært det
hjemmefra, fordi de dér blev
behandlet med kærlighed,
respekt og rimelige krav.
Når børn udsættes for
overgreb, ydmygelser og lig-
nende alvorlige svigt fra de
voksnes side, så »blindes« på
en måde deres følelser. Lige-
som en blind person ikke kan
stole på sine øjne, kan et fø-
lelsesmæssigt ødelagt barn
ikke stole på sine følelser.
Dette er meget højt sat op,
men ikke desto mindre sandt.
Erfaringer viser, at hvis det
skal lykkes for mennesker at
bryde med et mønster af mis-
brug, de har med fra barn-
dommen, skal der arbejdes
intenst og langvarigt med
deres følelsesforvaltning,
deres tankemønstre og deres
ansvarlighed. En af betingel-
serne for, at en krænker kan
lære at holde op med at
krænke er, at vedkommende
tager ansvaret for de kræn-
kelser, han/hun har påført
andre - og det viser sig, at det
fremmer ansvarlighedsud-
viklingen, når krænkeren af-
kræves en form for bods-
handling, altså bringes til at
kunne sige et dybtfølt und-
skyld og i symbolsk forstand
gøre noget godt som bod for
de forkerte handlinger.
Krænkeren skal fastholdes i
det ansvar, som han ikke tog
på sig, da han udførte sin
krænkende handling. Den-
gang lod han et barn stå med
smerten og ansvaret.
Det etiske problem AG
rejser med hensyn til brevs-
kriverens igangværende ud-
dannelse indenfor socialom-
rådet, sætter også tanker og
spørgsmål i gang. Sandt er
det jo, at et menneskes hold-
ninger til sig selv og andre
vil få indflydelse på hans
arbejde, og det er selvfølge-
lig meget bekymrende at
tænke på, at brevskriveren
som medarbejder indenfor
det sociale område nemt
kommer til at arbejde med
mennesker, der er fysisk og
psykisk svagere end han
selv, og dermed nemme at
udøve magt overfor. Det sker
undertiden, at professionelle
forvolder overgreb på men-
nesker, de er sat til at beskyt-
te, og det er naturligvis helt
uacceptabelt. Socialarbejde-
re har en fortid ligesom alle
andre mennesker - nogle
mere belastet end andre. For
bedst muligt at sikre modta-
gerne af hjælpen en respekt-
fuld behandling, findes der
regler om, hvordan socialar-
bejdere skal opføre sig over-
for deres klienter.
Mange gange kan etiske
problemer ikke løses her og
nu, men man kan arbejde på
at integrere dem i sin tanke-
gang og på den måde lære at
udvikle holdninger og finde
måder at håndtere uløselige
problemer på... Og det får
måske heller ingen ende,
men dog en lysere udsigt
med tiden.
Conni Gregersen
psykolog
DS AO
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
pissarsiorput
allaffimmi fuldmægtigimik
Kultureqarnermut, Ilinniar-
titaanermut Ilageeqamer-
mullu Pisortaqarfiup meeq-
qat atuarfiata immikkoor-
tortaani allaffimmi fuld-
mægtigitut atorfikinuttas-
sarsiunneqarpoq. Atorfi-
ninnissaq kissaatigineqar-
poq sapinngisamik piaartu-
mik isumaqatigiinnikkul-
luunniit pissasoq, kingu-
sinnerpaamillipissalluni 1.
november 1998.
Pisortaqarfiup ingerlassa-
rai meeqqat atuarfiannut,
inuutissarsiutitigut- inger-
laqqiffiusunillu ilinniarti-
taanermut, sunngiffimmi
sammisassaqartitsinermut,
ilageeqamermut kulturik-
kullu ingerlatsivinnut arla-
linnut il.il tunngatillugu al-
laffissomikkut ingerlatsi-
neq,pilersaarusiorneq, ma-
leruaqqusaliomeq aqutsi-
nerlu. Pisortaqarfik 40-it
miss. sulisoqarpoq.
Fuldmægtigip meeqqat a-
tuarfiata immikkoortortaa-
ni tallimanik sulisoqartumi
ulluinnarni allaffimmi suli-
assat akisussaaffigai. Fuld-
mægtigi meeqqat atuarfiata
immikkoortortaani allaf-
fimmi pisortamut atassute-
qartartuussaaq.
Meeqqat atuarfiata immik-
koortortaata suliassarai
meeqqatatuarfianni sinaak-
kutissat pingaamerit, qitiu-
sutullu ilaatigut sammisa-
ralugit:
• Meeqqat atuarfiat
• atuarfiit kommunit aggu-
ataamerisa avataaniittut
• immikkut atuarfiit
• Perorsaanikkut-
tamikkullu siunnersuisar-
fiit (PPR-it pingasut)
• annertusisamik immikkut
atuartitsineq
• Inerisaavik
• meeqqat atuarfianni
perorsaanikkut
inerikkiartortitsineq
• meeqqat atuarfianni
sanaartugassat
• meeqqat atuarfianni
ilinniartitsisunik
pisortanillu atorfinitsitsi-
nerit soraarsitsinerillu
aaliangiiffigineri.
Allaffimmi pisortamut allat-
taanerup saniatigut ilaatigut
namminersorluni sulias-
saapput meeqqat atuarfianni
ilinniartitsisunik pisortanillu
atorfinitsitsinerit soraarsitsi-
nerillu kiisalu ukioq kaajal-
lallugu pilersaarusiat naa-
pertorlugit meeqqat atuarfii-
nit nalunaarutit katersomis-
saat ingerlateqqinnissaallu.
Kiisalu Fuldmægtigip suli-
assaraa allaffimmi ulluin-
nami periaasissanik aalia-
ngersimasunik ingerlaavar-
tussanillu pilersitsinissaq
Kissaatigineqarpoq atorfik
inuttalemeqassasoq atua-
garsomikkut suliassatigullu
naleqquttumik ilinniagaqar-
simasumik, EVU-omikuu-
sinnaalluni sulisoqamer-
mullu tunngasunik allaffis-
sornikkutingerlatsinermik
misilittagaqaqqunarluni. Pi-
ginnaasatigut salliutinne-
qassapput suliassanik piler-
saarusiorsinnaaneq pingaar-
nemiillu tulleriiaarisinnaa-
neq, suleqateqarluarsinnaa-
neq suleriallaqqissuserlu,
sullisserusuttuuneq kiisalu
allannikkut oqaatsitsigullu
kalaallisut qallunaatullu pi-
ginnaasaqarluamissaq.
Akissarsiat atorfeqartitaa-
nerlu, tassunga ilanngullu-
guatorfininnermi angala-
sinnaatitaaneq pisattallu a-
ngallanneqarnerat pissaaq,
Kalaallit Nunnaanni Naa-
lakkersuisut, finansmini-
steriap aamma SIK-p allaf-
finni sulisunut isumaqati-
giissutaat malillugu.
Atorfimmut atatillugu inis-
saqartitsisoqarsinnaassaaq,
maleruagassat qaqugumul-
luunniit atuuttut naapertorlu-
git ineqamermi akiliutissat,
isertemermi qulamaveeqqu-
tissat, il.il akilemeqartassal-
lutik. Naatsersuutigineqarta-
riaqarporli inissamik utaqqi-
sariaqamissaq Nuup kom-
muniani inissianik amigaa-
teqameq peqqutigalugu.
Annertunerusumik paasi-
saqarusukkaanni saaffigine-
qarsinnaavoq pisortap tullia
Franz Tremel oqarasuaat 34
57 61 Namminersomerullu-
tik Oqartussani.
Qinnuteqaat ilinniarsimasamik suliarisimasanillu paasissutissar-
taqartoq, uppemarsaatit pisariaqartut ilanngullugit uunga nassiun-
neqassaaq:
Namminersornerullutik Oqartussat
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut,
Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
Box 10293900 Nuuk
Qinnuteqaat Pisortaqarfimmit tiguneqareersimassaaq
kingusinnerpaamik Sisamanngomeq 22. oktober 1998